Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. november 2005 og Fiskeri . ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål   . Med venlig hilsen Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og F iskeri 2.5. / KLA/2.1./MLNI Sag / dok.: 5762 Den 4.november 200 5 FVM 309 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om  foranstaltninger til genopretning af be- standen af europæisk ål KOM(2005) 472 endelig Resumé Forslaget omfatter bl.a. opstilling af nationale forvaltningsplaner for alle ålevan d- løbssystemer. Disse skal skabe stor sandsynlighed for, at det lykkes for minds t 40 % af biomassen af voksne blankål at undslippe tilbage til havet, set i forhold til det bedste skøn over den potentielle undslipningsprocent, hvis der ikke havde været udøvet menn e- skelige aktiviteter, der påvirker fiskerio mrådet eller bestanden. For at beskytte ålebestanden på kort sigt skal alt fiskeri, landing og opbevaring om bord af ål v æ  re forbudt fra den 1. til den 15. i hver måned. En medlemsstat kan inden 1. juli 2007 opnå midlertidige undtagelser, hvis  ålene er u n- der 12 cm lange og udsættes   i europæiske indvande med adgang til havet for at opnå en højere undslipningsprocent for voksne blankål. Ligeledes inden 1. juli 2007 kan der o  p- nås midlertidige undtagelser for specifikke vandløbssystemer, hvis der eksisterer nati  o- nale foranstaltninger, der sikrer opfyldelse af målet om at mindst 40 % biomasse kan undslippe tilbage til havet. Efter den 1. juli 2007 kan en medlemsstat undtages for forbudet mod fiskeri, landing og opbevaring ombord af ål fra  den 1. til den 15. i hver måned, hvis fiskeriet  overholder specifikationer og restriktioner i en åleforval tningsplan. Baggrund Kommissionen har ved KOM (2005) 472 endelig af 6. oktober 2005 fremsat et forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål. Forslaget er fremsendt til Rådet den 6. oktober 2005.

2 Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kval i- ficeret flertal efter høring af Europa -Parlamentet. Nærheds  princippet Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet   forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fæ   lles landbrugs- og fiskeripolitik . Formål og indhold Forslagets formål er at genoprette bestanden  af ål , så den igen kommer op på tidligere tiders niveau for forekomst af voksne ål  og at fremme rekrutteringen af glasål. Forslaget skal sikre, at der vandrer tilstrækkeligt mange rekrutteringsål op i vandløbssystemerne, og at tilstrækkeligt mange ål overl   ever indtil gydningen. Forordningen fastsætter rammebestemmelser for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af bestanden af ål i de vandløbsmundinger og vandløb i medlemsstaterne, der løber ud i havet i ICES-underområde III, IV, VI, VII, VIII og IX eller ud i Mi ddelhavet. Det vigtigste element i forordningen er opstillingen af nationale forvaltningsplaner for ål . Disse skal for hvert ålevandløbssystem skabe stor sandsynlighed for, at det lykkes for mindst 40 % af biomassen af voksne blankål at undslippe tilbage til havet, set i forhold til det bedste skøn over den potentielle undslipningsprocent, hvis der ikke ha vde været udøvet menneskelige aktiviteter, der påvirker fiskeriområdet eller bestanden.    De natio- nale forvaltningsplaner gennemgås af  Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri(STECF), og skal godkendes af Kommissionen med henblik på at træde i kraft 1. juli 2007. Foranstaltninger i henhold til forordningen skal vedtages og gennemføres, uden at de r e- levante bestemmelser i habitatdirektivet¹ og vandrammedirektivet² tilsidesættes. For at beskytte ålebestanden på kort sigt skal   fiskeri, landing og opbevaring om bord af ål  være   forbudt fra den 1. til den 15. i hver måned . Der er dog mulighed for undtagelser fra dette forbud. En medlemsstat kan inden den 1. juli 2007 opnå midlertidige undtagelser, hvis: a)  ålene er under 12 cm lange b)  alle fangede ål udsættes i    europæiske indvande med adgang til havet for at opnå en højere un dslipningsprocent for voksne blankål. Det er ligeledes muligt inden den 1. juli 2007 at opnå midlertidige undtagelser for spec i- fikke vandløbssystemer, hvis der  eksisterer nationale foranstaltninger, der sikrer opfy l- 1 ) Rådets direktiv 92/43/EØF om beva   ring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fæ  llesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

3 delse af målet  om, at mindst 40 % biomasse kan undslippe tilbage til havet. Medlems- staten skal i så tilfælde give    en fuldstændig   videnskabelig og teknisk begrundelse til Kommissionen og de øvrige medlemsstater . Efter samråd med STECF træffer Kommi   s- sionen beslutning om anmodningen kan efterkommes. Efter den 1. juli 2007 kan en medlemsstat undtages for forbudet mod fiskeri, landing og opbevaring ombord af ål fra  den 1. til den 15. i hver måned , hvis dette fiskeri overholder specifikationerne og restriktionerne i en åleforval tningsplan. Medlemsstaterne udpeger de individuelle vandløbssystemer på deres nationale   territori- um, som, inden der blev foretaget menneskelige indgreb, udgjorde naturlige levesteder for ål ( ”ålevan  dløbssystemer”). Der opstilles en åleforvaltningsplan for hvert ålevandløbssystem   , som er udpeget. Åleforvaltningsplanen skal redegøre for hvordan målsætningen om, at mindst 40 % bio- masse kan undslippe tilbage til havet opfyldes, samt hvordan dette kontrolleres. Medlemsstaterne meddeler senest den 31. december 2006 Kommissionen alle individu- elle ålefo rvaltningsplaner. For vandløbssystemer, der strækker sig ud over mere end én medlemsstats   territorium, opstiller de berørte medlemsstater i fællessk   ab en åleforvaltningsplan. For ålevandløbssystemer, der strækker sig ud over E U’s territorium, skal de berørte medlemsstater så vidt muligt  opstille en åleforvaltningsplan i koordination med de  rele- vante tredjelande. Senest den 31. december 2009 sender hver medlemsstat for hver åleforvaltningsplan Kommissionen en rapport om planens overvågning, effektivitet og resultater, idet  med- lemsstaten for hvert vandløbssystem navnlig anslår, hvor stor en procentdel af   biomas- sen af ål , der undslipper tilbage til havet for at gyde set i forhold til den undslip- ningsprocent, der ville have været opnået, hvis der ikke var blevet udøvet fiskeri eller andre menneskelige aktiviteter, der påvirker fiskeriområdet e  ller bestanden. Kommissionen forelægger senest den 1. juli 2010   Europa-Parlamentet og Rådet en  rap- port, inkl. en statistisk og videnskabelig evaluering af resultatet af åleforvaltningspl a- nernes gennemførelse, og en udtalelse fra  STECF. Med forslaget følger, at bestemmelserne for kontrol og håndhævelse af den fælles f iske- ripolitik kommer til at gælde for ålefiskeri og ålevarer. I begrundelsen for forslaget nævner Kommissionen   endvidere, at den vil undersøge hvilke foranstaltninger, der kan træffes for at begrænse eksporten af glasål uden at de i n- ternationale handelsbestemmelser tilsidesættes.

4 Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Konsekvenser Det kan på det foreliggende grundlag ikke vurderes, i hvor stort omfang forslaget vil medføre lo vgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der vil være behov for en videnskabelig beregning, monitering og dokumentation af ålebestandens udvikling i samtlige danske vandløbssystemer. Danmarks Fiskeriunde  r- søgelser vil udarbe jde beregninger over de finansielle konsekvenser. Der må endvidere ventes  et behov for øget kontrol af ålefiskeri og af foranstaltningernes gennemførelse. Det vurderes, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget, herunder især forb   u- det mod at fiske ål i de første 15 dage af hver måned samt eventuelle fysiske foranstal   t- ninger omkring vandløbene, vil være meget store for bun   dgarnsfiskeriet efter ål . Kommissionen nævner i begrundelsen til forslaget, at støtte til gennemførelse af forsl a- gets foranstaltninger henhører under Den Europæiske Fiskerifond for perioden 2007   - 2013. Høring § 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt i skriftlig procedure , men der er ikke modtaget hø- ringssvar. I det følgende gengives  imidlertid tidligere kommentarer afgivet dels vedr. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa -Parlamentet om udvikling af en EU- handlingsplan for forvaltning af å l (KOM (2003) 573 endelig), dels vedr. Kommissio- nens oplysninger ved et "front loading" møde 11. marts 2005,  i det omfang, disse kan antages at gælde   for det foreliggende forslag. Heri indgår også udtalelser fra   medlem- mer af Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§ 7-udvalget). Danmarks Fiskeriforening (DF, erhvervsfiskere) har i §5-udvalget henvist til, at Dan- mark ligger i front med hensyn til bevaringsforanstaltninger, bl.a. genetablering af op- vækstområder   , og at dette er vigtigt at fremhæve i drøftelser   ne. DF har tidligere udtrykt støtte  til intentionerne om at skabe et realistisk grundlag for et forvaltningssystem, herunder internationale aftaler, for alle ålens livsstadier.  Imidlertid kan DF ikke acceptere Kommissionens forslag om et stop for ålefiskeri de første 1  5 d a- ge af hver måned. DF afviser ikke, at der på længere sigt kan være behov for at reducere indsatsen i fisk e- riet efter blankål, men at reduktionen i givet fald skal sk e som en begrænsning af anta  l- let af bedrifter eller bundgarn – ikke som en generel reduktion af fisketiden. Forinden en

5 reduktion i erhvervsfiskeriet kan komme på tale finder Danmarks Fiskeriforening  imid- lertid, at det vil være rimeligt med en redskabsbegr  ænsning for fr  itidsfiskeriet. ICES /EIFAC-arbejdsgruppen konkluderede, at ikke-fiskerirelaterede faktorer synes af et sådant omfang, at de kan udgøre en alternativ basis for ophjælpning af ålebestanden. På denne baggrund betvivler DF, at regulering af fis keriet vil have nogen effekt overho- vedet. Det påpeges, at bestanden af amerikanske ål også har udvist et stærkt fald, selv om den ikke befiskes. DF anfører, at f iskeriet efter blankål er stærkt sæsonpræget og ikke blot begrænset til perioden fra midten af august til starten af december, men også styre s af månens faser, således at de bedste fangster opnås i forbindelse med månemørke. Størstedelen af fan g- sterne tages i meget begræns  ede perioder. Hvis der indføres generelle restriktioner i fisketiden, kan dette fiskeri ikke fortsætte.   DF bemærker  , at dette bundgarnsfiskeri på alle måder lever op til tidens krav om miljøskånsomhed, bæredygtighed, fødevarekval i- tet, kystzoneudvikling og er karakteriseret ved at genudsætte uønsket bifangst som l   e- vende fisk. DF øn sker, at der tages hensyn til de meget store variationer i miljø, kultur og fiskeri i forskellige dele af ålens udbredelsesområde. Det største blankålfiskeri i Danmark for e- går langs ret åbne k  yster med redskaber, der ikke spærrer for ålens vandring,    men det er stærkt påvirket af 20 års eksplosiv vækst i bestanden af skarv. Imidlertid ønskes mere kontrol af rusefiskeriet, som findes ansvarligt for et stort ulovligt, semiprofessionelt fi- skeri. DF påpeger, at der har været en kraftig faldende indsats i fisker   iet efter blankål, idet a n- tallet af bundgarn er mere end halveret i løbet af de sidste ti år. Aldersfordelingen blandt bundgarnsfiskerne er endvidere sådan, at der må forventes et yderligere markant fald i  n- den for det næste årti. DF mener, at det ikke er dokumenteret, at en reduktion af fiskeriet vil føre til en forøget bestand på gydepladserne , og mener således ikke, at man kan indføre   så alvorlige redu k- tioner uden nogen form for dokumentation af nytteværdien.   DF afviser grundlæggende, at der er behov for hasteforanstaltninger. DF finder, at erhvervsfiskeriet efter blankål bør være det sidste , der foretages indgreb over for, da det er den foranstaltning, der har mindst effekt. Man anfører blankålb e- standen bestemmes af, hvor mange gulål, der overlever  intensivt fiskeri i afgrænsede fersk- og brakvandsområder, og  at gulålbestanden er afhængig af, hvor mange glasål, der undslipper bl.a. fiskeri til eksport, opdræt og ko  nsum.

6 DF finder, at beskyttelse og genopretning bør følge samme retningslinier som fo  r andre fiskebestande: Beskyttelse af yngel og opvækstområder, reduktion i dødeligheden på ungdomsstadier og bær  edygtig udnyttelse af de voksne fisk. DF ønsker en opprioriteret monitering, især af glasål -indvandringen. DF foreslår omg å- ende stop for eksport af åleyngel til lande uden for ålens naturlige udbredelsesområde. Endvidere, at en vis del af glasålfangsten bør anvendes til udsætning i områder med for lille indvandring af glasål. DF kan acceptere et mindstemål på 38 cm for gulål og blankål, hvis de    t i særlige omr  å- der fortsat vil være muligt for erhvervsfiskere at lande ål med p.t. gældende mindstemål. DF kan gå ind for undersøgelse af, hvor der kan udpeges områder, der lukkes for ål e- fiskeri. DF kan endvidere gå ind for undersøgelse af mulighederne f  or en licensordning i ålefiskeriet. DF glæder sig over, at man efterhånden er nået frem til at erkende, at udsætning af ål kan være et middel til at ophjælpe bestanden. Det foreslås, at de midler , som Kommissi- onen har bebudet at ville bruge på kompensatio n til ålefiskere , som må stoppe, langt m e- re konstruktivt kan anvendes til at opkøbe glasål til udsætning. Dansk Akvakultur (opdrættere og tilknyttede erhverv) mener, at   den høje pris på glasål, forårsaget af eksport til Kina, resulterer i  et mere intensivt fiskeri efter glasål, både l  e- galt og illegalt, og dermed et øget pres på den europæiske ål som art . Derfor mener Dansk Akvakultur, at indgreb overfor fiskeri af blankål, udsætningsprogammer m.m. vil være nytteløse i forbindelse med beskyttelse af arten   ,hvis der ikke gribes ind overfor eksporten af glasål . Dansk Akvakultur anbefaler et stop for eksport af levende ål ud af Europa  som absolut 1. prioritet i bestræbelserne på at beskytte den europæiske ål. For at støtte  massiv gen- udsætning foreslå   r Dansk Akvakultur, at alle køber e af glasål forpligte s til at genudsætte 10 % deraf,og at det   skal ske med ål  i en størrelse på mindst 2  -5gram. Dermed mener Dansk Akvakultur ikke, at et månedligt 15 -dages fiskestop for glasål bliver nø dvendigt. Hvis eksporten af levende ål ud af Europa  ikke forbydes, mener Dansk Akvakultur, at fredningstiden skal udvides til mindst 3 uger månedligt,  dog så le- des, at opdræt der forpligter sig til genudsætning, skal kunne opkøbe og modtage glasål i fredningsperi oden. En lovgivning om forbud mod transport af opdræts  -ål til røgerier/forarbejdning i fre  d- ningsperioder finder Dansk Akvakultur uden formål . Dansk Kystfiskerforening (bierhvervsfiskere) kan ikke acceptere indgreb i det danske ålefiskeri, så længe man ikke har tilstrækk elig biologisk viden om ålens livscyklus.  Man

7 menes ikke,at   der er belæg for et   månedligt 15   dages stop for ålefiskeriet , som vil bety- de, at dette fiskeri ikke kan fortsætte. Kystfiskerforeningen finder, at der bør indføres forbud mod opfiskning af glas  ål til  op- dræt såvel indenfor EU som    eksport til lande uden for EU. Man foreslår  at pålægge a   f- tagere af glasål at fo rske i en metode til udklækning af ål. Det foreslås endvidere, at skarvbestanden reduceres. Evt. forslag om større maskestørrelser i rusens b  agende, og et større mindst emål på 40 cm. Dansk Amatørfiskerforening  (fritidsfiskeri med garn og ruser) ønskede fremhævet, at Danmark i mange år har haft adskillige nationale fiskerireguleringer og bevaringsfora n- staltninger vedrøre nde ål , herunder fredningsbælter, mindstemål for gulål, begrænsning i fritidsfiskernes redskaber, ændring af fritidsfiskerpælerusen, samt fisketegnsmidler til udsætning af ål. Foreningen mener ikke, at forslaget om et månedligt 15 -dages fiskestop vil have nogen som helst effekt, men fremsætter   følgende fo rslag: 1.    Et langsigtet udsætningsprogram og en væsentlig forøgelse af udsætningerne på  10 mio. stk. eller derover på årsbasis. Erhvervsfiskeriet skal sammen med fiskeplej  e- midlerne deltage i de yderligere omkostninger herved. 2.    Blankåls vandring fra ferskvand til saltvand skal frigøres, så de uhindret kan bevæge sig ud i havet. 3.    Skarvbestanden skal reduceres til 10.000 par. 4.    Forbud mod fangst og salg i hele EU af glasål  til konsum. 5.    Kontrolleret fiskeri efter glasål til udsætning. 6.    Mindstemålet hæves. 7.    Evt. lukning af fiskeriet tre uger i starten og to uger i slutningen af sæsonen  . 8.    Maskemål i radnet til armruser fastsættes til 30 mm. Det samme for maskemål i r u- sens bagerste del. 9.    Evt. tidsbegrænset brug af armruser. 10. Begrænsning af ferskvands  fiskeri efter ål til et minimum . 11. Forbud mod åleopdræt til konsum   . 12. Bedre rensning af spildevand. 13. Begrænsning af skarv og sæl . 14. Registrering af al ålefangst, også fangsterne fra fritids  - og lystfiskere. 15. Flere vådområder, fjernelse af stemmeværker og ålekister , gitter ved dambrug og turbiner. Dansk Fritidsfiskerforbund (fritidsfiskeri med garn og ruser) protesterer på det kraftigste over EU’s mulige restriktioner over for ålefiskeriet. Der fremsættes forskellige fo    rslag, bl.a.: 1.    Reduktion eller helt ophør af fi skeri og eksport af glasål . 2.    Udsætning af glasål forøges fra 2 – 6 mio. årligt    .

8 3.    Der tilføres flere midler til forskning og etablering af opvækstområder . 4.    Forskningen omkring ålens levemuligheder bør ligestilles med andre fisk  earter. 5.    Fredning af blankål fra n ovember til april (alternativt fra oktober til april). 6.    Mindstemål på 40 cm  . 7.    Bestanden af ynglende skarvredepar reduceres til 10.000. 8.    Erhvervs-, bierhvervs- og fritidsfiskere ligestilles og skal på lige vis efterleve eve n- tuelle restriktioner, der pålægges    ålefiskeriet . Danmarks Sportsfiskerforbund (lystfiskeri med fiskestang) foreslår et totalt fiskeristop efter ål, indtil bestanden igen har nået en så gunstig bevaringsstatus, at den igen kan tåle en bæredygtig b  efiskning. Forbundet har med interesse noteret sig, at Kommissionen har inddraget målsætningerne i vandrammedirektivet om at skabe fri passage i vandlø bene. DS forventer at blive ind- draget i udarbejdelsen af forvaltningsplaner. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (FFF) foreslog, at der omgående  indføres et totalt stop for fiskeri af glasål, og at alle medlemslande i øvrigt bringes op på samme b   e- skyttelsesniveau som i Danmark. Det anførtes bl.a., at meget store potentielle åleopvækstområder i EU er nærmest uti l- gængelige for optrækkende glasål, m ens opsætning af ålepas i alle opstemninger har v   æ- ret lovpligtig i Danmark i ca. 70 år. FFF finder, at skal ålebestanden ophjælpes ved at flytte glasål, bør det ske direkte, og ikke via et ophold i et opdrætsanlæg (smitteforeby g- gelse). FFF påpegede, at de  få tilbageværende privilegerede ålefiskerier i Danmark har eksist e- ret i op til 800-900 år, og næppe er årsag til den kraftige tilbagegang i ålebestanden. Hvis disse ålefiskerier alligevel ønskes fjernet, vil det kræve opkøb af re ttighederne. Regeringens foreløbige generelle holdning Bestanden af europæisk ål er i en dårlig forfatning, og m an hilser fra dansk side et for- slag til genopretning af ålebestanden  velkommen, herunder at de enkelte medlemsstater skal udarbejde forvaltningsplaner tilpasset medlemsstaternes egne forhold. Regeringen finder dog, at der skal tages hensyn til allerede gennemførte foranstaltninger i medlem s- landene. Regeringen finder det bekymrende, at der i forslaget er lagt op til et stop for ålefiskeri fra den 1. til 15 . hver måned åre t rundt, idet det i høj grad vil vanskeliggøre   det danske bundgarnsfiskeri efter ål. Regulering af glasåleeksporten til tredjelande bør overvejes grundigt, under hensyntagen til internationale handelsregler, med henblik på genopretning af bestanden i Eur opa. Generelle forventninger til andre landes holdninger

9 Det forventes, at medlemsstaterne vil være positivt indstille  de over for forslaget om for- valtningsplaner tilpasset nationale forhold. Der forventes dog udbredt modstand mod 15 dages fiskestop hver må ned. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Der er oversendt notat om nærhedsprincippet den 21. oktober 2005.   Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.