Fiskeridirektoratet

2005-05764/LHM

14. august 2006

 

 

Forslag til lov om ændring af fiskerilov

 

 

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Et væsentligt formål med dette lovforslag er at fastsætte bestemmelser i tilknytning til indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier fra den 1. januar 2007, bl.a. ved at fastsætte klare rammer for puljefiskeri, der som følge af Ny Regulering vil få øget betydning. Formålet med den nye reguleringsordning, som er baseret på politisk aftale herom af 3. november 2005, er at den enkelte fisker skal få bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til hans fartøj og fangstmetoder, at sikre fiskeriets samlede indtjeningsgrundlag samt at iværksætte og udvikle et reguleringssystem, der fremmer en mere bæredygtig udnyttelse f fiskebestandene.  Ny Regulering indebærer, at reguleringen for de omfattede fiskearter vil ske i form af en ordning med fartøjskvoteandele, der hvert år udmøntes i årsmængder for det enkelte fartøj. Ordningen giver endvidere mulighed for at sammenlægge fartøjer og kvoteandele samt at drive puljefiskeri, hvor de deltagende fartøjers fangstmængder indgår i puljen.

I relation til hovedlovens vedtagelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006 (L 1999 281) henvises til FT 1998-99: 2269, 6097, 6354; Tillæg A: s. 2691, 2763; Tillæg B: s. 633, 732; Tillæg C: s. 551. Vedrørende ændringslovenes vedtagelse henvises til: L 2002 145: FT 2001-2002: 2305, 3017, 3621; Tillæg A: s. 1904, 1925; Tillæg B: s. 253, 340; Tillæg C: s. 42. L 2002 369: 3272, 6424, 6537; Tillæg A: s. 3450, 3462; Tillæg B: s. 856; Tillæg C: s. 441. L 2004 1428: 915, 2506; Tillæg A: s. 2016, 2027; Tillæg C: s. 262. L 2003 1158: Tillæg A: s. 753. L 2005 366: Tillæg A s. 541-542., 551. L 2005 406: Tillæg A s. 3693. L 2005 431: [Tillæg A?] s. 6681.

 

 

2. Lovforslagets hovedindhold

Som opfølgning på Ny Regulering foreslås, at der indføres klare rammer for puljefiskeri, samt at der indføres hjemmel til delegation af beføjelser til private brancheorganisationer mv. med henblik på, at disse kan varetage visse opgaver i tilknytning til reguleringen. Herudover foreslås skærpede sanktioner ved lyst- og fritidsfiskeres overtrædelse af regler for det rekreative fiskeri samt indførelse af krav om, at førere af fartøjer med lystfiskere sikrer sig, at deltagerne har gyldigt fisketegn. Endvidere har lovforslaget til formål at bevare muligheden for at udstede ændringer i fiskerireguleringen uden offentliggørelse i Lovtidende. Der foreslås tillige ophævelse af loven fra 1952 om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under andre ekstraordinære forhold, således at der i stedet indsættes en bestemmelse i ajourført form i fiskeriloven. Endelig indeholder lovforslaget en række tilpasninger og justeringer, herunder mulighed for, at produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet kan modtage andre indtægter end produktionsafgifter, indførelse af generel mulighed for overdragelse af fiskerirettigheder ifølge en tilladelse, ændring af lovens titel til lov om fiskeri og fiskeopdræt samt indførelse af hjemmel til fastsættelse af regler om ret for borgerne til digital kommunikation.

 

 

3. Lovforslagets baggrund

Det fremgår af den politiske aftale af 3. november 2005 om indførelse af Ny Regulering, som træder i kraft den 1. januar 2007, at der skal være mulighed for puljefiskeri. Puljefiskeri giver fordele i retning af øget fleksibilitet samt mere effektiv udnyttelse af produktionsapparatet, fartøjer mv., idet de deltagende fartøjers fangstmængde indgår i puljen, hvor de udnyttes til fiskeri efter indbyrdes aftale mellem ejerne af de deltagende fartøjer. Som følge af Ny Regulering forventes det, at puljefiskeri vil få større betydning. Dette er baggrunden for, at der med lovforslaget lægges op til at indføre klare rammer for puljefiskeri. Ny Regulering medfører også mulighed for at bytte kvoteandele. Lovforslagets bestemmelse om mulighed for at delegere opgaver på fiskeriområdet til private organisationer er begrundet med, at administration af en kommende bytteordning vurderes hensigtsmæssigt at kunne varetages i fiskeriorganisationernes regi.

 

Baggrunden for forslagets bestemmelser om skærpede sanktioner ved overtrædelser i det rekreative fiskeri, herunder inddragelse af retten til at udøve rekreativt fiskeri i en periode, er at det sanktionsniveau, der anvendes i dag, ikke vurderes at medføre en tilstrækkelig præventiv effekt. Således er antallet af overtrædelser nogenlunde stabilt fra år til år, samtidig med, at der ses flere af de meget grove overtrædelser.

 

Lystfiskeri, der foregår på arrangerede ture med særlige fartøjer, kan være vanskeligt og ressourcekrævende at kontrollere. Dette er baggrunden for, at det foreslås, at føreren af fartøjet får pligt til at sikre sig, at deltagerne i en sådan sejlads med henblik på lystfiskeri har gyldigt fisketegn, før de går ombord.

 

Af hensyn til kvotestyringen er der behov for med kort varsel at kunne fastsætte ændringer i fiskerireguleringen. Med hjemmel i en undtagelsesbestemmelse i lovtidendeloven udstedes ændringer i fiskerireguleringen i dag uden offentliggørelse i Lovtidende. Da ændring af lovtidendeloven betyder, at denne undtagelse vil blive ophævet, formentlig fra den 1. januar 2008, indeholder forslaget bestemmelse om hjemmel til opretholdelse af den gældende procedure for udstedelse af ændringer i fiskerireguleringen uden offentliggørelse i Lovtidende. Offentliggørelse vil da som hidtil ske over Lyngby Radio mv.

 

Efter forslaget indføres mulighed for at overdrage alle typer af fiskerirettigheder ifølge en tilladelse, hvor det efter den gældende lov alene er rettigheder ifølge kvoteandele, der kan overdrages. Forslaget må bl.a. ses på baggrund af udviklingen i reguleringsformerne i fiskeriet. Således har EU- regler for fiskerier, der reguleres i forhold til indsatsen, i flere år givet mulighed for at overdrage havdage mellem fartøjer.

 

Produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet modtager i dag alene produktionsafgifter. Der kan være behov for, at produktionsafgiftsfonde kan modtage andre midler, som kan anvendes til gavn for fiskerierhvervet, f.eks. til uddannelse. På jordbrugsområdet er der indført hjemmel til, at produktionsafgiftsfonde kan modtage andre midler end produktionsafgifter. Dette er baggrunden for forslaget om at indføre hjemmel til, at produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet kan modtage andre indtægter end produktionsafgifter.

 

Den foreslåede bestemmelse om foranstaltninger i tilfælde af ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger mv. har sammenhæng med, at der vurderes at være behov for at ajourføre den gældende lov fra 1952 og samtidig indarbejde den i fiskeriloven. Dette er i overensstemmelse med generelle anbefalinger på beredskabsområdet.

 

Den foreslåede ændring af lovens titel til ”Lov om fiskeri og fiskeopdræt” er begrundet med, at fiskeopdræt udgør en stadig stigende del af omsætningen i det samlede fiskeri. Hertil kommer, at flere bestemmelser i fiskeriloven omhandler fiskeopdræt.

 

Efter forslaget indføres hjemmel til at indføre mulighed for digital kommunikation inde for lovens område.  Forslaget er i tråd med Regeringens generelle politik om at afskaffe barrierer for indførelse af digital forvaltning. Den foreslåede hjemmel betyder, at det ved bekendtgørelse kan fastsættes, at borgerne får ret, men ikke pligt, til at anvende eller modtage digital kommunikation.  

 

 

4. Lovforslagets indhold samt gældende ret

4.1. Bestemmelser om puljefiskeri

Den gældende lov indeholder ikke udtrykkelige bestemmelser om puljefiskeri. Det er en samarbejdsform inden for fiskeriet, som har udviklet sig i de senere år. Parfiskeri, dvs. fælles fiskeri mellem to fiskere, der typisk trækker et trawl mellem de to fartøjer, har dog været anvendt i mange år. Med hjemmel i fiskeriloven har der været fastsat enkelte bestemmelser om puljefiskeri, som har været tilladt i begrænset omfang i fiskerier, der har været reguleret på en sådan måde, at den enkelte fisker har fået tildelt en årsmængde.

 

Puljefiskeri defineres i lovforslaget som et fiskeri, der udøves i fællesskab mellem selvstændige erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber med fartøjer, de er ejere eller medejer af, således at en deltager med sit fartøj kan fiske medbringe og lande fangstmængder, som er tilknyttet en anden puljedeltagers fartøj.

 

Med indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier, har det i den forudgående politiske aftale været forudsat, at der skulle være mulighed for puljefiskeri. Ny Regulering medfører bl.a., at der en gang for alle tildeles permanente kvoteandele, som er knyttet til det konkrete fartøj. Dette betyder forøgede muligheder for planlægning af fiskeriet, såvel i det enkelte år samt over flere år, og dermed et bedre grundlag for, at fiskerne indbyrdes kan etablere mere varige og større puljer end tilfældet er i dag.

 

Med fartøjskvoteandele, som på permanent basis er tilknyttet det enkelte fartøj, vil et puljefiskeri kunne disponere over samtlige de årsmængder, som tildeles fartøjer i den pågældende pulje. Puljefiskeri giver fordele i retning af, at der kan opnås en optimal udnyttelse af de tilknyttede fartøjer, de dertil knyttede fiskerirettigheder og ressourcer i øvrigt, bl.a. således at det til enhver tid vil være muligt at indsætte de bedst egnede fartøjer i de enkelte fiskerier, som er til rådighed for det pågældende puljefiskeri. Endvidere vil puljefiskeri muliggøre fiskeri af mindre mængder af enkelte kvoter, som det ikke vil være rentabelt at lade flere fartøjer fiske hver for sig. 

 

Den forventede udvikling med etablering af flere og større puljefiskerier betyder, at der nu vurderes at være behov for at få fastlagt visse rammer for puljefiskeri i loven. Det bør således sikres, at puljefiskeri kan foregå inden for de grundlæggende regler for udøvelse af erhvervsfiskeri i Danmark, ligesom der er behov for regler for ansvaret for overholdelse af fiskerilovgivningen ved puljefiskeri, som kan forhindre omgåelse.

 

En administrativ og fiskerifaglig styring af puljefiskeri må anses for nødvendig for, at et puljefiskeri kan fungere, såvel indbyrdes mellem deltagerne som i forhold til myndigheder. Regler om krav til den eller de personer eller selskaber, der skal forestå styringen, vurderes at burde fastsættes i overensstemmelse med reglerne for udøvelse af erhvervsfiskeri, således at puljefiskeri ikke kommer til at underminere de grundlæggende regler for udøvelse af erhvervsfiskeri, som bl.a. betyder, at godkendte erhvervsfiskeres bestemmende indflydelse i et selskab skal udgøre mindst 2/3.

 

Endvidere vurderes det nødvendigt at sikre, at overtrædelser, der begås i et puljefiskeri, kan håndhæves og retsforfølges, således at sanktioner, såvel administrative som strafferetlige, får en præventiv effekt. Dette er baggrunden for forslaget om, at der i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse skal være mulighed for at tilbagekalde en tilladelse til puljefiskeri og til fiskeri på de fiskerirettigheder, som puljen råder over. Endvidere foreslås, at et puljefiskeri som sådan kan straffes med bøde i tilfælde af overtrædelse, når blot én deltager i puljefiskeriet er skyldig i en overtrædelse. Dette svarer til muligheden for bødestraf for selskaber og andre juridiske personer.

 

Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel til at fastsætte regler om udøvelse af puljefiskeri, herunder om krav til styring af et puljefiskeri. Formålet er især at sikre, at styring af et puljefiskeri udøves af personer eller selskaber, som efter loven har tilladelse til at drive erhvervsmæssigt fiskeri. Dog vil der være undtagelse fra dette krav i det omfang, styringen alene vedrører administrative funktioner. Endvidere foreslås, at hver enkelt deltager i et puljefiskeri, dvs. de ansvarlige for de fartøjer, der indgår i puljen, skal være ansvarlig for lovligheden af fiskeri, som udøves i puljen, uanset om den pågældende personligt har deltaget i fiskeriet. Endelig foreslås særlige bestemmelser om konsekvenserne af tilbagekaldelse af tilladelse til puljefiskeri i forbindelse med gentagne eller grove overtrædelser af vilkår eller regler, bl.a. således at samtlige deltagere i puljefiskeriet udelukkes fra at fiske på de af puljen omfattede fiskerirettigheder i tilbagekaldelsesperioden. Herudover foreslås, at der skal kunne idømmes en forhøjet bøde, når en overtrædelse er begået i et puljefiskeri. Formålet er at sikre, at sanktioner bliver lige så følelige for de enkelte deltagere, som hvis overtrædelsen var begået i sædvanligt individuelt fiskeri. I relation til overtrædelser bør der således ikke kunne opnås fordele i forbindelse med, at et fiskeri er foregået i et puljefiskeri. Regelsættet bør derfor være så finmasket, at omgåelse effektivt forhindres.

 

4.2. Delegation til private brancheorganisationer mv.

Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel til at delegere beføjelser efter loven til private. Med indførelse af Ny Regulering fra den 1. januar 2007 vil det være muligt at bytte kvoteandele, og under ordningens forberedelse har det været forudsat, at der skulle etableres en såkaldt ”byttebørs” til at forestå bytningen. Herved kan fiskerne inden for det enkelte kvoteår bytte fangstmængder mellem fartøjerne. Det forudsættes, at der skal være faste bytteforhold mellem de forskellige fiskearter, og at der ikke skal være direkte kontakt mellem modtager og overdrager.

 

Det skønnes hensigtsmæssigt, at bytning af kvoter kan foregå på en byttebørs for tildelte kvoteandele, som administreres af en brancheorganisation inden for fiskerierhvervet. Herved kan opnås, at byttebørsen får den optimale fiskerifagelige indsigt og samtidig vil være placeret tæt på fiskerne. En sådan administrationsform gør det nødvendigt med en hjemmel til, at ministeren før fødevarer, landbrug og fiskeri kan delegere visse beføjelser efter loven til private brancheorganisationer mv.

 

Det foreslås, at det bliver muligt at delegere beføjelser efter fiskeriloven til produktionsorganisationer, brancheorganisationer eller sammenslutninger heraf med henblik på, at ”byttebørsen” kan foregå i en eller flere af disse organisationer.  Afgørelserne vil bestå i at beslutte, hvorvidt bytning af kvoter konkret kan finde sted. I forbindelse med delegation vil det være en forudsætning, at forvaltningsretlige regler skal overholdes, herunder tavshedspligt. Efter forslaget bevarer ministeren sin fulde instruktionsbeføjelse og kan ændre afgørelserne uden, at der foreligger klage. Der vil endvidere blive fastsat klageadgang over afgørelser truffet af organisationer, således at 2- instansprincippet ikke vil blive fraveget, men at klageadgang til 3. instans afskæres. Herudover kan fødevareministeren til enhver tid udøve sin tilsynspligt i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper.

  

 

4.3. Vejledende skærpede sanktioner i det rekreative fiskeri samt kontrol med lystfiskere

4.3.1. Vejledende skærpede sanktioner

Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser om sanktionsniveau ved overtrædelser i det rekreative fiskeri, dvs. lyst- og fritidsfiskeri. Dog er det fastsat, at der ved fiskeri uden gyldigt fisketegn skal indbetales et beløb på 4 gange prisen på det pågældende fisketegn for et år. En sådan betaling har karakter af en afgift, som anvendes til fiskepleje, og er dermed ikke en bøde eller en egentlig sanktion.

 

I de senere år er der ved kontrol konstateret et stort set stabilt antal overtrædelser i det rekreative fiskeri, herunder flere relativt grove overtrædelser. I perioden 2003 – 2005 var det samlede antal overtrædelser i det rekreative fiskeri 1575, heri inkluderet ca. 1000 overtrædelser, hvor overtræderen ikke har kunnet identificeres på grund af manglende mærkning af redskabet, dvs. at redskabet ikke har været forsynet med et lovpligtigt mærke, der angiver redskabets ejers navn, adresse og fiskerinummer.

Overtrædelser i det rekreative fiskeri, f.eks. fiskeri med for mange garn eller fiskeri i forbudt område, vil typisk gå ud over de lovlydige fiskere, som vil få forringede fiskemuligheder på grund det ulovlige fiskeri. Hertil kommer, at der ved ulovligt fiskeri kan ske opfiskning af fiskeyngel, hvis udsætning har været bekostet af fiskeplejemidler. 

 

Niveauet for minimumsbøder har været uændret på 1.000 kr. gennem en længere årrække. Udover bødestraf er det muligt at konfiskere det ved overtrædelsen anvendte redskab eller værdien heraf, ligesom udbyttet ved det ulovlige fiskeri kan konfiskeres.

 

En forhøjelse af bødeniveauet vurderes at være relevant alene på baggrund af den almindelige prisudvikling. Hertil kommer, at de bøder, der idømmes eller vedtages som administrative bødeforelæg, ikke ser ud til at have en særlig præventiv effekt. De mange overtrædelser er til skade for de naturligt forekommende fisk og medfører et vist spild af de ressourcer, der bruges på udsætning af fiskeyngel, hvilket er til skade for fiskemulighederne for det lovlige fiskeri.

 

Dette er baggrunden for, at der med forslaget lægges op til et højere bødeniveau, således at den vejledende minimumsbøde bliver på 2.500 kr. pr. overtrædelse. For at opnå en øget præventiv effekt foreslås tillige indførelse af et ”klippekortsystem”, som betyder, at grove eller gentagne overtrædelser i rekreativt fiskeri, kan medføre inddragelse af retten til at udøve lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år.

 

Det er forventningen, at den forslåede skærpelse af de samlede sanktioner i det rekreative fiskeri vil betyde en nedgang i antallet af overtrædelser.  

 

4.3.2. Kontrol med lystfiskere

Kontrol med overholdelse af fiskeriloven foretages som udgangspunkt af kontrolmyndigheden, som for tiden er Fiskeridirektoratet. Dog kan fødevareministeren godkende fiskeriopsynsmænd til at føre tilsyn med ferskvand, som fiskeriberettigede fiskeriforeninger disponerer over. Lystfiskeri foregår i et vist omfang på arrangerede fisketure, hvor deltagerne bliver sejlet ud til egnede fiskepladser. Det er relativt ressourcekrævende for kontrolmyndigheden at kontrollere, om de ombordværende på sådanne fartøjer er i besiddelse af gyldigt fisketegn.  Med forslaget lægges op til, at førere af fartøjer, der har flere deltagere ombord med henblik på lystfiskeri, får ansvar for at sikre sig, at deltagerne har gyldigt fisketegn, dvs. påse, at de har dokumentation for betalt fisketegn mv. Dette vurderes at være i tråd med, at en fartøjsfører i forvejen har ansvar for overholdelse af andre myndighedskrav, herunder sikkerhedsforskrifter.

 

4.4. Procedure for udstedelse af regler om ændringer i fiskeriregulering

Der udstedes hvert år en omfattende bekendtgørelse om regulering af det erhvervsmæssige fiskeri i Danmark (reguleringsbekendtgørelsen), som er grundlaget for styring og fordeling af den danske kvote.

 

I årets løb vil det af hensyn til kvotestyringen være nødvendigt at fastsætte ændringer i reguleringen, f.eks. stop for et fiskeri. For at opnå den bedst mulige udnyttelse af de danske kvoter er det nødvendigt at kunne iværksætte ændringer i reguleringen med meget kort varsel; i visse tilfælde med mindre end et døgn varsel. Dette er baggrunden for, at der på fiskeriområdet er en særlig adgang til at udstede regler uden offentliggørelse i Lovtidende. Offentliggørelse sker i stedet over Lyngby Radio samt ved meddelelse (såkaldte ”bilag 6 meddelelser”) til fiskeriforeninger efter en særlig procedure, som er fastsat i bilag 6 i reguleringsbekendtgørelsen. 

 

Med ændringen af lovtidendeloven, jf. lov nr. 305 af 19. april 2006, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2008, ophæves muligheden for efter denne lov at fastsætte undtagelse fra lovens krav om, at ikrafttræden af ministerielle bekendtgørelser er knyttet til indførelse i Lovtidende.  Selv om ændring af lovtidendeloven betyder, at Lovtidende bliver elektronisk, og offentliggørelse således kan ske hurtigere end i dag, vurderes der fortsat at være behov for at opretholde den hidtidige procedure for udstedelse af ændringer i fiskerireguleringen ved de såkaldte bilag 6 meddelelser.

 

Dette er baggrunden for, at der i fiskeriloven foreslås hjemmel til at kunne fastsætte regler om stop for fiskeri og ændringer i vilkår for fiskeriets udøvelse uden offentliggørelse i Lovtidende og således, at ministeren fastsætter regler for offentliggørelse. Det er hensigten at opretholde de hidtidige procedurer for offentliggørelse af reglerne over Lyngby Radio og ved direkte meddelelse til fiskeriets organisationer. Der vil også fortsat blive foretaget høring af de relevante parter, oftest telefonisk, før udstedelse af reglerne, samt indlæggelse af reglerne i Retsinformation.

 

4.5. Foranstaltninger under ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger

Den gældende lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under andre ekstraordinære forhold, jf. lov nr. 123 af 31. marts 1952, som ikke har været anvendt, vurderes nu at burde ajourføres og samtidig ophæves og i stedet indarbejdes i fiskeriloven, som er den generelle lov om regulering, kontrol mv. Dette er i overensstemmelse med anbefalinger fra Den nationale Sårbarhedsudredning fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, 2004, om at revidere eksisterende lovgivning med henblik på at undgå utilsigtede sondringer mellem fred, krise og krig.

 

Efter forslaget vil det alene være hensynet til at sikre befolkningens forsyning med fisk og fiskevarer, som vil udgøre grundlaget for, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler og træffe afgørelser, herunder om fravigelse af de i loven fastsatte regler.  Det er ikke nødvendigt at opretholde de særlige kontrolbeføjelser i den gældende lov, idet fiskerilovens kontrolbestemmelser i forvejen sikrer, at der kan føres kontrol med overholdelse af alle lovens regler. Efter forslaget indsættes en erstatningsbestemmelse, som er tilpasset den model, som er fastsat i § 28 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004.  Efter forslaget vil ministeren fortsat have de nødvendige beføjelser til så vidt muligt at sikre befolkningens forsyning med fisk og fiskeprodukter i tilfælde af ulykker, katastrofer, krigshandlinger mv.

 

4.6. Ændring af lovens titel

Lovens titel er i dag ”fiskerilov”, og loven omfatter såvel erhvervsmæssigt fiskeri, rekreativt fiskeri som fiskeopdræt. Da fiskeopdræt i de senere år har fået stigende betydning, svarende til ca. 20 % af bruttoomsætningen i det samlede fiskeri, foreslås, at lovens titel ændres til: ” Lov om fiskeri og fiskeopdræt”.

 

4.7. Mulighed for digital kommunikation

På fiskeriområdet anvendes og accepteres i dag i flere sammenhænge, at oplysninger indsendes elektronisk. Der er dog ikke en generel ret til at indsende ansøgninger, dokumenter og oplysninger elektronisk.

 

Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i fiskeriloven til at fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område. Det betyder, at borgeren kan få mulighed for at vælge at anvende digital kommunikation til fiskerimyndighederne i stedet for sædvanlig skriftlig kommunikation. Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse, at der kan fastsættes regler, hvorefter myndigheder på fiskeriområdet får pligt til at kommunikere digitalt med de borgere, der ønsker det. Det betyder bl.a., at der ved krav om personlig underskrift skal være mulighed for at vælge i stedet at anvende digital signatur.

 

Forslaget er i tråd med Regeringens generelle politik om at afskaffe barrierer for indførelse af digital forvaltning. Ved at indføre en hjemmel til at fastsætte regler om mulighed for digital kommunikation tages et afgørende skridt henimod, at forvaltningen på fiskeriområdet i vidt omfang kan blive digital. Forhindringer i form af skriftlighedskrav i enkelte bekendtgørelser vil da kunne erstattes med, at borgerne får valgfrihed mellem skiftlighed og digital kommunikation.

 

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indeholde hjemmel til at pålægge borgeren, at kommunikation med fiskerimyndighederne alene kan ske ved anvendelse af digital kommunikation. Der vil således alene kunne fastsættes en ret – men ikke en pligt – for borgerne til at kommunikere digitalt med fiskerimyndighederne. Bestemmelsen vil kunne medvirke til at lette de administrative byrder for borgerne.

 

De konkrete muligheder for implementering vil afhænge af det behov, der vil tegne sig, sammenholdt med de økonomiske muligheder for gennemførelse i lyset af, at der vil være betydelige udgifter til tilpasning af fiskerimyndighedernes IT-systemer.

 

4.8. Mulighed for at overdrage alle typer af fiskerirettigheder

Efter fiskeriloven kræver overdragelse af en tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri ministerens godkendelse. Det fremgår endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om betingelser og vilkår for godkendelse af kvoteandele ifølge en tilladelse. I den gældende lov nævnes særligt, at en godkendelse kan knytte sig til tilladelse vedrørende kvoteandele. Denne formulering blev indført med ændringen af fiskeriloven i 2002, jf. lov nr. 369 af 6. juni 2002, i lyset af, at der blev åbnet op for overdragelse af kvoteandele.

 

Efter forslaget vil alle typer af fiskerirettigheder ifølge en tilladelse kunne overdrages. Forslaget er begrundet med, at det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt, at bestemte reguleringsformer, som er betinget af udviklingen i det enkelte fiskeri, skal være afgørende for, om der kan knyttes overdragelighed til en fiskerirettighed. Således er der visse fiskerier, f.eks. muslingefiskeriet, hvor fiskeritilladelser ikke er knyttet til kvoter, bl.a. fordi der på EU- niveau ikke er fastsat kvoter. Endvidere har Fødevareministeriet allerede i flere år på grundlag af EU- regler om indsatsregulering indført mulighed for at overdrage havdage fra et fartøj til et andet.

 

Konkrete godkendelser til overdragelser med tilknyttede betingelser og vilkår vil fortsat skulle udstedes af fiskerimyndighederne i overensstemmelse med regler, der fastsættes for de enkelte fiskerier.

 

 

4.9. Øvrige ændringer

Det foreslås, at interesseorganisationen Dansk Akvakultur indgår som permanent medlem af de to rådgivende udvalg, EU-fiskeriudvalget og Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, hvor organisationen i dag deltager uden at være sikret permanente pladser.

 

Endvidere foreslås, at der bliver udtrykkelig hjemmel til, at kontrolmyndigheden kan kassere fisk, der er fisket ulovligt, f.eks. fordi de ikke opfylder krav til mindstemål. Endelig foreslås, at det i loven præciseres, at der ved ansøgning om etablering af opdrætsanlæg i saltvand kan stilles vilkår om bankgaranti eller forsikring for udgifter ved anlæggets ophør, samt om prøveudtagning på stedet, hvor anlægget er placeret. Efter den gældende lov er det udtrykkeligt angivet, at der kan stilles vilkår i henhold til anden lovgivning, som er fastlagt af vedkommende myndighed, samt om tidsbegrænsning. Med den forslåede bestemmelse vil lovteksten i højere grad end den nuværende mere brede bemyndigelsesbestemmelse afspejle de vilkår, der kan stilles.  

 

De nævnte ændringer har karakter af mindre justeringer og præciseringer og vil stort set ikke medføre ændringer i retstilstanden; dog vil en ansøger om etablering af et opdrætsanlæg få en ny mulighed for at vælge mellem dokumentation af en bankgaranti eller en forsikring som sikkerhed for afholdelse af udgifter ved et anlægs ophør.   

 

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets bestemmelse om mulighed for at anvende digital kommunikation, som bl.a. vil indebære anvendelse af digital signatur, skønnes at kunne medføre betydelige udgifter til tilpasning af IT-systemer. Implementering vil afhænge af de konkrete økonomiske muligheder. Behandling af ansøgninger og indberetninger fra puljefiskerier skønnes at medføre en mindre forøgelse af de administrative udgifter for det offentlige.

 

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Indførelse af mulighed for digital kommunikation med fiskerimyndighederne, mulighed for at overdrage alle typer af fiskerirettigheder, regler om puljefiskeri samt ret til at vælge mellem forsikring og bankgaranti ved ansøgning om etablering af opdrætsanlæg vil medføre positive effekter for fiskerierhvervet.

Lovforslagets bestemmelser om krav til oprettelse og styring mv. af puljefiskeri skønnes at medføre mindre løbende økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Krav til personer eller selskaber, der skal forestå styring af et puljefiskeri samt indberetning om deltagere, forventes at medføre ansøgninger og indberetninger fra skønsmæssigt højst 200, svarende til det forventede antal etablerede puljer. Dette skønnes at medføre byrder for fiskerierhvervet på ca. 600-1000 timer på årsplan. Den foreslåede bestemmelse om, at fartøjsførere skal sikre sig, at deltagere i lystfiskersejlads har gyldigt fisketegn forventes at medføre administrative byder på anslået ca. 400 timer om året ved et anslået årligt deltagerantal på ca. 24.000. 

 

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

 

8. Administrative konsekvenser for borgerne

 

Lovforslaget vil medføre en positiv effekt for borgerne, idet øget mulighed for at overdrage fiskerirettigheder kan give et bedre grundlag for driftsplanlægning. Endvidere vil den foreslåede mulighed for at anvende digital kommunikation kunne medføre administrative lettelser. Endelig vil forslaget om at indføre klare rammer for puljefiskeri kunne medføre en udvikling i dette fiskeri, som vil have driftsøkonomiske fordele.

 

9. Forholdet til EU-retten

På EU- niveau fastlægges en række bestemmelser for udøvelse af det erhvervsmæssige fiskeri, og der tildeles fiskekvoter til de enkelte medlemslande. Forslaget vedrører alene den del af fiskeriforvaltningen, der er underlagt national kompetence, og indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.

 

10. Høring

 

11. Skema over konsekvenserne

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
	Positive konsekvenser/-mindreudgifter	Negative konsekvenser/- merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Ingen.	Mulighed for at anvende digital kommunikation, som bl.a. vil indebære anvendelse af digital signatur, skønnes at kunne medføre betydelige udgifter til tilpasning af IT-systemer. Evt. merudgifter afholdes inden for Fiskeridirektoratets nettobevilling på finansloven.
Administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen.	Behandling af ansøgninger og indberetninger fra puljefiskerier skønnes at ville medføre mindre forøgelse af administrative funktioner.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Indførelse af ret til digital kommunikation med fiskerimyndighederne, mulighed for at overdrage alle typer af fiskerirettigheder, regler om puljefiskeri samt ret til at vælge mellem forsikring og bankgaranti ved ansøgning om etablering af opdrætsanlæg vil medføre positive effekter.	Ansøgninger og indberetninger fra højst ca. 200 puljefiskerier skønnes at medføre byrder for fiskererhvervet pÃ¥ ca. 600-1000 timer Ã¥rligt. Fartøjsførers pligt til at sikre sig, at deltagere i lystfiskersejlads har gyldigt fisketegn, skønnes at medføre administrative byrder pÃ¥ ca. 400 timer Ã¥rligt.Â
Miljømæssige konsekvenser	Ingen.	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	En vis positiv effekt på grund hjemmel til indførelse af ret til digital kommunikation med fiskerimyndighederne.	Ingen
Forholdet til EU-retten	PÃ¥ EU-niveau fastlægges en række bestemmelser for udøvelse af det erhvervsmæssige fiskeri, og der tildeles fiskekvoter til de enkelte medlemslande. Forslaget vedrører alene den del af fiskeriforvaltningen, der er underlagt national kompetence, og indeholder derfor ikke EU- retlige aspekter.Â

 

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1

Den gældende lovs titel er ”fiskerilov”. Den foreslåede ændring til: ”lov om fiskeri og fiskeopdræt” er begrundet med, at loven indeholder en række bestemmelser, der regulerer fiskeopdræt, samt at fiskeropdrætserhvervet i de senere år har fået stigende betydning. Det vurderes hensigtsmæssigt, at lovens titel kommer til at afspejle dette bredere indhold.

 

Til nr. 2

Den gældende fiskerilov indeholder ikke bestemmelser om puljefiskeri. Regler herom har hidtil været fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i de generelle bestemmelser i fiskeriloven om regulering af fiskeriet, jf. kapitel 7 i fiskeriloven.  Indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier, som træder i kraft den 1. januar 2007, betyder, at fiskeri i puljer får større betydning, idet der forventes en udbredt interesse for etablering af nye og større puljefiskerier. En sådan udvikling medfører et behov for at fastsætte klare regler på området, bl.a. om krav til personer og selskaber, der skal forestå styringen samt om ansvaret for, at fiskeriet drives lovligt.

 

Efter den foreslåede definition er puljefiskeri et fiskeri, der udøves i fællesskab mellem flere selvstændige erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber med fartøjer, de er ejer eller medejer af, således at en deltager med sit fartøj kan fiske, medbringe og lande fangstmængder, som er knyttet til en anden deltagers fartøj.

 

Denne definition vurderes at svare indholdsmæssigt til de bekendtgørelser, hvor begrebet hidtil har været anvendt. 

 

Til nr. 3

Dansk Akvakultur, som er en interesseorganisation for opdrættere af fisk, er efter den gældende lov ikke permanent medlem af henholdsvis EU- fiskeriudvalget og Udvalget for Rekreativt fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje.

 

EU- fiskeriudvalget rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om stillingtagen til De Europæiske Fællesskabers fiskeripolitik og om udarbejdelse af regler, der er nødvendige for at gennemføre de i § 10 nævnte EF- retsakter på fiskeriets område. Udvalget for Rekreativt fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje rådgiver fødevareministeren om fastsættelse af regler, der gælder for rekreativt fiskeri og ferskvandsfiskeri samt om fiskepleje.

 

Fødevareministeren har tidligere i medfør af § 9, stk. 3, i fiskeriloven besluttet, at Dansk Akvakultur kan være repræsenteret i de to udvalg, da fiskeopdræt udgør en integreret del af fiskerisektoren og indgår i EF-grundforordningen på lige fod med fiskeri.

 

På denne baggrund og da fiskeopdræt får stadig større betydning, foreslås, at bestemmelserne om de to udvalgs sammensætning ændres, således at Dansk Akvakultur efter loven bliver permanent medlem af EU-fiskeriudvalget og Udvalget for Rekreativt Fiskeri og dermed sidestilles med de øvrige interesseorganisationer, som er repræsenteret i disse udvalg.

 

Til nr. 4

Efter den gældende lovs § 7, stk. 3, tiltrædes Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje med repræsentation fra Dansk Akvakultur ved rådgivning om regler om passageforhold for fisk ved dambrug og andre forhold af betydning for dambrugsdrift.

 

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er begrundet med, at bestemmelsen vil være overflødig, efter at Dansk Akvakultur efter forslaget bliver permanent medlem af Udvalget for Rekreativt Fiskeri, jf. ovenfor Til nr. 3.

 

Til nr. 5

Den foreslåede ændring vedrører puljefiskeri.

 

Som ovenfor nævnt i Til nr. 2, samt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3 og 4.1., forventes iværksættelsen af Ny regulering af visse fiskerier at medføre en øget interesse for at etablere puljefiskeri, dvs. at erhvervsfiskere indsætter deres fartøjer i puljer til at fiske på deres årsmængder sammen med andre fartøjer i puljen.

 

Efter den foreslåede bestemmelse fastsættes udtrykkelig hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om krav til de personer og aktie- og anpartsselskaber, som skal varetage styring af et puljefiskeri. Efter forslaget vil det være et krav, at de pågældende efter loven har tilladelse til at drive erhvervsmæssigt fiskeri. En grundlæggende regel er kravet om, at mindst 2/3 af et aktie- eller anpartsselskab, der driver fiskeri, skal være ejet af personer, der er registreret som erhvervsfiskere. Den foreslåede bestemmelse har bl.a. til formål at sikre, at det grundlæggende princip om erhvervsfiskeres ret til dansk erhvervsfiskeri bevares.

 

Efter det foreslåede stk. 2 kan der ved bekendtgørelse fastsættes undtagelser fra kravet om, at kun erhvervsfiskere og erhvervsfiskerselskaber kan varetage styring af et puljefiskeri, i det omfang der alene udføres opgaver med administration og opfølgning af et puljefiskeri, herunder regnskabsmæssige funktioner. Dette vil bl.a. betyde, at revisorer, konsulenter m.fl. kan indgå i en del af styringen af et puljefiskeri, som vedrører de nævnte administrative funktioner, og som derfor ikke har berøring med styring og planlægning af selve fiskeriet.

 

Til nr. 6

Det er i dag muligt for fødevareministeren at fastsætte regler om ændrede vilkår for fiskeriets udøvelse, herunder om stop for et fiskeri, uden at sådanne meddelelser skal indføres i Lovtidende. Reglerne, som i det daglige betegnes ”Bilag 6 meddelelser”, da de fastsættes i henhold til bilag 6 i den årlige bekendtgørelse om regulering af fiskeriet, offentliggøres over Lyngby Radio samt ved direkte meddelelse til fiskeriforeninger m.fl. Denne procedure for regeludstedelse er et vigtigt element i fiskerimyndighedernes styring af de til rådighed værende fiskekvoter, idet den gør det muligt at iværksætte ændringer i fiskerireguleringen med meget kort varsel, når udviklingen i fiskeriet sammenholdt med kvoteudnyttelsen gør det nødvendigt. Proceduren for offentliggørelse sikrer, at alle berørte i fiskerierhvervet kan få kendskab til de ændrede regler, før de træder i kraft, og indrette fiskeriet derefter.

 

Proceduren for udstedelse af visse regler på fiskeriområdet uden indførelse i Lovtidende har hjemmel i anordning nr. 93 af 8. februar 2000 om, at visse generelle forbud og påbud inden for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område ikke indføres i Lovtidende. Anordningen har hjemmel i en undtagelsesbestemmelse i lovtidendeloven, jf. § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991 af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende. Der udstedes årligt ca. 50 Bilag 6 meddelelser. Meddelelserne optages som andre generelle regler i Retsinformation og offentliggøres tillige på Fødevareministeriets hjemmeside.

 

Da den nævnte undtagelsesbestemmelse i lovtidendeloven vil blive ophævet, når ændring af lovtidendeloven, jf. lov nr. 305 af 19. april 2006, træder i kraft, formentlig den 1. januar 2008, foreslås, at der indsættes den fornødne hjemmel i fiskeriloven til, at ministeren fortsat kan fastsætte ændringer af fiskerireguleringen, uden at det for ikrafttræden er et krav, at reglerne indføres i Lovtidende.

 

Af hensyn til styringen af den danske fiskekvote vil der fortsat være behov for en effektiv løbende fiskeriregulering, f.eks. ved iværksættelse af fiskestop med mindre end et døgns varsel. Dette gælder, selv om der med indførelse af Ny regulering af visse fiskerier fra den 1. januar 2007 forventes at blive behov for færre årlige ændringer af fiskerireguleringen end de nuværende ca. 50. Selv om ændring af lovtidendeloven med indførelse af elektronisk Lovtidende betyder en forenklet og hurtigere procedure i forbindelse med offentliggørelse af bekendtgørelser mv., vil den samlede procedure i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser i traditionel form normalt være længere end den meget korte frist, som er nødvendig for at foretage en løbende fiskeriregulering af hensyn til en effektiv kvotestyring.  

 

 

Til nr. 7

Det foreslås, at der i § 36, stk. 1, indsættes en udtrykkelig bemyndigelse til, at fødevareministeren kan fastsætte særlige betingelser for at udstede tilladelse til fiskeri, som udøves som puljefiskeri. Baggrunden er, at puljefiskeri som følge af indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier fremover forventes at få meget større betydning, idet der allerede nu kan konstateres en øget interesse for at etablere flere og større puljefiskerier. Denne udvikling vurderes at gøre det nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel til at udstede regler til sikring af gennemsigtighed, ansvar og kontrol samt til sikring af, at der ved puljefiskeri ikke kan ske omgåelse af regler i fiskerilovgivningen. Det er hensigten, at der i denne forbindelse bl.a. kan fastsættes regler om det maksimale antal deltagere i et puljefiskeri og om varigheden af et puljefiskeri.

Blandt andet af hensyn til fiskerimyndighedernes kontakt til og kontrol med fiskeri i en pulje vurderes det at være nødvendigt at fastsætte visse regler for styring mv. Puljestyring kan f.eks. bestå i at beslutte, hvor og hvornår et fiskeri skal udøves og med hvilke fartøjer og fartøjsførere. Det er hensigten at fastsætte regler om, at der skal udpeges en eller flere ansvarlige for styringen af fiskeriet (puljebestyrer) med opgaver såvel internt i forhold til de deltagende fartøjsejere som eksternt i forhold til fiskerimyndighederne.

 

Herudover foreslås mindre ændringer i den sproglige udformning af § 36, stk. 1, som ikke har indholdsmæssig betydning, men alene tilsigter modernisering og præcisering.

 

 

Til nr. 8

Med den foreslåede bestemmelse præciseres, at alle deltagere i et puljefiskeri er ansvarlige for lovligheden af det fiskeri, der udøves med fartøjer i den pågældende pulje.

 

Det betyder f.eks., at en erhvervsfisker, som med sit fartøj er tilknyttet puljen, også bliver ansvarlig for et ulovligt fiskeri, som konkret foretages med et andet fartøj i puljen, og som den pågældende derfor ikke har været direkte personligt og fysisk involveret i. Dette kan i visse tilfælde have karakter af en form for objektivt ansvar. Bestemmelsen vurderes at være nødvendig for at undgå spekulation i, at overtrædelse af reglerne for fiskeriets udøvelse kunne medføre mere begrænsede konsekvenser alene på baggrund af, at de foregår i forbindelse med puljefiskeri.

 

Den forslåede bestemmelse betyder, at en deltager i et puljefiskeri og den, der varetager styringen af et puljefiskeri, kan ifalde ansvar i form af administrative sanktioner som følge af et ulovligt fiskeri, selv om den pågældende ikke selv har deltaget i det ulovlige fiskeri. Efter den foreslåede bestemmelse er den, der alene varetager administrative opgaver og opfølgning på et puljefiskeri, ikke omfattet af det særlige ansvar.

 

Med hensyn til det strafferetlige ansvar henvises til bemærkningerne under Til nr. 22.

 

Til nr. 9

Efter den gældende lov kan fødevareministeren fastsætte regler om betingelser og vilkår for godkendelse af overdragelse af kvoteandele ifølge en tilladelse. Denne formulering blev indført ved lov nr. 369 af 6. juni 2002, jf. L 143, Folketinget 2001- 02. Herudover blev der ved lov nr. 406 af 1. juni 2005, jf. L 124, Folketinget 2004 -05, i 2005 indført mulighed for at overdrage rettigheder ifølge en tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, jf. § 67 i fiskeriloven.

 

Efter forslaget vil fødevareministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelser og vilkår for godkendelse af overdragelse af alle typer af fiskerirettigheder ifølge en tilladelse. Forslaget er begrundet med, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt, at bestemte reguleringsformer, som er betinget af udviklingen i det enkelte fiskeri, skal være afgørende for, om der kan knyttes overdragelighed til en fiskerirettighed. Der er desuden visse fiskerier, hvor der gives tilladelser til fiskeri, der ikke er reguleret ved kvoter, bl.a. fordi der ikke på EU-niveau er fastsat kvoter. Dette gælder f.eks. muslingefiskeriet. Visse fiskerier reguleres i forhold til indsatsen, dvs. havdage mv. For tilladelse til at anvende et bestemt antal havdage har Fødevareministeriet allerede med direkte hjemmel i EU-regelsættet tilladt overførsel mellem fartøjer.

 

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse kan ministeren tilbagekalde en tilladelse, herunder en rettighed til kvoteandele, der er overdragelig, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de i tilladelsen foreskrevne vilkår.

 

Den foreslåede ændring vil medføre flere justeringer og ændringer i relation til muligheden for at tilbagekalde en tilladelse.

 

a) Efter forslaget vil der - udover ved grov eller gentagen overtrædelse af de i tilladelsen foreskrevne vilkår - være adgang til at tilbagekalde en tilladelse ved grov eller gentagen overtrædelse af loven, de i § 10, stk. 1, nævnte retsakter, samt regler fastsat i medfør af loven eller i medfør af de nævnte retsakter. Den foreslåede ændring vil ikke umiddelbart medføre en ændring i den gældende retstilstand, men vil gøre det muligt at tilbagekalde en tilladelse, selv om det ikke i tilladelsens vilkår udtrykkeligt er præciseret, at fiskerilovgivningen skal overholdes.

 

 b) Det foreslås, at det bliver muligt at tilbagekalde en tilladelse i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af vilkår, som er fastsat i forbindelse med en godkendelse af overdragelse i medfør af § 37, stk. 1. Overtrædelse af sådanne vilkår vil normalt betyde, at muligheden for at overdrage en fiskerirettighed bortfalder, men herudover kan der være behov for at tilbagekalde fiskerirettigheden i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse.

 

c) Det foreslås, at tilladelse til at udøve fiskeri i puljer nu udtrykkeligt bliver omfattet af adgangen til at tilbagekalde fiskeritilladelser i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af fiskerilovgivningen og af de for tilladelsen fastsatte betingelser og vilkår. Dette skal ses i sammenhæng med, at puljefiskeri i øvrigt foreslås reguleret efter loven. Desuden henvises til det følgende ændringspunkt med forslag til de nærmere konsekvenser af tilbagekaldelse af tilladelser ved overtrædelser for så vidt angår puljefiskeri.

 

Administrativ tilbagekaldelse af en fiskeritilladelse er en effektiv sanktionsform, som kan iværksættes umiddelbart i forbindelse med overtrædelsen, og hvormed der i forvejen er gode erfaringer, bl.a. inden for industrifiskeriet. 

 

Efter lovens § 37, stk. 5, (ændres med forslaget til stk. 6) er der mulighed for at få prøvet lovligheden af en afgørelse om tilbagekaldelse, idet der er adgang til at forlange afgørelsen indbragt for domstolene. I tilfælde af tilbagekaldelse af en fiskeritilladelse vil den pågældende blive informeret herom. Ønskes en afgørelse indbragt for domstolene, vil Fødevareministeriet sørge for anlæggelse af en civil retssag, som normalt vil foregå ved landsretten. For at undgå to parallelle klagesystemer, er der i dag ikke mulighed for administrativ klage over denne type afgørelser, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 659 af 9. juli 2005 om Fiskeridirektoratets opgaver og beføjelser. Disse bestemmelser forventes opretholdt.

 

Til nr. 11

Der foreslås indsat særlige bestemmelser i nye stykker 3 og 4 om konsekvenser af administrativ tilbagekaldelse af tilladelse til puljefiskeri som følge af grov eller gentagen overtrædelse af regler eller vilkår for fiskeriet. Særlige bestemmelser vurderes at være nødvendige for at sikre, at tilbagekaldelse af tilladelse til puljefiskeri medfører en lige så følelig sanktion og med samme præventive effekt for den enkelte deltager, som hvis overtrædelsen var begået individuelt. 

 

Til § 37, stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse medfører tilbagekaldelse af en tilladelse til puljefiskeri, at samtlige deltagere i det pågældende puljefiskeri i tilbagekaldelsesperioden vil være udelukket fra at fiske på de af puljen omfattede fiskerirettigheder, samt at disse fiskerirettigheder ikke kan overdrages. Dette vil sikre, at grove eller gentagne overtrædelser i et puljefiskeri udelukker de pågældende fra alt puljefiskeri i tilbagekaldelsesperioden. Endvidere sikres, at de pågældende ikke kan omgå virkningen af en tilbagekaldelse ved at overdrage fiskerirettighederne.

 

Til § 37, stk. 4

Efter den foreslåede bestemmelse kan det i forbindelse med administrativ tilbagekaldelse af tilladelse til puljefiskeri besluttes, at samtlige deltagende fartøjer udelukkes fra at indgå i et puljefiskeri i det følgende år. Det er hensigten at benytte denne mulighed i tilfælde, hvor det vurderes at være nødvendigt for at opnå reel præventiv effekt eller en tilstrækkelig følelig sanktion på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, f.eks. fiskemulighederne i tilbagekaldelsesperioden eller overtrædelsens grovhed. 

 

Efter forslaget kan det tillige fastsættes, at fiskerirettigheder, som i det følgende år efter tilbagekaldelsen eller overtrædelsen tildeles et fartøj, som har deltaget i det pågældende ulovlige puljefiskeri, ikke kan overdrages til andre fartøjer. Formålet hermed er at forhindre omgåelse af forbuddet mod at fiske i pulje med fartøjet i det følgende år. 

 

Administrativ tilbagekaldelse af tilladelse til puljefiskeri følger de almindelige procedurer for administrativ tilbagekaldelse af rettigheder efter fiskeriloven. Det betyder, at administrativ tilbagekaldelse kun vil ske, hvis de faktiske omstændigheder i sagen er rimeligt klare, og der ikke er tvivl med hensyn til, hvilke regler og vilkår, der er overtrådt. Alternativet til administrativ tilbagekaldelse er, at overtrædelsessagen i stedet sendes til politiet med påtalebegæring med henblik på straffesag. Der er dog også mulighed for, at der udover administrativ tilbagekaldelse af fiskeritilladelse kan rejses straffesag med påstand om bøde og konfiskation af udbyttet ved det ulovlige fiskeri og evt. tillige af det ved overtrædelsen anvendte redskab.

 

Til nr. 12

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser i henvisninger til andre bestemmelser som følge af de foreslåede ændringer i pkt. 11.

 

Til nr. 13

Ifølge § 58 i fiskeriloven er der pligt til at medbringe bevis for betalt lystfiskertegn og fritidsfiskertegn samt legitimation under fiskeri. Det fremgår endvidere, at beviset for betaling er personligt og ikke må overdrages til andre.

 

Efter den foreslåede bestemmelse vil der være pligt til, at føreren af et fartøj, hvor lystfiskeri udøves under sejlads med flere deltagere, skal sikre sig, at deltagerne er i besiddelse af gyldigt fisketegn samt legitimation, således at fisketegnet er i overensstemmelse med legitimationen.

 

Det er vigtigt, at alle, der udøver lystfiskeri, betaler lovpligtigt fisketegn, ikke mindst da provenuet herfra anvendes til fiskepleje, dvs. udsætning af fisk, samt til administration af fisketegnsordningen. Når der organiseres ture med lystfiskere, f.eks. i Øresund, forekommer det rimeligt, at føreren af fartøjet har et ansvar for, at lystfiskeriet udøves lovligt. 

 

Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis en fører af et fartøj med lystfiskere ikke sørger for at sikre sig, at deltagerne har bevis for betalt fisketegn samt legitimation, der viser, at der er overensstemmelse med beviset for betalt fisketegn, vil den pågældende kunne straffes med bøde, jf. § 1, nr. 21, i forslaget.

 

Til nr. 14

Efter forslaget lægges der op til, at der indføres en form for klippekort og vejledende satser for skærpede bøder i det rekreative fiskeri. Baggrunden er de relativt mange og i visse tilfælde grovere overtrædelser i dette fiskeri, som har negative konsekvenser for det rekreative fiskeri generelt. Således medfører ulovligt fiskeri typisk, at de lovlydige lyst- og fritidsfiskere får forringede fiskemuligheder, hvortil kommer, at de fisk, der udsættes for fiskeplejemidler for at bevare bestandene, uberettiget kan blive opfisket. Endvidere betyder ulovligt fiskeri med f.eks. for mange garn, at overtræderen uberettiget bevæger sig ind på erhvervsfiskernes domæne.

 

Der udstedes årligt ca. 300.000 lyst- og fritidsfiskertegn. Det vil således ikke være muligt at foretage kontrol af hver enkelt lystfisker eller fritidsfisker særlig ofte. De faktiske kontrolmuligheder er påvirket af, at fiskeriet foregår på alle tidspunkter og over spredte områder. Hertil kommer, at garn- og rusefiskeri foregår på en måde, så fiskeren kun er til stede ved redskabet i kort tid. Disse omstændigheder påvirker mulighederne for at gennemføre en rimelig tæt kontrol, men understreger samtidig behovet for, at der af præventive grunde iværksættes en følelig sanktion, når der ved kontrol afdækkes ulovligheder.

 

Det foreslås, at fødevareministeren får mulighed for at forbyde en person at udøve lyst- og fritidsfiskeri i op til 1 år fra overtrædelsestidspunktet, hvis den pågældende  har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for udøvelse af fiskeriet. Ifølge forslaget skal dette gælde, uanset om den pågældende måtte være i besiddelse af gyldigt fisketegn. Efter forslaget vil et evt. gyldigt fisketegn i en sådan situation ikke kunne refunderes. Det foreslås endvidere, at overtrædelse af et meddelt fiskeforbud skal kunne straffes med bøde, jf. nedenfor ad ændringspunkt 21.

 

Det er forventningen, at forslaget, sammenholdt med forslaget om vejledende skærpede bødesatser, som er nærmere beskrevet i Til nr. 21, vil få en præventiv effekt og således medføre en nedgang i antallet af overtrædelser, herunder grove overtrædelser i det rekreative fiskeri.

 

Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse kan der stilles en række vilkår i forbindelse med meddelelse af opdrætstilladelse. Med lovforslaget tilsigtes en nærmere angivelse af en række centrale vilkår, der kan stilles, herunder krav om dokumentation for gyldig bankgaranti eller forsikring til sikkerhed for dækning af udgifter ved anlæggets ophør. Den foreslåede bestemmelse betyder, at der i forbindelse med vilkår for opdrætstilladelser kan indføres valgfrihed mellem bankgaranti og forsikring, således at den mest fordelagtige kan vælges. Endvidere præciseres, at der kan stilles vilkår om prøveudtagning, hvilket f.eks. kan være relevant, hvis der er behov for at få nøjagtige oplysninger om havbunden på det sted, hvor opdrætsanlægget er placeret.

Den eneste ændring i forhold til den gældende retstilstand er således, at der indføres valgfrihed mellem at stille bankgaranti og tegne forsikring til dækning af udgifter ved anlæggets ophør. Af hensyn til skibsfart, fiskeri, mv. vil det i en ophørssituation være nødvendigt at fjerne anlæggets fysiske indretning som f.eks. bure.

 

Til nr. 16

Forslaget tilsigter at skabe mulighed for, at der pÃ¥ linje med fondene pÃ¥ landbrugsomrÃ¥det kan overføres særlige midler til produktionsafgiftsfonde pÃ¥ fiskeriomrÃ¥det udover de egentlige produktionsafgifter. De særlige midler kan f.eks. være offentlige tilskud, bidrag fra private, herunder fonde og virksomheder. For fondene pÃ¥ landbrugsomrÃ¥det blev hjemlen til at modtage særlige midler indsat ved en ændring af bemyndigelsesloven i 1999 (L 349/99). Fondene pÃ¥ landbrugsomrÃ¥det kunne herefter med fødevareministerens tilladelse modtage andre indtægter end promillemidler og produktionsafgifter, eksempelvis CO₂-midler og tilskud til særlige formÃ¥l.

 

Fiskeafgiftsfonden er p.t. den eneste produktionsafgiftsfond på fiskeriområdet. Fonden har siden 2005 anvendt de opkrævede produktionsafgiftsmidler til forskellige aktiviteter under formålet Uddannelse. Fonden budgetterede i 2005 med 5,70 mio. kr. til dette formål og i 2006 med 5,27 mio. kr. Med forslaget bliver det muligt for fonden i videre omfang at tilgodese særlige projekter inden for fondenes lovlige formål til gavn for fiskerierhvervet.

 

I det omfang der indgår private midler i produktionsafgiftsfondene, får disse midler karakter af offentlige midler. Dette indebærer, at de bliver underlagt de samme regler som de opkrævede produktionsafgifter i relation til anvendelse, revision og tilsyn.

Hjemmelsbestemmelsen, der foreslås indsat som nyt stk. 4, svarer tekstmæssigt til den tilsvarende bestemmelse i bemyndigelseslovens § 6, stk. 5.

 

Til nr. 17

Efter lovforslaget får ministeren mulighed for at delegere beføjelser efter regler om fordeling af disponible fangstmængder til producent- og brancheorganisationer eller sammenslutninger heraf.

 

Det er hensigten at benytte denne delegationsmulighed i forbindelse med etablering af bytteordning for kvoter, som kan etableres efter indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier, som træder i kraft den 1. januar 2007.

 

En bytteordning indebærer, at fiskerne inden for det enkelte kvoteår kan bytte fangstmængder mellem fartøjerne. Bytteordningen gennemføres efter faste bytteforhold mellem de forskellige fiskearter og uden direkte kontakt mellem modtager og overdrager.

 

Det anses for mest hensigtsmæssigt, at administrationen af bytteordningen kan forestås af en producent- eller brancheorganisation med tilknytning til fiskerierhvervet. I forbindelse med delegation vil der blive stillet krav om overholdelse af alle relevante regler i forvaltningslovgivningen, herunder regler om tavshedspligt. Der vil endvidere blive fastsat regler om adgang til at klage over afgørelser, der træffes af den pågældende branche – eller producentorganisation, således at 2- instansprincippet ikke fraviges, men klageadgang til en 3. instans afskæres. Efter forslaget vil fødevareministeren udøve sin tilsynspligt efter almindelige forvaltningsretlige regler samt bevare sin instruktionsbeføjelse og muligheden for at ændre en afgørelse, uden at der foreligger klage.

 

 

Til nr. 18

Forslaget er et led i at opnå en større grad af digital forvaltning, som vil være til nytte for borgerne såvel som for den offentlige forvaltning.

Efter forslaget vil fødevareministeren ved bekendtgørelse kunne fastsætte, at det skal være muligt for borgerne at anvende digital kommunikation i tilfælde, hvor der afgives skriftlig indberetning mv.  Dette indebærer også, at forvaltningen skal være indrettet til at kunne modtage det skriftlige materiale digitalt, herunder anvende digital signatur. Det vil fortsat være valgfrit, om borgerne ønsker at benytte sig af denne mulighed for at indsende skriftligt materiale ved e-mail mv.

 

Endvidere indebærer forslaget, at fødevareministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte, at der ved forvaltningen af regler inden for lovens område kan anvendes digital kommunikation.

 

Bemyndigelsen vil ikke give hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der udelukker andre kommunikationsformer end digital kommunikation, f.eks. ved at fastsætte, at kommunikationen alene kan ske ved brug af digital kommunikation. Det forudsættes, at de almindelige krav om samtykke ved digital kommunikation iagttages. Som udgangspunkt vil der være ret til at kommunikere digitalt, men ikke en pligt til at kommunikere på denne måde.

 

Det er hensigten at indsætte bestemmelser om mulighed for digital kommunikation i relevante fremtidige bekendtgørelser  i det omfang nødvendige tilpasninger i myndighedernes IT-systemer økonomisk og teknisk kan gennemføres. Der vil herunder kunne fastsættes bestemmelser om, at myndigheder på fiskeriområdet kan anvende digital forvaltning med henblik på at imødekomme borgernes behov for at kunne modtage svar, afgørelser mv. digitalt.  

 

Til nr. 19

Den gældende lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold, jf. lov nr. 123 af 31. marts 1952, indeholder bemyndigelse til ministeren om at kunne iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre befolkningens forsyning med danske fisk og fiskeprodukter mv.

 

Efter forslaget ophæves denne lov nu ophæves og indarbejdes i stedet en ny bestemmelse i fiskeriloven, idet der foreslås en ajourføring af indholdet og en tilpasning til anden relevant lovgivning i overensstemmelse med anbefalinger fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen.

 

Betegnelsen for de omstændigheder, der skal betinge anvendelse af bestemmelsen, foreslås efter anbefaling fra Beredskabsstyrelsen ændret til: ”Ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger og andre ekstraordinære forhold”.

 

Efter forslaget kan fødevareministeren i tilfælde af ekstraordinære forhold udstede regler og træffe afgørelser samt fravige lovens bestemmelser med henblik på at sikre befolkningens forsyning med fisk og fiskeprodukter.

 

Det foreslås, at Udvalget for Erhvervsfiskeri, som normalt rådgiver fødevareministeren om udstedelse af regler om regulering af fiskeriet, også får en rådgivende rolle i denne forbindelse, samt at udvalget suppleres med en repræsentant for forsvarsministeren med henblik på at sikre fornøden koordination til det civile beredskab mv.

 

Den gældende lovs bestemmelse om, at fødevareministeren kan iværksætte foranstaltninger om fangsternes behandling, tilvirkning og distribution foreslås at udgå, idet disse aktiviteter nu er omfattet af fødevareloven under ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender.

 

De foreslåede bestemmelser om erstatning i stk. 3 - 5 er parallelle med tilsvarende bestemmelser i § 28 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004. Det vurderes hensigtsmæssigt, at borgere og virksomheder får mulighed for at opnå erstatning for tab som følge af reguleringer eller afgørelser i medfør af bestemmelsen, medmindre omkostningerne kan dækkes ved indkalkulering i vedkommende vares pris. Den foreslåede procedure for fastsættelse af erstatningen, således at ministeren fastsætter erstatningen i mangel af mindelig overenskomst, er også i overensstemmelse med § 28 i beredskabsloven.

 

Til nr. 20

Efter lovens § 121, stk. 1, er omsætning mv. ikke tilladt af fisk, der er fanget ulovligt, eller af fangst, der ikke opfylder krav til fangstens sammensætning, f.eks. fisk, der ikke opfylder mindstemål, eller fisk, der er fanget i strid med et fiskestop.

 

Efter § 122, stk. 1 og 2, kan den, der omsætter mv. fisk, frigøre sig for ansvar ved at underrette kontrolmyndigheden straks i forbindelse med modtagelse af ulovligt fanget fisk mv. Kontrolmyndigheden kan herefter beslutte, om der kan gives samtykke til, at fisken omsættes mv.

 

Hvis det besluttes, at et parti fisk ikke må omsættes, vil den eneste mulighed normalt være, at fisken kasseres. Det forekommer dog meget sjældent, at kontrolmyndigheden fra en modtager af fisk får underretning om eksistensen af et parti ulovligt fanget fisk. Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse om kassation af fisk vil derfor normalt være tilfælde, hvor kontrolmyndigheden selv opdager et parti ulovligt fanget fisk, f.eks. fisk, der ikke opfylder mindstemål.

 

Den foreslåede bestemmelse giver en udtrykkelig hjemmel til at kassere ulovligt fanget fisk samt fangst, der ikke opfylder krav til fangstens sammensætning. Da sådan fisk som udgangspunkt ikke må indgå i omsætningen, vil der ikke være tale om et økonomisk indgreb over for ejeren af fisken. Alternativet til kassation kan være, at kontrolmyndigheden ud fra en konkret vurdering tillader, at et parti fisk kan indgå i omsætningen. I en sådan situation vil værdien af det ulovligt fangede parti fisk kunne konfiskeres i forbindelse med en straffesag om det ulovlige fiskeri.

 

Sager, hvor der træffes administrativ beslutning om kassation af ulovligt fanget fisk, forudsættes at blive fremsendt til politiet med påtalebegæring. En administrativ klageadgang vurderes derfor ikke at være relevant, idet en domfældelse for ulovligt fiskeri vil betyde, at kassationen har været korrekt, medens en frifindelse vil betyde, at der muligvis kan foreligge erstatningspligt for det offentlige.

 

Til nr. 21

Efter forslaget vil udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri (rekreativt fiskeri) i strid med en afgørelse om, at fiskeriet ikke må udøves i en nærmere fastsat periode på grund af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for dette fiskeri kunne sanktioneres med bøde. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor Til nr. 14.

 

Adgangen til at udelukke en person fra at udøve rekreativt fiskeri i en periode på grund af grov eller gentagen overtrædelse foreslås suppleret med en generel skærpelse af det eksisterende bødeniveau. Dette vurderes nødvendigt for at opnå en reel præventiv effekt af sanktioner ved overtrædelser i det rekreative fiskeri og må ses på baggrund af, at minimumsbøden for typiske overtrædelser i det rekreative fiskeri gennem mange år som udgangspunkt har været 1.000 kr.

 

Bødeniveauet ved overtrædelser er ifølge retspraksis normalt på 1.000 kr., dog nedsættes bøden til det halve for pensionister m.fl. I særligt grove tilfælde har der været idømt en samlet bøde på op til godt 10.000 kr.

Fødevareministeriet, Fiskeridirektoratet, udsteder pt. administrative bødeforelæg på op til 1.000 kr. I 2005 udstedte Fiskeridirektoratet 126 administrative bøder. 24 overtrædelsessager blev sendt til politiet. Herudover blev afdækket 327 overtrædelser, hvor overtræderen var ukendt. 

 

Der er som nævnt afsagt enkelte domme med højere bødestraffe, hvor der har foreligget helt ekstraordinære grove forhold, bl.a. flere tilfælde af tyveri af fisk i kombination med flere tilfælde af fiskeri i fredningsbælte. Bødeniveauet vurderes dog generelt at være for lavt i forhold til de mange overtrædelser, som medvirker til at ødelægge fiskeriet for andre rekreative fiskere og for erhvervsfiskere samtidig med, at der fiskes uretmæssigt på fiskeyngel, der er sat ud for offentlige midler.

 

Udover bødestraf vil sanktionen normalt også bestå i konfiskation af det ulovligt anvendte redskab og af den ulovlige fangst eller værdien heraf efter reglerne i straffelovens §§ 75 og 76.

 

Baggrunden for forslaget om at indføre vejledende bødesatser, som er på et højere niveau end det nuværende, er det relativt store antal overtrædelser i det rekreative fiskeri, som holder sig stort set uændret fra år til år. Hertil kommer, at der i de senere år forekommer at være en stigning i de mere grove overtrædelser, f.eks. ved fiskeri med langt flere garn end tilladt, ligesom forekomsten af de mere almindelige overtrædelser synes upåvirket af de idømte eller administrativt udstedte bøder. Det ulovlige fiskeri generer især de øvrige fritids- og lystfiskere, som følger reglerne, og desuden underminerer overtrædelserne de hensyn, som regelsættet varetager.

 

På fritids- og lystfiskeriområdet findes en lang række regler om krav til og antal af tilladte redskaber, fredningstider, forbudte fangstområder mv.

 

Det ulovlige fiskeri består f.eks. i, at der fiskes med for mange redskaber, hvilket medfører for stort fiskeri af fiskebestande, som man netop søger at bevare ved gentagne udsætninger af fisk, bekostet af fiskeplejemidler (indtægter ved fisketegn).

 

Ulovligt fiskeri med for mange garn vurderes i et vist omfang at sigte mod at afhænde fangsten, idet fiskeri med flere end de lovlige tre garn normalt vil resultere i fangst, som overstiger mængder til eget forbrug. Efter fiskeriloven er det ikke tilladt at afhænde fangst ved rekreativt fiskeri. Herved bevæger ulovligt rekreativt fiskeriet sig over på erhvervsfiskernes domæne.

 

En betydelig del af overtrædelserne foregår således, at overtræderens identitet normalt ikke kan opdages, idet de ulovlige redskaber/ulovligt placerede redskaber ikke er mærket efter reglerne. At opdage overtræderens identitet kræver meget intens overvågning, hvor overtræderen overraskes på fersk gerning i forbindelse med røgtning, optagning eller lignende af redskabet. 

 

Samlet er det vurderingen, at en effektiv nedbringelse af ulovlighederne ikke kan ske med det nuværende sanktionssystem.

 

Det foreslås, at der på området sker en skærpelse af bødeniveauet i overensstemmelse med de nedenfor angivne vejledende bødesatser, således at minimumsbøden hæves til 2.500 kr. pr. overtrædelse. I oversigten er desuden anført muligheden for administrativt at udelukke en overtræder fra rekreativt fiskeri i en periode på op til 1 år. De anførte overtrædelsestyper er de mest almindelige, men der er ikke tale om en udtømmende oversigt.

 

 

 

Overtrædelsestype	Ét klip (advarsel), ved overtrædelse første gang i 2 år, forbud mod fiskeri i 1 år ved mere end én overtrædelse i 2 år	Forbud mod fiskeri i 1 år ved førstegangsovertrædelse, hvis overtrædelsen er grov	Bøde
Lystfiskeri i fredningsbælte	+		2.500 kr.
Fritidsfiskeri i fredningsbælte		+	2.500 kr.
Fritidsfiskeri inden for 100 m fra kystlinje		+	Mindst 2.500 kr.
Trollingfiskeri inden for 100 m fra kystlinje		+	Mindst 2.500 kr.
Fritidsfiskeri med 4 – 10 garn	+		Mindst 2.500 kr.
Fritidsfiskeri med mere end 10 garn		+	Mindst 2.500 kr.
Anvendelse af ulovlige garn, for lange garn mv.		+	Mindst 2.500 kr.
Fiskeri i forbudt/lukket område		+	Mindst 2.500 kr.
Fangst af undermåls – eller fredede fisk		+	Mindst 2.500 kr.
Fiskeri i fredningstid eller i forbudt tidsrum (nat, weekend)		+	Mindst 2.500 kr.
Manglende mærkning/ afmærkning af redskab (2 rubrikker)		+	Mindst 2.500 kr.
Ulovlig omsætning af fangst		+	Mindst 2.500 kr.
Ved flere samtidige overtrædelser, der medfører tilbagekaldelse		+	2.500 kr. pr overtrædelse
Overtrædelse af forbud mod fiskeri i 1 år			10.000 kr.

 

Den sædvanlige praksis for lavere bødeudmåling til pensionister m.fl., som normalt er ½ af den normale bøde, forudsættes opretholdt.

 

Til nr. 22

Den foreslåede bestemmelse betyder, at ulovligt fiskeri, som er foregået med et eller flere fartøjer, som er omfattet af et puljefiskeri, kan medføre, at den pågældende pulje, dvs. sammenslutningen af de fartøjer og ejere af fartøjer, som indgår i det pågældende puljefiskeri, pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5 om strafansvar for juridiske personer.

 

Efter forslaget vil en bøde derfor i praksis kunne blive fordelt på alle deltagere i et puljefiskeri, uanset om de personligt - eller deres fartøjer - har deltaget i det ulovlige fiskeri. Herudover vil der efter de almindelige strafferetlige regler være mulighed for at idømme bøde til den konkrete person, der har udøvet det ulovlige fiskeri.

 

Det foreslås endvidere, at den pågældende pulje skal kunne straffes med en forhøjet bøde. Det forudsættes, at der ved bødeudmålingen tages hensyn til størrelsen og økonomien i det pågældende puljefiskeri. Hensigten er, at en bødestraf for overtrædelser i et puljefiskeri fastsættes på et niveau, som sikrer, at bøden kan blive tilstrækkelig følelig og dermed få en præventiv effekt.

 

 

Til § 2

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. januar 2007, hvor også den nye ordning med Ny Regulering af visse fiskerier træder i kraft. Der er herved lagt vægt på, at det bør være muligt at anvende bestemmelserne om puljefiskeri og delegation til private, som har sammenhæng med Ny Regulering af visse fiskerier, straks ved denne ordnings ikrafttræden.