Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                                                           10. november 2005

og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. – 24. november 2005

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

 

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

9. november 2005

FVM 312

 

 

 

	1.	Forslag til RÃ¥dets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske bevaringsforanstaltninger og ændring af forordning (EF) nr. 1434/98. KOM (2005) 86 Politisk enighed Side 3  Â
	2.	(Evt.) Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande i Østersøen, Bælterne og Øresund KOM-dokument foreligger endnu ikke Udveksling af synspunkter Side 6
	3.	Forslag til RÃ¥dets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten KOM (2003) 819 Politisk enighed Side 9 Â
	4.	(Evt.) Front-loading: Indsatsbegrænsning i relation til TAC og kvoter for 2006 KOM-dokument foreligger ikke Udveksling af synspunkter Side 12 Â
	5.	Forslag til RÃ¥dets forordning om fastsættelse for fangstÃ¥ret 2006 af orienteringspriserne og af EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000 KOM-dokument foreligger endnu ikke Vedtagelse (a-punkt) Side 14 Â
	6.	Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2759/75, (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) nr. 2529/2001 for sÃ¥ vidt angÃ¥r undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet. KOM (2004) 712 Vedtagelse (a-punkt) Side 16 Â
	7.	Sukkersektoren: -         Forslag til RÃ¥dets forordning om den fælles markedsordning for sukker -         Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. -         Forslag til RÃ¥dets forordning om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik KOM (2005) 263 Generel indstilling Side 19 Â
	8.	(Evt.) Forslag til RÃ¥dets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden 2007-2013). KOM (2005) 304 Generel indstilling Side 32 Â
	9.	(Evt.) Forslag til RÃ¥dets forordning om toldsatser for bananer KOM (2005) 433 Udveksling af synspunkter Side 38 Â
	10.	Forslag til RÃ¥dets forordning om den fælles markedsordning for frø KOM(2005) 384 Vedtagelse (a-punkt) Side 41 Â
	11.	Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin KOM (2005) 395 Vedtagelse (a-punkt) Side 43 Â

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 22. – 24. november 2005

 

 

1.     Forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske bevaringsforanstaltninger og ændring af forordning (EF) nr. 1434/98.

KOM (2005) 86

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget indeholder de tekniske regler, der skal opfyldes ved fiskeri i Østersøen, herunder krav til fiskeredskabernes udformning, opfyldelse af målartsprocenter, mindste tilladte landingsstørrelse på fisk, fredningsperioder, lukkede områder etc. Forslaget indeholder både en videreførelse af eksisterende regler, samt nye eller ændrede regler, som Kommissionen har foreslået af hensyn til bevarelse af ressourcerne og for at forenkle reglerne.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 86 af 14. marts 2005 fremsendt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund samt ændring af forordning nr. 1434/98. Forslaget er fremsendt i dansk sprogversion den 4. april 2005.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 24. november 2005 med henblik på at opnå politisk enighed.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

Den nuværende forordning (EF) nr. 88/98 om tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund blev vedtaget i december 1997. De seneste år har den Internationale Baltiske Fiskerikommission (IBSFC) truffet beslutninger om en række nye eller ændrede tekniske regler, som er blevet implementeret i EU-lovgivningen gennem den årlige TAC/kvote-forordning. Kommissionens forslag indeholder disse nye eller ændrede regler.

 

Forslaget indarbejder endvidere reglerne om det særlige indsatsregime for fiskeri i Rigabugten, som blev besluttet i forbindelse med Tiltrædelsestraktaten fra 2003, og som hidtil har været indeholdt i TAC/kvote forordningen.

 

Herudover indeholder forslaget en række ændringer af den nuværende forordning, hvoraf bl.a. kan nævnes: 

-         Indførelse af krav om opfyldelse af mÃ¥lartsprocenter, som det kendes fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

-         Indførelse af definition af drivgarn og forankrede flydegarn

-         Harmonisering af perioderne for fredning af fladfisk. Skrubber og rødspætter fredes i hele Østersøen fra 1. februar til 15. maj, og pighvar og slethvar fredes i hele Østersøen fra 1. juni til 31. juli.

-         Harmonisering af mindstemÃ¥lene for skrubbe og rødspætte for hele Østersøen. MindstemÃ¥let fastsættes til 21 cm for skrubbe og 25 cm for rødspætte.

-         Harmonisering af fredningsperioderne for fiskeri efter laks og havørred. Fremover er det, uanset hvilke redskaber der fiskes med, forbudt at have laks og havørred om bord fra 1. juni til 15. september i underomrÃ¥derne 22-31 og fra 15. juni til 30. september i underomrÃ¥de 32.

-         Forbud mod fiskeri efter Ã¥l med trawlredskaber.

-         MindstemÃ¥l for Ã¥l pÃ¥ 35 cm.

-         Forenkling af reglerne i RÃ¥dets forordning nr. 1434/98 om de nærmere betingelser for landing af sild til industriformÃ¥l.

-         Ændring af bilag til forordningen kan ske i forskriftsprocedure.

 

Den nye forordning skal ifølge forslaget træde i kraft 1. januar 2006.

 

Formandskabet har den 28. oktober 2005 fremlagt et revideret kompromisforslag i arbejdsgruppen, som bl.a. indeholder følgende ændringer af det oprindelige forslag:

-         Definitionerne af drivgarn og forankrede flydegarn er udgÃ¥et af forslaget, idet referencerne til disse redskaber er udgÃ¥et af forslaget.

-         Fredningsperioderne for fladfisk er udgÃ¥et af forslaget.

-         Lukningen af Bornholmerdybet er udgÃ¥et af forslaget.

-         Indførelse af et mindstemÃ¥l for havørred, som fastsættes til 50 cm.

-         MindstemÃ¥let for skrubbe er fastsat til 23 cm i ICES underomrÃ¥de 22-28 og til 18 cm i underomrÃ¥de 29-32.

-         Kommissionen skal sikre, at der senest den 1. januar 2008 er gennemført en videnskabelig undersøgelse af virkningerne af brug af hildingsgarn, toggegarn og indfiltringsnet pÃ¥ smÃ¥hvaler og præsentere resultaterne for Europa-Parlamentet og RÃ¥det.

-         For sÃ¥ vidt angÃ¥r maskestørrelser pÃ¥ 90 mm og derover er der indføjet et forbud mod anvendelse af bomtrawl.

-         Der er i ICES underomrÃ¥de 22-27 adgang til 40% bifangster af sild i det smÃ¥maskede fiskeri (16-32 mm), nÃ¥r der anvendes trawl, snurrevod og lignende redskaber.

-         Der er mulighed for 40% bifangster af hvilling i fiskeri med trawl, snurrevod og lignende redskaber ved anvendelse af maskestørrelser pÃ¥ mellem 32 og 90 mm.

-         Ændringer af forordningens bilag sker pÃ¥ almindelig vis ved ændring af forordningen i RÃ¥det, bortset fra tekniske bilag/tillæg til bilag, som kan ændres i forskriftsprocedure.                                                        

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 13. oktober 2005 afgivet udtalelse i sagen. Blandt Europa-Parlamentets ændringsforslag kan følgende to forslag særligt fremhæves:

·        Der skal senest den 1. januar 2008 være foretaget en vurdering af de indvirkninger, som anvendelsen af drivgarn og andre indfiltringsredskaber har pÃ¥ bestandene af havpattedyr.

·        Lukningen af Bornholmerdybet udgÃ¥r af forslaget.

 

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget skønnes at have yderst begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Forslaget har været drøftet i en arbejdsgruppe under §5-udvalget. Erhvervets repræsentanter har generelt set været positive overfor Kommissionens forslag, bl.a. fordi der er taget hensyn til flere bemærkninger, som erhvervet har haft til de udkast, som blev drøftet på regionale møder i 2004.

Erhvervets repræsentanter har haft en række bemærkninger : 

-         Den nuværende fredning af skrubbe og rødspætte i Østersøen bør ikke udvides og mindstemÃ¥let for skrubber i den vestlige Østersø bør ikke sættes ned i forhold til de 25 cm, der gælder i dag.

-         Et forbud mod trawlfiskeri efter Ã¥l mÃ¥ underbygges med en forklaring og baggrundsdokumentation.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet set positivt indstillet overfor Kommissionens forslag og støtter indførelsen af tekniske fiskeriregler i Østersøen, som kan bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskebestandene, og som fremmer gode erhvervsbetingelser for fiskeriet.

 

Regeringen lægger vægt på, at reglerne udformes så enkelt som muligt, og under hensyntagen til forskellene i landenes fiskerier, som blandt andet skyldes forskelle i økosystemet mellem den vestlige og den østlige del af Østersøen.

 

Regeringen generelle holdning er, at beslutningen om en udfasning af drivgarnsforbudet skal fastholdes.

 

Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemslandene er generelt set positive over for forslaget. Kun et af de resterende udeståender kan risikere at skabe problemer i relation til en vedtagelse af forslaget – og det er drivgarnsproblematikken, henholdsvis spørgsmålet om en eventuel definition af drivgarn og ønsker om ændring af udfasningen af anvendelse af drivgarn i Østersøen, som blev besluttet i 2004.

 

Der er fra et enkelt medlemsland fremlagt et forslag til lempelse af planen for udfasning af drivgarn for den østlige del af Østersøen. Dette forslag møder sympati fra en del lande, hvorfor man ikke kan udelukke, at dette spørgsmål vil indgå i forbindelse med en vedtagelse af forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

              Der er oversendt notat om nærhedsprincippet den 5. april 2005, og grundnotat er oversendt den 29. april 2005.

 

              Notaterne er ligeledes oversendt til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

2.     (Evt.) Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande i Østersøen, Bælterne og Øresund

KOM-dokument foreligger endnu ikke

 

              Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen for 2006.

 

Baggrund

Kommissionen forventes snarest at fremlægge forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen.

 

Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 med henblik på drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.  

 

Formål og indhold

Som led i Kommissionens strategi om at fremskynde beslutningsprocessen for vigtige fiskeripolitiske sager (front-loading processen), forventes Kommissionen snarest at fremsætte et forslag om fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen for 2006.

 

I forbindelse med årsmødet i Den Baltiske Fiskerikommission (IBSFC) i september 2005 blev der opnået enighed mellem EU og Rusland om fastsættelse af TAC og kvoter i 2006 for en række kvoterede arter i Østersøen.

 

For torsk blev der i IBSFC opnået enighed om en maksimal TAC i den vestlige Østersø på 28.400 t, hvilket er en forøgelse på 15 pct. i forhold til TAC’en i 2005. Dette vil give Danmark en forøgelse af kvoten på ca. 1.340 t til i alt ca. 10.300 t.

 

For torsk i den østlige Østersø nåede IBSFC frem til en maksimal TAC på 49.220 t, hvilket ligeledes er en forøgelse på 15 pct. i forhold til 2005. Dette vil give Danmark en kvoteforøgelse på ca. 1.600 t  til i alt 12.400 t.

 

Kommissionen har samtidig gjort det klart, at en accept af de maksimale TAC’er er betinget af en begrænsning af fiskeriindsatsen i 2006 i form af enten begrænsninger af antallet af havdage eller lukkede perioder. Kommissionen forventes at foreslå lukning af fiskeriet i perioden 15. marts til 14. maj i den vestlige Østersø og i perioden 15. juni til 14. september i den østlige Østersø. Hertil kommer lukning om søndagen i perioden 1. januar til 14. marts samt fra 15. maj til 30. oktober i den vestlige Østersø og i perioden 1. januar til 14. juni i den østlige Østersø. De lukkede perioder vil omfatte alt fiskeri efter demersale arter (torsk og fladfisk).

 

Derudover forventes der på et senere tidspunkt gennemført en langsigtet forvaltningsplan for torsk i Østersøen gældende fra 1. januar 2007, der omfatter langsigtede mål for niveauet for fiskeridødeligheden, en mekanisme til fastsættelse af TAC’en, der afhænger af den aktuelle fiskeridødelighed, og en begrænsning af fiskeriindsatsen i form af lukkede perioder og lukkede områder.  

 

Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen også vil stille forslag om andre foranstaltninger til genopbygning af torskebestandene i Østersøen i afventen af et forslag om en egentlig forvaltningsplan.

 

For sild blev der opnået enighed om en TAC på 47.500 t for den vestlige del af Østersøen, svarende til en forhøjelse på 3 pct. i forhold til TAC’en i 2005 (den danske kvote stiger med 210 t til i alt 6.658 t), og en TAC på 128.000 t i den centrale del af Østersøen, svarende til en reduktion på 1,5 pct. i forhold til 2005 (den danske kvote falder med 135 t til 8.824 t).

 

For brisling blev der opnået enighed om en TAC på 468.000 t svarende til en reduktion på 15 pct. i forhold til 2005. Det betyder en reduktion i den danske kvote på 7.317 t til 41.467 t.

 

For laks blev der opnået enighed om en uændret TAC i forhold til 2005, det vil sige 460.000 stk. Den danske kvote er på 93.512 stk.

 

For så vidt angår rødspætte har IBSFC ikke fastsat en TAC, men Kommissionen forventes at foreslå en videreførelse af TAC’en for 2005 på 3.766 t, hvoraf den danske kvote er på 2.697 t.

 

Det kan også nævnes, at de tre lukkede områder for alt fiskeri omkring Bornholmerdybet, Gdanskdybet og Gotlandsdybet forventes videreført i 2006. Områderne er i 2005 lukket hele året.

 

Det forventes, at bestemmelserne om fredning af skrubbe og rødspætte i forordningen om tekniske regler i Østersøen fjernes. Kommissionen har fremført, at der ikke er nogen biologisk begrundelse for at fastholde lukkede områder for fladfisk. Der er imidlertid behov for at begrænse fiskeriet efter skrubbe, men dette kunne ske i form af en TAC for skrubbe.

 

Endelig kan forslaget forventes at indeholde foranstaltninger med henblik på kontrol af torskefiskeriet i Østersøen, der svarer til de gældende regler.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som positive som følge af de øgede fiskerimuligheder efter torsk i Østersøen. Til gengæld kan fiskeriet efter fladfisk blive berørt af de lukkede perioder for demersalt fiskeri.

 

Høring

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig et forslag, der følger de beslutninger for TAC og kvoter for bestande i Østersøen, der blev vedtaget på IBSFC’s årsmøde i september. Danmark kan ligeledes tilslutte sig en TAC for rødspætte på 3.766 t.

 

Danmark kan ligeledes principielt tilslutte sig, at fiskeriindsatsen for torsk i Østersøen begrænses gennem anvendelse af lukkede perioder frem for et havdagesystem.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet i december. En række medlemslande har stillet spørgsmål til, hvordan reguleringen af fiskeriindsatsen kan udformes. Der ønskes ligeledes mulighed for at tillade fiskeri efter andre arter i de lukkede perioder samt fritage visse geografiske områder.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

3.     Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten

KOM (2003) 819

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører genopretningsplaner for tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayen og har ikke betydning for dansk fiskeri.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 819 endelig af 23. december 2003 fremsendt et forslag om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayen. Forslaget er oversendt til RÃ¥det den 23. december 2003.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.  

 

Formål og indhold

Forslaget udgør en langsigtet genopretningsplan for bestandene af tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal og Biscayen, idet bestandenes situation i de pågældende områder ifølge den biologiske rådgivning bliver betragtet som kritisk. Tidshorisonten for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.

 

Kommissionens forslag til genopretningsplan for tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal og Biscayen blev fremsat i december 2003. Efter en politisk drøftelse i Rådet (landbrug og fiskeri) i oktober måned 2004 blev der på rådsmødet i december måned 2004 opnået enighed om en havdageordning for genopretning af bestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og dertil knyttede kontrolbestemmelser, som er indeholdt i Bilag IVc til TAC/kvote-forordningen for 2005.

 

Kommissionen har tilkendegivet, at en opsplitning af forslaget vil være relevant, idet situationen for de to tungebestande i det oprindelige forslag i dag er forskellige. For tunge i Biscayabugten er der fortsat behov for en egentlig genopretningsplan, hvor der for tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal mere er behov for en langsigtet forvaltningsplan.

 

På den baggrund forventer Formandskabet inden Rådsmødet at fremlægge et forslag til kompromistekst, som opsplitter det oprindelige forslag. Forslaget forventes at indeholde følgende elementer:

 

Opstilling af mål for de berørte tungebestande

MÃ¥let for genopretningsplanen er at genskabe tungebestanden i Biscayabugten og sikre en langsigtet forvaltning af tungebestanden i den vestlige del af Engelske Kanal.

 

Metode til fastsættelse af TAC´er

Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande, idet fangstmængden fastsættes således, at der tilsigtes en reduktion i fiskeridødeligheden for det kommende år i forhold til det foregående år.

 

For tungebestanden i Biscayen forventes der at skulle fastsættes en gradvis forbedring af fiskedødeligheden på 10 % om året. Når metoden til fastsættelsen af TAC’en anvendes, må udsvinget i fangstmængden højst være 15 pct. i forhold til året før.

 

Reduktion af fiskeriindsatsen

Der indføres en ordning for begrænsning af fiskerindsatsen for de to bestande. Begrænsningen skal være proportional med den årlige tilpasning af TAC’en af hensyn til fiskeridødeligheden.

 

Kontrolregler

Kompromisteksten forventes at indeholde forslag om en række kontrolbestemmelser som tolerancemargin for skøn af vægt i logbøger, pligt til autoriseret vejning af landinger over en vis mængde, samt krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 14. april 2005. Der fremførtes en række ændringsforslag, herunder at der:

·        for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer, tages et afbalanceret hensyn til miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser og

·        i forbindelse med planens gennemførelse sikres deltagelse af de regionale rÃ¥dgivende rÃ¥d og andre interessenter.

 

Der er delvist taget hensyn til Europa-Parlamentets ændringsforslag

 

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da danske fiskere ikke fanger de berørte tungebestande.

 

Høring

Forslaget har i januar 2004 været i skriftlig høring i §5-udvalget, der ikke havde bemærkninger.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en kompromistekst, der kan samle et kvalificeret flertal.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om en kompromistekst på det kommende rådsmøde.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30. september 2004.

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

4.     (Evt.) Front-loading: Indsatsbegrænsning i relation til TAC og kvoter for 2006

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Punktet er sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 med henblik på en politisk diskussion af væsentlige problemstillinger, knyttet til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2006.

 

Baggrund

Rådet (landbrug og fiskeri) skal på sit møde i december 2005 fastlægge fiskerimulighederne for 2006 samt eventuelle bestemmelser knyttet hertil, fx havdageordningen, der, knyttet til genopretningsplanen for torsk, regulerer fiskeriindsatsen.

 

Forhandlingerne i december måned er over de senere år blevet stadig mere komplekse, bl.a. fordi en række fiskebestande er i en dårlig tilstand og fordi en lang række emner som tekniske bevaringsforanstaltninger og kontrolbestemmelser er blevet inddraget i forhandlingerne. Der er derfor generelt et stort behov for i Rådet at få afklaret så mange væsentlige politiske spørgsmål som muligt, forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2005.

 

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 24. november 2005 med henblik på udveksling af synspunkter.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om udveksling af synspunkter.

 

Formål og indhold

Formandskabet og Kommissionen vil i samarbejde udarbejde en række spørgsmål, som skal drøftes i Rådet. Spørgsmålene forventes at være knyttet til både fastlæggelse af fiskerimuligheder, men i høj grad også regulering af fiskeriindsatsen (havdageordningen), hvor torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i følge den seneste biologiske rådgivning fra oktober måned i år forsat er i en kritisk tilstand. Spørgsmålene forventes at omhandle følgende emner:

 

·        TAC niveauet for fiskebestande, der ikke er omfattet af fælles forvaltning med Norge.

 

·        Mulighederne for at reducere i bifangsterne af torsk i bomtrawlfiskeriet efter tunge og rødspætte i Nordsøen (fiskeri med maskestørrelse pÃ¥ minimum 80 mm.)

 

·        Mulighederne for en større segmentering af fiskeriflÃ¥den. Hvilke flÃ¥desegmenter skal omfattes af begrænsningen af fiskeriindsatsen, herunder en begrænsning af fiskeriindsatsen i Nordsøen for redskabskategori 4e (fiskeri med trawl, vod eller lignende med trukne redskaber med en maskestørrelse pÃ¥ 70-99 mm) i havdageordningen (den kategori som i dag har flest havdage).

 

·        Mulighederne for at sikre øget selektivitet i fiskeriet. Der forventes særligt en diskussion af mulighederne for at øge selektiviteten i jomfruhummerfiskeriet i Nordsøen, som har relativ stor bifangst af blandt andet torsk.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Ændringer i fiskerimulighederne og havdageordningen kan have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

 

Høring

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil være positivt indstillet over for en debat om indsatsbegrænsninger i relation til TAC og kvoter for 2006 som led i frontloading.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilses en eventuel politisk drøftelse velkommen, da det kan sikre afklaring af centrale emner i forhandlingerne om fastsættelse af fangstmulighederne og indsatsbegrænsning (havdageordningen) for 2006. Fra dansk side vil man tilkendegive sin kritiske holdning til havdageordningen generelt.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. september 2005 havde Rådet en diskussion af principielle emner om fiskeridødelighed og genopretningsplaner, hvilket Folketingets Europaudvalg blev orienteret den 16. september 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. september 2005, jf. samlenotat af 8. september 2005.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

5.     Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2006 af orienteringspriserne og af EF-producentpriserne for visse fiskerivarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000

KOM-dokument foreligger endnu ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse for fangståret 2006 af orienteringspriserne og EF-producent priserne for visse fiskerivarer.

 

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2006 af orienteringspriserne og EF-producentpriserne for visse fiskerivarer.

 

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter, særligt artikel 18, stk. 3, og artikel 26, stk. 1, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. – 24. november 2005 med henblik på vedtagelse som a-punkt.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU´s fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

Kommissionen fremsætter årligt forslag til orienteringspriser for visse fiskerivarer listet i bilag I og II i markedsordningen, samt til en producentpris for tunfisk, (bilag III).

 

Orienteringspriserne fastsættes på grundlag af de gennemsnitlige noteringer, der for en betydelig del af EF-produktionen er konstateret på de repræsentative engrosmarkeder eller i de repræsentative havne i de sidste tre forudgående fangstår. Ved fastsættelsen tages der også hensyn til den forventede udvikling i produktion og efterspørgsel og til andre kriterier, som vedrører prisstabilitet, opretholdelse af fiskernes indkomst og hensynet til forbrugernes interesser.

 

Orienteringsprisen anvendes til at fastsætte en mindstepris, der igen fastsættes efter forskellige kriterier som friskhed, størrelse og behandlingsgrad. Mindsteprisen må ikke overstige 90 pct. af orienteringsprisen. Fiskerne får udbetalt en mindstepris for fisk, der udtages fra markedet i tilfælde af, at fisken ikke kan opnå den fastsatte mindstepris.

 

Bilag I, varer:

Kommissionen forventes at foreslå forhøjelser af orienteringsprisen for sild (+ 2%), rødhaj (+ 0,5%), torsk (+ 1%), kuller (+ 1,5%), makrel (+ 3%), ansjos (+ 3%), glashvarre (+ 1,5%), ising (+ 0,5%), havtaske, hele (+0,5%)/ uden hoved (+1%), dybvandsrejer, kogte (+ 0,5%) og tunge (+ 1%).

Nedsættelser forventes for sardin (- 3%), pighaj (- 2%), rødfisk (- 1,5%), sej (- 0,5%), spansk makrel (-3%), rødspætter (første periode - 0,5%, 2. periode – 1%), kulmule (- 2%), skrubbe (- 2%), hvid tun, hel (- 1%), renset med hoved (- 1,5%), tiarmet blæksprutte (- 0,5%), dybvandsrejer, ferske (- 0,5%), taskekrabber (- 0,5%) og jomfruhummer, hele og haler (- 0,5%). Der forventes status quo (0) for hvilling, lange og hesterejer.

 

Bilag II, varer:

For frosne varer forventes Kommissionen at foreslå forhøjelser for sværdfisk (+ 1,5%), illex (+ 1%), rejer, longirostris (+ 2%) og rejer, penaeidaefamilien (+ 0,5%) og nedsættelser for hellefisk (- 2%), kulmule, hele og filet (- 1%), blæksprutte, octopus (- 0,5%). Der forventes status quo (0) for blankesten og visse blækspruttearter.

 

Bilag III, varer (producentpris for tunfisk):

Kommissionen forventes at foreslå status quo (0) vedrørende producentprisen for tunfisk til forarbejdningsindustrien.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som positive, idet det forventes at sikre fiskerne en mere stabil indkomst.

 

Høring

§5-udvalget har ikke haft bemærkninger til den skriftlige høring.

 

                  Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig positivt til forslaget om orienteringspriser

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at orienteringspriserne - som i tidligere år - kan vedtages med kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

6.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2759/75, (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) nr. 2529/2001 for så vidt angår undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet.
KOM (2004) 712

 

Revideret genoptryk af grundnotat af 29. november 2004. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 712 af 26. oktober 2004 fremsendt forslag til Rådets forordning om tilpasning af forordningerne (EØF) nr. 2759/75, (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) nr. 2529/2001 med hensyn til støtte til særlige markedsforanstaltninger. Forslaget er oversendt til Rådet den 26. oktober 2004.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset. 

 

Formål og indhold

Kommissionen foreslår en tilpasning af de animalske markedsordninger for henholdsvis svinekød, æg, fjerkrækød, oksekød, mælk samt fåre- og gedekød, hvor der foreslås en national medfinansiering på 50 % af kriseforanstaltninger ved udbrud af husdyrsygdomme både i forhold til det indre marked og i forhold til afsætningsmuligheder på tredjelands markeder. Disse foranstaltninger iværksættes via en forvaltningskomitéprocedure.

 

Kriseforanstaltninger under markedsordningerne iværksættes på grund af konsekvenserne af veterinære foranstaltninger for at undgå spredning af sygdomme, eksempelvis i form af afsætningsforbud og lukkede zoner. En afgørende forudsætning for at iværksætte kriseforanstaltningerne er, at de berørte medlemsstater har iværksat de nødvendige veterinære foranstaltninger for at forhindre og bekæmpe sygdommen.

 

Kommissionen begrunder forslaget med, at EF-Domstolens afgørelse fra 2003 i sagen C-239/01 om medfinansieringen af BSE-foranstaltninger afviste, at Kommissionen via gennemførelsesbestemmelser havde hjemmel til at fastlægge en national medfinansiering på 30 %. Sagen var anlagt af Tyskland og blev blandt andet støttet af Danmark. Kommissionen finder, at national medfinansiering vil sikre, at medlemsstaterne vil yde en større indsats for at bekæmpe og forebygge udbrud af husdyrsygdomme.

 

Baggrunden for den nævnte sag ved Domstolen var Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2001 af 3. april 2001 om særlige markedsforanstaltninger for oksekød. Her blev der på grund af BSE-krisen indført en særlig opkøbsordning for dyr over 30 måneder testet for BSE.  Ordningen omfattede særligt køer. Der skulle ske opkøb, hvis markedsprisen faldt til under en forud fastsat udløsningspris.  Der nåede aldrig at ske opkøb i Danmark. Ordningen løb fra 1. juli 2001 til 31. marts 2002. Der blev i alt opkøbt dyr i EU svarende til 256.544 tons slagtevægt. Danmark stemte imod den pågældende forordning (EF) nr. 690/2001.

 

Ved Domstolens afgørelse C-239/01 fastslog Domstolen, at Kommissionen ikke havde hjemmel i de relevante Rådsbestemmelser til at fravige den fastsatte retstilstand, at al fællesskabsstøtte til sektoren under markedsordningen for oksekød skulle være fuldt ud fællesskabsfinansieret. 

 

Den nationale medfinansiering er også tidligere blevet anvendt i forbindelse med sygdomsudbrud i svinekødssektoren og i fjerkræsektoren. Senest har Kommissionen i fjerkræ- og ægsektoren for så vidt angår Nederlandene, Belgien og Italien anvendt en metode, hvor man opgjorde det fulde tab, og derefter reducerede antallet af æg, der blev omfattet af ordningen om støtte til særlige markedsforanstaltninger med 50 %.

 

 

 

Udtalelser

 

Konsekvenser

Der vil potentielt kunne være væsentlige statsfinansielle konsekvenser forbundet med 50 % national medfinansiering af de særlige markedsforanstaltninger som følge af veterinære kriseforanstaltnin-

 

 

Høring

Forslaget har været forelagt §2-udvalget (landbrug) på mødet den 9. november 2004.

 

Landbrugsraadet udtalte sig imod forslaget, der grundlæggende kunne ses som en renationalisering af den fælles landbrugspolitik. Ved en eventuel vedtagelse af forslaget var det vigtigt for Landbrugsraadet, at der kom til at gælde de samme krav til national medfinansiering i alle medlemsstater.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 

7.     Sukkersektoren:

-         Forslag til RÃ¥dets forordning om den fælles markedsordning for sukker

-         Forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

-         Forslag til RÃ¥dets forordning om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

KOM (2005) 263

 

Genoptryk af revideret samlenotat af 2. november 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om reform af sukkersektoren. Forslaget sigter mod en større markedsorientering af EU’s sukkersektor via en reduktion af den institutionelle sukkerpris med i alt 39 % og etableringen af et midlertidigt omstruktureringsprogram. Omstruktureringsstøtten, der er reserveret til blandt andet fremme af alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken, skal virke som incitament til lukning af de mindst effektive sukkerfabrikker og således bevirke en reduktion af den interne produktion. Roedyrkerne tilbydes en kompensation i form af en afkoblet støtte, der beregnes som 60 % af det forventede indkomsttab ved prisnedsættelsen og udbetales under enkeltbetalingsordningen.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 263 af 22. juni 2005 fremsendt forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukkersektoren, forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forslag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets forordning (EF) 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. juni 2005. Forslaget er den 5. juli 2005 modtaget i en dansk sprogversion.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Størstedelen af EU’s markedsordninger har for nylig undergået omfattende reformer, som indebærer større markedsorientering og introduktionen af den afkoblede støtte, enkeltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse. I modsætning hertil har den nuværende markedsordning for sukker, (RFO

(EF) nr. 1260/2001), som er vedtaget i 1968, kun været underlagt begrænsede ændringer. Centrale elementer som priser og kvoter i den nuværende markedsordning udløber 1. juli 2006.

 

I henhold til markedsordningen for sukker var Kommissionen forpligtet til i 2003 at udarbejde en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag. Rapporten af september 2003 gjorde blandt andet rede for, at forskellen mellem EU- og verdensmarkedsprisen er blevet større samtidig med, at EU har indgået nye internationale forpligtelser (EBA-initiativet). Det blev fremført, at der under disse omstændigheder er risiko for en forøgelse af den strukturelle overskudsproduktion samtidig med, at det nuværende kvotesystem ikke giver sektoren noget incitament til at tilpasse sig. I forbindelse med rapporten fremsendte Kommissionen en meddelelse til Rådet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa for blandt andet sukkersektoren. Meddelelsen blev drøftet på flere møder i Rådet i efteråret 2003, og blev i juli 2004 fulgt op med en ny meddelelse, der konkretiserede reformmulighederne for sukkersektoren.

 

Efterfølgende er det ved afgørelse i en panelsag ved WTO fastslået, at EU’s sukkerordning er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes, at EU’s eksport af C-sukker (sukker, der er produceret uden for kvote og eksporteres uden eksportstøtte) som konsekvens af den høje støtte til A- og B-sukker er kryds-subsidieret, samt at reeksporten af sukker, der er importeret via præferenceaftaler, skal medregnes under WTO-loftet for EU-sukker, der må eksporteres med restitutioner. Afgørelsen betyder, at med henblik på at respektere det mængdemæssige WTO-loft for subsidieret eksport af sukker skal der uanset udfaldet af forhandlingerne om reformen ske en reduktion af EU’s

sukkereksport. Af en afgørelse fra WTO’s mæglingsorgan af 28. oktober 2005 følger, at WTO’s panelafgørelse skal efterleves af EU fra den 22. maj 2006.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 med henblik på generel indstilling.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset. 

 

Formål og indhold

Reformforslaget har via en større markedsorientering til formål at gøre sukkersektoren bæredygtig og herved at opfylde internationale forpligtelser under samtidig hensyntagen til stabiliteten for henholdsvis forbrugere og for de berørte landbrugere. I henhold til forslaget skal dette overordnet ske ved hjælp af følgende elementer: En reduktion af sukkerprisen, en frivillig omstruktureringsordning med et incitament for de mindst effektive sukkerfabrikanter til at afgive kvote, samt ved ydelsen af kompensation til roe-dyrkerne. Mere detaljeret indeholder forslaget følgende:

 

Markedsordningen for sukker

Reformen af markedsordningen skal træde i kraft den 1. juli 2006, hvor centrale elementer som priser og kvoter i den nuværende markedsordning udløber. Reformens bestemmelser om priser, kvote og intern markedsstyring skal gælde til og med markedsåret 2014/2015. Der foreslås en revision af kvoterne i 2010 med mulighed for en lineær reduktion på baggrund af en vurdering af resultaterne af omstruktureringsordningen, mens der med henblik på at give industrien mulighed for langtidsplanlægning ikke foreslås en midtvejsrevision af de øvrige elementer af reformen.

 

Den nuværende interventionspris for sukker afskaffes og erstattes af en institutionel referencepris, der skal tjene som indikator for anvendelse af mekanismerne for markedsstyring, navnlig støtte til privat oplagring. Referenceprisen reduceres gennem tre trin fra 631,9 €/ton i 2006/2007 (svarende til det nuværende niveau for interventionsprisen), til 476,5 €/t i 2007/2008, 449,9 €/t i 2008/2009 og 385,5 €/ton fra 2009/2010 og fremefter. Dette er en samlet reduktion af referenceprisen på 39 %.

 

For sukker-fabrikanterne bliver den effektive referencepris for hvidt sukker reelt reduceret med de 39 % over to år frem til 2007/2008. Det skyldes, at der i 2006/2007 indføres en afgift, som opkræves hos sukkerfabrikanterne med henblik på finansiering af omstruktureringsordningen. Se tabellen under afsnittet om omstruktureringsordningen.

 

Minimumsprisen bevares for sukkerroer, men reduceres med i alt 42,6 % over to år fra det nuværende vejede niveau på 43,63 €/ton til 32,86 €/ton i 2006/2007 og 25,05 €/ton fra 2007/2008 og fremefter. Reglerne for brancheaftaler mellem roe-dyrkere og sukkerfabrikanter videreføres i store træk uændret. Forskellen mellem prisfaldet for sukker og sukkerroer skyldes, at det nuværende forhold mellem interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkerroer udgør 58% (omregnet i sukkerækvivalens med et sukker indhold på 13 %). Det foreslås ændret til et forhold, hvor minimumsprisen for sukkerroer udgør 50 % af referenceprisen på sukker.

 

Medlemslandenes nuværende A- og B-kvoter (der adskiller sig ved at være pålagt produktionsafgifter af forskellig størrelse, og hvor A-kvoten historisk er fastlagt på baggrund af det interne forbrug) slås sammen til én samlet kvote pr. land. For ikke at gennemtvinge en reduktion af produktionen hos de mest konkurrencedygtige fabrikanter, kan der tildeles tillægskvote inden for et samlet EU-loft på 1 mio. tons, der er fordelt på medlemsstater. Tillægskvoterne er forbeholdt de sukkerfabrikanter, der har produceret C-sukker i 2004/2005, og kan købes mod betaling af et engangs-beløb på 730 €/ton. Danmark får tildelt en kvote på 420.746 tons, svarende til den tidligere A- og B-kvote og får desuden mulighed for tillægskvoter inden for et loft på 31.720 tons.

 

Sukker, der produceres uden for kvote, skal

·        anvendes til industriel forarbejdning fx til kemiske eller farmaceutiske produkter,

·        overføres til næste Ã¥rs kvote, eller

·        anvendes til en særlig forsyningsordning for ydre regioner.

 

Anvendes sukkeret ikke inden for disse muligheder, skal det pålægges en ekstraafgift, som fastsættes af Kommissionen på et niveau, der hindrer akkumulation af sukker uden for kvote således, at dette sukker ikke skaber ubalance på markedet eller bevirker en overskridelse af WTO-loftet for subsidieret eksport.

Den nuværende isoglukose-kvote på 507.680 tons forøges med i alt 300.000 tons kvote fordelt over en treårig periode. Kvoten tildeles proportionelt til de fabrikker, der i forvejen råder over kvote. Den samlede kvote for inulinsirup er uændret på 320.718 tons.

 

Forslaget giver mulighed for at iværksætte mekanismer med henblik på stabilisering af markedet. Dette kan enten ske i form af støtte til privat oplagring ved længerevarende prisfald eller ved tilbagetrækning af en vis andel sukker fra markedet i en given periode for at hindre strukturel ubalance. Som udgangspunkt overføres tilbagetrukket sukker således, at det bliver en del af det følgende års kvote. Efter behov kan det markedsføres i samme år, som det tilbagetrækkes eller anvendes til industrielle formål. Den eksisterende interventionsordning, med løbende mulighed for at sælge sukker til Fællesskabet til interventionsprisen, afskaffes.

 

Ud fra et formål om at sikre industriens sukkerforsyning fastholdes muligheden for at yde produktionsrestitutioner, navnlig til forarbejdning af kemiske og farmaceutiske produkter.

 

Med henblik på bidrag til finansiering af eventuelle udgifter ved markedsordningen indføres faste produktionsafgifter på 12 €/ton sukker og inulinsirup. Afgiften opkræves fra markedsåret 2007/2008. Fabrikanterne kan kræve, at roedyrkerne bærer halvdelen. Endvidere indføres en produktionsafgift på 6 €/ton for isoglucose. Samtidig fjernes de nuværende variable afgifter, som fastsættes med henblik på selvfinansiering af visse dele af den nuværende ordning, hvor roedyrkerne dækker 60 %.

 

Forslaget fastlægger regler omkring eksport/import. Der tages herunder højde for, at eksport og import kan styres via udstedelse af licenser.

 

Forslaget fastlægger endvidere bestemmelser med hensyn til overholdelsen af de internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået. Der fastlægges et traditionelt forsyningsbehov til Fællesskabets raffinaderier på 1,796 mio. tons/år. I relation hertil fastlægges det, at de garanterede priser for AVS-sukker også skal finde anvendelse for særligt præferencesukker, der importeres med henblik på sikring af det traditionelle forsyningsbehov, og sukker fra de mindst udviklede lande importeret under Everything but Arms-initiativet (EBA). Endelig kan der, inden for rammerne af WTO-lofterne for eksport, og i det omfang det er nødvendigt med henblik på at afsætte sukker eller produkter forarbejdet heraf på verdensmarkedet, tildeles eksportrestitutioner.

 

Omstruktureringsordningen

Frem til 2010 gennemføres ingen tvungen kvotereduktion som følge af forslaget, men i årene 2006/2007 til 2009/2010 etableres en midlertidig omstruktureringsfond med henblik på frivillig opkøb af kvote. Fra denne ydes der som incitament til omstrukturering og for at imødegå negative konsekvenser i lokalsamfundene, støtte til sukkerfabrikanter, der afgiver kvote. Kvote, der afgives under omstruktureringsordningen, er permanent afgivet og kan ikke tildeles en anden virksomhed. Kvote afgivet i 2005/2006 behandles som afgivet i 2006/2007 og berettiger derfor også til omstruktureringsstøtte. Sukkerfabrikanterne skal inden afgivelse af kvoten foretage høringer af roedyrkerne inden for rammerne af brancheaftalen. Via de tidligere omtalte mekanismer til markedsstyring, kan der dog i en forvaltningskomitéprocedure vedtages foranstaltninger, der reelt indebærer midlertidige kvotereduktioner.

 

Omstruktureringsstøtten falder gradvist fra 730 €/ton i 2006/2007 til 420 €/ton i 2009/2010. Den tildeles på betingelse af, at den omhandlede kvote afgives, definitivt og fuldstændig stop for produktionen i mindst 1 fabrik, nedlukning og fjernelse af produktionsfaciliteter, genetablering af gode miljø-forhold, hvor fabrikken ligger og gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at fremme alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken. Tildelingen af støtte kan kun ske inden for rammerne af midlerne i fonden.

 

Efterfølgende har Kommissionen fremlagt en forklarende note vedr. omstruktureringsfonden. Det fremgår heraf bl.a., at medlemslandene skal godkende sukkerfabrikkernes omstruktureringsplaner på baggrund af såvel nationale regler som EU-regler og at fabrikker kan vælge at lukke helt (nedrives) med fuld støtte, eller delvist (anvendes til alternative formål) med nedsat støtte. Der gives endvidere mulighed for, at en del af støtten kan tilfalde roeavlere og maskinstationer. Endelig foreslås det, at omstruktureringsprogrammer skal beskrive såvel de finansielle aspekter som de sociale og miljømæssige tiltag i forbindelse med lukning.

 

Fonden finansieres direkte af den tidligere nævnte afgift, der er gradvist faldende og opkræves fra 2006/2007 gennem tre år hos sukkerfabrikanterne. Afgiften foreslås anvendt som en formålsbestemt indtægt i henhold til artikel 18 i rådsforordning (EF) nr. 1605/2002. Denne afgift tilfalder dermed direkte den europæiske garantifond for landbruget (EUGFL), hvilket kræver en tilpasning af rådsforordning (EF) nr. 1258/1999 for finansiering af den fælles landbrugspolitik, der fra 1. januar 2007 endvidere afløses af en ny rådsforordning for finansiering af den fælles landbrugspolitik, som ligeledes skal tilpasses.

 

Omstruktureringsordningen

Omstruktureringsordning	2006/07	2007/08	2008/09	2009/10
Støttesats €/ton afgivet kvote	730,0	625,0	520,0	420,0
Afgift, €/ton kvote, der besiddes	126,4	91,0	64,5	0,0

 

Såfremt en fabrik afgiver sin kvote under omstruktureringsordningens første år (2006/2007), kan de roedyrkere, der i året inden lukningen har leveret til den pågældende fabrik, tildeles en tillægsbetaling på 4,68 €/ton sukkerroer under kvote for den mængde roer, de har leveret i året før lukningen. Forslagets generelle bestemmelser om kompensation til roedyrkerne omtales senere i notatet.

 

Kompensation via enkeltbetalingsordningen

Roedyrkerne ydes en kompensation beregnet som 60 % af den indkomstnedgang, som de fastsatte reduktioner i minimumsprisen for sukkerroer vil medføre. Kompensationen tildeles i form af en fuldt ud afkoblet støtte, der for den enkelte landmand beregnes på grundlag af en historisk referenceperiode, der er valgfri for medlemsstaterne. Støtten udbetales under enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med den model, den enkelte medlemsstat har valgt, og er underlagt de eksisterende regler herfor bl.a. krydsoverensstemmelse og modulation, det vil sige reduktion med henblik på overførsel af midler til landdistriktspolitikken. De nationale budgetlofter for enkeltbetalingsordningen justeres med henblik på ydelsen af kompensationen. I denne forbindelse tildeles Danmark en national kuvert, der i 2006/07 beløber sig til 19 mio. € og fra 2007/08 er på 34 mio. €.

 

Kommissionen giver endvidere i sin begrundelse for forslaget tilsagn om inden udgangen af 2006 at ændre de relevante forordninger med henblik på, at sukkerroer vil kunne komme i betragtning til braklægningsstøtte, hvis de dyrkes som nonfoodafgrøder samt til energiafgrøder, hvor der kan ydes støtte på 45 €/ha. Dette sker navnlig med henblik på at fremme udviklingen i sektoren for bio-brændsel.

 

Udkast til reviderede forslag

Kommissionen har efterfølgende i et arbejdsdokument fremlagt forslag til ændringer i forslaget om en ny markedsordning for sukker. Der er fortrinsvist tale om tekniske ændringer, idet der ikke er ændret substantielt ved de væsentlige elementer af forslaget.

 

Kommissionen har ligeledes fremlagt et arbejdsdokument med et revideret forslag til ændringer af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (vedr. implementering af sukkerkompensationen til sukkerroeavlerne i enkeltbetalingsordningen). Med det reviderede forslag skabes mulighed for at SAPS-landene (dvs. de nye lande, der anvender den generelle enkeltbetalingsordning) kan udbetale et afkoblet sukkertillæg til roeavlerne. Desuden skabes der med det reviderede forslag mulighed for, at kompensationen til roeavlere kan baseres på enten kontrakter vedr. levering af sukkerroer, produktion af sukkerroer eller areal med sukkerroer baseret på et eller flere år i perioden 2001 til 2006.

 

Ledsageforanstaltninger for sukkerprotokollande

Kommissionen har endvidere fremlagt forslag KOM (2005) 266 om kompenserende foranstaltninger som følge af de økonomiske konsekvenser af reformen for AVS-landene.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Parlamentet har imidlertid offentliggjort udkast til betænkning, hvoraf fremgår, at Parlamentet ønsker en prisreduktion på 25 % over 2 år (i stedet for 39 %) samt en kompensation til roeavlerne på 80 % af prisreduktionen (i stedet for 60 %). Parlamentet ønsker endvidere en genforhandling af EBA-initiativet, således at importen kvoteres, og at helt fri adgang udskydes fra 2009 til 2015. Endelig ønsker Parlamentet, at omstruktureringsstøtten forhøjes, samt at 10 % af støtten forbeholdes roeavlerne og at produktion af bioethanol fremmes.

 

Parlamentets endelige udtalelse er planlagt afgivet på Parlamentets plenarsamling i januar 2006, mens afstemning i Parlamentets landbrugsudvalg er planlagt til den 29. november 2005. På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober 2005 oplyste landbrugskommissæren, at Kommissionen er i kontakt med Europa-Parlamentet, og at der forventes opnået accept af, at Rådet den 22. – 24. november 2005 kan aftale politisk enighed på trods af den manglende udtalelse fra Europa-Parlamentet.

 

Konsekvenser

Konsekvenser for EU-budgettet: Kommissionen anfører, at omkostningerne ved reformen i perioden 2007-2013 er ensbetydende med status quo.

 

Kommissionens skøn for udgifter og indtægter (ændring i forhold til status quo) (mio. €)

Ã…r	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013
Budgetudgift	-195	52	22	22	11	22	22
Egne indtægter	50	-367	-375	-382	-382	-382	-382

 

Omstruktureringsfonden

Omstruktureringsafgift	1.937	1.313	876	0	0	0	0
Udgifter	1.125	1.765	571	438	217	0	0

 

Forslaget forventes at påvirke kapitel 1a, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EUGLF) samt Egne Indtægter.

 

Garantisektionen påvirkes dels via udgifterne til markedsordningen og kompensationen dels via omstruktureringsfonden. Den største budgetmæssige byrde af reformforslaget er den direkte støtte, der indføres som kompensation. Kommissionen har beregnet denne post til at udgøre ca.1,5 mia. € årligt efter fuld implementering af reformen. Forslaget rummer endvidere potentielle udgifter til produktionsrestitutioner, privat oplagring og sikring af forsyningsbehovet. Disse udgifter er ikke anslået af Kommissionen, og antages at blive af beskedent omfang. Eksportrestitutioner vil desuden fortsat eksistere som instrument, om end Kommissionen ikke forventer, at der bliver behov herfor, hvorfor udgiften er sat til 0 fra 2009 og frem. Kommissionen anslår derfor, at udgiftsposten til kompensation vil blive delvist opvejet af et fald i udgifterne til eksportrestitutioner på i alt ca. 1,3 mia. € som følge af reduktionen i den interne produktion, samt i et fald i udgifterne til produktionsrestitutioner. Samlet vurderer Kommissionen, at reformens konsekvenser for kapitel 1a, vil være en årlig merudgift på 22 mio. €. Dette tal er dog behæftet med en vis usikkerhed, og bygger på en forudsætning om at der skabes markedsligevægt.

 

Omstruktureringsordningen finansieres via en midlertidig fond, der er en del af kapitel 1a, Garantisektionen. Midlerne i fonden stammer fra en afgift, som pålægges sukkerfabrikanterne. Afgiften vil på linje med tillægsafgiften på mælk optræde som en negativ budgetpost. Indtægterne er formålsbestemte og vil ikke påvirke marginen for budgettet i kap. 1a bortset fra at der overføres en rest på 11 mio. €. i 2011. Kommissionen skønner, at der over tre år opkræves i alt ca. 4,2 mia. €. Der kan kun udbetales støtte indenfor rammerne af de midler, der er til rådighed i fonden på det pågældende tidspunkt. 

 

For så vidt angår Egne Indtægter, har Kommissionen ændret sit budgetoverslag, idet der i den første version ikke var taget højde for, at medlemsstaterne må beholde 25 % af de midler, der opkræves til ”Egne Indtægter”. De korrigerede tal fremgår af ovenstående tabel. Den nuværende variable produktionsafgift falder bort. I 2007 forventes de Egne Indtægter ekstraordinært at være 50 mio. € højere end status quo som følge af salg af 1 mio. tons tillægskvote. Den faste produktionsafgift, der indføres i 2007/2008, forventes efter fuld implementering af reformen i 2010 at medføre et årligt provenu på 116 mio. €. Samlet vurderes, at der årligt efter fuld implementering af reformen vil være 382 mio. €. mindre i Egne Indtægter set i forhold til niveauet i 2002/03-2003/04, idet produktionsafgifterne reduceres.

   

Det af Kommissionen anførte uændrede omkostningsniveau i forhold til status quo vedrører alene garantisektionen. Der er ikke taget højde for faldet i egne indtægter som følge af ændringen i produktionsafgifterne. Hertil kommer de forventede konsekvenser for EU-budgettet som følge af forslaget om ledsageforanstaltningerne til AVS-landene.

 

Konsekvenser for det danske budget: Der vil være statsfinansielle konksekvenser via indvirkningerne på EU-budgettet, herunder blandt andet som følge af faldet i Egne Indtægter. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter. Faldet i Fællesskabets Egne Indtægter vil desuden medføre et fald i den danske stats indtægter, idet 25 procent af de af medlemsstaterne indkrævede indtægter til Fællesskabet tilfalder medlemsstaterne til administration. Den nye produktionsafgift, som tilfalder ”Egne

Indtægter”, afhænger af kvotens størrelse. Med en produktion svarende til kvoten vil der være et fald i den danske stats indtægter på ca. 2,7 mio. € i forhold til 2002/03 og på ca. 4 mio. € i forhold til 2003/04. Der kan dog også blive tale om en indtægt for den danske stat fra salg af tillægskvote i 2006/07 på ca. 5,8 mio. €. Endelig omfattes kompensationen til roeavlerne af modulation (overførsel) til Landdistriktsfonden.

 

Forslaget vurderes endvidere på visse områder at medføre en forøgelse af de administrative udgifter. I Fødevareministeriet skønnes der at blive tale om en administrativ udgift på ca. 13 mio. kr. i perioden 2006 til 2009. For Told- og Skattestyrelsen forventes forslaget at medføre øgede administrative udgifter på omkring 6 mio. kr.

 

Konsekvenser for den interne produktion, import og eksport: Det vurderes af Kommissionen, at den interne produktion af sukker som følge af prisfald og støtte til omstrukturering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,2 mio. tons i 2012/2013. EU’s interne forbrug af sukker forventes også efter reformen at udgøre ca. 16 mio. tons pr. år. Dermed vil der med den stigende import under EBA-initiativet og overholdelse af WTO-loftet for den samlede eksport af sukker fortsat være ligevægt på EU's interne marked. Fødevareøkonomisk Institut har vurderet, at der fortsat vil være en produktion i Danmark svarende til kvoten.

 

Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. tons til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en stigning på 2 mio. tons i importen, som følge af øget import i relation til EBA-initiativet. Importen fra AVS-landene forventes uændret, om end der kan forekomme en vis omfordeling blandt oprindelseslandene.

 

Kommissionen forventer, at Fællesskabets eksport via reduktionen af det interne prisniveau og den heraf følgende reduktion i den interne produktion vil være begrænset til 0,4 mio. tons i 2012/2013, mod ca. 5,9 mio. tons før reformen. En eksport af dette omfang ligger inden for de nuværende WTO-forpligtelser på 1,27 mio. tons pr. år.

 

Konsekvenser for beskæftigelsen: Reduktionen i sukkerproduktionen vil få konsekvenser, dels for beskæftigelsen i primærsektoren, dels for de beskæftigede på sukkerfabrikkerne, samt for følgesektorer. For så vidt angår de ansatte på sukkerfabrikkerne, fastlægger forslaget foranstaltninger med henblik på alternativ beskæftigelse, idet en del af omstruktureringsstøtten er forbeholdt omskoling. Som ovenfor anført vurderer Fødevareøkonomisk Institut dog, at produktionen af sukkerroer i Danmark vil opretholdes på et niveau svarende til kvoten.

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet anerkender generelt behovet for, at der gennemføres en reform, som tilpasser sukkersektoren til reformen på øvrige områder, og som også tager højde for virkningerne på EU’s sukkermarked af bl.a. WTO og EBA-initiativet. Landbrugsraadet finder dog, at forslaget er meget vidtgående, og at den foreslåede kompensation til roedyrkerne for prisfaldet er utilstrækkelig. Landbrugsraadet vurderer, at den foreslåede reduktion i roeprisen på 42,6 % er meget tæt på den kritiske grænse for rentabiliteten i roedyrkningen i Danmark. Det er dog Landbrugsraadets forventning, at der fortsat vil kunne dyrkes sukkerroer i Danmark i et omfang svarende til den nuværende danske sukkerkvote. Det forudsætter dog en accelerering af strukturudviklingen inden for sektoren, idet et prisfald som foreslået vil få mange af de nuværende dyrkere til at fravælge sukkerroer til fordel for andre afgrøder. Derudover lægger Landbrugsraadet afgørende vægt på, at reformen af sukker kan indpasses i den danske afkoblingsmodel. Det indebærer navnlig, at sukkerroedyrkerne tildeles tillægsstøtte på grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006, idet denne dog først udbetales, når den såkaldte ”dobbeltstøtte” i 2005 er tilbageført til øvrige arealer.

 

Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en længere løbetid på markedsordningen, så sukkerroedyrkere og virksomheder har et rimeligt stabilt grundlag at agere ud fra. Det er afgørende for gennemførelsen af en nødvendig strukturudvikling indenfor sektoren. Landbrugsraadet ønsker, at en ny sukkerordning vedtages så hurtigt som muligt og senest i november 2005. Det er nødvendigt af hensyn til implementeringen i enkeltbetalingsordningen og for udformningen af en ny Brancheaftale og kontraktvilkår mellem dyrkere og virksomhed. Herefter skal de nye vilkår formidles til dyrkerne inden kontraktunderskrivelse og såning af roerne i februar/ marts 2006.

 

Landbrugsraadet har beregnet, at et prisfald på roer på 42,6 % medfører en reduktion i DB 2 (dækningsbidrag) på 9.787 kr. pr. ha. Herved vil det for mange sukkerroedyrkere være en fordel at overgå til alternative afgrøder frem for at fortsætte med sukkerroer.

 

Landbrugsraadet bakker op om, at muligheden for at reducere minimumsprisen med yderligere 10 % kun må ske efter accept fra sukkerroedyrkerne. Samtidig må det påpeges, at en sådan yderligere reduktion i givet fald må forventes at gøre roedyrkning urentabel i forhold til alternative afgrøder.

 

Landbrugsraadet finder, at en kompensation på 60 % er utilstrækkelig. Med Kommissionens forslag om yderligere prisreduktion i forhold til oplægget fra 14. juli 2004 forstærkes behovet for yderligere kompensation. Landbrugsraadet har beregnet, at indbefattet kompensationen på 60 % for prisfaldet vil de berørte landmænd opnå et nettotab på lidt under 5.000 kr. pr. ha. Der er tale om en statisk beregning for dyrkere med et gennemsnitsudbytte, og som vælger at fortsætte produktionen af sukkerroer. For en typisk sukkerroedyrker på Lolland med 20 ha sukkerroer vil det medføre et nettotab på ca. 100.000 kr. Landbrugsraadet bemærker, at kompensationen alene omfatter reduktionen i selve roeprisen. Der er ingen kompensation for en eventuel kvotereduktion.

Landbrugsraadet tager til efterretning, at der ikke er mulighed for handel/overførsel mellem medlemslandene. Landbrugsraadets holdning ville i givet fald være stærkt afhængig af, hvorvidt dyrkernes retsstilling ville være sikret.

 

Landbrugsraadet støtter en sammenlægning af A- og B-kvoten. Landbrugsraadet støtter endvidere, at en eventuel kvotereduktion gennemføres med samme forholdsmæssige andel for alle lande.

 

Landbrugsraadet støtter, at der ikke foretages permanente kvotereduktioner på nuværende tidspunkt under forudsætning af en effektiv ophørsordning. Herved kan man forinden vurdere effekten af ophørsordningen. Samtidig må det forventes, at man i 2010 har en mere sikker vurdering af den forventede import af sukker via EBA-initiativet og dermed også en mere sikker vurdering af behovet for yderligere kvotereduktion.

 

Landbrugsraadet støtter grundlæggende forslaget om en frivillig ophørsordning, som giver mulighed for, at man på en rimelig måde kan ophøre med sukkerproduktion. Dette må hovedsageligt forventes at ske i de regioner af EU, hvor produktionen bliver urentabel.

 

Landbrugsraadet finder det dog af afgørende betydning, at landmændenes rettighed til kvoten sikres. Brug af ophørsordningen må således alene kunne ske under forudsætning af landmændenes accept. Dette kunne opfyldes ved, at alle berørte landmænd sikres en begrænset andel af de førnævnte kompensationsbeløb. Landbrugsraadet foreslår en aftale mellem regeringen, industrien og landbruget. Den nuværende udformning giver ikke de berørte landmænd noget incitament til at bakke op om virksomhedens brug af ordningen. Der må således påregnes store protester i alle lande, hvor virksomhederne ønsker at benytte ordningen. Ved at sikre landmændene en fordel ved brug ordningen, må der forventes en langt mere positiv tilgang fra alle parter til at benytte ophørsordningen.

Det nuværende forslag fra Kommissionen vil efterlade de landmænd, der er leverandører til de berørte fabrikker, uden sukkerkontrakter og uden mulighed for afsætning af roer. Kontrakter som landmændene har betalt for enten gennem ejendomskøb eller direkte køb af sukkerkontrakter. I alle tilfælde vil det medføre et kapitaltab, og dertil et driftstab for de landmænd, som efter reformen fortsat vil kunne producere med et højere dækningsbidrag i sukkerroer end i alternative afgrøder.

 

Landbrugsraadet er imod, at der introduceres en ekstra sukkerkvote på 1 mio. tons, som tilbydes lande, der producerede C-sukker i 2004/05.

 

Landbrugsraadet opfordrer til, at Danmark fremmer mulighederne for alternative produktioner, som kan medvirke til at afbøde sukkerreformens negative effekt for de berørte landmænd og lokalområder, og som desuden kan gavne miljøet og øge forsyningssikkerheden for energi. Herunder foreligger en oplagt mulighed i form af fremstilling af bioethanol, hvortil sukkerroer er en forsyningskilde. Dele af produktionsanlægget på de eksisterende sukkerfabrikker kan benyttes ved en sådan fremstilling. For at bioethanol skal være et reelt alternativ, kræver det dog en betydelig afgiftsreduktion.

Landbrugsraadet støtter forslaget om anvendelse af C-sukker i den kemiske industri frem for kvotesukker.

 

Idet betalingsrettigheder vil blive tildelt arealer med sukkerroer allerede fra 2005, har Landbrugsraadet foreslået en særlig løsning for indpasning af reformen i den danske afkoblingsmodel. Løsningen vil indebære, at den såkaldte dobbeltstøtte til sukker i 2005 vil blive tilbageført til øvrige arealer i de følgende år. Den bygger på følgende principper:

·        Sukkerpuljen finansierer basisstøtten til det areal, som i referenceperioden blev anvendt til sukkerroer.

·        Den resterende del af sukkerpuljen anvendes som tillægsstøtte, idet retten hertil tilfalder sukkerproducenterne pÃ¥ grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006. I praksis skal det foregÃ¥ som for mælk, dvs. at de betalingsrettigheder, som producenterne ejer i 2006, øremærkes.

·        I første omgang anvendes tillægsstøtten dog til en midlertidig forhøjelse af betalingsrettighederne for alle omdriftsarealer, og det sker indtil den i 2005 udbetalte dobbeltstøtte er tilbageført. Herefter overføres beløbet til de øremærkede betalingsrettigheder hos sukkerproducenterne. Nettoresultatet bliver dermed, at sukkersektoren modtager det beløb, som er afsat til denne sektor, idet en del af beløbet blot er blevet udbetalt som ”forskud”.

 

Landbrugsraadet understreger, at man lægger afgørende vægt på, at det i de kommende forhandlinger sikres, at forslaget vil kunne gennemføres i Danmark.

 

 

FødevareIndustrien går ind for en liberalisering af EU's landbrugspolitik og herunder også sukkerpolitikken. En reform af sukkerpolitikken er længe ventet og en nødvendighed for at sikre fødevareindustriens konkurrenceevne fremover. I den forbindelse forventes, at reformen følges op i WTO-regi, således at EU arbejder målrettet på en global liberalisering.

 

FødevareIndustrien finder det som en stor svaghed i reformforslaget, at prisreduktion for sukker ikke umiddelbart får gennemslag på markedet, men i stedet vil blive opkrævet som en afgift til finansiering af omstruktureringsordningen i år 1 og 2, som FødevareIndustrien i et vist omfang forventer vil blive væltet over på forbrugerpriserne. FødevareIndustrien finder det derfor væsentligt, at der fokuseres på alternativer, således at en prisnedsættelse bliver umiddelbart synlig for den europæiske forbruger og de industrier, der bruger sukker. FødevareIndustrien finder denne problemstilling mangelfuldt beskrevet.

 

Set i lyset heraf bør det i reformen klart fremgå, hvordan der sikres en balance i relation til eksportrestitutionerne, da det ifølge FødevareIndustrien har særlig stor betydning for Danmark, der er en stor eksportør af sukkerholdige produkter.

 

Derudover er reformforslaget ifølge FødevareIndustrien ikke klart med hensyn til anvendelse af kemisukker. Som situationen er i dag, kan virksomheder, der anvender sukker i den kemiske industri få eksportrestitutioner, således at de er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Denne mulighed finder FødevareIndustrien fortsat bør sikres.

 

Danmarks Naturfredningsforening udtalte på møde i §2-udvalget den 12. oktober 2005, at forslaget ikke var vidtgående nok og fandt det decideret uklogt at genindføre en kobling af sukkerstøtten. Danmarks Naturfredningsforening fandt det væsentligt, at novemberfristen ikke blev overskredet, idet EU ville stå i en ufordelagtig situation i forhold til WTO-mødet i Hong Kong til december, hvis sukkerreformen ikke er vedtaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder overordnet for en liberalisering af EU's sukkermarked.

Under de afsluttende drøftelser om Kommissionens forslag til reform af EU's markedsordning for sukker vil man fra dansk side lægge vægt på, at der opnås en så markedsorienteret og vidtgående reform som muligt, som samtidig sikrer, at EU lever op til sine internationale forpligtigelser.

På baggrund af den aktuelle forhandlingssituation vurderer regeringen, at der er risiko for en udvanding af Kommissionens forslag. Med henblik på at fastholde så store dele af forslaget som muligt ønsker regeringen på den baggrund at støtte Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, som kan opnå kvalificeret flertal, idet man vil arbejde for:

·        sÃ¥ store prisfald som muligt sÃ¥vel med henblik pÃ¥ en markedsorientering som ophør af brugen af eksportrestitutioner,

·        en hurtig indfasning af reformen,

·        størst mulig grad af budgetneutralitet,

·        at kvotereduktioner sker pÃ¥ en markedsorienteret mÃ¥de via en frivillig opkøbsordning, hvor medlemsstaterne skal have indflydelse pÃ¥ og godkende det tilhørende omstruktureringsprogram (idet der særligt lægges vægt pÃ¥ at programmerne skal tage hensyn til de berørte medarbejdere),

·        at kompensationen til roedyrkerne mindskes og aftrappes over tid, eller i hvert fald ikke øges, samt at kompensationen ydes afkoblet, idet en eventuel mulighed for kobling af dele af støtten bør begrænses sÃ¥ meget som mulig i sÃ¥vel omfang som tid, samt

·        at der indføjes en revisionsklausul efter højst 5 Ã¥r.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 samt den 24. – 25. oktober 2005. Drøftelserne viser, at der generelt er enighed om behovet for en reform. I relation til det fremsatte forslag er der imidlertid en overvejende negativ holdning. 11 medlemslande (Italien, Polen, Spanien, Finland, Grækenland, Ungarn, Portugal, Irland, Slovenien, Letland og Litauen) har enten store problemer med forslaget eller er direkte imod, og giver udtryk for, at de finder forslaget for drastisk og vidtgående. Flere af disse lande argumenterer for mindre prisfald og en mere gradvis

reform, således at der fortsat kan være sukkerproduktion i de regioner, hvor den traditionelt har eksisteret, en større kompensation til roedyrkerne samt muligheden for at koble denne til produktionen

i de mest udsatte regioner. Endelig er der udtrykt ønske om en begrænsning af importen fra LDC-

lande under EBA-initiativet gennem kvotering. De 11 lande har i et brev af 25. oktober 2005 stilet

til kommissæren gentaget ovennævnte holdninger i relation til Kommissionens forslag. Endvidere har Østrig og Slovakiet udtalt sig imod det fremsatte forslag.

 

En gruppe lande, som omfatter Frankrig, Tyskland, Holland, UK, Malta, Cypern, Tjekkiet, Estland,

Belgien, Luxembourg og Sverige er positive overfor forslaget. Estland så imidlertid gerne en mere vidtgående reform, mens Tyskland lægger stor vægt på budgetneutralitet. Flere lande har specifikke

ønsker, herunder at en del af omstruktureringsstøtten skal tilfalde roeavlere til afskrivning af investeringer, men landene forventes sandsynligvis at stemme for forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005, jf. samlenotat af 7. juli 2005.

 

Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2005.

 

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2005.

 

Der er oversendt samlenotat den 1. november 2005.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

8.     (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden 2007-2013).

KOM (2005) 304

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag om fælles strategiske retningslinjer, som fastlagt i landdistriktsforordningen 2007-2013, som blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 304 af 5. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktsudvikling (programperioden 2007-2013). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juli 2005. Forslaget forelå i dansk sprogversion den 27. juli 2005.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i den nye landdistriktsforordnings artikel 9, stk. 2, og i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005 vedtog Rådet forordningen om støt-

te til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne (ELFUL). Det fremgår af forordningens artikel 9, at Rådet på fællesskabsniveau skal vedtage

strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikter­ne for programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 på baggrund af de højt prioriterede mål for politikken, der er fastsat på EU-plan. En beslutning om fælles strategiske retningslinjer skal vedtages senest fem måneder efter vedtagelsen af forordningen. Med de fælles strategiske retningsliner som udgangspunkt skal der i slutningen af 2005 og i begyndelsen af 2006 udarbejdes nationale strategiplaner.

 

De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg. Endvidere skal strategien være med til at sikre sammenhæng med EU-politikker vedrørende samhørighed, miljø og strukturudvikling. Retningslinjerne skal endvidere medvirke til, at foranstaltningerne for landdistriktsudvikling skaber mest mulig merværdi på EU-niveau, og til gennemførelsen af landbrugsreformen.

 

I de strategiske retningslinjer beskrives, hvorledes den fælles landbrugspolitik i sin helhed og landdistriktsudvikling i særdeleshed kan bidrage til målsætningerne om konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i EU. Landbrugsreformen fra 2003 hjælper med til at markedsorientere den europæiske landbrugssektor og skaber større overensstemmelse mellem forbrugerønsker og landbruget. Politikken for landdistriktsudvikling skal gå hånd i hånd hermed og fokusere på 3 områder: Landbrugs- og fødevaresektoren, miljøet samt den bredere landdistriktsøkonomi og befolkning.

 

Udgangspunktet på EU-niveau i landdistrikterne beskrives kortfattet. Udfordringerne er blandt andet, at landdistrikterne i EU sammenlignet med byområderne samlet set har

• en lavere indkomst pr. indbygger,
• færre kvinder pÃ¥ arbejdsmarkedet,
• en mindre udviklet servicesektor,
• færre højtuddannede, og
• færre med adgang til bredbÃ¥ndsforbindelser.

 

Det beskrives ligeledes, hvorledes land- og skovbrugssektoren stadig er en meget væsentlig faktor i EU. Der er således en række udfordringer for landdistrikterne, hvad angår vækst, job og bæredygtighed, men der er også muligheder i form af vækst på nye områder såsom landlige herlighedsværdier, attraktive omgivelser, turisme og deres rolle som ophav til naturressourcer. Landdistriktspolitikken for perioden 2007-2013 skal bidrage til at nå målene gennem en strategisk tilgang til konkurrenceevne, jobskabelse, innovation og en forbedret styring i programmerne.

 

Prioriteter for landdistriktsudviklingen 2007-2013

De strategiske retningslinier identificerer fællesskabets prioriteter, og præsenterer en række aktioner for hver prioritet. Prioriteterne falder inden for de 4 akser i landdistriktsforordningen:

• Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne.
• Forbedring af miljøet og landskabet.
• Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien.
• Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering (Leader).

 

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (akse 1)

Det overordnede mål er en stærk og dynamisk sektor via fokus på overførsel af viden, innovation og prioriterede sektorer for investeringer i fysisk og menneskelig kapital. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:

• Facilitere innovation og adgang til forskningsresultater.
• Bedre integration i fødevaresektoren, bl.a. gennem kvalitetsordninger og rÃ¥dgivning.
• Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.
• Skabe dynamisk iværksætteri i landbrugssektoren.
• Skabe nye markeder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, herunder non-food produkter.
• Forbedre miljøindsatsen i land- og skovbrug.
• Omstrukturering af landbrugssektoren særligt i de nye medlemslande.
• Særlige kombinationer af foranstaltninger mÃ¥lrettet yngre jordbrugere bør overvejes.

 

Forbedring af miljøet og landskabet (akse 2)

Det overordnede mål er at bidrage til de tre prioriterede EU-politikker: Biodiversitet, vand og klimaforandringer. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:

• Fremme miljøydelser og dyrevelfærdsmæssig landbrugspraksis.
• Bevare det dyrkede landskab.
• Bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af fremskridt inden for vedvarende energi og bioenergi.
• Styrke den økologiske produktionsmetode.
• Fremme økonomiske og miljømæssige win-win initiativer, hvor miljø og jobskabelse gÃ¥r hÃ¥nd i hÃ¥nd.
• Fremme balancen mellem by og land.

 

Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien (akse 3)

Det overordnede mål er at skabe beskæftigelsesmuligheder. Der skal særligt satses på kapacitetsopbygning, tilegnelse af færdigheder og organisering af lokale strategier. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:

• Øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelsesrater i den bredere landdistriktsøkonomi.
• Fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet.
• Udvikling af mikrovirksomheder.
• Uddannelse af unge i traditionelle landlige færdigheder.
• Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.
• Udvikle forsyningen med og innovativ anvendelse af vedvarende energikilder.
• Fremme udviklingen af turisme.
• Forbedre den lokale infrastruktur, særligt i de nye medlemsstater.

 

Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering - Leader (akse 4)

Målet er her at bidrage til målene under de tre andre akser, men også at bidrage til forbedret styring af programmerne og mobilisering af landdistrikternes eget udviklingspotentiale. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:

• Opbygge lokal partnerskabs-kapacitet.
• Fremme privat-offentligt partnerskab.
• Fremme samarbejde og innovation.
• Forbedre lokal styring.

 

De ovennævnte EU-prioriteter skal tilpasses de enkelte geografiske områder, for hvilke der udarbejdes programmer. Når medlemsstaterne udarbejder nationale strategier, skal de sikre synergi inden for og imellem akserne. De skal også vurdere, hvordan der i strategien tages højde for andre strategier på EU-niveau såsom den Økologiske Aktionsplan, Kommissionens seneste kommunikation om vedvarende energi m.fl. Ikke mindst skal der sikres komplementaritet og sammenhæng mellem aktioner, der finansieres af landdistriktsfonden og andre EU-fonde.

 

Rapporteringssystemet

Strategien forudsætter også et rapporteringssystem til at overvåge og evaluere fremdriften af programmerne. Systemet skal bestå af en fælles ramme, der indeholder et begrænset sæt fælles indikatorer og en fælles metodologi. Denne suppleres med programspecifikke indikatorer for hvert enkelt programområde. Evalueringen vil være fortløbende og indeholde bl.a. ex-ante-, midtvejs- og ex-post-evalueringer på programniveau.  

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Udtalelsen forventes afgivet i begyndelsen af 2006.

 

Gældende dansk ret

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.

 

Konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke nogen konsekvenser, da der alene er tale om strategiske retningslinjer. Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af forslaget, ligesom der ikke er konsekvenser for EU-budgettet.

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet har fremsendt foreløbige bemærkninger og forbeholder sig ret til at komme med yderligere bemærkninger set i lyset af, at forslaget først blev fremlagt af Kommissionen den 5. juli 2005. Landbrugsraadet henviser endvidere til afgivne høringssvar i forbindelse med forhandlingerne om forordningsforslaget.

Landbrugsraadet finder det positivt, at der i forbindelse med det kommende landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 udarbejdes strategiske retningslinjer, hvorved en overordnet linje for den fælles politik sikres.

 

Landbrugsraadet deler i vid udstrækning Kommissionens syn på landdistriktspolitikkens rolle som et naturligt supplement til den netop reformerede fælles landbrugspolitik. Med øget fokus i landbrugspolitikken på markedsorientering og bæredygtig­ udvikling er det naturligt, at landdistriktspolitikken prioriteres som katalysator for vækst og udvikling samt natur og miljø. Forhold, der netop er de bærende elementer i de danske prioriteter.

 

Landbrugserhvervet og de afledte aktiviteter spiller ifølge Landbrugsraadet en stor rolle for landdistrikternes mulighed for at bidrage til, at EU kan nå Lissabon-målsætningerne. Dette sikres navnlig i form af fokus på innovation, vækst, udvikling og konkurrenceevne. Derfor bør netop disse områder ifølge Landbrugsraadet være et bærende element i EU’s strategiske retningslinjer.

 

Kommissionen lægger vægt på, at landdistriktspolitikken skal målrettes tiltag, der sikrer størst mulig virkningsgrad, hvilket er helt på linje med Landbrugsraadets holdning – også for akse 3 og Leader-tilgangen. Ifølge Landbrugsraadet bør det være kvaliteten og de forventede resultater af projekter, der skal være afgørende for, hvor støtten tildeles.

 

FødevareIndustrien ønsker principielt at anføre vigtigheden af, at et nyt program ikke tilrettelægges på måder herunder i form af støttepolitikker, som skaber nye forvridninger mellem sektorer og regioner, også hvad angår de betydelige beløb, der forventes at indgå i rammerne for programperioden. FødevareIndustrien anfører endvidere, at landdistriktsprogrammet kun bør være understøttende for i øvrigt selvbærende projekter. Kun herigennem sikres reel vækst og skabelse af arbejdspladser i landdistrikterne.

 

FødevareIndustrien finder det helt centralt, at fødevaresektoren som helhed er omfattet af programmet og adresseres under de relevante delelementer. FødevareIndustrien henstiller derfor til, at dette rettes, så det eksplicit fremgår af overskriften under akse 1. FødevareIndustrien finder det også helt centralt, at der i et nyt program kan være fleksibilitet i medlemsstaternes prioritering af midler på de 4 akser, herunder at alle akser ikke nødvendigvis skal være omfattet i de enkelte medlemsstaters programmer. Fra en dansk vinkel bør fokus være på innovation, videnspredning og anvendelsen af ny teknologi herunder informationsteknologi samt miljø.

 

Endvidere ser FødevareIndustrien meget gerne, at der gøres en aktiv indsats for, at forskningsområdet inddrages som et prioriteret område i akse 1. Indsatsområder på en række andre områder under akserne 3 og 4 findes kun lidt relevante i dansk sammenhæng. FødevareIndustrien henviser til det nuværende program, hvor det ifølge FødevareIndustrien havde været hensigtsmæssigt med langt større fokusering.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte forslaget til strategiske retningslinjer.

 

Fra dansk side henholder man sig overordnet set til Folketingets vedtagelse af 5. november 2002 (V13 under F11) vedrørende den fælles landbrugspolitik, hvor regeringen opfordres til at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større betydning og målrettes indsatser, der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd.

 

Fra dansk side lægges der endvidere overordnet vægt på, at det fælles indre marked og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, opretholdes og udvikles. Den fælles landdistriktspolitik skal omfatte en udviklingsorienteret og fremadrettet indsats, der fremmer bæredygtige og konkurrencedygtige landdistrikter, både inden for og uden for jordbrugssektoren. Landdistriktspolitikken skal baseres på en klar fælles EU-ramme, på subsidiaritetshensynet og på transparens i udmøntningen af politikken.

 

Fra dansk side lægges der vægt på, at landdistriktspolitikken fremmer både vækst og udvikling samt beskyttelse og bevaring af natur og miljø, herunder at forslaget bidrager til at nå målene i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social bæredygtighed.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en generel opbakning til forslaget, idet dog en række medlemslande har ønsket yderligere indsatsområder i retningslinierne.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

9.     (Evt.) Forslag til Rådets forordning om toldsatser for bananer

KOM (2005) 433

 

Genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 433 af 12. september 2005 fremsat forslag til Rådets forordning om toldsatser for bananer.  Forslaget er oversendt til Rådet den 14. september 2005. Den danske sprogversion forelå den 20. september 2005.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Ifølge artikel 16 i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer skal EU senest den 1. januar 2006 indføre en ren toldordning (tariff-only) for import af bananer.  Denne bestemmelse blev indsat i forordningen ved Rådets forordning (EF) nr. 2587/2001 af 19. december 2001. EU forpligtede sig i aftalen med Ecuador og USA fra april 2001, efter afgørelsen af WTO-sagen om EU’s markedsordning for bananer, til senest den 1. januar 2006 at indføre denne rene toldordning for import af bananer.

 

I det nuværende system betales en told på 75 EUR/tons for mængder inden for kvoten på 2.653.000 tons og 680 EUR/tons uden for kvoten. For AVS-landene gælder, at der er nultold for en mængde på 750.000 tons.

 

Det foreslåede system med en ren toldordning indebærer, at de nuværende toldkontingenter ophæves, og at alle eksportørlande fremover skal betale den enhedssats, som er til forhandling. AVS-landene får nultold indenfor en fastsat kvote.

 

I henhold til Everything But Arms-initiativet (EBA) vil verdens 50 fattigste udviklingslande (LDC-landene) fra 2006 have fuld toldfritagelse, for så vidt angår bananer på EU’s marked.

 

I overensstemmelse med bemyndigelse fra Rådet af 12. juli 2004 meddelte EU den 15. juli 2004 WTO, at EU agtede at ændre visse indrømmelser i EF-toldliste CXL, som er bilag til GATT 1994 i medfør af artikel 28 i GATT.

 

Den 31. januar 2005 meddelte EU overfor WTO, at EU fra den 1. januar 2006 agtede at erstatte sin tidligere importordning for bananer med en bunden toldsats på 230 EUR/ton samt et årligt toldkontingent på 750.000 tons nettovægt med nultold for import af bananer med oprindelse i AVS-landene i overensstemmelse med EF´s forpligtelser under AVS-EF-partnerskabsaftalen.

 

Kommissionen har ikke været i stand til at forhandle sig frem til en acceptabel aftale med Ecuador og Panama, der har hovedleverandørinteresse, og Colombia og Costa Rica, der har væsentlig leverandørinteresse. Kommissionen har også haft konsultationer med andre WTO-medlemmer i medfør af bilaget til den beslutning, der blev truffet den 14. november 2001 af WTO-ministerkonferencen om de Europæiske Fællesskaber-AVS/EF-partnerskabsaftalen. Disse konsultationer førte heller ikke til en acceptabel aftale, hvorefter forslaget blev henvist til WTO-voldgiftsprocedure.

 

Mæglingsproceduren, som er fastlagt i bilaget til ministerkonferencens beslutning af 14. november 2001, blev igangsat den 30. marts 2005. Mæglingssafgørelsen, som blev offentliggjort den 1. august 2005, konkluderede, at den af EU foreslåede enhedstoldsats på 230 EUR/tons ikke var i overensstemmelse med forpligtelsen til at sikre MFN-leverandørlandene mindst en opretholdelse af deres markedsadgang. Mægleren fandt, at den af Kommissionen anvendte beregningsmetode var acceptabel, men de priser, som var blevet anvendt i beregningerne, blev anfægtet som værende for høje.

 

Kommissionen har efterfølgende revideret sit forslag på baggrund af mæglingssafgørelsen og anmoder nu Rådet om at fastsætte en enhedstoldsats på 187 EUR/ton gældende fra 1. januar 2006 for bananer fra tredjelande samt et årligt toldkontingent på 775.000 tons nettovægt med nultold fra og med den 1. januar 2006 for import af bananer med oprindelse i AVS-landene i overensstemmelse med EF´s forpligtelser under AVS-EF-partnerskabsaftalen.

 

Efter fremsættelsen af forslaget til Rådet om fastsættelse af en enhedstoldsats på 187 EUR/tons den 14. september 2005, anmodede Kommissionen den 26. september 2005 WTO om en anden mæglingssrunde, hvilken der ifølge Kommissionen er grundlag for i WTO regelsættet. Anden mæg-

 

Kommissionen har tidligere understreget, at man under forhandlingerne med de berørte tredjelande har været særligt opmærksom på de mulige implikationer, indførelsen af et enhedstoldsystem for bananproducenterne i EU og AVS-landene vil have, og at Kommissionen i denne forbindelse har søgt at bevare et beskyttelsesniveau for disse producenter svarende til det nuværende.

 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Statsfinansielt kan der blive tale om en mindre indtægt til Danmark, idet 25 % af de opkrævede toldbeløb tilgår statskassen. Der er tale om et begrænset beløb, idet hovedparten af de bananer som sælges i Danmark fortoldes i andre EU-lande. For EU medfører forslaget en øget indtægt på 277,2 mio. EUR årligt.

 

Ophævelsen af kvotesystemet og den deraf følgende ændrede toldtarif for bananer kan få konsekvenser for banan-eksporterende lande. Virkningen afhænger af den forhandlede enhedssats.

 

Høring

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Kommissionens meddelelse om ændring af Fællesskabets importregime for bananer og Kommissionens anbefaling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om ændring af bundne toldsatser for bananer har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. juni 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004, jf. aktuelt notat af 10. juni 2004.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

10.   Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for frø

KOM (2005) 384

 

Nyt notat

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til en ny forordning om den fælles markedsordning for frø. Dermed ophæves den eksisterende forordning (EØF) nr. 2358/71. Samtidig ophæves Rådets forordning (EØF) nr. 1674/72 om fastsættelse af almindelige regler om ydelse og finansiering af støtte inden for frøsektoren. Der er primært tale om kodifikation og tekniske tilpasninger som følge af vedtagelsen af reformen 2003.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 384 fremlagt forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for frø. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. september 2005. Dansk sprogversion forelå den 2. september 2005. Forordningen skal træde i kraft den 1. juli 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 med henblik på vedtagelse som a-punkt.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset. 

 

Formål og indhold

Forslaget er fremlagt for at skabe klarhed på området, efter at den gældende Rådsforordning (EØF) nr. 2358/71 om den fælles markedsforordning for frø er blevet ændret væsentligt flere gange, senest i forbindelse med reformen i 2003. Herved blev støtteordningen for frø i Rådets forordning (EØF) nr. 2358/71 medtaget i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere i forbindelse med midtvejsreformen i 2003.

 

Samtidig foreslås det at ophæve Rådets forordning (EØF) nr. 1674/72 om fastsættelse af almindelige regler om ydelse og finansiering af støtte indenfor frøsektoren, idet disse regler er indarbejdet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004, som er gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.

 

Herudover er ordningen for importlicenser gjort ens for al import af frø og således forenklet.

 

De gældende bestemmelser for ydelse af statsstøtte for frø produceret i Finland på grund af de særlige klimaforhold opretholdes, og Kommissionen fremlægger inden 1. januar 2006 en rapport om resultaterne af denne statsstøtte.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet bemærker, at ændringerne hovedsageligt er begrundet i den gennemførte afkobling, som har medført, at støtteordningerne nu er medtaget i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003. Landbrugsraadet har ikke i øvrigt bemærkninger til forslaget, men anfører dog, at rådet vil vende tilbage til spørgsmålet om den i artikel 8 omhandlede nationale støtte til frø i Finland, når der foreligger en rapport om resultaterne af den tilladte støtte. Kommissionen er forpligtet til at fremlægge rapporten for Rådet inden den 1. januar 2006. Brancheudvalget for frø finder, at statsstøtten er konkurrenceforvridende. Sorterne kunne sagtens dyrkes i andre lande, men den ekstra støtte har betydet, at Finland har opnået monopol på dyrkning af de sorter, hvortil der i Finland gives tilskud. Halvdelen af sorterne stammer endda fra andre lande end Finland. De ønsker på denne baggrund ikke en forlængelse af muligheden for, at yde statsstøtte til frøproduktion i Finland, med særlige klimatiske betingelser som begrundelse.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet overfor det fremlagte forslag.

Der er, udover simplificeringen af systemet for importlicenser, udelukkende tale om konsekvensrettelser efter at støtteordningen for frø er overført til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.

Regeringen finder dog, at forslaget med fordel kunne være fremlagt og drøftet i forbindelse med en senere drøftelse af Kommissionens rapport, som skal foreligge inden den 1. januar 2006, om den finske nationale støtte til markfrø.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

11.   Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin

KOM (2005) 395

 

Revideret genoptryk af grundnotat af 7. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har med KOM (2005)395 fremsat forslag om ændring af markedsordningen for vin. Formålet med forslaget er at foretage en række tekniske ændringer af markedsordningen i afventen af den mere gennemgribende reform af markedsordningen som forventes fremsat i løbet af 2006.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2005)395 af 26. august 2005 fremsat forslag om ændringer i forordning (EØF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. september 2005. Den danske sprogversion forelå den 14. september 2005.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for opfyldt. 

Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at rette op på en række mangler som har vist sig i løbet af anvendelsesperioden, herunder tilpasninger, som ikke blev gennemført i tiltrædelsesakten, for de nye lande.

 

Disse forhold vedrører følgende ændringer:

• Slovenien og Slovakiet fritages for forpligtelsen til at destillere biprodukter fra vinproduktionen, mod at de til gengæld forpligtes til at trække disse biprodukter tilbage.

 

• Ændring af Bilag III til forordningen, sÃ¥ledes at vindyrkningsarealerne i Polen indplaceres i vindyrkningszone A. Denne indplacering i zone A skulle have været foretaget i forbindelse med tiltrædelsen, men de polske myndigheder har først senere meddelt Kommissionen oplysninger om de polske vindyrkningsarealer og deres geografiske beliggenhed.
  
  

·        Optagelse pÃ¥ listen over generelt tilladte metoder, af visse ønologiske metoder, som har været tilladt pÃ¥ forsøgsbasis i visse af medlemslandene, da det har vist sig, at disse kan forbedre vinproduktionen, og det samtidig er metoder, som er anerkendt af den eneste internationale vinorganisation OIV.

 

·        Forlængelse af undtagelsen for visse mousserende vine produceret i bestemte regioner fra 31. august 2005 til 31. december 2007 i afventen af den kommende reform af markedsordningen. Denne undtagelse vedrører visse vine fremstillet i Italien, der er undtaget fra de generelle regler om, at der ikke mÃ¥ anvendes vinavlsprodukter, som ikke stammer fra det dyrkningsomrÃ¥de, hvis navn vinen bærer. Denne praksis er underlagt nationale regler for fremstillingen.

 

·        De undtagelser i bilag VII vedrørende etikettering af vin, som gør det muligt at anvende et eller flere af fællesskabets sprog i angivelserne pÃ¥ etiketterne, skal ogsÃ¥ finde anvendelse pÃ¥ Cypern.

 

·        Danske vinproducenter fÃ¥r med forslaget ret til at anvende betegnelsen ”Regional vin”, idet der i bilag VII til forordningen indføjes ”Regional vin”, som er den danske betegnelse for ”bordvin med geografisk betegnelse”. Den tilsvarende ændring foretages i forhold til Sverige.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget får som konsekvens for dansk vinproduktion, at de danske vinproducenter kan anføre ”Regional vin”, årstallet for høståret og druesorter på etiketterne, når der er foretaget de nødvendige ændringer af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser (her artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002).

 

Der skal i en bekendtgørelse fastsættes danske regler for gennemførelse af bestemmelserne i nævnte artikel 28 om anvendelse af geografisk betegnelse for dansk vin. Eventuelt kan der blive tale om en mindre ændring af bekendtgørelse nr. 708 af 18. juli 2000 om dansk vinproduktion.

 

Der vil på EU-budgettet være en mindre besparelse på 0,68 mio. EUR, som skyldes fritagelsen i Slovenien og Slovakiet fra kravet om obligatorisk destillation.

 

Der er herudover ingen statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget, og det medfører ikke ændring af beskyttelsesniveauet.

 

Høring

Sagen er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet konstaterer, at formålet med forslaget er at rette op på en række mangler, som har vist sig i løbet af anvendelsesperioden, herunder tilpasninger, som ikke blev gennemført i tiltrædelsesakten, for de nye lande. Landbrugsraadet har i øvrigt ikke bemærkninger til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Danmark blev i 2000 anerkendt af EU som et vinproducerende land, og fik tilladelse til at producere bordvin uden geografisk betegnelse. Vinproduktionsmetoderne, der anvendes i Danmark i dag, er imidlertid fuldt på højde med de krav, der stilles til produktion af bordvin med geografisk betegnelse. Forslaget om at kunne anvende betegnelsen ”Regional vin” i Danmark er en imødekommelse af en dansk anmodning herom.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 22. september 2005.

 

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.