Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006

 

Vedrørende: Forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger (KOM (2005) 221 endelig)

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

 

Resumé

 

Rådet forventes at få forelagt en statusrapport for forhandlingerne om direktivforslaget med henblik på en mulig generel stillingtagen til (visse dele af) forslaget. Der forventes ikke en egentlig drøftelse af selve forslagets bestemmelser på rådsmødet. På baggrund af drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe og på CVO-niveau om forslaget står det klart, at der ikke blandt medlemslandene er enighed om forslagets indhold i den nuværende udformning. Centrale emner for uenigheden er bl.a. fastsættelse af en maksimal belægningsgrad, fastlæggelsen af, hvilke velfærdsindikatorer der skal anvendes ved slagterikontrol, herunder vurdering af trædepudesvidninger, samt fastsættelsen af regler om myndighedernes opfølgning over for bedriften ved konstaterede velfærdsproblemer. Det østrigske formandskab har fremlagt en række løsningsforslag på disse problemstillinger, som ventes drøftet på rådsmødet, herunder forslag om udskydelse af ikrafttræden for bilag IV (opfølgning på slagterikontrolresultater) samt forslag om, at der ikke fastsættes en maksimal, øvre belægningsgrad for bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m².

 

 

 

1. Baggrund

 

Produktionen af slagtekyllinger er en vigtig del af landbruget i EU. Ifølge Kommissionen produceres der således hvert år mere end 5 mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande (forud for udvidelsen med de ti nye medlemslande), og Kommissionen anslår, at dette tal efter udvidelsen af EU til 25 medlemslande pr. 1. maj 2004 er forøget med ca. 18 pct. Sammenlignet med andre husdyrsektorer er produktionen af slagtekyllinger samtidig en af de mest intensive former for landbrug. Der er som følge heraf også en række velfærds- og sundhedsproblemer hos slagtekyllingerne.

 

Den 21. marts 2000 afgav Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en rapport om slagtekyllingers velfærd. Rapporten viste, at der var en del velfærdsproblemer forbundet med produktion af slagtekyllinger bl.a. benproblemer og forskellige stofskiftesygdomme. Komitéens rapport indeholder dog samtidig en række anbefalinger og forslag til Kommissionen til afhjælpning af disse velfærdsproblemer for slagtekyllinger.

 

Der findes i dag ikke i EU-regi specifikke regler til beskyttelse af slagtekyllinger. Opdræt af slagtekyllinger er dog omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.

 

PÃ¥ denne baggrund fremsatte Kommissionen den 30. maj 2005 forslag til RÃ¥dets direktiv om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger.

 

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 noterede Rådet sig Kommissær Kyprianous præsentation af forslaget.

 

Tyskland, Sverige og Danmark gav udtryk for bred støtte til Kommissionens forslag og advarede imod risikoen ved en for høj belægningsgrad for slagtekyllinger. Slovakiet, Tjekkiet og Frankrig tilkendegav, at de var bekymrede for, at den europæiske fjerkræindustri risikerer at miste konkurrenceevne på verdensmarkedet og at tabe markedsandele i EU, og de fremhævede behovet for at tage behørigt hensyn til de økonomiske aspekter og til medlemslandenes geografiske beliggenhed samt til tidsplanen for det foreslåede direktivs gennemførelse. Frankrig foreslog endvidere, at Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget blev gennemgået af Specialkomitéen for Landbrug. Grækenland fremhævede behovet for tilstrækkelig beskyttelse af slagtekyllinger samt for sikre rammer på området og understregede betydningen af, at der er en cost-benefit-balance.

 

Kommissær Kyprianou mindede om, at der hvert år slagtes 5,5 mia. slagtekyllinger i EU, og at forslaget var blevet omhyggeligt forberedt og vedtaget efter høring af de berørte parter, som f.eks. de vigtigste repræsentanter for industrien og forbruger- og dyrevelfærdsorganisationer, samt drøftelser med relevante eksperter fra medlemslandene. Kommissæren bemærkede også, at den videnskabelige udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel var blevet brugt som grundlag for en detaljeret gennemgang af forslaget. Forslaget kombinerer harmoniserede tekniske krav og data indsamlet af landbrugerne med en indikatorbaseret overvågning af flokkene efter slagtning. Kommissæren understregede, at han er klar over betydningen af, at EU's slagtekyllingeindustri er konkurrencedygtig i forhold til produktionen i tredjelande.

 

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 forventes det østrigske formandskab at sætte direktivforslaget på dagsordenen med henblik på formandskabets afgivelse af en statusrapport for forhandlingerne af forslaget og med henblik på en efterfølgende mulig generel stillingtagen til (visse dele af) forslaget.

 

2. Hjemmelsgrundlag

 

Forslaget til direktiv er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 37 om den fælles landbrugspolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

3. Nærhedsprincippet

 

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet forskelle i medlemslandenes eksisterende regler for slagtekyllinger kan have betydning for konkurrencen.

 

Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstrækkelige til at opnå de mål, som Kommissionens forslag tilsigter. Fælles minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel udvikling inden for produktionen af slagtekyllinger.

 

På nuværende tidspunkt er opdræt af slagtekyllinger, som ovenfor nævnt, omfattet af de generelle regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Særlige regler om krav til beskyttelse af slagtekyllinger findes imidlertid kun i Sverige og i Danmark.

 

Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af minimumsregler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af markedet som følge af forskelle i medlemslandenes nationale lovgivning.

 

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da kun en samlet indsats i EU kan skabe tilstrækkelig sikkerhed for en generel forbedring af dyrevelfærden for slagtekyllinger inden for fællesskabet, idet Danmark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande med nationale regler på området. Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget vil være medvirkende til at skabe lige konkurrencemæssige vilkår for produktionen af slagtekyllinger.

 

4. Formål og indhold

 

4.1. Indledning

 

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre forbedringer af dyrevelfærden i intensivt opdræt af kyllinger ved hjælp af tekniske og driftsmæssige krav til bedrifterne, herunder intensiveret kontrol på bedrifterne og en øget informationsstrøm mellem producenten, de kompetente myndigheder og slagteriet på grundlag af en velfærdskontrol af kyllingekroppene i forbindelse med slagtning.

 

Det østrigske formandskab har udarbejdet en ny konsolideret udgave af direktivforslaget (dokument 9114/06 ADD 1 AGRILEG 75). Herudover har formandskabet udarbejdet et dokument (dokument 10055/06 AGRILEG 88), der indeholder løsningsforslag på en række problemstillinger, som i øjeblikket er til hinder for, at forhandlingerne om direktivforslaget kan fortsætte. Dette kompromisforslag blev præsenteret af formandskabet på et attachémøde den 29. maj 2006. I det følgende vil den seneste udgave af direktivforslaget blive gennemgået. Endvidere vil det østrigske formandskabs løsningsforslag blive gennemgået i forbindelse med omtalen af de bestemmelser i direktivforslaget, som de enkelte løsningsforslag knytter sig til.

 

For en nærmere beskrivelse af direktivforslagets oprindelige indhold henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005.

 

4.2. Anvendelsesområde og definitioner

 

Forslagets artikel 1, stk. 1, fastsætter direktivets anvendelsesområde til slagtekyllinger. Direktivet omfatter dog ikke bedrifter med under 100 kyllinger, bedrifter med udelukkende avlskyllinger samt rugerier. Direktivet finder anvendelse på kyllinger til opdræt på bedrifter, som har kyllinger til både avl og opdræt. Bestemmelsen fastslår endvidere, at det står medlemslandene frit at træffe mere vidtgående foranstaltninger på det område, der er omfattet af direktivet. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at det primære ansvar for dyrevelfærden fortsat påhviler dyrenes ejer eller bruger.

 

Det bemærkes, at det østrigske formandskab i et forsøg på at opnå et kompromis mellem medlemslandene har foreslået, at grænsen for direktivets anvendelsesområde ændres til 350 kyllinger.

 

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af en række af begreberne i forslaget til direktiv, herunder begreberne ”ejer”, ”bruger”, ”bedrift”, ”bedriftsenhed”, ”friareal”, ”belægningsgrad” og ”daglig dødelighedsrate”.

 

Begrebet ”ejer” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som ejer den bedrift, hvor kyllingerne holdes. Begrebet ”bruger” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som permanent eller midlertidigt har ansvaret for kyllinger i henhold til en kontrakt eller til loven. Begrebet ”bedrift” er defineret som et produktionssted, hvor der holdes kyllinger. Begrebet ”bedriftsenhed” er defineret som en bygning på en bedrift, hvor der holdes en kyllingeflok. Begrebet ”friareal” er defineret som et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent adgang til. Definitionen af begrebet ”friareal” kan dog suppleres efter den i forslagets artikel 11 nævnte komitéprocedure, så der tages hensyn til arealer uden strøelse. Begrebet ”belægningsgrad” er defineret som kyllingernes samlede levende vægt pr. m² friareal. Begrebet ”daglig dødelighedsrate” er defineret som det antal kyllinger, der er døde i en bedriftsenhed på en given dag, herunder dem, som er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det antal kyllinger, der er til stede i bedriftsenheden på denne dag, ganget med 100.

 

4.3. Krav til kyllingehold

 

Forslagets artikel 3 indeholder en generel bestemmelse om, at alle ejere eller brugere af slagtekyllinger skal overholde de krav, som fremgår af bilag I til direktivforslaget. Endvidere gælder for alle bedrifter at den kompetente myndighed er forpligtet til at foretage inspektion, overvågning og opfølgning i overensstemmelse med bilag III og IV, ligesom den embedsdyrlæge, der er ansvarlig for den offentlige kontrol på slagteriet, skal opfylde de krav, som fremgår af bilag III.

 

Herudover gælder for alle bedrifter som udgangspunkt, at den maksimale belægningsgrad på en bedrift eller i en bedriftsenhed ikke på noget tidspunkt må overstige 32 kg pr. m², og at gennemsnittet af den maksimale belægningsgrad i de sidste tre flokke ikke må overstige 30 kg pr. m². Kyllinger kan dog holdes med en maksimal belægningsgrad, der ikke på noget tidspunkt overstiger 40 kg pr. m², hvis ejeren eller brugeren foruden kravene i bilag I opfylder kravene i bilag II. Det skal dog i den forbindelse sikres, at gennemsnittet af den maksimale belægningsgrad i de sidste tre flokke ikke overstiger 38 kg pr. m².

 

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder de ovenfor nævnte grænser for belægningsgrad, ikke anvendelse på ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, og økologisk fjeropdræt, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

 

Det bemærkes, at i det oprindelige direktivforslag fra Kommissionen gjaldt kravet om, at den kompetente myndighed skulle foretage inspektion, overvÃ¥gning og opfølgning efter bilag III og IV alene for bedrifter med belægningsgrader pÃ¥ mere end 30 kg pr. m².

 

Endvidere bemærkes, at det østrigske formandskab i et forsøg på at opnå et kompromis mellem medlemslandene har foreslået, at der i første omgang ikke fastsættes en øvre grænse for belægningsgraden i bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m² (dvs. at grænsen på 38/40 kg pr. m² fjernes), og at spørgsmålet om en øvre maksimal belægningsgrad udskydes til senere drøftelse, således at en sådan grænse eventuelt fastsættes på et senere tidspunkt. Direktivforslaget vil herefter alene komme til at skelne mellem bedrifter med belægningsgrader på op til 30 kg pr. m² og bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m².

 

4.4. Krav om uddannelse og vejledning for personer, der beskæftiger sig med kyllinger

 

Ifølge forslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at brugere, som er fysiske personer, har modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejdsopgaver, og at der findes relevante kurser. Kurserne skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig dække de emner, der er nævnt i direktivforslagets bilag V. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et system til kontrol og godkendelse af kurser. Kyllingernes bruger skal være i besiddelse af et bevis anerkendt af medlemsstatens kompetente myndighed, som attesterer, at vedkommende har gennemgået et sådant kursus eller har erfaringer, der svarer til en sådan uddannelse. Medlemslandene kan anerkende, at erfaringer opnået før det tidspunkt, hvor direktivet senest skal være gennemført, sidestilles med deltagelse i sådanne kurser og udsteder beviser, der attesterer en sådan sidestilling. Medlemslandene kan endvidere beslutte, at kravene om uddannelse også skal gælde for ejere. Herudover fastslås det, at ejeren eller brugeren giver personer, som de beskæftiger eller har ansat til at passe kyllinger eller til at indfange og læsse kyllinger, instrukser og vejledning om de relevante dyrevelfærdskrav, herunder om de aflivningsmetoder, der anvendes på bedrifter.

 

4.5. Udarbejdelse af rapport om mærkning af kyllingekød

 

Kommissionen skal ifølge forslagets artikel 5 senest to år efter direktivets vedtagelse forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for eventuelt at indføre en specifik harmoniseret obligatorisk mærkningsordning på fællesskabsplan for kyllingekød, kyllingekødsprodukter og tilberedt kyllingekød baseret på overholdelse af dyrevelfærdsnormerne.

 

Rapporten skal indeholde en redegørelse for de mulige socioøkonomiske følger af en sådan mærkningsordning, virkningerne for Fællesskabets økonomiske partnere og en vurdering af, hvorvidt en sådan mærkningsordning vil være i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationen (WTO)’s regler. Rapporten skal desuden ledsages af relevante forslag til retsforskrifter, der bl.a. vil skulle inddrage medlemslandenes erfaringer med frivillige mærkningsordninger.

 

4.6. Udarbejdelse af rapport om genetiske parametres betydning

 

Ifølge forslagets artikel 6 skal medlemslandene senest fire år efter direktivets vedtagelse indsende et sammendrag af de oplysninger, som er indsamlet på slagterierne om bl.a. forekomsten af trædepudesvidninger og dødelighedsprocenter, til Kommissionen. På grundlag af disse oplysninger og en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) forelægger Kommissionen herefter senest den 1. januar 2009 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om genetiske parametres betydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger. Rapporten ledsages om fornødent af relevante forslag til retsakter.

 

4.7. Kontrol med reglernes overholdelse

 

Ifølge forslagets artikel 7 skal den kompetente myndighed kontrollere overholdelsen af direktivet. Dette skal ske ved ikke-diskriminerende kontrol. Den kompetente myndighed skal navnlig kontrollere, om den levende vægt af kyllinger, som holdes i bedriftsenhederne, overstiger kravene om den maksimale belægningsgrad, om det registrerede antal kyllinger, der holdes i bedriftsenhederne, og de daglige dødelighedsrater er sandsynlige, og om de bedrifter eller bedriftsenheder, der anvender højere belægningsgrader, ud over kravene i bilag I også opfylder kravene i bilag II. Kontrollen skal omfatte en passende andel af de dyr, som holdes i det enkelte medlemsland, og den kan foretages samtidig med kontroller, der gennemføres med andre formål for øje. Hvis det ved kontrollen fastslås, at den maksimale belægningsgrad er overskredet forsætligt og/eller gentagne gange, skal der anvendes sanktioner i henhold til artikel 9. Medlemslandene er endvidere forpligtet til senest den 30. juni hvert år at sende en rapport til Kommissionen om den kontrol, der er foretaget. Rapporten skal ledsages af en analyse af de alvorligste konstaterede velfærdsproblemer og de foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder til afhjælpning heraf.

 

4.8. Retningslinjer for god ledelsespraksis

 

Forslagets artikel 8 fastslår, at medlemslandene skal opfordre til udviklingen af retningslinjer for god ledelsespraksis på området. Retningslinjerne kan udarbejdes på nationalt plan, i samarbejde mellem flere medlemslande eller på fællesskabsplan.

 

4.9. Sanktioner

 

Forslagets artikel 9 forpligter medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale regler, der gennemfører direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

 

4.10. Afsluttende bestemmelser

 

Bilag I, II og V til direktivet kan ifølge forslagets artikel 10 ændres efter den i forslagets artikel 11 beskrevne udvalgsprocedure. Denne procedure vil bl.a. også skulle anvendes til at vedtage eventuelle nødvendige gennemførelsesforanstaltninger som følge af direktivet, herunder bl.a. om det i punkt 2 i bilag III omhandlede pointsystem vedr. trædepudesvidninger, jf. forslagets artikel 10, stk. 1. Udvalgsproceduren vil derimod ikke finde anvendelse i forhold til en ændring af bilag III og IV om slagterikontrollen og opfølgning på dennes resultater.

 

Forslagets artikel 12-14 indeholder de nærmere regler om, hvornår direktivet træder i kraft og hvornår det senest skal være gennemført i medlemslandene. Det fremgår bl.a. heraf, at direktivet senest skal være gennemført 18 måneder efter direktivets vedtagelse.

 

Det bemærkes, at det østrigske formandskab i et forsøg på at opnå et kompromis har foreslået, at direktivets bilag IV først sættes i kraft efter en periode med dataindsamling af slagterikontrolresultater fra medlemslandene. Dette indebærer, at den opfølgende kontrol i bedriften som følge af de velfærdsproblemer, der er konstateret ved slagterikontrollen på baggrund af problematiske fund ved slagterikontrollen samt de administrative sanktioner, som i visse tilfælde ville skulle anvendes i sådanne tilfælde, ikke iværksættes før efter en årrække. Baggrunden herfor er, at bortset fra i Sverige og Danmark anvendes de pågældende velfærdsindikatorer endnu ikke i EU. En række medlemslande stiller sig derfor tvivlende overfor, om der skal indføres et system, hvor det en række administrative konsekvenser er forbundet med overskridelse af de pågældende velfærdsindikatorer.

 

4.11. Direktivforslagets bilag I-V

 

4.11.1. Bilag I

 

Bilag I til direktivforslaget indeholder en række krav, der gælder for alle de slagtekyllingebedrifter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Der er tale om krav til vandforsyning, fodring, strøelse, ventilation og varmesystem, støj, lys, tilsyn, rengøring, førelse af et register over diverse kontroloptegnelser samt foretagelse af operative indgreb.

 

For alle slagtekyllingebedrifter gælder således, at drikkekopper/vandnipler skal anbringes og vedligeholdes, så spild begrænses mest muligt, ligesom der skal være adgang til foder enten permanent eller ved fodertid og indtil højst 12 timer før det forventede slagtetidspunkt, jf. pkt. 1 og 2.

 

Efter pkt. 3 skal kyllingerne endvidere have permanent adgang til strøelse, der er tør og løs i overfladen. Når en bygning er blevet endegyldigt tømt for kyllinger, skal al strøelse fjernes og bedriften rengøres og desinficeres på passende vis, hvorefter der anvendes ren strøelse. Herudover skal der være tilstrækkelig ventilation for at undgå for høje temperaturer og om fornødent kombineret med et varmesystem til at fjerne overskydende luftfugtighed, og støjniveauet skal holdes så lavt som muligt, jf. bilag I, pkt. 4 og 5.

 

Om lysforhold er det i pkt. 6 og 7 bestemt, at der i alle bygninger i lysperioderne skal være en lysintensitet på mindst 20 lux målt i kyllingernes øjenhøjde, og mindst 80 pct. af friarealet skal være oplyst. En midlertidig reduktion af lysintensiteten kan tillades, når det ifølge dyrlægerådgivning er nødvendigt. Fra senest syv dage efter det tidspunkt, hvor kyllingerne anbringes i bygningen, til tre dage før det forventede slagtetidspunkt, skal lyset følge en døgnrytme og omfatte mørkeperioder på mindst 6 timer i alt, heraf mindst én sammenhængende mørkeperiode på mindst 4 timer, eksklusive lysdæmpningsperioder.

 

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bestemmelserne om lysforhold ikke anvendelse for fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, eller for økologisk opdrættede kyllinger, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91. Medlemsstaterne sørger imidlertid for, at der for kyllinger, der markedsføres som fritgående kyllinger/frilandskyllinger, eller som er økologisk opdrættede, i de perioder i kyllingernes levetid, hvor de ikke har permanent afgang til det fri, etableres en hensigtsmæssig belysningsordning.

 

Bilag I indeholder i pkt. 8-10 en række krav om tilsyn, rengøring og registrering. Det fremgår bl.a. heraf, at alle kyllinger på bedriften skal tilses mindst to gange dagligt, og der bør i den forbindelse navnlig lægges vægt på symptomer, der tyder på nedsat dyrevelfærd og/eller dyresundhed. Brugeren skal indføre et system med en tilsynsprotokol og desuden sørge for, at alvorligt tilskadekomne kyllinger og kyllinger med tydelige tegn på sundhedsproblemer skal behandles på passende vis eller straks aflives. Endvidere skal de dele af bygninger, udstyr og redskaber, som kyllingerne er i berøring med, rengøres grundigt og desinficeres, hver gang bygningen tømmes, inden der indsættes en ny flok.

 

Ejeren eller brugeren for hver bedriftsenhed skal endvidere – ud over de registre, vedkommende er forpligtet til at føre i henhold til Rådets direktiv 98/58/EF om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr – føre et register over antallet af kyllinger, der er sat ind, friarealet, kyllingernes oprindelse, kyllingernes hybridform eller race, hvis den er bekendt, fodertyper og -mængder, medicinering og dyrlægebehandling, dødelighed pr. dag om muligt med angivelse af årsag, temperaturer i huset pr. dag (maksimum og minimum), antallet af kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sælges eller slagtes, er fjernet, kyllingernes gennemsnitsvægt, når alle kyllingerne eller, i tilfælde af delslagtning, nogle af kyllingerne sælges eller sendes til slagtning, antallet af kyllinger, der sendes til slagtning og antallet af kyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet og overvågningsresultaterne fra slagterikontrollen for de foregående flokke. Oplysningerne skal opbevares i mindst to år og stilles til rådighed for den kompetente myndighed, når denne foretager inspektion, eller der i øvrigt anmodes herom, jf. bilag I, pkt. 11.

 

Det fremgår endelig af pkt. 12 i bilag I, at alle operative indgreb, der udføres af andre årsager end behandling eller diagnose, og som medfører skader på eller tab af en følsom kropsdel eller ændring af knoglestrukturen, er forbudt. Dog kan medlemslandene under nærmere omstændigheder tillade næbtrimning på kyllinger, der er under 10 dage gamle, og kastrering af kyllinger.

 

4.11.2. Bilag II

 

Direktivforslagets bilag II indeholder de supplerende krav til indretning, drift og dokumentation mv., der skal være opfyldt i tilfælde, hvor belægningen øges til over 30 kg pr. m².

 

Ønsker ejeren eller brugeren af en bedrift at hæve belægningsgraden til mere end 30 kg pr. m², skal vedkommende meddele dette til den kompetente myndighed mindst 15 arbejdsdage før flokken sættes ind i bedriftsenheden, jf. bilag II, punkt 1. Det tal, der meddeles den kompetente myndighed, anvendes som reference for den højeste belægningsgrad, som omhandlet i bilag IV. Anmeldelsen skal ledsages af et dokument med et sammendrag af oplysningerne i den dokumentation, som ejeren eller brugeren skal være i besiddelse af pÃ¥ bedriften, jf. pkt. 2 i bilag II. En dyrlæge eller en anden relevant ekspert, der tilser bedriften, skal kontrollere, at anmeldelsen og det supplerende dokument er sandsynlige.

 

Det fremgår endvidere, at ejeren eller brugeren skal være i besiddelse af ajourført og samlet dokumentation med en detaljeret beskrivelse af produktionssystemerne. De oplysninger, der skal kunne dokumenteres, er en række tekniske detaljer om bedriften og dens udstyr, herunder bl.a. en plan over bedriftsenheden med angivelse af størrelsen på de arealer, hvor der holdes kyllinger og oplysninger om bedriftens ventilations-, køle-, varme-, fodrings-, og vandingssystemer, herunder deres placering. Herudover skal der foreligge oplysninger om bedriftens produktionsmål og om dens ledelse, hvilket bl.a. vil sige oplysninger om antallet af personer, der passer kyllingerne, kvalifikationer hos ejeren eller brugeren og øvrige personer, der passer kyllingerne, hvem der leverer kyllingerne og deres foder, hvem der er bedriftens dyrlæge, en plan for tilsyn og procedurer vedrørende den daglige drift af bedriften, herunder for aflivning, tømning, rengøring og desinfektion, en plan for inspektion og vedligeholdelse af det tekniske udstyr samt beredskabsplaner i tilfælde af strømsvigt.

 

Ud over disse krav til anmeldelse og dokumentation i bilag II, pkt. 1 og 2, skal ejeren eller brugeren af en bedrift, der anvender en belægningsgrad pÃ¥ mere end 30 kg pr. m², sikre, at alle bedriftsenheder er udstyret med ventilations-, og om nødvendigt køle- og varmesystemer, der er indrettet og anvendes sÃ¥ledes: at NH₃-koncentrationen (ammoniak) ikke overstiger 20 ppm og CO₂-koncentrationen (kuldioxid) ikke overskrider 3.000 ppm, mÃ¥lt i kyllingernes hovedhøjde, at indendørstemperaturen er højst 3° C højere end udendørstemperaturen, nÃ¥r udendørstemperaturen overstiger 30° C i skyggen, og at den gennemsnitlige relative luftfugtighed indenfor i bedriftsenheden i 48 timer ikke overstiger 70 pct., nÃ¥r udendørstemperaturen er under 10° C, jf. bilag II, pkt. 3.

 

Endelig skal ejeren eller brugeren af en bedrift, der anvender en belægningsgrad pÃ¥ mere end 30 kg pr. m², for hver af de enkelte bedriftsenheder dagligt overvÃ¥ge og registrere udendørstemperaturen, den relative luftfugtighed og kyllingernes vandforbrug. Oplysningerne skal opbevares af ejeren eller brugeren i mindst to Ã¥r og stilles til rÃ¥dighed for den kompetente myndighed i forbindelse med inspektion eller lignende.

 

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bilag II ikke anvendelse på ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, og økologisk fjeropdræt, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

 

4.11.3. Bilag III

 

Indledningsvis bemærkes, at bilag III og IV har byttet plads i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, hvor bilag III indeholdt de nærmere krav til den kompetente myndigheds kontrol af de bedrifter, der anvender en højere belægningsgrad ens 30 kg pr. m². Disse krav findes nu i bilag IV.

 

Direktivforslagets bilag III indeholder en række krav til kontrollen på slagteriet af de indleverede kyllinger. Der skal foretages kontrol af niveauet for trædepudesvidninger, dødelighed og andre tegn på dårlige velfærdsforhold med henblik på at tildele bedriften en samlet karakter for konstaterede velfærdsproblemer.

 

Trædepudesvidninger

 

På slagteriet skal der for hver sending kyllinger foretages en inspektion under embedsdyrlægens tilsyn af en repræsentativ prøve af 100 fødder fra forskellige kyllinger eller af en fod fra alle kyllinger, hvis sendingen er mindre end 100, for at undersøge forekomsten af trædepudesvidninger, jf. pkt. 2.1. i bilag III.

 

Fødderne kategoriseres i tre grupper på grundlag af udseendet. Ingen svidninger giver 0 point, mindre alvorlige svidninger 1 point og alvorlige svidninger 2 point. Herefter beregnes den samlede pointscore, således at antallet af fødder i gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens antallet af fødder i gruppen med 2 point ganges med 2. Pointene lægges sammen, og det samlede antal point divideres med prøvens størrelse og ganges med 100. Giver det samlede resultat 0-50 point, tildeles karakteren 0. Er resultatet et pointtal på mere end 50 point, tildeles karakteren 1, og er resultatet på mere end 80 point, tildeles karakteren 2, jf. pkt. 2.2. i bilag III.

 

Dødelighed

 

Den dokumentation, der ledsager sendingen, skal indeholde den daglige dødelighedsrate og den kumulative daglige dødelighedsrate, beregnet af ejeren eller brugeren, sammen med de supplerende oplysninger og kyllingernes hybridform eller race, jf. pkt. 3.1.i bilag III.

 

Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften og bedriftsenheden. Oplysningernes pålidelighed og den kumulative daglige dødelighedsrate skal kontrolleres under hensyn til antallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet, jf. pkt. 3.2.i bilag III.

 

På baggrund af oplysningerne udregnes flokkens dødelighedsrate, der ved overskridelse af en fastsat dødelighedstærskel medfører tildeling af en karakter på 0, 1 eller 2, afhængig af, hvor meget dødelighedstærsklen er overskredet. Dødelighedstærsklen er defineret som 1,5 pct. + (0,12 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage), jf. pkt. 1 i bilag III.

 

 En floks dødelighedsrate er baseret på dødelighedstærsklen med udgangspunkt i den kumulative daglige dødelighedsrate for hver flok, således at hvis den kumulative daglige dødelighedsrate er på ”indtil dødelighedstærsklen”, tildeles karakteren 0. Hvis den kumulative daglige dødelighedsrate er på ”mere end dødelighedstærsklen til dødelighedstærsklen plus 2”, tildeles karakteren 1. Endvidere gælder, at hvis den kumulative daglige dødelighedsrate er på ”mere end dødelighedstærsklen plus 2” tildeles karakteren 2. Samme dødelighedsrate tildeles, hvis embedsdyrlægen på slagteriet ikke har modtaget oplysninger om dødelighedsraten for flokken, jf. pkt. 3.3.i bilag III.

 

Inspektion efter slagtning

 

Embedsdyrlægen foretager foruden vurderingen af forekomsten af trædepudesvidninger og dødelighedsraten tillige en evaluering af resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på dårlige velfærdsforhold på oprindelsesbedriften, f.eks. forekomsten af abnorme niveauer for forskellige sygdomme. Der tildeles ikke karakter for denne vurdering, jf. punkt 4 i bilag III.

 

Meddelelse af resultater

 

Senest syv dage efter slagtedatoen meddeler embedsdyrlægen bedriftens ejer eller bruger og den kompetente myndigheder resultaterne af slagterikontrollen for så vidt angår niveauet for trædepudesvidninger og dødelighedsraten, ligesom embedsdyrlægen meddeler antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet, jf. pkt. 5 i bilag III.

 

4.11.4. Bilag IV

 

Direktivforslagets bilag IV indeholder de nærmere krav til den opfølgning (udarbejdelse af handlingsplan eller reduktion af belægningsgraden) på eventuelle mangler på bedriften, som er konstateret i forbindelse med kontrollen på slagteriet, jf. bilag III. Kravene i bilag IV fremgik i det oprindelige forslag fra Kommissionen af bilag III.

 

I bilag IV defineres begrebet ”velfærdstal” som det højeste enkelte af de to individuelle tal for trædepudesvidninger og dødelighedsrate (som blev tildelt ved slagterikontrollen). En ”mangel” er et velfærdstal lig med 1, en ”alvorlig mangel” er et velfærdstal lig med 2, jf. pkt. 1.

 

Handlingsplan

 

Medlemslandene sørger efter meddelelse af resultater af slagterikontrollen for, at ejeren eller brugeren senest inden 15 arbejdsdage forelægger den kompetente myndighed en handlingsplan for en bedriftsenhed, hvis der er sket indberetning af en alvorlig mangel (velfærdstal 2), eller hvis en mangel (velfærdstal 1) er blevet indberettet for hver af to på hinanden følgende flokke. Kravet om udarbejdelse af en handlingsplan gælder dog ikke, hvis ejeren eller brugeren inden for den samme tidsfrist meddeler den kompetente myndighed, at han klart har indkredset og allerede elimineret den enkelte faktor, der forårsagede en mangel eller en alvorlig mangel. I sådanne tilfælde sker der herefter overvågning af de næste to flokke af kyllinger, jf. pkt. 2.1.

 

I handlingsplanen skal ejeren eller brugeren – efter rådgivning fra den dyrlæge (eller en anden relevant ekspert), der tilser bedriften – indkredse de faktorer, som sandsynligvis har bidraget til de indberettede mangler, ligesom den pågældende skal fastlægge, hvad der skal gøres for at eliminere hver af de indkredsede faktorer og forhindre, at de genopstår, herunder f.eks. ændringer i udstyr, forvaltning eller personale, jf. pkt. 2.2.

 

Handlingsplanen skal mindst gælde for den næste flok, der anbringes i bedriftsenheden, efter den flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig mangel. Den kompetente myndighed overvåger herefter slagteriets resultater for så vidt angår de næste to på hinanden følgende flokke fra bedriftsenheden. Hvis ingen eller kun en enkelt mangel indberettes for en af de to overvågede flokke, træffes der ingen yderligere foranstaltninger, før den kompetente myndighed har modtaget en ny meddelelse om overvågningsresultater fra slagterikontrollen, jf. pkt. 2.3.

 

Reduktion i belægningsgraden

 

Hvis handlingsplanen ikke er blevet forelagt rettidigt, hvis der er indberettet en alvorlig mangel i den første eller anden af de flokke, den kompetente myndighed overvÃ¥ger, eller hvis der efterfølgende er indberettet en mangel i begge overvÃ¥gede flokke, skal medlemslandene sørge for hurtigst muligt at reducere belægningsgraden (i tilfælde af anvendelse af belægningsgrad pÃ¥ mere end 30 kg pr. m²), jf. pkt. 3.

 

Reduktionen i belægningsgraden sker med 1 kg levende vægt pr. /m² og gælder for den næste flok, der anbringes efter den flok, hos hvilken der blev konstateret en mangel eller en alvorlig mangel. Reduktionen gælder, indtil overvÃ¥gningsresultaterne ikke viser nogen mangler i mindst to pÃ¥ hinanden følgende senere kontrollerede flokke, jf. pkt. 3.

 

Hvis der indberettes en alvorlig mangel for en flok, for hvilken der allerede gælder en reduktion af belægningsgraden, eller hvis der indberettes en mangel i to pÃ¥ hinanden følgende flokke fra en bedriftsenhed, der er underlagt reduktion af belægningsgraden, skal der ske en reduktion med yderligere 1 kg pr. m², jf. pkt. 4.

 

Forhøjelse af belægningsgraden

 

Hos bedriftsenheder, som er underlagt reduktion af belægningsgraden, kan belægningsgraden hæves til sædvanligt niveau (det niveau, som er meddelt den kompetente myndighed efter bilag II), når overvågningsresultaterne ikke viser nogen mangler i mindst to på hinanden følgende senere kontrollerede flokke, jf. pkt. 5.

 

Ifølge direktivforslagets artikel 1, stk. 2, finder bestemmelserne om, i hvilke tilfælde der sker påbud om reduktion af belægningsgraden og hvornår belægningsgraden igen kan hæves, ikke anvendelse på ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger, som er omfattet af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91, og økologisk fjeropdræt, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

 

Ekstraordinære omstændigheder

 

Den kompetente myndighed kan beslutte, at ejeren eller brugeren ikke skal udarbejde en handlingsplan, eller at belægningsgraden ikke skal reduceres, hvis den pågældende på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at manglen eller den alvorlige mangel er forårsaget af en ekstraordinær og uforudsigelig situation, eller at årsagerne ligger uden for vedkommendes kontrol, jf. pkt. 6.

 

4.11.5. Bilag V

 

Direktivforslaget bilag V indeholder de overordnede krav til uddannelse af brugere. Efter direktivforslaget skal de nævnte personer have modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejdsopgaver. Medlemslandene skal sikre, at der findes relevante kurser, der skal fokusere på velfærdsaspekter og navnlig skal omfatte kravene i bilag I og II, fysiologi og især vandings- og fodringsbehov, dyrs adfærd og stresspåvirkninger, de praktiske aspekter ved omsorgsfuld håndtering af kyllinger, samt indfangning, lastning og transport, nødhjælp til kyllinger, nødslagtning og aflivning og forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger. Direktivforslaget fastsætter ikke de nærmere rammer for uddannelsesforløbet, herunder eksempelvis kursets varighed.

 

5. Udtalelser

 

Europa-Parlamentet har den 14. februar 2006 afgivet en udtalelse om forslaget. Udtalelsen indeholder en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag fra maj 2005.

 

Europa-Parlamentet har bl.a. forslået, at forslagets artikel 3 om belægningsgrad ændres. Der henvises i den forbindelse til den seneste konsoliderede udgave af direktivforslaget. Herudover har Europa-Parlamentet på linie med de danske synspunkter foreslået, at der skal ske slagteri- og besætningskontrol af alle bedrifter omfattet af direktivet, ikke kun af bedrifter med belægningsgrader på mere end 30 kg pr. m², således som der var lagt op til i det oprindelige forslag fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået en udvidelse af bestemmelsen om den rapport, som Kommissionen skal udarbejde om genetiske parametres betydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd for slagtekyllinger (artikel 6). Efter Europa-Parlamentets opfattelse skal rapporten og eventuelle forslag til retsforskrifter således inddrage såvel slagtekyllingernes genetiske egenskaber som de velfærdsforhold, hvorunder forældreflokkende opdrættes, og skal tage hensyn til alternativer såsom opdræt af fugle af avlslinjer, der er kendt for at vokse langsomt, begrænsning af fuglenes tilvækst pr. dag, en mindstealder for slagtning og forbud mod anvendelse af slagtekyllinger af forældreflokke, der kræver restriktiv fodring. Endelig kan nævnes, at Europa-Parlamentet for så vidt angår lysforhold (bilag I, pkt. 6-7) har foreslået, at lysintensiteten skal være på mindst 50 lux, ligesom der fra senest syv dage efter anbringelse af kyllingerne i bygningen til tre dage før forventet slagtning skal anvendes mørkeperioder på mindst 6 timer i alt i døgnet, heraf mindst én uafbrudt mørkeperiode på mindst 4 timer.

 

6. Gældende dansk ret

 

De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger samt bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion[1].

 

Herudover indeholder Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, der gennemfører Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i dansk ret, indeholder en række generelle regler om tilsyn med dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v. til beskyttelse af landbrugsdyr. Disse regler gælder naturligvis også for slagtekyllinger.

 

Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gennemgang af de danske regler.

 

7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

 

7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

 

En vedtagelse af direktivforslaget forventes på nuværende tidspunkt kun at få begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser, idet Danmark gennem lovgivning har gennemført regler om slagtekyllinger, der på flere punkter svarer til kravene i direktivforslaget. Direktivforslaget indeholder minimumsforskrifter, og Danmark vil derfor være berettiget til at opretholde/fastsætte mere vidtgående regler. Beskyttelsesniveauet for slagtekyllinger i Danmark vil således kunne bevares.

 

Det bemærkes, at de fleste nødvendige ændringer af dansk ret vil kunne ske administrativt i form af udstedelse af en (ændrings-)bekendtgørelse.

 

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der gør det muligt at opfylde internationale forpligtelser på dyrevelfærdsområdet er således allerede givet i dyreværnslovens § 4 a, hvoraf fremgår, at justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs velfærd, samt de regler, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og om dyrs velfærd.

 

Lov om hold af slagtekyllinger indeholder imidlertid også i § 19 en hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.

 

Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale om følgende ændringer i de nuværende danske regler:

 

A. Lov om hold af slagtekyllinger

-         En række af de i lovens § 2 nævnte definitioner, f.eks. begrebet ”hus”. Ved hus forstÃ¥s sÃ¥ledes ifølge de danske regler rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger. I direktivforslaget anvendes i stedet for ”hus” begrebet ”bedriftsenhed”, der er defineret som et fjerkræhus eller en separat del af et fjerkræhus, hvor der holdes en kyllingeflok.

-         Lovens § 7 om den maksimale belægningsgrad. Hvor udgangspunktet efter de danske regler sÃ¥ledes er, at kyllingeproducenten er berettiget til at have en høj belægningsgrad (40 kg pr. m²), som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ikke er i orden, er udgangspunktet i direktivforslaget en lav belægningsgrad (30 kg pr. m² ), som afhængig af resultatet af de igangværende forhandlinger kan øges (til 38 kg pr. m² ), hvis producenten opfylder en række supplerende krav.

 

B. Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

–   En række af de i bekendtgørelsens § 2 nævnte definitioner, jf. ovenfor.

-        Bekendtgørelsens § 5 om lysprogrammer, idet direktivet ikke indeholder samme mulighed for at nedtrappe mængden af mørkeperioder i løbet af produktionsfasen hen imod tidspunktet for slagtning, og idet der er andre krav til mørkeperiodernes længde.

-        Bekendtgørelsens §§ 7-9 om tilsyn pÃ¥ slagteri. Efter de danske regler undersøges ved slagterikontrollen forekomsten af trædepudesvidninger samt fjerdragtens tilstand. Efter direktivforslaget tildeles et velfærdstal ud fra en karaktergivning af forekomsten af trædepudesvidninger og niveauet for dødelighed.

-        Mere specifikke krav om dokumentation af produktionsforholdene.

-        Mere specifikke krav om rengøring og desinfektion, det daglige tilsyn, de tilladte værdier for dødelighed, temperaturer, luftfugtighed, koncentrationer af ammoniak (NH³) og kuldioxid (CO²) mv.

-        Specifikke krav til uddannelse.

 

7.2. Statsfinansielle konsekvenser

 

Direktivforslaget skønnes på nuværende tidspunkt at medføre ingen eller meget begrænsede merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og fjerdragt på slagterierne afholdes således i dag af den enkelte slagtekyllingeproducent, mens udgifterne til besætningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der er tale om opfølgende besætningskontrol, hvor udgiften påhviler producenten. For så vidt angår de administrative konsekvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings- og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og overveje nødvendigheden af eventuelle påbud m.v.

 

7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser

 

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget. Det skønnes dog, at direktivet bl.a. vil medføre øgede omkostninger for erhvervslivet, hvis der opnås enighed om maksimale belægningsgader, som ligger under den danske grænse for maksimal tilladt belægningsgrad.

 

8. Høring

 

Kommissionens oprindelige direktivforslag har været sendt i høring hos en række organisationer m.v. Der henvises til grundnotatet af 6. oktober 2005 for en udførlig gennemgang af de indkomne høringssvar.

 

Direktivforslaget har endvidere været drøftet på indtil nu tre møder i Den Nationale Komité vedrørende Landbrugsdyr, der består af repræsentanter fra Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Fødevarestyrelsen, Danmarks JordbrugsForskning, Den Danske Dyrlægeforening, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Landbrugsraadet, Det Danske Fjerkræraad, Kødbranchens Fællesråd, Danske Slagterier, Dansk Kvæg, Slagteriernes Forskningsinstitut, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Pelsdyravlerforening, Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsudvalget for Svin, Landsudvalget for Heste, Søfartsstyrelsen, Dansk Transport og Logistik og Danmarks Rederiforening.

 

På komitéens seneste møde den 1. februar 2006 drøftedes bestemmelserne om slagteri- og besætningskontrol (bilag III og IV) i en tidl. konsolideret udgave af direktivforslaget (dok. 13196/2/05). En enig komité gav på mødet udtryk for, at direktivforslagets bilag III og IV efter den skete revision og udbygning var klart mere hensigtsmæssigt formuleret nu end i det oprindelige forslag.

 

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Regeringen anser det for at være af væsentlig betydning for dyrevelfærden ved produktion af slagtekyllinger, at der indføres EU-regler på et så højt beskyttelsesniveau som muligt, og at der sikres en god og effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne. Danmark har igennem længere tid efterlyst EU-regler på dette område, og det må derfor fra dansk side hilses velkommen, at Kommissionen har fremsat et forslag hertil.

 

Regeringen lægger stor vægt på, at forhandlingerne om forslaget ikke sættes i bero og vil samtidig arbejde for, at beskyttelsesniveauet ikke forringes i forhold til det oprindelige forslag.

 

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Ved præsentationen af direktivforslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005 hilste medlemslandene generelt forslaget velkommen.

 

På rådsmødet den 19. juni 2006 må det dog forventes, at en række lande – sandsynligvis et flertal – er negativt indstillet over for forslaget. Årsagerne til denne modvillighed kan bl.a. findes i, at man anser det for et uhensigtsmæssigt tidspunkt for udstedelse af sådanne regler, idet forekomsten af fugleinfluenza har haft alvorlige økonomiske følger for europæisk slagtekyllingeproduktion. Desuden må det forventes, at en række lande finder, at forslaget stiller for strenge krav til producenterne, og at direktivet i denne udformning bliver for vanskeligt at administrere for de kompetente myndigheder, som i alle andre EU-lande end Sverige og Danmark ikke har erfaring med lignende regler.

 

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg på et møde den 15. juli 2005 forud for præsentationen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005. Et grundnotat om forslaget blev endvidere oversendt til udvalget den 6. oktober 2005.