Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug                                                          Den 17. juli 2006
og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Europaudvalg stillet den 16. juni 2006 vedrørende. Rådsmøde nr. 2739 (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard


Folketinget - Europaudvalget

København, den 17. juli 2006

Sagsnr.:  FVM 366

 

 

 

 

Folketingets Europaudvalg har den 16. juni 2006 mundtligt udbedt sig en besvarelse af følgende spørgsmål vedr. Rådsmøde nr. 2739 (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006:

 

Spørgsmål:

 

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for, at permanent udtagne fiskefartøjer med offentlig støtte under ophugningsordningen vil kunne overgå til andre formål fx møntet på bevarelse af kulturarven.

 

Svar:

 

Det følger af EU’s bestemmelser vedrørende både det nuværende Finansieringsinstrument for Udvikling af Fiskerisektoren (FIUF) og den nye Fiskerifond (EFF), at fiskefartøjer permanent kan udtages af fiskeriet med ophørsstøtte med henblik på fysisk ophugning eller med henblik på at genanvende fartøjet til andre formål end fiskeri. Der er således muligheder for fysisk at bevare fartøjer, som har modtaget ophørsstøtte. De nærmere retningslinjer fastsættes af medlemslandene i forbindelse med udformning af de nationale programmer.

 

Denne mulighed er udmøntet i en aftale med Skibsbevaringsfonden om bevaring af ophørsstøttede fartøjer til formål, der tjener til bevarelse af kulturhistoriske værdier.

 

Fartøjerne kan eksempelvis anvendes til undervisningsformål eller sociale formål (fx til søspejdere) samt som lystfartøj, som sommerhus eller husbåd. Fartøjerne kan dog ikke anvendes til sejlads med lystfiskere.

 

Der har således under FIUF-programmet været mulighed for at yde ophugningsstøtte til fiskefartøjsejere, som har ønsket at bevare fartøjet fysisk. Det forudsættes, at Skibsbevaringsfonden har erklæret fartøjet bevaringsværdigt som kulturhistorisk værdi og endvidere forudsættes, at der er indgået en rammeaftale med fartøjsejeren knyttet til bevaring mv. af fartøjet.

 

Denne ordning har fungeret frem til ophugningsrunden i 2006. Forud for dennes iværksættelse oplyste Skibsbevaringsfonden, at der nu var bevaret et bredt udsnit af danske fiskefartøjer, og fonden fandt derfor ikke umiddelbart behov for at kunne erklære flere fiskefartøjer bevaringsværdige.

 

Under den igangværende ophugningsrunde i 2006 er der derfor kun mulighed for at udtage fiskefartøjer med offentlig støtte, hvis disse ophugges fysisk.

 

I forbindelse med eventuel iværksættelse af nye ophugningsrunder vil muligheden for at yde ophørsstøtte til fiskefartøjer uden fysisk ophugning kunne blive genovervejet.