Folketinget

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 15. september 2006

Sagsnr.: 4745

 

 

 

 

 

 

Med flerårsplanen for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion blev der opstillet 12 anbefalinger som tager sigte på at understøtte, at sektoren samtidig kan imødegå de markedsmæssige udfordringer på den ene side og kravene om en reduceret påvirkning af natur og miljø på den anden. Ændringen af landbrugsloven, som blev gennemført i Folketingsåret 2005/06, var et led heri.

 

Lovforslaget indebærer bla. mulighed for at den nugældende grænse på 750 dyreenheder kan hæves til 950 dyreenheder på bedrifter, der opfylder visse skærpede krav til dyrevelfærd, og som udarbejder en handlingsplan for dyrevelfærd og miljø.

 

Med den kommende godkendelsesordning for husdyrbrug under Miljøministeriet vil der blive lagt væsentlige nye administrative og miljømæssige rammer for en stor andel af den danske husdyrproduktion. Forligsparterne bag ændringen af landbrugsloven har derfor ikke fundet behov for at stille krav om supplerende miljøhandleplaner på nuværende tidspunkt.

 

Hvad angår udarbejdelse af en handlingsplan for dyrevelfærd er det i lovforslaget tilkendegivet, at vurderingen af handlingsplanen skal ske på baggrund af kriterier, som fastlægges med udgangspunkt i en faglig udredning, der skal være afsluttet ultimo 2006. Den faglige udredning skal foretages af en arbejdsgruppe med deltagelse af alle relevante organisationer.

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

                                                                                                        /   Lars Hansen