Direktoratet for FødevareErhverv

Landdistrikts- og Fiskerikontoret

14. august 2006

 

 

 

 

 

FORSLAG

 

til

 

Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren

(fiskeriudviklingsloven)

 

 

 

 

Kapitel 1

 

Lovens formål

 

§ 1. Lovens formål er at skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til målet om regional udvikling og bæredygtighed.

 

Kapitel 2

 

Støtteforanstaltningerne

 

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til:

1) Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden, som omfatter

a)    endeligt ophør af fiskerivirksomhed,

b)    midlertidigt ophør af fiskerivirksomhed,

c)    investeringer på fiskerfartøjer samt selektive fiskeredskaber,

d)    kystfiskeri af mindre omfang og

e)    socioøkonomisk kompensation i relation til flådeforvaltningen, herunder tilskud til yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfartøj for første gang.

2) Foranstaltninger vedrørende akvakultur samt forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter, som omfatter

a)   produktive investeringer i akvakultur,

b)    miljøvenlig akvakultur,

c)    bekæmpelse af forurening og sygdomme i akvakultur og

d)    investeringer i forarbejdning og afsætning.

3) Foranstaltninger af fælles interesse, som omfatter

a)      kollektive aktioner,

b)      beskyttelse af den akvatiske fauna og flora,

c)      investeringer i fiskerihavne,

d)      afsætningsfremme,

e)      pilotprojekter og

f)        anden anvendelse af fiskerfartøjer.

4) Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i fiskeriområder.

5) Foranstaltninger vedrørende teknisk bistand.

 

§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om

1)       de foranstaltninger, der kan ydes tilskud til,

2)       de betingelser, der skal opfyldes for at opnÃ¥ tilskud,

3)       størrelse og udbetaling af tilskud,

4)       prioritering og udvælgelse m.v. af ansøgninger samt reduktion af ansøgt tilskud og

5)      nedsættelse af lokale aktionsgrupper.

 

§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommuner, andre offentlige myndigheder, private organisationer, offentlige fonde og private fonde med almennyttigt formÃ¥l kan deltage i finansieringen af de i § 2 nævnte foranstaltninger.

 

 

Kapitel 3

 

Fællesbestemmelser

 

Regler om ansøgning m.v.

 

§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om ansøgning m.v. efter loven og om administrationen af de i loven omhandlede tilskudsordninger.

 Stk. 2.  Ministeren kan endvidere fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere betingelser herfor.

 

 

Udvalg 

§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan nedsætte et udvalg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og partnerskaber til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af tilskudsordninger efter loven.

Stk. 2. Ministeren kan nedsætte rådgivende udvalg for tilskudsordningerne efter loven.

 

 

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at tilskud efter § 2 bortfalder, hvis

1)      tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2)      betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt, eller

3)      tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter i medfør af regler fastsat efter § 11, stk. 1, eller pligter i medfør af § 10 og § 11, stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan, hvis tilskud bortfalder efter stk. 1, fastsætte regler om, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at tilskud, der skal tilbagebetales, jf. stk. 2, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat ved forordning, fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker og med den i renteloven fastsatte referencesats. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

 

Inddrivelse af tilgodehavender

§ 8. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 7, stk. 2, med tillæg af renter og omkostninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pÃ¥gældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.  Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

 

 Â§ 9. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter § 8 i denne lov efter reglerne i opkrævningsloven.

Oplysningspligt for tilskudsmodtager

§ 10. Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven skal opfyldes, pÃ¥ ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.

Stk. 2. Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven skal opfyldes, underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.

 

Kontrol m.v.

§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol, tilsyn, regnskab og revision vedrørende foranstaltninger, der ydes tilskud til efter loven.

Stk. 2. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder m.v., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter loven. På tilsvarende måde har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven.

Stk. 3. Den, der driver en virksomhed m.v., jf. stk. 2, skal efter anmodning fra ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres eller indsendes til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, på dennes begæring.

Stk. 4. Til brug for kontrollen kan ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, indhente fornødne oplysninger hos SKAT.

Stk. 5. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den i stk. 2 nævnte kontrol. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

 

§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de relevante forordningsbestemmelser og loven, samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, med henblik pÃ¥ registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Delegation og klageadgang

§ 13. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelse, herunder om at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer landbrug og fiskeri kan efter forhandling med vedkommende minister henlægge sine beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed eller institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser, der er truffet af en myndighed på grundlag af indstilling fra en privat organisation, alene kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 4. Ministeren kan henlægge sine beføjelser vedrørende dele af de under § 2 omhandlede foranstaltninger til private organisationer. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at private organisationer kan udøve beføjelserne, og om adgangen til at klage over de private organisationers afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne uden, at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan træffe aftale med private organisationer om deres deltagelse i administrationen af foranstaltningerne.

 

 

 

Kapitel 4

 

 

Straffebestemmelser m.v.

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1)  afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,

2)  handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, jf. nr. 1,

3)  i øvrigt undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,

4)  afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,

5)  undlader at overholde sin oplysningspligt efter § 10,

6)  undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter § 11, stk. 2, eller

7)  undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter § 11, stk. 3.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 15. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begÃ¥et overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2 Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

 

 

Kapitel 5

 

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, eller dele heraf.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte lov vil fortsat være gældende for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovens ophævelse.

Stk. 4. Regler, der er udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov, vil fortsat være gældende for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovens ophævelse.

 

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

 

 

1           Indledning

 

Den 19. juni 2006 blev der i Rådet for Den Europæiske Union opnået enighed om forordningen om Den Europæiske Fiskerifond (herefter benævnt forordningen), der skal gælde for perioden 2007-2013. Det overordnede formål med den nye fiskerifond er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i fiskerisektoren inden for rammerne af en bæredygtig forvaltning af fiskeriressourcerne og i overensstemmelse med den reviderede fiskeripolitik.

 

I medfør af forordningen skal de medlemslande, der ønsker at få del i fondens midler, udarbejde dels en national strategiplan dels et nationalt fiskeriudviklingsprogram for gennemførelse af forordningen.

 

Den Europæiske Fiskerifond erstatter det gældende instrument FIUF (Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet) [1], som har til formål at fremme tilpasningen af erhvervet og støtte udviklingsinitiativer inden for fiskeri og akvakultur.

 

Med forordningen om Den Europæiske Fiskerifond lægges der op til en styrket indsats for udvikling af fiskerimetoder og fiskeripraksis, der i højere grad respekterer miljømæssig bæredygtighed samt til afhjælpning af regionale problemer, som skyldes udviklingen i fiskeriet. Der vil fortsat kunne ydes støtte til modernisering af fiskerfartøjer og til udvikling af akvakultur- og forarbejdningssektoren.

 

Den Europæiske Fiskerifond skal ligeledes bidrage afgørende til den nødvendige reduktion af kapaciteten, særligt i forhold til de EU-flåder der fisker på bestande hvor der sker en overudnyttelse. Den Europæiske Fiskerifond skal ledsage den nødvendige omstrukturering af fiskerisektoren med et system af sociale og økonomiske foranstaltninger, der kan begrænse virkningen af nedgangen i fiskeriaktiviteterne eller af begrænsede foranstaltninger pålagt af hensyn til bevaringspolitikken for fiskeriressourcer. 

 

Nærværende lovforslag fremsættes med henblik på udmøntning af den nye forordning. Lovforslaget afløser lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som senest ændret ved § 69 i lov nr. 538 af 8. juni 2006. Det overordnede formål med lovforslaget er at fremme bæredygtig udvikling af fiskerisektoren og fiskeriområderne inden for rammebestemmelserne i Den Europæiske Fiskerifond og i overensstemmelse med den reviderede fælles fiskeripolitik som vedtaget i december 2002.

 

 

 

2           Baggrunden for lovforslaget

 

Baggrunden for lovforslaget er behovet for at tilpasse den danske fiskeristrukturpolitik som følge af vedtagelsen af Rådets Forordning om Den Europæiske Fiskerifond. Fonden skal afløse FIUF-forordningen og udgøre grundlaget for strukturpolitikken på fiskeriområdet i perioden 2007-2013.

Med lovforslaget gives ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for administrativt, at fastsætte regler om gennemførelsen af forordningens enkelte støtteordninger under hensyntagen til den nationale strategiplan og fiskeriudviklingsprogrammet.

 

Fiskeriudviklingsprogrammet er et dynamisk og fleksibelt redskab, der løber over en 7-årig periode. Der vil således være behov for løbende tilpasninger i programmet.. Det er derfor hensigten, at lovforslaget skal give ministeren mulighed for løbende at kunne foretage ændringer i programmet.

 

Ændringer i programmet kan komme på tale som opfølgning på den løbende overvågning samt evaluering af programmets gennemførelse, som følge af den strukturelle eller økonomiske udvikling i fiskerisektoren, budgetmæssige forhold, ændringer i forordningsgrundlaget, direktiver eller beslutninger, eller som følge af en omprioritering inden for de budgetmæssige eller forordningsmæssige rammer.

 

På den baggrund giver lovforslaget en forholdsvis bred ramme for gennemførelse af programmet og rummer ikke detaljerede oplysninger om støttebetingelser, støttesatser eller lignende.

 

Den nærmere udformning af den nationale strategi og program samt indholdet i bekendtgørelserne med hjemmel i loven, vil ske efter konsultation af Folketinget. Folketinget vil i øvrigt blive orienteret ved væsentlige ændringer i programperioden.

 

I medfør af forordningen om Den Europæiske Fiskefond kan der ydes støtte til foranstaltninger indenfor 5 tematiske akser:

 

- Foranstaltninger med henblik på tilpasning af fiskeriflåden herunder

·        Offentlig støtte til endeligt ophør

·        Offentlig støtte til midlertidig ophør

·        Investeringer pÃ¥ fiskerfartøjer og selektivitet

·        Kystfiskeri af mindre omfang

·        Socio-økonomisk kompensation i relation til flÃ¥deforvaltning

 

- Akvakultur, indlandsfiskeri, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

·        Investeringer i akvakultur

·        Miljøvenlige akvakulturforanstaltninger

·        Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed

·        Indlandsfiskeri

·        Investeringer i forarbejdning og afsætning

 

- Foranstaltninger af fælles interesse

·        Kollektive aktioner

·        Foranstaltninger til beskyttelse af den akvatiske fauna og flora

·        Investeringer i fiskerihavne, landingssteder og nødhavne

·        Udvikling af nye markeder og forbrugerkampagner

·        Pilotprojekter

·        Anden anvendelse af fiskerfartøjer

 

- Bæredygtig udvikling af fiskeriområder

 

 

- Teknisk bistand

 

 

Støtten fra Den Europæiske Fiskerifond skal supplere øvrige nationale, regionale og lokale foranstaltninger. Kommissionen og medlemsstaterne skal sørge for, at der er sammenhæng mellem fondens støtte og Fællesskabets prioriteter og aktiviteter. De foranstaltninger, der finansieres af fonden, må ikke medføre forøgelse af fiskeriindsatsen. 

 

Medlemsstaterne skal udarbejde en national strategisk plan, der i relevant omfang skal omfatte andre dele af fiskeripolitikken end strukturområdet. Den strategiske plan skal sendes til Europa-Kommissionen senest samtidig med det nationale program, jf. nedenfor, i tilstrækkelig god tid til at muliggøre ikrafttræden den 1. januar 2007. Den strategiske plan skal være genstand for en dialog med Kommissionen, mens der kræves en egentlig godkendelse af programmet.

 

Medlemsstaterne nationale program udgør gennemførelsen af de politikker og opgaver, som Den Europæiske Fiskerifond skal være med til at finansiere.Programmet skal hænge sammen med medlemsstaternes nationale strategiplan. Som tidligere nævnt, jf. punkt 2, vil Folketinget blive hørt inden programmets endelige godkendelse i EU-Kommissionen.

 

Forordningen stiller krav om, at medlemsstaten skal etablere samarbejde (partnerskab) mellem myndigheder, andre relevante offentlige myndigheder og interesseorganisationer m.v.

 

Partnerskabet skal omfatte forberedelse og monitering af den nationale strategiplan, såvel som forberedelse, implementering og monitering af det nationale program.

 

 

3           Gældende ret

 

FIUF-programmets tilskudsordninger

Det gældende danske FIUF-program for perioden 2000-2006 har som overordnet formål at støtte udvikling og strukturtilpasning inden for den danske fiskerisektor. Det danske FIUF-program for programperioden 2000-2006 blev vedtaget den 8. august 2000 af Europa-Kommissionen. Programmet tager udgangspunkt i den danske fiskerisektors situation, og der er i programmet fastlagt en række mål for strukturudviklingen inden for fiskeri og akvakultur samt forarbejdning og afsætning af fisk og fiskerivarer. I programmet er der fastlagt en strategi for tilskud til fiskeriet, som har taget udgangspunkt i en kortlægning af hele fiskerisektoren, herunder tidligere erfaringer samt forventninger til fremtidige behov for strukturudvikling i sektoren som helhed.   

 

Reformen af den fælles fiskeripolitik i december 2002 ændrede på EU’s grundlæggende regler om bevaring af fiskeribestande, økonomiske tilskud til fiskerisektoren samt kontrollen med fiskeriet. For så vidt angår støtteordningerne gennemførtes en væsentlig begrænsning i adgangen til at støtte investeringer i fartøjskapacitet. Disse ændringer medførte således også ændringer af det danske FIUF-program, der dog gennem det meste af programperioden har bevaret sit grundlæggende indhold af støtteforanstaltninger. Langt hovedparten af disse støtteforanstaltninger har været gennemført på Fødevareministeriets område i programperioden, og disse er kort beskrevet nedenfor: 

 

 

3.1         Tilskud til ophugning og udtagning

Efter ordningerne er der givet tilskud til at ophugge og udtage fiskerfartøjer for at tilpasse fiskerflÃ¥dens størrelse til de aktuelle fiskerimuligheder gennem en varig reduktion af kapaciteten.

Reduktionen sker ved at ophugge eller udtage fiskerfartøjet af dansk erhvervsfiskeri.

I programperioden 2000-2006 er der for at tilpasse flåden til udviklingen i fangstmulighederne iværksat et antal ophugningsordninger.

 

3.2         Tilskud til nybygning af fiskerfartøjer

Efter ordningen er der ydet tilskud til bygning af nye fiskerfartøjer med henblik på fornyelse af fiskerflåden - særligt i kystfiskeriet. Tilskuddet skulle give fiskerne et incitament til at bygge mere moderne kystfartøjer med bedre opbevaringsmuligheder om bord med henblik på at fremme en bedre kvalitet og pris for de landede fisk samt afhjælpe de store sikkerhedsproblemer, der var for en del fartøjer.

Som led i reformen af den fælles fiskeripolitik i EU ophørte muligheden for at yde tilskud til nybygning ved udgangen af 2004.

 

3.3         Tilskud til modernisering og forbedring af fiskerfartøjer 

Efter ordningen er der ydet tilskud til at forbedre og modernisere fiskerfartøjer for at  sikre flådens konkurrenceevne samt for at fremme sikkerhed og arbejdsmiljø på fartøjerne. Herudover har ordningen skulle medvirke til at sikre en bedre behandling af fangsten og fremme et ressourcevenligt og bæredygtigt fiskeri.

I 2004 blev der tilført ekstra midler til en yderligere indsats inden for moderniseringsordningen med særligt henblik på at yde tilskud til at hjælpe fiskerne med at udskifte de farlige ”tyskertræk”. Disse træk har været medvirkende årsag til flere ulykker i fiskeriet, og for at sikre flest mulige sikre fiskekuttere blev der bevilget ekstra og målrettede midler hertil.     

3.4         Tilskud til at forarbejde fisk og fiskerivarer

Efter ordningen er der ydet tilskud til virksomheder inden for fiskeindustrien, der forarbejder og afsætter fiskerivarer og akvakulturprodukter med henblik på anvendelse som fødevarer eller behandlede, forarbejdede og afsatte afskær og andre fiskerestprodukter. Formålet med ordningen har været at fremme forarbejdningsindustriens udvikling i såvel miljømæssig som økonomisk bæredygtig retning og at bidrage til produktion og afsætning af fisk og fiskerivarer af høj kvalitet.

 

 

3.5         Tilskud til at etablere og modernisere akvakulturanlæg

Efter ordningen er der ydet tilskud til at udvikle akvakulturerhvervet i såvel miljømæssig som økonomisk bæredygtig retning. Derudover var hensigten med ordningen blandt andet at fremme muligheden for at producere fisk af høj kvalitet.

I 2004 blev ordningen særligt målrettet udviklingen af modeldambrug, og erfaringerne herfra skulle kunne bruges til at styrke hele dambrugsudviklingen generelt med henblik på at styrke den danske position på akvakulturområdet.

3.6         Tilskud til at forbedre fiskerihavne

Efter ordningen er der ydet tilskud til investeringer i fiskerihavne med henblik pÃ¥ at forbedre faciliteter (udstyr) og tjenesteydelser for fiskere og fiskerierhverv. Ordningen har særligt skulle bidrage til at forbedre kvalitet og produktivitet i forbindelse med landing, hÃ¥ndtering, transport og afsætning af fangsten.

Ved en ændring af loven, jf. lov nr. 278 af 5. april 2006 om ændring af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, er der skabt mulighed for, at private havne også kan modtage tilskud fra staten. 

3.7         Tilskud til kystfiskeri

Efter kystfiskerordningen, som blev iværksat i 2004, kan der ydes tilskud til udviklingen i kystfiskeriet og til foranstaltninger med henblik på at give de små havne bedre udviklingsmuligheder og overlevelsesvilkår.

Der kan gives tilskud til forskellige former for fælles initiativer, som er egnet til at udvikle de deltagende fartøjers fiskeri og det pågældende lokalområde.

3.8         Tilskud til at fremme afsætning af fisk og fiskerivarer

Efter ordningen er der ydet tilskud til projektaktiviteter, der fremmer afsætningen og opsøger nye muligheder for at afsætte fiskerivarer og akvakulturprodukter. 

Der er navnlig givet tilskud til aktiviteter, der har medvirket til at fremme afsætningen af kvalitetsprodukter, underudnyttede arter, produkter fremstillet under særligt hensyn til miljø og bæredygtighed samt projekter, som blev gennemført af flere organisationer i fællesskab.

 

3.9         Kollektive foranstaltninger

FormÃ¥let med ordningen er at støtte initiativer, som medvirker til at fremme fiskerisektorens udvikling og strukturtilpasning med hensyn til bæredygtighed, produktkvalitet og produktivitetsudvikling.

Idet tilskuddet skulle fremme projekter med kollektiv interesse inden for fiskerisektoren, har det været et særskilt krav, at projektet skulle indebære en aktiv indsats fra erhvervet eller dets organisationer.

 

3.10     Tilskud til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer 

Efter ordningen er der ydet tilskud vedrørende midlertidig oplægning af fiskerfartøjer for at kompensere fiskerne for det tab af indtægter, som de havde i forbindelse med torskestoppet i Østersøen. Torskestoppet varede fra den 15. april 2003 til den 31. maj 2003.

 

 

3.11     Tilskud til pilot- og demonstrationsprojekter

Efter ordningen er der ydet tilskud til pilotprojekter og undersøgelser – herunder forsøgsfiskeri – der kunne danne baggrund for konkrete beslutninger og målrettet indsats til udvikling og modernisering af fiskerisektoren. Demonstrationsprojekter skal medvirke til at udbrede kendskabet til mulighederne for at udvikle og modernisere fiskerisektoren.

 

 

3.12     Aktiviteterne pÃ¥ tilskudsordningerne under FIUF-programmet

Aktiviteterne på tilskudsordningerne under FIUF-programmet hidtil i programperioden er vist i nedenstående tabel i form af tilsagnsgivningen i det enkelte finansår. Tilsagnsbeløbene er inklusiv EU-medfinansiering og regionale midler. Tilsagnsgivningen efter FIUF-programmet blev først påbegyndt i 2001. For 2006 er anført budget inkl. forbrug af videreførte midler, dog er 10 mio. kr. ikke allokeret endnu: 

(Millioner kr.)	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Ophugning	37,7	255,4	0,0	45,0	12,1	240,0
Nybygning	0,0	57,1	0,0	3,9	0,0	0,0
Modernisering	48,0	46,7	15,7	0,1	6,6	0,0
Forarbejdning	66,0	41,2	45,4	69,1	62,3	20,0
Akvakultur	8,9	2,3	9,2	2,4	0,8	4,0
Havneinvesteringer	21,9	8,3	161,1	75,5	225,2	49,5
Kystfiskeri	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	1,0
Afsætningsfremme	1,3	4,9	0,0	1,1	8,0	5,0
Kollektive foranstaltninger	18,0	76,1	16,1	15,6	88,7	50,8
Oplægning	0,0	0,0	18,7	0,0	0,0	0,0
Pilot- og demonstrationsprojekter	9,4	22,8	9,8	55,6	        67,2	32,7
Teknisk bistand*	1,5	1,6	1,8	1,8	1,6	     2,5
I alt	212,7	516,4	277,8	270,0	472,5	405,5

* Foranstaltningen ”Teknisk bistand” dækker driftsudgifter, der anvendes til understøttelse af gennemførelsen af FIUF-programmet eksempelvis i form af evaluerings- og informationsaktiviteter.  

4           Lovforslagets indhold

Lovforslaget er opbygget med en fælles formålsparagraf (kapitel 1), samling af de ordninger, hvorefter der kan ydes tilskud (kapitel 2), fællesbestemmelser (kapitel 3), straffebestemmelser m.v. (kapitel 4) og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. (kapitel 5).

 

Lovforslaget giver mulighed for at gennemføre samtlige tilskudsordninger under forordningen. Forordningen er opdelt i 5 såkaldte tematiske akser:

 

1.      Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflÃ¥den

2.      Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

3.      Foranstaltninger af fælles interesse

4.      Bæredygtig udvikling af fiskeriomrÃ¥der

5.      Teknisk bistand

 

 

4.1         Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflÃ¥den

 

I henhold til forordningen kan foranstaltningerne omfatte tilskud til endeligt ophør med fiskerivirksomhed, tilskud til midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed, investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet, kystfiskeri af mindre omfang samt socio-økonomiske kompensationer i sammenhæng med flådeforvaltningen. Sidstnævnte træder i stedet for Yngre Fisker-ordningen.

 

4.1.1        Endeligt ophør med fiskerivirksomhed

Forordningen giver mulighed for at bidrage til finansiering af fiskeres endelige ophør

          med fiskerivirksomhed, hvis det sker som led i en justering af fiskeriindsatsen enten i form af ophugning af fiskerfartøjer eller anden anvendelse end fiskeri.

 

 Tilpasningen af den danske fiskerflåde vil primært ske på grundlag af den nye markedsbaserede fiskeriregulering, som regeringens revision af fiskeriforvaltningen har fastlagt, jf. aftalen om Ny Regulering af Dansk fiskeri fra 2005.

 

Det er hensigten bag lovforslaget, at støtten til ophugning om nødvendigt skal bidrage til en tilpasning af kapaciteten, hvor det markedsbaserede fiskeriregulering ikke slår fuldt til eller i særlige situationer, hvor fx særlige, afgrænsede fiskerier må ophøre med kort varsel. Der bør derfor være mulighed for at iværksætte offentlig støtte til permanent ophør af fiskerivirksomhed ved ophugning af fiskerfartøjer . Endvidere gives der mulighed for at støtte ombygninger af fiskerfartøjer til visse andre formål end fiskeri.

 

 

 

         

4.1.2        Midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed

I overensstemmelse med planerne for justering af fiskeriindsatsen kan Den Europæiske Fiskerifond bidrage til finansiering af støtteforanstaltninger til fiskere og ejere af fiskerfartøjer til midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed.

 

Støtteforanstaltninger for midlertidigt ophør med fiskerivirksomhed kan endvidere vedrøre den periode, hvor der sker udskiftning af maskiner, i tilfælde af en naturkatastrofe eller lukning af fiskeriet besluttet af medlemsstaterne af hensyn til folkesundheden eller en anden usædvanlig begivenhed, der ikke skyldes ressourcebevarende foranstaltninger.

 

Udover muligheden for at yde tilskud til permanent ophør med fiskerivirksomhed vil der undertiden opstå forhold, der nødvendiggør, at et givet fiskeri indstilles i en periode for derefter at kunne genoptages. Fartøjernes og besætningsmedlemmernes økonomi kan rammes hårdt af et sådant midlertidigt fiskeriforbud, og der gives derfor efter lovforslaget mulighed for at yde tilskud til midlertidigt ophør med fiskeri (oplægning).

 

Ordningen forudsættes ikke anvendt udover i helt særlige situationer.

 

 

4.1.3        Investeringer pÃ¥ fiskerfartøjer (modernisering) samt selektive fiskeredskaber.

Forordningen giver mulighed for, at der kan ydes tilskud til foranstaltninger, der sigter mod øget sikkerhed ombord, forbedret hygiejne, arbejdsforhold, energieffektivitet eller produktkvalitet eller mod at kunne opbevare fangster om bord eller formindske virkningen af fiskeriet på det maritime miljø. Endvidere kan der ydes tilskud til modernisering af fartøjer og udskiftning af fangstudstyr med henblik på at fremme et mere selektivt og miljømæssigt skånsomt fiskeri.

 

 

Moderniseringsbehovet i den danske flåde er meget stort, bl.a. som følge af flådens relative høje gennemsnitsalder. Samtidig med behovet for fornyelsen af flåden skal fiskerne i de kommende år tage højde for det finansieringsbehov, som Ny Regulering med overdragelige fartøjskvoter giver. Den offentlige støtte vil derfor have afgørende betydning for fornyelsestakten og dermed konkurrenceevnen i flåden fremover.

 

Det bemærkes, at det i henhold til forordningen forudsættes, at investeringerne ikke forøger fartøjernes fiskerikapacitet.

 

På denne baggrund lægger regeringen vægt på en bred og effektiv udnyttelse af støttemulighederne i forhold til flåden.

 

 

4.1.4        Kystfiskeri af mindre omfang

Ved kystfiskeri forstås her fiskeri, der udøves af fartøjer med en længde overalt på under 12 m, såfremt disse ikke anvender trukne redskaber.

 

Det er hensigten med lovforslaget at styrke kystfiskeriet ved at give mulighed for et højere tilskud til investeringer om bord (modernisering), når der er tale om fartøjer, der driver kystfiskeri i mindre omfang.

 

Sikringen af kystfiskeriet vil dog efter lovforslaget ikke alene ske ved støtte til forbedring af fartøjerne, men også gennem investeringer i havnefaciliteter, der tilgodeser kystfiskeriet. Endvidere skal kystfiskeriet også ses i sammenhæng med lovforslagets foranstaltninger til udvikling af fiskeriområderne.

 

4.1.5        Socio-økonomiske kompensationer

Forordningen giver mulighed for at yde støtte til socioøkonomiske kompensationer til fiskere, der er berørt af udviklingen i fiskeriaktiviteterne. Tilskuddet kan ydes til omstilling, diversificering, førtidspensionering eller tidlig tilbagetrækning fra sektoren. Under disse foranstaltninger vil Den Europæiske Fiskerifond desuden kunne støtte uddannelse eller incitamenter hertil samt støtte til yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfartøj for første gang. 

 

Det er i medfør af lovforslaget hensigten at afbøde virkningen af tilpasningen af fiskerikapaciteten for implicerede fiskeres fremtidige beskæftigelse. Der gives derfor mulighed for at yde tilskud til forskellige socioøkonomiske foranstaltninger. Der vil således kunne ydes tilskud til videreuddannelse af fiskere, således at de kan beskæftiges i andre dele af fiskeriet. Der vil endvidere kunne ydes tilskud til omskoling til anden form for beskæftigelse samt til fiskere, der har mistet deres arbejde, fordi det fartøj, de sejlede med, er blevet ophugget.

 

I tidligere programperioder (indtil 1999) har der kunne ydes tilskud til førtidspensionering, men interessen herfor har været beskeden. Dette skyldes andre muligheder for indkomst, når en fisker vælger at forlade erhvervet. På denne baggrund vil der efter lovforslaget ikke kunne ydes tilskud til dette formål.

 

4.2         Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

Foranstaltningerne omfatter i henhold til forordningen tilskud til investeringer i akvakultur samt i forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter. For begge foranstaltninger gælder at investeringer vedr. miljø, sundhed, hygiejne, dyrevelfærd eller -sundhed vil kunne støttes.

 

Det bemærkes, at investeringsstøtte til forarbejdning og afsætning kun kan ydes til mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, eller, hvis virksomheden ikke falder inden for definitionen heraf, virksomheder med færre end 750 ansatte med en omsætning på under 200 mio. EUR

 

Medlemsstaten skal sikre, at mikrovirksomheder og små virksomheder prioriteres højt.

 

4.2.1        Akvakultur, herunder miljøvenlige akvakulturforanstaltninger

Der er et stort udviklingspotentiale i den danske akvakultursektor. Det er hensigten med lovforslaget at bidrage til realisering af denne udvikling gennem udbredelse af teknologiske løsninger, som muliggør betydelig vækst i produktionen, men som samtidig sikrer opfyldelse af miljøkravene og begrænser sygdomme.

 

Det er hensigten at kunne støtte investeringer i akvakultur ud fra det relativt brede sigte, som forordningen giver mulighed for bl.a. diversificering af produktionen, anvendelsen af nye arter og arter med gode markedsudsigter, reduktion af miljøpåvirkningen og faglig uddannelse/skoling.

 

 

 

Vækst i dam- og havbrugsproduktionen opnås bl.a. gennem regulering, der tager udgangspunkt i den faktiske miljøpåvirkning. For dambrug sker det gennem miljømæssig forsvarlig omlægning fra traditionelle dambrug i jorddamme til recirkulerede dambrug i betondamme (modeldambrug). Havbrugene vil fremover blive placeret, hvor miljøeffekten holdes inden for et acceptabelt niveau.

Udviklingsmulighederne indenfor dansk havbrug ligger bl.a. i en optimeret placering af anlæggene i forhold til andre brugerinteresser og i områder med gode strømforhold.

Akvakulturaktiviteter kan endvidere bidrage til en positiv miljøudvikling, fx vil muslingeproduktion kunne bidrage til reduktion af næringssalte i visse farvandsområder.

 

Endvidere er der i forbindelse med miljøgodkendelser og lokalisering af akvakultur, ikke mindst dambrug omkring de danske åer, behov for at sikre det faglige grundlag for myndighedsudøvelsen. Dette anses som en vigtig forudsætning for udviklingsmulighederne for erhvervet på et bæredygtigt grundlag.

 

4.2.2        Bekæmpelse af forurening og sygdomme i akvakultur

Indholdsmæssigt svarer forslaget til den seneste ændring af FIUF-forordningen, dog med tilføjelse af en mulighed for at støtte fjernelse af patologiske risici i akvakultur, hvis sygdommen er omfattet af betingelserne i Rådets beslutning nr. 90/424/EEC.

Det er hensigten med lovforslaget at kunne kompensere muslingeopdrættere i tilfælde af midlertidig udsættelse af høst af hensyn til befolkningens sundhed pga. forurenede muslinger forårsaget af giftige alger samt finansiering af kontrol og udryddelse af sygdomme i akvakultur i henhold til Rådets beslutning nr. 90/424/EEC.

 

4.2.3        Forarbejdning og afsætning

I medfør af forordningen vil investeringer i forarbejdning kunne støttes særligt med henblik på at fremme en bæredygtig beskæftigelse inden for fiskerisektoren. Støtten skal først og fremmest gives til miktovirksomheder og små virksomheder.  De helt store virksomheder er nærmere fastsatte regler ikke støtteberettigede.

 

I lighed med det gældende FIUF-program kan investeringerne vedrøre opførelse, udvidelse, udstyr og modernisering af virksomheder.

 

Det er hensigten med lovforslaget at bidrage til sektorens tilpasning til den stadige globalisering.. Dette kan ske ved at fremme værditilvæksten i branchen og forøge forarbejdningsgraden og produktionen af varer af høj værdi, således at den danske fiskeindustris rolle på verdensmarkedet fremover i højere grad end i dag bliver ”fødevaredesign” frem for rutineproduktion.. Et væsentligt hensyn er at imødegå konkurrence på verdensmarkedet fra lande, hvor der produceres med lave lønomkostninger. En øget forarbejdningsgrad vil derfor i vid udstrækning forudsætte innovative aktiviteter og investeringer i teknologi og produktudvikling. Hertil kommer en fortsat fokusering på fødevaresikkerhed og miljø som er videreført fra FIUF-programmet.

 

 Endvidere skal lovforslaget bidrage til markedsudvikling i forhold til forarbejdning såvel som engroshandel med henblik at forbedre mulighederne for afsætning af dansk forarbejdede produkter i det globaliserede marked. Fokusområder vil blandt andet være kvalitet, fersk fisk, bekvemmelighed i tilberedningen, sundhed, og individuelle gruppers efterspørgsel.

 

 

Støttens nødvendighed hænger sammen med tilstedeværelsen af mange små og mellemstore virksomheder, der opererer i EU og på verdensmarkedet med trusler fra konkurrence fra og udflytning til lande med lave lønomkostninger, men også med muligheder for forøget afsætning begrundet i bl.a. stigende global efterspørgsel. Det skønnes, at programfinansieringen vil være det bærende element i en udvikling, der opretholder og forbedrer den danske fiskeindustris position på verdensmarkedet.

 

 

 

4.3         Foranstaltninger af fælles interesse

Ved foranstaltninger af fælles interesse forstås aktiviteter, som har et bredere formål end de aktiviteter, private virksomheder normalt iværksætter, og som bidrager til gennemførelse af EU’s fiskeripolitiske mål.

 

Aktiviteterne omfatter i henhold til forordningen såkaldte kollektive aktioner, foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna, havne(-investeringer), ændret anvendelse af fiskerfartøjer, pilotprojekter og afsætningsfremme. Grundbetingelserne svarer i store træk til de gældende kollektive foranstaltninger i FIUF-programmet.

 

 

Aktiviteterne kan omfatte meget forskellige formål, forudsat det er aktiviteter af fælles interesse, og at aktørerne opfylder dette formål.

 

Det er hensigten med lovforslaget at kunne rumme denne brede vifte af formål og tilskudsmuligheder.

 

4.3.1        Kollektive aktioner

Med hensyn til opfyldelsen af visionen og målene for den danske fiskerisektor, som fremgår af den danske strategi og det danske program for 2007-2013, vurderes innovation, uddannelse og kompetenceudvikling samt netværk og samarbejde at være afgørende aktivitetsområder for opfyldelse af programmets overordnede målsætninger.

 

Baggrunden for disse foranstaltninger er, at den stigende konkurrence i fiskeindustrien stiller krav til et højt vidensniveau, så erhvervet er på forkant med de nye udfordringer og kan agere hurtigt på markedernes skiftende krav til kvalitet og variation i udbuddet. Skal de danske virksomheder fastholde konkurrenceevnen på et bredt produktsortiment af højkvalitetsprodukter, er det nødvendigt med en endnu mere målrettet forsknings- og udviklingsindsats i et direkte forpligtende samarbejde mellem erhverv og forskning.

 

Også samarbejde i værdikæden om produktudvikling og markedsorientering med fokus på kvalitet, fersk fisk, nemhed i tilberedningen, sundhed og funktionelle fødevarer er af afgørende betydning for at imødekomme individuelle gruppers efterspørgsel. Endelig er forøget samarbejde mellem fiskerisektoren, som primært består af små og mellemstore virksomheder, og andre fødevarevirksomheder vigtig med henblik på at forøge vidensdelingen.

 

 

Det er hensigten med lovforslaget at skabe øget værditilvækst gennem innovative aktiviteter. Innovation betyder fornyelse, og en forudsætning herfor vil ofte være kompetenceudvikling. Forøgelse af uddannelses- og kompetenceniveauet er af afgørende betydning for konkurrenceevnen. Udfordringen er at sikre konkurrenceevnen og fastholde arbejdspladser i Danmark, og målet er at skabe en arbejdsstyrke, der er løbende omstillingsparat og med et uddannelses- og kompetenceniveau, der til enhver tid modsvarer fiskerisektorens efterspørgsel efter arbejdskraft.

 

Endvidere er kompetenceudvikling nødvendig for at give bedre indsigt i miljømæssige forhold. Det gælder det ydre miljø såvel som arbejdsmiljø og sikkerhed.

 

Det er på den baggrund målet, at lovforslaget fremmer den brede kompetenceudvikling i alle dele af fiskeri- og akvakultursektoren.

 

Det vurderes, at køberne af fiskeprodukter i højere grad vil forlange, at fiskeriet drives på et bæredygtigt grundlag. Bæredygtighed kan ikke tilvejebringes alene ved regulering og kontrol. Den forudsætter også, at erhvervsudøverne i deres holdning og udøvelse af erhvervet understøtter udviklingen. Selv om bæredygtigheden af fiskeriet i en lang række af de bestande, som Danmark fisker på, er afhængig af EU's fiskeripolitik, vurderes det, at Danmark selvstændigt kan udvikle et fiskeri, der belaster bestande mindre, for eksempel ved reduktion af udsmid. Det vurderes, at der herved samtidig kan opnås en markedsføringsfordel ved at udvikle et fiskeri, der belaster de enkelte bestande mindre - f.eks. således at der vil være mindre udsmid, end hvad der er tilfældet for de øvrige EU-landes fiskere. Dansk fiskeriforvaltning og den danske fiskerisektors arbejde med at øge bæredygtigheden bør derfor gå hånd i hånd.

 

Med lovforslaget gives mulighed for at yde tilskud til kollektive aktioner for at fremme ovennævnte formål.

 

4.3.2        Foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske flora og fauna

Mulighederne i lovforslaget for at yde tilskud til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna svarer nogenlunde til de gældende muligheder, inklusive støtte til genopretning af vandløb, herunder ynglepladser og vandringsveje for migrerende arter, jf. seneste ændring af FIUF-forordningen. Projekter vil positivt skulle bidrage til at forstærke det akvatiske miljø. Udsætning vil være omfattet, medmindre det udtrykkeligt er en bevaringsforanstaltning i henhold til en fællesskabsakt.

 

Med lovforslaget lægges op til foranstaltninger, der kan støtte forbedring af det marine miljø, i det omfang det er fiskerirelateret. Der gives mulighed for at støtte udsætning som led i en bevaringsplan, og hvis arten har erhvervsfiskeriinteresse.

  

4.3.3        Investeringer i fiskerihavne

Støttemulighederne i forordningen svarer nogenlunde til den gældende ordning, dog med den tilføjelse, at der vil kunne støttes investeringer til IT-baserede systemer til forvaltning af fiskeriaktiviteter.

 

Det er målet med foranstaltningerne, at serviceniveauet i de store danske fiskerihavne fortsat skal kunne understøtte et effektivt og konkurrencedygtigt fiskeri. I de mindre havne er det hensigten at understøtte et serviceniveau, der muliggør et levedygtigt kystfiskeri, der kan fastholde et minimum af aktivitet i havnen. Udviklingen i retning af færre fiskerfartøjer vil antageligt medføre en strukturudvikling i retning af færre full service havne, men hvor en nicheproduktion eller diversificering af aktiviteterne kan bidrage til, at også mindre havne uden alle nødvendige havnefaciliteter kan overleve.

 

Formålet med lovforslaget er at bidrage til udviklingen af fiskerihavne og fiskerisektoren

gennem forbedring af faciliteter og tjenesteydelser, der tilbydes fiskerne og fiskerierhvervet.

Foranstaltningen skal særligt bidrage til at forbedre produktivitet og kvalitet i forbindelse med

landing, håndtering, transport og afsætning af fangsterne, men skal også medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden i fiskerihavnene.

 

Havnene har en betydelig lokaløkonomisk betydning, og anvendelsen af støtteordningerne vil ske i et tæt samspil med lokal udviklingspolitik.

 

 

4.3.4        Afsætningsfremme

Med lovforslagets muligheder vedrørende afsætningsfremme, åbnes der for at yde tilskud til gennemførelse af tværnationale (og nationale) markedsføringskampagner. 

Foranstaltningen kan rettes både mod slutforbrugerne og mod fiskeindustriens direkte kunder (opkøbere), såfremt kampagnerne er af generisk karakter. Der kan ikke ydes tilskud til enkeltvirksomheders handelsmærke eller til et bestemt land eller område.

 

Foranstaltningen har til formål at forøge danskernes forbrug af fisk, som i dag i international sammenhæng er relativt lavt trods det forhold, at Danmark er en stor producent af fiskeprodukter. Foranstaltningen begrundes endvidere i forbedret produktinformation overfor danske og udenlandske forbrugere. Endelig vurderes globaliseringen at give et stadig større behov for at forøge virksomhedernes viden om, hvad danske og udenlandske forbrugere efterspørger. Denne viden vurderes at kunne tilvejebringes gennem tilskud til markedsmonitorering og markedsanalyser. Foranstaltningen er en videreførelse af FIUF-programindsatsen.

 

 

4.3.5        Pilotprojekter

Pilotprojektordningen i dette lovforslag svarer stort set til den gældende, men med fremhævelse af projekter, der muliggør test af forvaltningsplaner og planer vedr. fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, samt forsøgsudsætning.

 

Der kan i medfør af lovforslaget ydes tilskud til pilotprojekter, der gennemføres af private erhvervsdrivende eller andre institutioner, som myndighederne har godkendt til formålet. Pilotprojekter skal gennemføres i partnerskab med et videnskabeligt eller teknisk organ.

 

 

4.3.6        Foranstaltningen vedr. ombygning/omdannelse/anden anvendelse af fartøjer

Det er hensigten med lovforslaget at kunne støtte foranstaltninger, der i henhold til forordningen kan omfatte offentlige eller halvoffentlige organers omdannelse af fartøjer til uddannelse eller forskning inden for fiskerisektoren samt permanent overgang til ikke-kommercielle aktiviteter uden for erhvervsmæssigt fiskeri. 

 

I praksis vil tilskud gives til omdannelse af fartøjer særligt til uddannelses- eller forskningsformål.

 

 

 

4.4         Bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i fiskeriomrÃ¥der

De geografisk orienterede foranstaltninger til en bæredygtig udvikling af fiskeriområder i forordningen er en nyskabelse i forhold til det gældende forordning. Der sigtes på, at Den Europæiske Fiskerifond skal kunne spille en større rolle i udvikling og vedligeholdelse af de økonomiske og sociale strukturer i lokalsamfund involveret i fiskeri, samtidig med at traktatens målsætninger for den fælles fiskeripolitik forfølges.

 

Baggrunden for forslaget er, at mange fiskeriområder har relativt svage betingelser for udvikling. Der er en relativ stor ledighed i mange af områderne, ofte med stagnerende befolkning eller fald i befolkningstallet, en simpel erhvervsstruktur, der gør områderne følsomme overfor fx nedgang i fiskeriet. Endvidere er uddannelsesniveauet lavere, idet mange unge ikke vender tilbage til områderne efter endt uddannelse.

 

Hensigten med lovforslaget er, at foranstaltningerne bidrager til en fortsat udvikling af fiskeriområderne gennem opretholdelse af erhverv, beskæftigelse og livskvalitet i områderne. Dette opnås ved en bred vifte af aktiviteter såvel erhvervsrettede aktiviteter, mindre infrastrukturprojekter, gennem socio-kulturelle aktiviteter samt natur- og miljøforbedringer.

 

Fremme af velfungerende og attraktive lokalområder, hvor der er grundlag for bosætning og erhvervsudvikling, er en del af regeringens landdistriktspolitik. Udvikling af fiskeriområderne skal ses i denne sammenhæng, og dermed også i sammenhæng med de problemstillinger, der er karakteristisk for mange landdistrikter og yderområder. Aktiviteterne skal således medvirke til at undgå affolkning og sikre tilstedeværelsen af et attraktivt og mangfoldigt erhvervsliv omkring havnen med alternativer til fiskeri, samtidig med at fiskeriet forbliver et attraktivt erhverv for de unge og en integreret del af lokalsamfundet.

 

Dette vil også ske gennem aktiviteter uden for fiskerisektoren, fx ved alternativ beskæftigelse for fiskere inden for andre erhverv, fx turismeerhvervet.

 

Aktiviteterne skal i henhold til forordningen ske ved en lokal forankring. Dette indebærer, at projektudvælgelsen og – gennemførelsen sker ud fra en ”bottom up” tilgang, hvor lokalt nedsatte grupper bestående af lokale, offentlige og private partnere ud fra en lokal udviklingsplan indstiller projekter til støtte.

 

Indsatsen skal målrettes fiskeriområder, men selve administrationen af disse aktiviteter vil så vidt muligt blive koordineret og integreret med det kommende landdistriktsprogram, hvor tilsvarende metode finder anvendelse. En egentlig integration af administrationen vil være muligt i det omfang, der er sammenfald mellem de udpegede områder – henholdsvis landdistrikter og fiskeriområder.

 

 

4.5         Teknisk bistand

 

Den Europæiske Fiskerifond vil som hidtil kunne yde støtte til teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med forberedelse, forvaltning, evaluering, kontrol og revision i medlemsstaterne i relation til gennemførelse af det nationale program.

 

Midlerne til teknisk bistand kan anvendes til:

 

1. Forvaltning, implementering, overvågning og kontrol:

·        Udgifter i forbindelse med overvÃ¥gningsudvalgets møder herunder tolkebistand, eventuel

deltagelse af eksperter, besigtigelse af projekter mv.

·         Revision og kontrol, herunder kontrolbesøg (kontrol pÃ¥ stedet)

·        Administrative udgifter, som vedrører forberedelse, gennemførelse af programmet og vurdering

af projekter, herunder uddannelse af personale i administrative systemer til forvaltning af

programmet

 

2. Andre udgifter:

·        Informationsaktiviteter og PR.

·        Særlige udredninger. studier og analyser som bistand til overvÃ¥gningsudvalg og

     forvaltningsmyndigheden, Europa-Kommissionen og Fødevareministeriet.

·        Udgifter til evaluering, herunder især honorering af ekstern evaluator.

·        Særlige arrangementer, som indgÃ¥r i gennemførelse og overvÃ¥gning af programmet, f.eks.

      seminarer og anden form for erfaringsudveksling.

·        Udvikling og tilpasning af de administrative edb-systemer.

·        Udvikling af statistiske redskaber vedrørende fiskerflÃ¥den og andre grene af sektoren.

·        Udvikling af fartøjsregisteret i sammenhæng med EF-fortegnelsen over fiskerfartøjer.

·         Der afholdes ikke udgifter til personale under dette punkt.

 

Med lovforslaget får fødevareministeren hjemmel til at yde tilskud til ovennævnte foranstaltninger.

 

5           Lovforslagets administrative konsekvenser for staten

 

Den del af lovforslaget, som skal skabe hjemmel for fødevareministeren til at kunne etablere tilskudsordninger og yde tilskud inden for det nationale programs rammer som følge af den nye forordning, har ikke i sig selv nogen administrative konsekvenser for staten. Men iværksættelse af nye tilskudsordninger , har en række administrative konsekvenser for staten. Udarbejdelse af nye ansøgningsskemaer og vejledningsmateriale nødvendiggør en administrativ indsats i Fødevareministeriet. Herudover vil der kunne blive tale om en administrativ indsats i forbindelse med informationskampagner vedrørende sådanne foranstaltninger, ligesom der må forventes en vis administrativ belastning i forbindelse med opbygningen af og driften af IT-systemer til understøttelsen af disse foranstaltninger.

 

På baggrund af reglerne i den nye forordning vil medfinansieringen fra EU for Danmarks vedkommende blive udbetalt fra Den Europæiske Fiskerifond. Dette medfører, at administrationen og kontrollen skal følge Den Europæiske Fiskerifonds regler. For administrationen indebærer dette krav om flere kontrollerende led i sagsbehandlingen, funktionsadskillelse, fuldstændig beskrivelse af sagsgange, checklister, rapporteringer til Europa-Kommissionen samt IT-sikkerhed. Desuden vil såvel den administrative som den fysiske kontrol skulle tilrettelægges inden for fondens rammer.

 

Administrative udgifter vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets samlede bevillingsrammer. 

En del af de administrative udgifter som fx IT-udvikling, statistik og oplysningskampagner vil kunne medfinansieres af fonden, jf. punkt 4.5.

6           Lovforslagets økonomiske konsekvenser for staten

 

Den del af lovforslaget, som skal skabe hjemmel for fødevareministeren til at kunne etablere tilskudseordninger og yde tilskud inden for det nationale programs rammer som følge af den nye forordning, har ikke i sig selv nogen økonomiske konsekvenser for staten. De økonomiske konsekvenser afhænger af og på hvilken måde, de foreslåede hjemler til at yde tilskud inden for de nye indsatsområder konkret bliver udmøntet. Der er endnu ikke truffet endelig beslutning herom. Der vil skulle stilles national medfinansiering for de midler der hjemtages fra Den Europæiske Fiskerifond.

 

Den finansielle ramme tildelt Danmark i perioden 2007-2013 vil være på i alt 114,6 mio. EURO i 2004-priser. Med en inflationsfremskrivning på 2 % årligt vil beløbet i løbende priser blive på ca. 127 mio. kroner årligt. Beløbet skal fastsættes i en Kommissionsbeslutning, når der foreligger en endelig aftale om EU’s budgetrammer for 2007-2013. Der forudsættes en tilsvarende offentlig medfinansiering.

 

For at udnytte EU-rammen fuldt ud, vil der således udover de afsatte budgetoverslag på 52 mio. kr. årligt (tilsagn), være behov for yderligere national medfinansiering på ca. 75 mio. kr. årligt. De samlede offentlige udgifter vil være 1778 mio. kr.

 

Tabel 1  EU-rammer og nationalt finansieringsbehov i mio. kr. ved fuld udnyttelse af EU-rammen

Ã…r	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	I alt
EU-ramme[2]	127	127	127	127	127	127	127	889
Finanslov 2006[3]	  52	  52	 52	-	-	-	-	156
Yderligere finansieringsbehov[4]	  75	   75	 75	127	  127	  127	  127	733

 

 

Finansieringsbehovet behøver ikke at dækkes fuldt ud af finanslovsbevillinger, men kan også tilvejebringes via regional medfinansiering samt midler fra offentlige fonde og andre offentlige midler.

 

I forhold til det gældende FIUF-program på ca. 2.100 mio. kr. (EU + national medfinansiering) vil det nye program ved en fuld udnyttelse af EU-rammen være reduceret med ca. 320 mio. kr.

 

7           Lovforslagets økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner

 

Lovforslaget skønnes ikke direkte at få økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner, jf. dog bemærkningerne under punkt 8.

 

8           Lovforslagets administrative konsekvenser for regioner og kommuner

 

Lovforslaget skønnes ikke at få direkte administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

 

Med hensyn til administration af de dele af lovforslagets foranstaltninger, der vedrører udvikling af fiskeriområder, er det hensigten at ”bottom-up tilgangen gennemføres ved at lokalt, nedsatte grupper bestående af offentlige og private partnere udarbejder en lokal udviklingsplan og indstiller projekter til støtte. Der vil blive fastsat nærmere regler for nedsættelse af grupper og deres funktioner.

 

Det forventes at de relevante kommunale og regionale myndigheder deltager aktivt  i de grupper, der lokalt skal udvikle strategier og administrere aktiviteten. Det er hensigten, at disse grupper etableres som en privat forening, hvor myndighederne indgår på lige fod med andre private interessenter. Der er således ikke tale om en kommunal lovpligtig eller regional opgave, men vil være frivilligt for kommuner og regioner.

 

 

9           Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Den danske fiskerisektor har gennem de seneste år befundet sig i en trængt økonomisk situation forårsaget af blandt andet begrænsede fiskerimuligheder, begrænset videreforarbejdning af råvarerne og utilfredsstillende afsætningsvilkår. Fiskerisektoren afsætter hovedsageligt sine produkter på det internationale marked på markedsmæssige betingelser, hvorfor det er nødvendigt, at sektoren er konkurrencedygtig og kan levere de ønskede produkter til de priser, som kan opnås.

 

Lovforslaget skal bidrage til at fremme sektorens indtjening og beskæftigelse under skiftende forhold og i international konkurrence. Med forslaget søges rentabiliteten og bæredygtigheden inden for sektoren styrket gennem ydelse af støtte til forskning og udvikling, modernisering og fornyelse.

Forslaget skal bidrage til at sikre de økonomiske og sociale betingelser for virksomhederne og de beskæftigede inden for sektoren og i de fiskeriafhængige områder under hensyntagen til en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.

 

Tilskudsordningerne i medfør af lovforslaget vil få et ændret indhold i forhold til tilskudsordningerne efter den gældende lov, men lovforslaget vil ikke medføre øgede byrder for erhvervslivet.

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget ………………………………

Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

 

Der forventes ikke økonomiske og/eller administrative byrder for borgerne, som følge af lovforslaget.

 

10       Lovforslagets regionale konsekvenser

 

Lovforslaget skønnes at medvirke positivt til at bibeholde og videreudvikle beskæftigelse og indtjeningsmulighederne i fiskeri- og akvakultursektoren og i fiskeriområderne. For at fremme den økonomiske og sociale udvikling i fiskerisektoren og fiskeriområder sættes der ind med en lang række foranstaltninger, jf. kapitel 4, der er målrettet fiskeri- og akvakultursektoren sektoren til at understøtte investeringer og udvikling samt bæredygtighed samt udvikling af fiskeriområder ud fra en lokal, geografisk og helhedsorienteret tilgang

 

 

Lovforslaget vil med sine foranstaltninger bidrage til den fortsatte strukturudvikling og effektivisering i sektoren, der kan sikre erhvervenes overlevelse på længere sigt. Det er derfor også et mål at sikre beskæftigelsen inden for sektoren. For at støtten positivt kan bidrage til dette formål, lægges der også vægt på foranstaltninger, der kan skabe en lokalt forankret brobygning mellem fiskeriet, havnene, producenter, akvakultur, og andre erhverv som fx turisme, der kan sikre et samspil og synergi mellem de enkelte delsektorer.

 

 

11        Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

 

Forslaget forventes at have en positiv effekt på miljøet, idet flere af forslagets ordninger giver mulighed for at yde støtte til selektivt og mere miljøvenligt fiskeri og anvendelse af mere miljøskånsomme teknikker inden for akvakultur, primærfiskeriet og forarbejdningssektoren. Endvidere vil der kunne gennemføres miljø eller naturrelaterede projekter i særlige fiskeriområder for at øge områdets attraktionsværdi.

 

12       Ligestillingsmæssige konsekvenser

 

Lovforslaget indeholder ikke regler, der virker kønsdiskriminerende.

 

Der er adgang for alle mænd og kvinder i Danmark til at søge om tilskud efter lovens tilskudordninger. Ansøgningerne vil kunne imødekommes i det omfang, der er bevilling til rådighed, ansøgningerne falder inden for tilskudsordningernes formålsbestemmelser, og de i øvrigt opfylder de specifikke støttebetingelser.

 

 

 

Det er karakteristisk for lande med en høj erhvervsfrekvens af kvinder, at der også er en høj grad af kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Dette gælder også den danske fiskerisektor. Ved administrationen af det danske fiskeriudviklingsprogram vil der blive taget behørigt hensyn til ligestillingsaspektet i forbindelse med gennemførelsen af programmet. Der vil ikke blive lavet særlige foranstaltninger for at udjævne kønsopdelingen i fiskerisektoren, uden at dette dog udelukker konkrete projekter målrettet fx kvinder.

 

Lovforslaget vil eksempelvis i forbindelse med projekter inden for uddannelse- og kompetenceudvikling, innovation og teknologiudvikling i fiskeindustrien eller ved modernisering af fiskerfartøjer, der fx forbedrer sikkerhed og hygiejne, kunne have en positiv virkning for kvinders mulighed for beskæftigelse og motivation for at søge beskæftigelse inden for fiskerisektoren. Samtidig vil der under programmet være mulighed for projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet. Sådanne projekter vil kunne målrettes mod særlige problemstillinger, der kan have en positiv virkning i relation til ligestilling.

 

Lovforslaget forventes derfor at kunne bidrage positivt til ændring af vilkårene for kvinder på arbejdsmarkedet.

 

Den overordnede koordinering og overvågning af programmet foretages af et overvågningsudvalg, der sammensættes af kompetente regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer og andre relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet. Ved nedsættelsen af udvalget vil det blive sikret, at udvalget har en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Endvidere vil der blive taget højde for, at løbende udskiftninger blandt repræsentanterne finder sted på en måde, der bevarer den ligelige kønsfordeling i udvalget.

 

På tilsvarende måde vil det i forbindelse med godkendelse af lokale aktionsgrupper, der har til opgave at indstille projekter i fiskeriområderne, blive sikret, at aktionsgruppen har en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige repræsentanter over hele sin funktionsperiode.

 

 

13       Forholdet til EU-retten

 

Lovforslaget indeholder bestemmelser til gennemførelse af en række støtteordninger efter Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond.

 

I henhold til forordningen skal der udarbejdes en national strategi-plan, hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategier. Den strategiske plan skal udmøntes i et nationalt program for udviklingen af strukturforanstaltninger på fiskeriområdet som led i gennemførelse af støtteforanstaltningerne. Programmet skal godkendes af Europa-Kommissionen.

 

Det danske program forventes fremsendt til Europa-Kommissionen i slutningen af oktober mÃ¥ned 2006. Europa-Kommissionen har en frist pÃ¥ 4 mÃ¥neder efter modtagelsen af det nationale program til at godkende programmet.    

 

 

14       Høring

 

Lovforslaget har været i høring i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Amtsrådsforeningen, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Danske Fiskeres Producentorganisation, Dansk Eksportforening, Dansk Fisk, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Kystfiskerforening, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Skagenfiskernes Producentorganisation, Verdensnaturfonden WWF, Datatilsynet, Finansministeriet, Fiskeribanken, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Skatteministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport- og Energiministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen. 

 

 

 

 

Vurdering af konsekvenser for lovforslaget

 

	Positive konsekvenser / mindreudgifter	Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Iværksættelsen af nye tilskudsordninger kan medføre øgede udgifter for staten, men omfanget heraf kan først opgøres ved fødevareministerens anvendelse af de hjemler, der skabes til at iværksætte nye støtteordninger. Ligeledes vil evt. merudgifter også afhænge af, i hvilket omfang andre myndigheder m.v. vil deltage i finansieringen
Administrative konsekvenser for staten	Ingen	Lovforslaget har i sig selv ingen administrative konsekvenser, men iværksættelse af nye tilskudsordninger kan medføre øgede udgifter til administration, men omfanget og fordelingen heraf kan først opgøres ved fødevareministerens anvendelse af de hjemler, der skabes til at iværksætte nye støtteordninger. Hertil kommer engangsudgifter i forbindelse med iværksættelse af nye ordninger (udarbejdelse af ansøgningsmateriale, nye IT-systemer og informationsvirksomhed m.v.)
	Ingen	Ingen
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Iværksættelse af tilskudsordningerne i lovforslaget skal bidrage til at sikre de økonomiske og sociale betingelser for virksomhederne og de beskæftigede inden for sektoren og i de fiskeriafhængige områder under hensyntagen til en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Lovforslaget ventes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Regionale konsekvenser	Gennemførelse af tilskudsordningerne i lovforslaget skønnes at medvirke positivt til at bibeholde og videreudvikle beskæftigelse og indtjening i de fiskeriafhængige egne.	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Gennemførelse af tilskudsordningerne i forslaget vil have en positiv effekt på miljøet. Forslagets ordninger giver mulighed for at yde støtte til selektivt og mere miljøvenligt fiskeri og anvendelse af mere miljøskånsomme teknikker inden for både akvakultur, primærfiskeriet og forarbejdningssektoren.	Ingen
Ligestillingsmæssige konsekvenser	Der vil ved administrationen af det danske fiskeriudviklingsprogram blive taget behørigt hensyn til ligestillingsaspektet i forbindelse med gennemførelsen af programmet Der vil sÃ¥ledes ved nedsættelse af udvalg m.v. efter loven blive sikret en ligelig repræsentation af mænd og kvinder.Der vil dog ikke blive lavet særlige foranstaltninger for at udjævne kønsopdelingen i fiskerisektoren. Der i mod vil der i medfør af loven kunne gennemføres konkrete projekter, f.eks. inden for sikkerhed og arbejdsmiljø pÃ¥ fiskerfartøjer, der vil kunne have en positiv effekt pÃ¥ kvinders ønske om at søge beskæftigelse i fiskerisektoren. Â	Ingen
Forholdet til EU-retten	Inden iværksættelse af støtteordningerne i lovforslaget, skal der udarbejdes en national strategi-plan, hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategier. Den strategiske plan skal udmøntes i et nationalt program for udviklingen af strukturforanstaltninger på fiskeriområdet som led i gennemførelse af støtteforanstaltningerne. Programmet skal godkendes af Europa-Kommissionen.

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Lovens formål er at styrke rammerne for et vedvarende udbytte af fiskeri- og akvakultursektoren, under hensyntagen til bæredygtighed og regional udvikling

 

Fiskeri og akvakultur konkurrerer i stigende grad på det globale marked samtidig med at kravene til bæredygtighed øges. Det fastlagte formål skal forbedre erhvervets evne til at tilpasse sig både konkurrencevilkårene og kravet til bæredygtighed. Derfor er formålet med lovforslaget også  i stærkere grad end hidtil, at spille sammen med de rammevilkår for erhvervets udøvelse, der fastlægges i Fiskeriloven.

 

 

 

Til § 2

 

 

Til nr. 1, litra a og b

 

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at yde tilskud til permanent og midlertidig reduktion af fiskeriindsatsen ved ophugning eller oplægning af fiskerfartøjer, i det omfang dette vurderes nødvendigt for at sikre, at fiskerikapaciteten modsvarer fiskerimulighederne på både kort og langt sigt.

 

Tilskud vil kunne ydes til ejere af fiskerfartøjer, der er registreret i Fødevareministeriets fortegnelse over fiskerfartøjer. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at fartøjet, der skal ophugges på ansøgningstidspunktet er i brugbar stand. Ved oplægning må oplægningsperioden ikke overstige 2 år.

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt . 4.1.1 og 4.1.2.  

 

Til nr. 1, litra c

 

Med den foreslåede bestemmelse vil der kunne ydes tilskud til fremme af modernisering af fartøjer for at gøre dem tidssvarende blandt andet med hensyn til mandskabsforhold og håndtering af fangster og for at gøre dem bedre i stand til at udøve et skånsomt fiskeri.

 

Foranstaltningerne giver blandt andet mulighed for at yde tilskud til investeringer, der

·        Forbedrer arbejdsvilkÃ¥rene og sikkerheden for fartøjernes besætninger.

·        Forbedrer de hygiejniske forhold ombord og højner produktkvaliteten af de fangede og landede fiskemængder.

·        Øget energieffektivitet

·        Reducerer fiskeriaktiviteternes pÃ¥virkning af havmiljøet, herunder de enkelte arters bestandstørrelse.

·        Anskaffelse af mere selektive redskaber.

 

Det er hensigten, at tilskud kan ydes til ejere af fiskerfartøjer, der er registreret i Fødevareministeriets fortegnelse over fiskerfartøjer. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at fartøjet er ældre end 5 år, at fartøjets fiskerikapacitet ikke forøges, og at investeringerne ikke medfører en forøgelse af fiskerikapaciteten..

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.3  

 

Til nr. 1, litra d

 

Kystfiskeriet er en del af en lang tradition for fiskeri i Danmark. Udover at fiskeriet kan bidrage med fisk af høj kvalitet - idet fiskene landes relativt hurtigt efter fangst -  udgør kystfiskeriet også en del af den danske kulturarv. For at bevare denne kultur og sikre kystfiskeriet som erhverv i fremtiden gives der med lovforslaget mulighed for at modernisere fartøjer til kystfiskeri af mindre omfang. Forudsat at båden er under 12 meter og ikke anvender trukne redskaber kan støtten forhøjes i forhold til de generelle muligheder for at støtte modernisering af fiskefartøjer.

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.4.  

 

Til nr. 1, litra e

 

Den løbende tilpasning af fiskerikapaciteten til fangstgrundlaget påvirker i større eller mindre udstrækning de implicerede fiskeres arbejdsbetingelser og beskæftigelse. Det er således hensigten med lovforslaget at støtte forskellige socioøkonomiske foranstaltninger. Det være sig tilskud til videreuddannelse, omskoling til beskæftigelse uden for fiskerierhvervet eller tilskud til fiskere, der har mistet deres arbejde, fordi det fartøj, de sejlede med, er blevet ophugget.

 

De yngre fiskere vil kunne bidrage positivt til en udvikling af erhvervet. For unge fiskere kan det imidlertid være vanskeligt at opspare en tilstrækkelige kapital til at gennemføre en investering i et rentabelt fiskerfartøj. Med lovforslaget er det hensigten at kunne yde offentlig støtte til unge fiskere, der etablerer sig første gang med eget fartøj.

                                                                                                                       

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.5  

 

 

Til nr. 2, litra a og b

 

Med sigte på EU’s målsætninger vedr. fiskeri og miljø og mere konkret på at fremme økologisk og miljø- og naturvenlig akvakulturdrift giver forordningen mulighed for at yde økonomisk kompensation for brug af natur- og miljøvenlige metoder i akvakulturproduktionen. Tilskudsmodtagere skal i minimum 5 år påtage sig miljømæssige forpligtelser, der ligger udover sædvanlig, god akvakulturpraksis. Ved god akvakulturpraksis forudsættes overholdelse af de til enhver tid gældende miljøkrav til den enkelte virksomhed.

 

Med den foreslåede bestemmelser kan der vedr. akvakultur ydes tilskud til investeringer i nyetablering, udvidelse, udstyr eller modernisering, især med henblik på forbedring af arbejdsforhold, hygiejne, menneskers eller dyrs sundhed samt produktkvalitet.

 

Kompensation for brug af miljø- og naturvenlige opdrætsmetoder, herunder

a)      modeldambrug" og andre opdrætsmetoder, der omfatter beskyttelse og forbedring af miljøet, naturressourcerne, genetisk diversitet, landskabsforvaltning og traditionelle sider af opdrætsomrÃ¥der;

b)      deltagelse i fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) jf. Forordning (EF) nr. 761/2001;

 

Økologisk akvakultur jf. Forordning (EØF) nr. 2092/91;

 

Opdræt, der lever op til kravene i Natura 2000-områderne jf. Direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet).

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets 1almindelige bemærkninger pkt. 4.2.1 og 4.2.2.  

 

 

Til nr. 2, litra c

 

Med den foreslåede bestemmelse kan der ydes tilskud til bekæmpelse af forurening og sygdomme i akvakultur:

 

- Kompensation til muslingeopdrættere for midlertidig udsættelse af høst, der skyldes hensyn til befolkningens sundhed på grund af. forurenede muslinger, forårsaget af giftige alger eller deres gifte.

Ved muslinger forstås i denne forbindelse enhver art af toskallede bløddyr.

 

- Finansiering af kontrol og udryddelse af sygdomme i akvakultur i henhold til i Rådets beslutning nr. 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

 

Det er hensigten at give kompensation for indtægtstab ved midlertidig udsættelse af høst, der skyldes hensyn til befolkningens sundhed på grund af forurenede muslinger forårsaget af giftige alger eller deres gifte. Det er endvidere hensigten at yde tilskud i forbindelse med udgifter til kontrol og udryddelse af sygdomme i akvakultur i henhold til i Rådets beslutning nr. 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2.3.

  

Til nr. 2, litra d

Med den foreslåede bestemmelse kan der ydes tilskud til investeringer i forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter. Formålet med foranstaltningerne er at fastholde og forøge værditilvæksten i den danske konsumfiskeindustri gennem forøgelse af forarbejdningsgraden bl.a. ved støtte til følgende underforanstaltninger:

 

1)      Produktudvikling med fokus pÃ¥ produktkvalitet og kvalitetsmærkning, bekvemmelighed i tilberedningen, sundhed, funktionelle fødevarer, sporbarhed, minimering af spild og imødekommelse af individuelle gruppers efterspørgsel.

 

2)      Investeringer i teknologi som muliggør, at løntunge produktionsprocesser kan erstattes af ny teknologi og derigennem modvirke udflytning

 

3)   Investeringer i hygiejne- og miljøforbedring.

 

Det er en betingelse for at opnå tilskud, at projekterne medvirker til at forøge værditilvæksten på kort og langt sigt.

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.2.4. 

 

Til nr. 3, litra a

 

Kollektive aktioner udgøres af en række forskellige foranstaltninger, der har en fælles interesse, og som gennemføres med deltagelse af organisationer eller lignende, som opererer ud fra et bredere fælles formål.

 

Foranstaltningerne er ikke på forhånd afgrænset men kan for eksempel have til formål at bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeressourcerne, fremme selektive fiskerimetoder og –redskaber, nedbringe bifangster, forbedre arbejdsmiljø og sikkerhed om bord på fartøjer, forbedre fødevarekvalitet og –sikkerhed, udvikle faglige kvalifikationer, oprette netværk m.m.

 

Med bestemmelsen skal der gives mulighed for at der kan gennemføres forskellige udviklings- og samarbejdsorienterede projekter af fælles interesse, bl.a. til understøttelse af sektorens udviklingsmuligheder og investeringer i fiskerisektoren.

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.3.1.

 

 

Til nr. 3, litra b

 

Bestemmelsen giver mulighed for at støtte foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske flora og fauna. Bestemmelsen kan ses som et supplement til de miljø- og naturforbedrende investeringer i den private sektor.  Bestemmelsen giver fx mulighed for at støtte aktiviteter af fælles interesse som for eksempel etablering af særlige miljøanlæg til beskyttelse af flora og fauna, genoprettelse af indre vandveje samt miljø- og naturbeskyttelse inden for rammerne af Natura 2000 forudsat det er fiskerirelateret. 

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.4.3.2

 

 

Til nr. 3, litra c

 

Med den foreslåede bestemmelse kan der ydes tilskud til investeringer i fiskerihavne.

 

Formålet med foranstaltningerne er at bidrage til en styrkelse af serviceniveauet i de store fiskerihavne og herigennem at understøtte et effektivt og konkurrencedygtigt fiskeri. I de mindre havne og landingspladser er formålet at understøtte et serviceniveau, der kan muliggøre et levedygtigt kystfiskeri. Udviklingen i retning af færre fiskefartøjer bevirker, at der vil være behov for at understøtte en strukturudvikling og arbejdsdeling, der kan sikre et serviceniveau og infrastruktur, der også gør det muligt for moderne fartøjer at operere fra de mindre havne.

 

Tilskud foreslås ydet til udgifter til anlæg og modernisering, men ikke normal vedligeholdelse.

 

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.3.  

 

Til nr. 3, litra d

Med den foreslåede bestemmelse kan der ydes tilskud til afsætningsfremme.

Formålet med foranstaltningerne er at tilskynde til at spise mere fisk gennem generisk markedsføring.  Dette kunne eksempelvis ske gennem markedsstudier og undersøgelser vedr. afsætningsmuligheder i Danmark, EU og tredjelande, samt undersøgelser og tests vedr. forbruger- og markedsreaktioner, afsætning af industrifisk til konsum, kvalitetscertificering og mærkning af fiskeprodukter eller imageskabende og imageforbedrende aktiviteter

 

Foranstaltningen kan rettes både mod slutforbrugerne og mod fiskeindustriens direkte kunder (opkøbere), såfremt de er af generisk karakter.

 

Det er en betingelse for at opnå tilskud, at projekterne er kollektive og af generisk karakter, dvs. at afsætningsfremme ikke rettes mod bestemte varemærker eller henviser til bestemte lande.

 

De tilskudsberettigede udgifter foreslås omfattet kampagneudgifter, udgifter til markedsudvikling, markedsmonitorering og forbrugerundersøgelser, samt udgifter til udvikling af certificerings- og mærkningsordninger

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.4.3.4..  

 

Til nr. 3, litra e

 

Bestemmelsen har til formål at støtte pilotprojekter med det formål at erhverve og udbrede ny teknisk viden som gennemføres af  erhvervsorganisationer eller lignende i samarbejde med teknisk-videnskabelige institutioner. Hvor de kollektive aktioner vil kunne bidrage med egentlige undersøgelser inden for et givet område kan denne bestemmelse videreføre denne viden gennem iværksættelse af egentlige pilotforsøg. Bestemmelsen er således en vigtig forudsætning for udvikling af nye metoder, redskaber og teknologier i fiskerisektoren.

 

Pilotprojekterne kan i henhold til forordningen vedrøre. afprøvning af hvor vidt ny teknologi er teknisk eller økonomisk levedygtig, afprøvning og evaluering af forvaltningsplaner, udvikling og afprøvning af metoder der forbedrer redskabsselektiviteten, reducerer bifangsten, genudsætninger eller miljøpåvirkninger, navnlig på havbunden samt afprøvning af alternative typer af fiskeriforvaltningsteknikker.

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.5..  

 

Til nr. 3, litra f

Med den foreslåede bestemmelse kan der ydes tilskud til at omdanne fiskerfartøjer til anden anvendelse end erhvervsmæssigt eller anden form for kommercielt fiskeri, f.eks. til forsknings- eller uddannelsesmæssige formål, fritidsaktiviteter i offentligt regi eller lignende.

 

Til nr. 4

 

 

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at yde tilskud til foranstaltninger, der kan medvirke til at fastholde/øge beskæftigelsen i fiskeriområderne, etablere nye levedygtige virksomheder og udvikle turismeerhvervet i fiskeriområderne, herunder servicefaciliteter, økoturisme, lystfiskerturisme m.v. Det er endvidere hensigten at kunne yde tilskud til innovation i allerede etablerede virksomheder i fiskeriområderne.

 

Om foranstaltningerne henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.5.

 

 

Til nr. 5

 

Med den foreslåede bestemmelse kander finansieres driftsudgifter, der anvendes til gennemførelsen af programmet blandt andet til oplysningsvirksomhed, overvågning, evaluering samt til udvikling af administrative IT-systemer.

 

Til § 3

Til nr. 1-3

Bestemmelserne i § 3, nr. 1-3, i lovforslaget svarer i sit indhold til § 11, stk. 1, i den gældende lov..

Hensigten med bemyndigelserne er at gøre det muligt administrativt at tilpasse tilskudsordningerne som følge af ændrede forudsætninger, der kan skyldes strukturelle eller økonomiske ændringer i fiskerisektoren, budgetmæssige forhold, ændringer i forordningsgrundlaget, direktiver eller beslutninger, eller en anderledes prioritering inden for de budgetmæssige eller forordningsmæssige rammer.

Væsentlige ændringer i retsgrundlaget vil i øvrigt kræve EU-Kommissionens godkendelse i forbindelse med en ændring af det nationale program.

Det er hensigten ved bekendtgørelser at fastsætte de nærmere betingelser for tilskud samt at fastsætte regler om, hvilke foranstaltninger, der er støtteberettigede. Endvidere vil størrelsen af tilskudsbeløbene til de enkelte foranstaltninger blive fastsat ved bekendtgørelse. Der vil være mulighed for at målrette anvendelsen af tilskudsordningerne eller dele af tilskudsordningerne til særlige områder af landet eller områdetyper. Der vil være mulighed for, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte, at ansøgeren tidligere har modtaget tilskud efter den foreslåede lov eller anden lov eller har mulighed for at modtage tilskud efter anden lov.

Til nr. 4

Den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 4, i lovforslaget er ny set i forhold til den gældende lov.

Med bestemmelsen vil fødevareministeren kunne sikre, at ansøgningerne sikres ligebehandlet. Bestemmelsen vil navnlig blive anvendt, hvis der indgives ansøgninger om et større tilskudsbeløb, end der er budgetteret med. I så fald kan ansøgningerne udvælges og prioriteres blandt andet på grundlag af en kvalitativ vurdering af ansøgningerne eller på grundlag af tidspunktet for ansøgningernes indgivelse således, at tidligere indgivne ansøgninger går forud for senere. Desuden vil der eventuelt kunne foretages lodtrækning blandt de indkomne ansøgninger. Endelig vil der være mulighed for at foretage en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet til den enkelte tilskudsansøger.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse er ny og giver fødevareministeren udtrykkelig hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om de lokale aktionsgrupper, herunder om sammensætning og funktioner.

 

Til § 4

 

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det findes hensigtsmæssigt at præcisere, at den nationale medfinansiering af foranstaltningerne kan stamme fra andre end Fødevareministeriet, således som det også har været tilfældet for de gældende støtteforanstaltninger.

 

 Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for fødevareministeren til at fastsætte regler om, at andre offentlige myndigheder og private organisationer kan deltage i finansieringen af lovforslagets foranstaltninger.  Det præciseres i denne sammenhæng, at bl.a. fiskeriets produktionsafgiftsfonde ligeledes kan deltage i finansieringen af foranstaltninger i henhold til lovforslagets § 2. Det samme gælder for private fonde med almennyttigt formÃ¥l.

 

 

Til § 5

 

 

Til stk. 1

 

Reglen i § 5, stk. 1, i lovforslaget er en sammenskrivning af § 11, stk. 2, og § 13, stk. 1, i den gældende lov, og svarer i sit indhold til disse to bestemmelser.

 

Bemyndigelsen i den gældende lov har været benyttet til blandt andet at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelser om, at ansøgninger om tilskud skal indgives på særlige skemaer, og at ansøgninger om udbetaling af tilskud skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Efter § 5 i lovforslaget er det hensigten at fastsætte regler om ansøgningers udarbejdelse og indgivelse, og om attestation af revisor af ansøgninger m.v.  Herudover er det hensigten at fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for administrationen af de enkelte ordninger.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse er ny. Forslaget giver grundlag for en større grad af digital forvaltning.

Efter forslaget vil fødevareministeren ved bekendtgørelse kunne fastsætte, at det skal være muligt for borgerne at anvende digital kommunikation i tilfælde, hvor der afgives skriftlig indberetning mv.  Dette indebærer også, at forvaltningen skal være indrettet til at kunne modtage det skriftlige materiale digitalt, herunder anvende digital signatur. Det vil fortsat være valgfrit, om borgerne ønsker at benytte sig af denne mulighed for at indsende skriftligt materiale ved e-mail mv.

Endvidere indebærer forslaget, at fødevareministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte, at der ved forvaltningen af regler inden for lovens område kan anvendes digital kommunikation.

Bemyndigelsen vil ikke give hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der udelukker andre kommunikationsformer end digital kommunikation, f.eks. ved at fastsætte, at kommunikationen alene kan ske ved brug af digital kommunikation. Det forudsættes, at de almindelige krav om samtykke ved digital kommunikation iagttages. Som udgangspunkt vil der være ret til at kommunikere digitalt, men ikke en pligt til at kommunikere på denne måde.

Det er hensigten at indsætte bestemmelser om mulighed for digital kommunikation i relevante fremtidige bekendtgørelser i det omfang nødvendige tilpasninger i myndighedernes IT-systemer økonomisk og teknisk kan gennemføres. Der vil herunder kunne fastsættes bestemmelser om, at myndigheder på fiskeriområdet kan anvende digital forvaltning med henblik på at imødekomme borgernes behov for at kunne modtage svar, afgørelser mv. digitalt.  

 

Til § 6

 

Til stk. 1

Efter forordningen for programperioden 2007-2013 er det obligatorisk for de enkelte medlemslande at nedsætte et overvågningsudvalg for deres respektive programmer senest tre måneder efter Europa-Kommissionens beslutning om godkendelse af programmet. Udvalget skal sammensættes bredt, og Europa-Kommissionens repræsentanter kan på eget initiativ deltage i arbejdet i overvågningsudvalget, hvor vedkommende kun har taleret.

 

I overensstemmelse med forordningen er det hensigten at nedsætte et bredt sammensat udvalg med deltagelse af repræsentanter fra ministerier, styrelser, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkeds partner, interesseorganisationer og andre interessenter inden for fiskerisektoren.

 

For det gældende FIUF-program er der nedsat et overvågningsudvalg. Overvågningsudvalget for FIUF programmet 2000-2006 har til opgave at sikre gennemførelsen af programmet efter gældende forskrifter herom. Udvalget påser, at programmet gennemføres effektivt og med høj kvalitet. Desuden rådgiver udvalget fødevareministeren om strukturpolitikken for fiskerisektoren. I udvalget deltager repræsentanter for en række ministerier, EU- Kommissionen, organisationer og foreninger.

 

Til stk. 2

 

Det er hensigten, at medlemmer af Overvågningsudvalget også kan være repræsentanter i rådgivende udvalg for tilskudsordningerne, som det er hensigten at nedsætte.

 

 

 

Til § 7

 

Bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, i lovforslaget omhandler bortfald og tilbagebetaling af udbetalte tilskud. Bestemmelserne svarer i det væsentligste til bestemmelserne i § 16 i den gældende lov.

Bemyndigelsen i den gældende lov er benyttet til at fastsætte nærmere regler om bortfald af tilskud og om tilbagebetaling af tilskud i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, hvilket også er hensigten efter § 7, stk. 1 og 2, i lovforslaget.

Efter § 16, stk. 3, i den gældende lov kan ministeren fastsætte regler om beregningen af renter af beløb, der skal tilbagebetales.

Bemyndigelsen i den gældende lov er benyttet til i bekendtgørelserne i medfør af loven at fastsætte regler om, at tilskud, der skal tilbagebetales, tillægges renter beregnet fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker og med den i renteloven fastsatte referencesats Det foreslås, at reglen om renteberegning, som den fremgår af bekendtgørelserne, fremgår direkte af loven, dog således, at renteberegningen ændres, hvis forordninger kræver det.

 

Det foreslås endvidere, at der indsættes et mindsterentebeløb på 50 kr., ligesom det er tilfældet i andre af Fødevareministeriets love.

 

 

Til § 8

 

Bestemmelsen i § 8 i lovforslaget svarer indholdsmæssigt til § 17a i den gældende lov.

 

Efter bestemmelsen kan fødevareministeren i samråd med skatteministeren fastsætte de nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

 

 

Til § 9

 

Bestemmelsen om at restancemyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter § 8 i lovforslaget efter reglerne i opkrævningsloven svarer til § 17 a i den gældende lov.

 

 

Til § 10

 

Bestemmelsen i § 10 i lovforslaget om ansøgers oplysningspligt og underretningspligt svarer indholdsmæssigt til § 15 i den gældende lov.

 

 

Til § 11

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 14, stk. 1, i den gældende lov.

Danmark er efter EU-reglerne forpligtiget til at sikre, at der gennemføres kontrol, tilsyn og revision med foranstaltninger, der medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber. Kontrol, tilsyn og revision sker for at sikre, at betingelserne for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel nationale som EU-midler.

Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om kontrol, tilsyn og revision samt til at fastsætte regler om regnskab. Ministeren kan herunder fastsætte regler vedrørende myndigheder m.v., der af ministeren er bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser, jf. lovforslagets § 13.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 14, stk. 2, i den gældende lov.

For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de støttede foranstaltninger må myndighederne have adgang til at foretage kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter både fiskerfartøjer og virksomheder m.v., herunder alle lokaler på virksomheden. Det forudsætter endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med fiskerfartøjets eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted.  Omtalen af materiale i elektronisk form medtages af præciseringsårsager, da det altid har været antaget, at også sådant materiale kunne efterses af de kontrollerende myndigheder.

Da bestemmelsen alene regulerer spørgsmål om stikprøvekontrol, skal der i overensstemmelse med almindelige lovgivningsprincipper ikke indhentes retskendelse. Hvis der før gennemførelsen af kontrolbesøget foreligger begrundet mistanke om et strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler, kan der ikke som et led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domstolene efter retsplejelovens regler om ransagning.

Bestemmelsen om adgang uden retskendelse svarer i sit indhold til bestemmelserne i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at andre, såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU´s Revisionsret, i følge med repræsentanter for danske myndigheder kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed indebærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden for lovens område af betydning for den enkelte støttemodtager kan kun træffes af de danske myndigheder.

Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for, at de kontrollerende myndigheder i specielle tilfælde kan inddrage personer med særlig fagkundskab i kontrollen.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til bestemmelsen i § 14, stk. 4, i den gældende lov, præciserer ansøgers forpligtelse til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved kontrollens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder på disses begæring, jf. bestemmelsens stk. 2.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at pålægge ansøgeren en pligt til at udlevere materiale, hvor der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler.

Der er som i den gældende lov ingen særlig forpligtelse for andre personer end ansøger, såsom f.eks. ansatte, til at yde nævnte hjælp og vejledning m.v.

Til stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse i de sjældne situationer, hvor f.eks. et regnskab - med henblik på kontrol af tilskudsmodtagers indkomstforhold på virksomheden - ikke kan tilvejebringes af den kontrollerende myndighed på anden vis end ved at rette henvendelse til SKAT. En tilsvarende beføjelse findes i § 14, stk. 5, i den gældende lov.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse om, at politiet om nødvendigt skal yde bistand ved kontrollen, svarer til § 14, stk. 3, i den gældende lov. Bestemmelsen svarer i øvrigt til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Til § 12

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til § 14, stk.5, i den gældende lov.

Bestemmelsen vedrører kontrolmyndighedens mulighed for at indhente oplysninger hos andre myndigheder. Danmark er forpligtiget til at opfylde EU ’s kontrolkrav. Det følger blandt andet af det generelle traktatgrundlag, at Danmark er forpligtet til at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser. I forordningsgrundlaget stilles der bl.a. krav om databaser med oplysninger om støtteansøgere.

 

Den foreslåede bestemmelse præciserer den hjemmel, som kontrolmyndigheden har efter forordningen og reglerne om den integrerede kontrol til indhentelse, samkøring og sammenstilling af data i kontroløjemed.

 

Fødevareministeriet vil i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje iagttage de procedurer omkring indhentelse, samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.

 

Bestemmelsen svarer i øvrigt til bestemmelser i landbrugsloven, fiskeriloven, landdistriktsstøtteloven og bemyndigelsesloven.

 

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse om delegation og klageadgang er en sammenskrivning af bestemmelserne om delegation i § 9 i den gældende lov og bestemmelserne om klageadgang i § 10 i den gældende lov.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse om delegation giver fødevareministeren mulighed for at delegere beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet.

 

Bemyndigelsen har hidtil været benyttet til at delegere kompetencen til at administrere tilskudsordningerne i loven og det overordnede ansvar for FIUF-programmet. til en institution under Fødevareministeriet, hvilket også er hensigten for så vidt angår tilskudsordningerne i lovforslaget og programstyringen.

 

Det er således Fødevarestyrelsen under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, der varetager kontrollen i forbindelse med tilskud til investeringer vedrørende forarbejdning, opbevaring og afsætning af fisk og fiskerivarer og tilskud til etablering og modernisering af akvakulturanlæg. Kontrollen omfatter især besigtigelse af projekterne og bekræftelse af oplysninger i ansøgningerne og udbeta­lingsanmodningerne, som indsendes til Fødevareministeriet via den stedlige føde­vareregion.

 

 

 

Den foreslåede bestemmelse giver desuden mulighed for at fastsætte regler om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage, herunder fastsættelse af klagefrist og krav til klagens form og indhold.

Desuden giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed i henhold til bemyndigelse ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.

Der er i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i den gældende lov ikke fastsat regler om afskæring af klageadgangen på de tilskudsordninger, der administreres af en institution under Fødevareministeriet, hvilket heller ikke umiddelbart er hensigten efter § 13, stk. 1, i lovforslaget, jf. dog forslagets § 13, stk. 3.

Det er således hensigten at fastsætte regler, der sikrer klageadgang på alle støtteordninger, der administreres af en institution under Fødevareministeriet, således at to-instansprincippet gennemføres. Det er hensigten at fastsætte regler om, at klagen skal indsendes gennem den myndighed, hvis afgørelse påklages.

Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til at fastsætte regler om genoptagelse af en sag (remonstration), det vil sige, at den myndighed, der har truffet afgørelsen i første instans, kan genoptage sagen efter indgivelsen af en klage. Myndigheden kan i sådanne tilfælde træffe en ny realitetsafgørelse, der giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at den administrerende myndighed skal have adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Til stk. 2

Der foreslås indsat en hjemmel til, at fødevareministeren efter forhandling med vedkommende minister kan henlægge sine beføjelser efter loven til en anden statslig institution uden for ministerområdet.

Efter den gældende lov varetager Fødevarestyrelsen under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender kontrollen i forbindelse med tilskud til investeringer vedrørende forarbejdning, opbevaring og afsætning af fisk og fiskerivarer og tilskud til etablering og modernisering af akvakulturanlæg. Kontrollen omfatter især besigtigelse af projekterne og bekræftelse af oplysninger i ansøgningerne og udbeta­lingsanmodningerne, som indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv via den stedlige føde­vareregion.

 

Det er også hensigten, at Fødevarestyrelsen efter nærmere forhandling med familie- og forbrugerministeren skal varetage kontrolopgaver i forbindelse med tilskudsordningerne i lovforslaget.

 

Det er ikke umiddelbart hensigten at delegere egentlig afgørelseskompetence til statslige myndigheder uden for fødevareministeriets område, men i givet fald giver den foreslåede bestemmelse hjemmel til at fastsætte nærmere bestemmelser om klage over disse myndigheders afgørelser, således som det også er tilfældet efter stk. 1 i lovforslaget.

 

 

 

 

 

.

Til stk. 3

Med den foreslåede bestemmelse er det hensigten at fastsætte regler om, at for afgørelser, som beror på bindende indstillinger fra en privat organisation, er det alene retlige spørgsmål, der skal kunne påklages. Som nævnt, er det hensigten at nedsætte lokale aktionsgrupper, der efter nærmere fastsatte regler afgiver indstillinger til Fødevareministeriet om godkendelse af visse projekttyper efter loven.

 

Til stk. 4

 

Efter den foreslÃ¥ede bestemmelse, som er ny, kan fødevareministeren bestemme, at private organisationer kan udøve fødevareministerens beføjelser vedrørende dele af de under § 2 omhandlede foranstaltninger.

Dette sker bl.a. af hensyn til inddragelse af lokalkendskab ved administration af foranstaltningerne.    

Fødevareministeren er over for De Europæiske Fællesskaber ansvarlig for administrationen af samtlige foranstaltninger under den foreslåede lov, uanset om der er sket delegation til private organisationer. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at fødevareministeren kan fastsætte vilkårene for, at den bemyndigede kan udøve fødevareministerens beføjelser. Det fastsættes desuden, at fødevareministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Fødevareministeren kan således instruere private organisationer, i det omfang disse udøver fødevareministerens beføjelser, på linje med insitutioner under Fødevareministeriet.

 

Det er hensigten at nedsætte lokale aktionsgrupper, der efter nærmere fastsatte regler afgiver indstillinger til en institution under Fødevareministeriet om godkendelse af visse projekttyper efter loven.

 

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere hjemmel til at fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om klage over en privat organisations afgørelse, herunder regler om, at fødevareministeren kan ændre en afgørelse uden at der foreligger en klage.

 

 

Til § 14

De foreslåede bestemmelser om straf svarer i det væsentligste til bestemmelserne i § 18, stk. 1-4, i den gældende lov.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse nævner de tilfælde, der er strafbare efter loven. Strafferammen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Til stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber om forhold, der er omfattet af loven.

Det er hensigten at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller vilkår, der meddeles efter reglerne. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af De Europæiske Fællesskaber om forhold, der er omfattet af denne lov.

Til stk. 3

Bestemmelsen præciserer, at selskaber m.v. (juridiske personer) også kan pålægges strafansvar.

 

Til § 15

Den foreslåede hjemmel til at meddele administrative bøder svarer indholdsmæssigt til § 18, stk. 5 og 6, i den gældende lov og til regler i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Et udenretligt bødeforelæg opfattes ofte som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig enig i, at sagen afgøres med bødeforelæg. Bestemmelsen indebærer en aflastning for domstolene. Hvis den pågældende ikke accepterer bødeforelægget, skal myndigheden anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale. Sagen behandles i givet fald ved domstolene.

I forbindelse med vedtagelse af administrativ bøde gives mulighed for, at betalingsfristen efter begæring kan forlænges.

Hvis bøden betales rettidigt, eller hvis bøden efter stedfunden vedtagelse inddrives eller afsones, bortfalder videre forfølgning.

 

Til § 16

Til stk. 1

Som omtalt under Alm. bemærkninger skal der udarbejdes dels en national strategi, dels et nationalt program for de støtteordninger, der er omfattet af forordningen. Da både strategi og program skal godkendes af Europa-Kommissionen, findes det hensigtsmæssigt, at fødevareministeren får mulighed for at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden.

Det er hensigten, at de lovbestemmelser, der vedrører støtteordningerne i lovforslagets kapitel 2, først skal sættes i kraft, efter at Europa-Kommissionen har godkendt det danske fiskeriprogram.

Til stk. 2

Da fødevareministeren, jf. stk. 1, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden, er det fundet hensigtsmæssigt, at ministeren ligeledes for at sikre den nødvendige parallelitet mellem ikrafttrædelse, jf. stk. 1, og ophævelse, jf. stk. 2, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af de i stk. 2 omhandlede love eller dele heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

 

Til stk.3 og 4

Med bestemmelsen sikres dels, at de lovbestemmelser, der ophæves i medfør af stk. 2, dels at regler, fastsat bl.a. i bekendtgørelser, udstedt i medfør af de lovbestemmelser, der ophæves ved den foreslåede lov, fortsat vil kunne anvendes for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger, som er indgivet før ophævelsen af lovbestemmelserne.