Oue d-27 juni 2006.

 

Hobro Fjerkræklub og Hobro Fugleforening.

 Kommentar til bekendtgørelse om forebyggende foranstaltning mod

aviær influenza.

Sendt i høring d-21 juni 2006.

 

Tids internvalen mellem høringsfristens udløb og lovgivningens ikrafttrædelse, ser vi som meget kort og tvivler på at høringssvarene kan nå at blive indpasset i den endelige lovgivning.

 

Samtidig vil vi påpege den meget uheldig måde sagen har været behandlet på med tilbagetrækning, der af flere blev forstået på den måde at hele høringen var annulleret, samtidig med at høringen på hjemme siden har skiftevis været fjerne og lagt ind.

 

Kommentar til den øvrige del af bekendtgørelsen..

 

Lavrisikoniveau.

Ingen kommentar hertil. Udover at afskærmning af bassiner vil give nogle problemer.

 

Mellemrisikoniveau.

Trækperioden.

Uheldigvis falder denne periode sammen med de fleste udstillinger, da vores fjerkræ og fugle først er klar til udstilling i denne periode og derfor bliver det næsten umuligt at afvikle denne for foreningen vigtige aktivitet, med kvalitets bedømmelse af dyrene. At der ikke holdes udstilling har den uheldige virkning at medlemmerne melder sig ud af foreningen men stadig holder fjerkræ og fugle og derfor mister vi muligheden for at oplyse om hvordan man avler godt og sundt fjerkræ og fugle. Udmelding inden for fjerkræfolk er sket i stor stil på landsplan. Det samme vil formentlig også ske med fugleforeningerne efter som lovgivningen også så småt begynder at snerre her. Hermed har lovgivningen været medvirkende til at langt flere end tidligere holder fjerkræ og fugle i det skjulte, og udenfor foreningernes rækkevidde.

Omkring markeder med fjerkræ ser vi ikke dette som en støre fare end andre aktiviteter, da folk kommer med deres dyr i bagagerum eller trailer og dyrene står her i fri luft, i de typisk 4-5 time et sådan arrangement varer. 

 

3. Hvor fødevarestyrelsen vurderer at risikoniveauet er forhøjet, f.eks. en situation hvor der er påvist fugleinfluenza nær Danmark.

Dette vil ved udbrud uden for Danmark berører lavrisikoniveau området og hermed give økonomisk tab til de foreninger der har udstillings eller markeds aktiviteter i denne periode og som de med kort varsel skal aflyse og hermed hæfter for leje af hal og annonce udgifter og da der i denne forbindelse ikke er nogen indtægt, rammer det den enkelte forenings eksistens meget hårdt.

Samtidig har vi ikke forståelse for at udbrud i andre lande rammer hobby virksomhed i Danmark, da der ikke er nogen trafik i forbindelse af dyr til udstilling mm. fra andre lande.

 

De nye regler sonderer ikke mellem hobby og erhvervsbesætninger, og der kommer således til at gælde samme regler for erhvervsbesætningerne som hobby.

Vi mener at der burde være særskilte regler det vil være en stor fordel for erhvervets eksport muligheder i forbindelse med udbrud i hobby besætning, en sådan opdeling er et ønske fra alle organisationer der har med fjerkræ og fugle at gøre. Kun i forbindelse med lovgivnings medsigt opdeling er der en mulighed for at vi som forenings kultur har mulighed for at bestå i fremtiden og give vores dyr velfærdsmæssig gode forhold og hermed være med til at fremavle gode og sunde dyr uden skelen til økonomisk gevinst, da det for os kommer i anden række.

 

Det der her er sendt ud i høring ser vi ikke løser den usikre situation som de lokale foreninger står i.

 

Hvis vi skal komme med forslag, ville det for os være mere fordelagtig om man gjorde som i nabo lande omkring Danmark, hvor kun zonerne er omfattet af skærpede regler.                                      Vi mener at der er flere beviser for at en meget stor stresset steril besætning er langt mere sårbar end vores dyr der i mange generationer har fået en naturlig påvirkning af forskellige sygdomme. Vi har i England set udbrud af fugleinfluenza i en meget stor og steril besætning hvor det fritgående fjerkræ ikke viste udbrud af sygdommen. Hvis sygdommen var så farlig som det oplyses ville alle vilde ænder der i vinterperioden er samlet i våger dø, dette er ikke tilfældet. Fasaner og andre vilde fugle burde også dø i stor stil, dette er heller ikke tilfældet. Derfor ser vi ikke at løsningen er at tvinge os til at holde vores dyr som erhvervet hvor der sker meget store dødsfald ved udbrud af fugleinfluenza. Vi ser heller ikke nogen sammenligning med den måde man i Asien holder fjerkræ på og den måde vi holder vores dyr på. Vi er ikke interesseret i at sprede sygdomme og har i flere år bekæmpet dette ved at aflive svage dyr, da det altid er dem der giver problemer på længere sigte. Denne fremgangs måde er især tilrådet på forenings plan. En mulighed vi dsv. er ved at miste, på grund af medlems udmeldelse i forbindelse med veterinær lovgivning. Dsv. er flere også begyndt at efterspørge køb af fjerkræ der ikke registreres af sælger. Dette ser vi som forening som meget uheldigt og et spørgsmål om at man ikke længere har tillid til myndighederne. Tidligere så man ofte hobby fjerkræ til salg der på frivillig basis var kontrolleret for salmonella, dette ser man ikke længere. Det er vores håb at dette vender og der kommer forståelse og respekt fra begge sider. Dette opnås kun ved en fornuftig lovgivning på området.  

 

 At race og hobby fjerkræ er mere modstandsdygtig blev  bevist i forbindelse med udbruddet af N D hvor kun 2 stk. racefjerkræ blev smittet, resten stammede fra en stor hønsefarm. Af samme grund ser vi en fordel i at erhvervsfjerkræ og hobby fjerkræ bliver skarpt adskilt, dette ville være til stor fordel for begge parter, da lovgivningen altid vil ramme skævt til en af siderne, da de to måder at holde fjerkræ og dyrenes genetiske ophav ikke har noget med hinanden at gøre. Hobro Fjerkræklub har mistet ca. 50 % af vores medlemmer på grund af vaccination mod ND, Vaccination kravet mod ND har hverken bestyrelse eller medlemmerne forståelse for. Dette burde være frivilligt.

 

Sygdomme er fra naturens side positivt og er med til at regulerer en bestand og udrydde de svage for at give plads til de stærke. Kun på denne måde kan naturen overleve. Udfra dette princip vil vi altid uanset hvad vi gør have problemer med sygdomme så længe vi samle for mange dyr på for lidt plads. Bla. derfor ønsker vi hobby avlere ikke at gå denne vej og ende med de samme store problemer som erhvervet. Vi ser det som en fordel at arbejde med naturen frem for at modarbejde og vi tror at det er måden at opnå resultater på. Hermed ikke sagt at der ikke skal være rent og pænt hos vores dyr, da det er en af betingelserne for at hindre sygdomme i at sprede sig, der er jo heller ikke møgbeskidt i naturen.

 

 

Venlig hilsen Bjarne Andersen

Hobro Fjerkræklub og

Hobro Fugleforening