Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug                                                                    Den 9. juni 2006
og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedrørende

          Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

9. juni 2006

FVM 363

 

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006

____________________________________________________________________

 

	1.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's handlingsplan for skovbrug KOM-dokument foreligger ikke Fremlæggelse/Indledende udveksling af synspunkter Side 3
	2.	WTO-forhandlingerne KOM-dokument foreligger ikke Opdatering ved Kommissionen Side 3
	3.	(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dets fordeling pr. år og minimumsbeløbet, der kan koncentreres om de regioner, der er støtteberettigede under konvergensmålet KOM (2006) 238 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 10
	4.	(Evt.) Forslag til Rådets forordning om handelsnormer for æg KOM (2006) 89 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side12
	5.	Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød KOM (2006) 90 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 14
	6.	Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om hør og hamp samt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1673/2000, for så vidt angår forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, og forordning (EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår hamp, der er omfattet af enkeltbetalingsordningen KOM (2006) 125 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 16
	7.	En EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) Offentlig debat KOM (2006) 13 Udveksling af synspunkter/Rådets konklusioner Side 19
	8.	Forslag til RÃ¥dets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger KOM (2005) 221 Orienterende debat Side 19
UdgÃ¥et	9.	Kommissionens meddelelse til RÃ¥det, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg -       Oplæg til debat om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer KOM (2005) 275 Udveksling af synspunkter Side 20
Udgået	10.	Forslag til Rådets forordning (EF) om opsigelse af aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Folkerepublikken Angola om fiskeri ud for Angola og om fravigelse af forordning (EF) nr. 2792/1999 KOM (2005) 677 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 20
	11.	Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond KOM (2004) 497 Vedtagelse Side 20
	12.	Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning KOM(2006) 246 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 38

 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 19. juni 2006

 

 

1.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's handlingsplan for skovbrug

KOM-dokument foreligger ikke

 

Sagen hører under Miljøministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.

 

 

2.     WTO-forhandlingerne

KOM-dokument foreligger ikke

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 1. december 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen forventes at give en redegørelse for status for forhandlingerne under Doha Udviklingsrunden i forhold til landbrugsområdet. Der føres meget intense forhandlinger, og arbejdet er på det seneste intensiveret yderligere med det formål at muliggøre vedtagelse af modaliteter senest ultimo juli 2006.

 

Baggrund

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en statusredegørelse.

 

Formål og indhold

WTO-forhandlingerne om landbrug blev i henhold til artikel 20 i landbrugsaftalen fra Uruguay-Runden indledt i 2000. På WTO-ministerkonferencen i Doha i november 2001 blev retningslinjer for de fortsatte forhandlinger fastlagt. Doha-beslutningens køreplan for landbrugsforhandlingerne kunne imidlertid ikke overholdes, og  på WTO-ministerkonferencen i Cancún i september 2003 vurderede formanden for konferencen, at kløften mellem de udmeldte positioner var meget stor. Forhandlinger på landbrugsområdet blev derfor ikke indledt, inden de samlede forhandlinger blev afbrudt.

 

 

 

- Markedsadgang

Med afsæt i G20 landegruppens model foreslår EU fire bånd til inddeling af toldsatser og et toldloft på 100%. Progressivitet i toldreduktionen opnås ved, at toldlinier, der falder i lavere bånd, reduceres med en lavere sats og toldlinier i højere bånd med en højere sats. Øverste bånd foreslås at omfatte told >90% og en dertil hørende toldreduktion på 60%. I det nederste bånd lægges op til toldreduktion på gennemsnitlig 35%. Bag dette gennemsnit ligger en fleksibilitet  i form af 20-45% toldreduktion. Formlen indebærer for EU’s vedkommende en reduktion i den gennemsnitlige told på ca. 46%. I EU’s tilbud indgår endvidere, at op til 8% af toldlinierne kan benævnes følsomme, idet rammeaftalen lægger op til, at et antal produkter kan udmeldes som følsomme mhp. en mere skånsom toldreduktion. EU bekræfter, at også følsomme produkter skal omfattes af øget markedsadgang. For udviklingslande foreslås fordelagtig behandling ved afgrænsning af båndene (øget med 1/3) og toldreduktionerne (reduceret med 2/3).

 

 

 

- Eksportstøtte

 

 

 

- Intern støtte

I rammeaftalen lægges op til progressivitet, således at medlemmer med et højt niveau af handelsforvridende intern støtte reducerer mest. EU foreslår etablering af tre bånd med EU i det højeste, hvilket skal indebære 70% reduktion i de gældende lofter for Gul Boks/AMS støtte (den mest handelsforvridende interne støtte). Den såkaldte de minimis støtte (handelsforvridende støtte, som under den nuværende WTO-aftale er begrænset til 5% af produktionsværdien) foreslås nedbragt til 1%.

 

 

 

 

- Andre emner

EU lægger endelig op til etablering af et register for Geografiske Indikationer med udvidelse af dækningsområdet til andre produkter end vin og spiritus.

 

 

EU understreger, at tilbuddet fra oktober er betinget af parallelle fremskridt i forhandlinger om markedsadgang for øvrige produkter (NAMA – Non Agricultural Market Access) og tjenesteydelser.

 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Kommissionens statusredegørelse har ingen konsekvenser.

 

Høring

Sagen har tidligere været forelagt §2-udvalget (landbrug).

 

Danmarks Naturfredningsforening anførte på mødet i §2-udvalget (Landbrug) den 9. juni 2004 vedrørende WTO, at man gerne så et udspil fra EU’s side med en fast dato for afviklingen af eksportrestitutioner. Danmarks Naturfredningsforening henviste til udmeldingen fra britisk side om en afvikling af eksportrestitutioner inden 2010. Det ville endvidere være nødvendigt at indgå i forhandlinger om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå boks. For så vidt angik støtte under grøn boks var det vigtigt at se på omfanget samt den nærmere definition af støtten. Markedsadgang var ligeledes et af de punkter, hvor EU ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at EU sikrede fremdrift i forhandlingerne.

 

Landbrugsraadet har i høringssvar af 7. oktober 2004 udtalt sin støtte til den nuværende forhandlingsproces med udgangspunkt i rammeaftalen. Det gælder især vedrørende intern støtte, medens Landbrugsraadet i forhold til eksportstøtte ønsker strammere vilkår for parallelitet, en forenkling af bindingerne på eksportrestitutioner og 2015 som tidligste frist for fuld afvikling af eksportstøtte. Med hensyn til markedsadgang argumenterer rådet for en beskyttelse, der modsvarer omkostninger ved særkrav i EU. Med hensyn til markedsadgang anbefales vedrørende toldkvoter bedre forvaltning og reduceret told inden for kvoterne frem for udvidelse af disse. I forhold til udviklingslandene anbefaler Landbrugsraadet en målrettet differentiering, og Geografisk Indikationer ønskes holdt ude af forhandlingerne.

 

FødevareIndustrien har i høringssvar af 7. oktober 2004 og 19. november 2004 anerkendt rammeaftalen som et godt grundlag for et balanceret og fremadrettet forhandlingsresultat. Fødevareindustrien peger på erhvervets offensive interesser som begrundelse for, at man støtter en progressiv linie i forhold til landbrugsforhandlingerne. Det gælder vedrørende intern støtte, hvor FødevareIndustrien gerne ser reformer/afkobling, der kan fremme snarlig og parallel afvikling af eksportstøtte, og især kan muliggøre mindre toldbeskyttelse. FødevareIndustrien peger i den forbindelse på øget behov blandt medlemmerne for at kunne importere og forarbejde råvarer fra 3. lande, dvs. behov for bedre gensidig markedsadgang. I forhold til særlige vilkår for ulande anbefaler FødevareIndustrien klarere kriterier for hvilke lande, der begunstiges og en sektorvurdering af markedsvirkninger af begunstigelser. Fødevareindustrien advarer endvidere imod, at Geografisk Indikationer gøres til et kardinalpunkt til eventuel skade for landbrugsforhandlingerne.

 

Verdensnaturfonden (WWF) har i høringssvar af 19. november 2004 fremhævet betydningen af regelbunden international samhandel som redskab til opnåelse af bæredygtig udvikling.  WWF understreger prioriteringen af udviklingslandenes interesser med henvisning til den betydning landbrugssektoren spiller for fødevaresikkerhed og økonomisk udvikling. Konkret vægter WWF en snarlig og samtidig udfasning af forskellige former for eksportstøtte. Endvidere anbefaler WWF skrappere kriterier for Grøn Boks med særlig vægt på miljø, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling, og at den afkoblede støtte fra EU’s landbrugsreform ikke omfattes af Grøn Boks. Endelig foreslår WWF vedrørende markedsadgang, at udpegning af følsomme produkter alene skal tage sigte på varetagelse af  miljø, natur og udvikling af marginaliserede landdistrikter i EU.

 

Særligt affødt af et nyt EU-udspil og diskussionen i EU om Kommissionens mandat tilføjede Landbrugsraadet på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. oktober 2005, at det var væsentligt at sikre, at der bliver bakket op om den linie, der var udstukket af landbrugskommissæren. Endvidere fandt rådet det væsentligt at sikre, at Kommissionen kan gå til forhandlingerne i Hong Kong i december 2005 med et åbent forhandlingsmandat, idet der i sidste ende ville være tale om et kompromisforslag. Danmarks Naturfredningsforening tilføjede på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. oktober 2005, for så vidt angik de følsomme produkter, at man var betænkelig ved, om man ville ende med en meget lang liste over varer, som medlemsstaterne anså for følsomme.

 

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005 fremførte Danmarks Naturfredningsforening med henvisning til det nye udspil fra EU af 28. oktober 2005, at man fandt det utilfredsstillende, at op til 8% af toldlinjerne kan benævnes følsomme produkter. Med bare 1% af toldlinjerne ville man kunne dække de særligt følsomme produkter, hvilket også G20-landene og USA kan tilslutte sig. Danmarks Naturfredningsforening ønskede videre en substantiel reduktion i eksportstøtte fra starten af en implementeringsperiode. Man fandt desuden, at den af EU foreslåede 70% reduktion i loftet for gul boks er utilstrækkelig. Endvidere fandt man, at EU's målsætning vedrørende geografiske indikationer er uheldig. Endelig efterlystes analyser af grøn boks med henblik på at få afdækket eventuelle handelsforvridende aspekter, samt analyser af det amerikanske udspil.

 

Landbrugsraadet understregede på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 8. november 2005, at eksportstøtte, fødevarehjælp og eksportkreditter burde behandles ens, og udtrykte ønske om, at kravene i forhold til USA fastholdtes, herunder kravene til reduktion af de minimis støtte og disciplinering af anticyklisk støtte. Landbrugsraadet går ind for en lineær aftrapning af eksportstøtten over en længere periode – også ud over de foreslåede 5 år. Det blev endvidere understreget, at der er et behov for følsomme produkter og anførte, at følsomhed af fjerkræ og svinekød for Danmark må ses i sammenhæng med beskæftigelsen i Danmark og høje krav til dyrevelfærd. For så vidt angår geografiske indikationer blev det påpeget, at de burde forhandles i et andet regi.

 

 

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Endvidere vil man fra dansk side bekræfte, at grundlaget for EU's videre forhandlinger i WTO er det forhandlingsmandat, Rådet vedtog i oktober 1999 og bekræftede i senere konklusioner herunder forud for Doha, Ministererklæringen i november 2001.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. oktober 2005, jf. supplerende samlenotat af 13. oktober 2005. Sagen er endvidere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. oktober 2004 og 18. juni 2004, jf. aktuelt notat af 7. oktober 2004 og 10. juni 2004 forud for rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004 og 21.-22. juni 2004. Notaterne blev ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

Harbinsons udspil til modaliteter på landbrugsområdet har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. juli 2003, jf. aktuelt af 11. juli 2003, den 3. april 2003, 14. marts 2003 og 18. februar 2003, jf. aktuelt notat af 28. marts 2003, 7. marts 2003 og 18. februar 2003. EU´s forslag til modaliteter i forhandlingerne i WTO på landbrugsområdet blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. oktober 1999 i forbindelse med rådsmødet (generelle anliggender) den 11.-12. oktober 1999.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

3.     (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af beløbet for Fællesskabets støtte til landdistriktsudvikling for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013, dets fordeling pr. år og minimumsbeløbet, der kan koncentreres om de regioner, der er støtteberettigede under konvergensmålet

KOM (2006) 238

 

Nyt notat.

 

Resumé

Forslag til Rådets afgørelse om fordeling af landdistriktsmidler for perioden 2007-13 fastslår, at fordelingen vil tage udgangspunkt i tidligere resultater (historisk fordeling). Kommissionen fastslår, at de særtildelinger 8 EU-lande fik på DER i december 2005 er en fordeling i forhold til særlige situationer og behov baseret på objektive kriterier.

 

Baggrund

PÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d (DER) i december 2005 blev de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 fastlagt. Tildelingen til det nye landdistriktsudviklingsinstrument vil være pÃ¥ 69,75 mia. € før modulation[1]. Af aftaleteksten fra DER fremgÃ¥r det, at Kommissionen fordeler de samlede udgifter til landdistriktsudvikling, og sikrer, at der tildeles mindst 33,01 mia. â‚¬ til EU-10, Bulgarien og Rumænien. Af de resterende 36,74 mia. € skal der tildeles 18,91 mia. € til EU-15 efter en nøgle, som Kommissionen foreslÃ¥r, og som RÃ¥det godkender i overensstemmelse med forordningen om udvikling af landdistrikterne (RFO 1698/2005), der blev vedtaget den 20. september 2005. Herudover gives særtildelinger pÃ¥ i alt 4,07 mia. €, der fordeles til henholdsvis Østrig (1,35 mia. €), Finland (0,46 mia. €), Irland (0,50 mia. â‚¬), Italien (0,5 mia. €), Luxembourg (20 mio. €), Frankrig (0,1 mia. â‚¬), Sverige (0,82 mia. â‚¬) og Portugal (0,32 mia. €).

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning nr. 1698/2005, art. 69, stk. 1, om støtte til udvikling af landdistrikterne og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

Punktet forventes sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. juni 2006 med henblik på vedtagelse (eventuelt som a-punkt).

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Det fremgår af Rådets forordning nr. 1698/2005, art. 69, stk. 4, at Kommissionen foretager den årlige fordeling pr. medlemsstat under hensyntagen til:

a)      de beløb, der er forbeholdt regioner, som er omfattet af konvergensmÃ¥let (er ikke relevant for Danmark)

b)      tidligere resultater

c)      særlige situationer og behov baseret pÃ¥ objektive kriterier.

 

Kommissionen fastslår i forslaget, at DER i december 2005 med fordelingen af 4,07 mia. euro til 8 EU-lande foretog fordeling baseret på særlige situationer og behov baseret på objektive kriterier. De midler der endnu ikke er fordelt, vil således ifølge Kommissionens forslag, skulle fordeles på baggrund af tidligere resultater, hvilket konkret foreslås at være den historiske andel af landdistriktsmidlerne i perioden 2000-06 og Leader+, idet referenceperioden for nye medlemsstater (EU10) dog bliver 2004-06.

 

Kommissionen foreslår endvidere den årlige fordeling af landdistriktsmidlerne for perioden 2007-13. Kommissionen foreslår, at der anvendes flest midler det første år (10,71 mia. € i 2007) faldende til 9,253 mia. € i 2013 (faste 2004-priser).

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget.

 

Konsekvenser

Sagen forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Kommissionens forslag indebærer, at der udelukkende vil ske en historisk fordeling af de 18,91 mia. €, som er forbeholdt EU-15. Heraf forventes Danmark at modtage ca. 200 mio. € (2004-priser) i landdistriktsstøtte (basismidler) for perioden 2007-2013. Ved et videreført niveau svarende til 2006 ville Danmark have modtaget ca. 360 mio. € i basismidler til landdistriktsudvikling (2004-priser). Forslaget forventes således at indebære en nedgang i basismidler til Danmark på ca. 44 procent. Hertil skal dog lægges det beløb, som overføres fra direkte støtte til landdistriktsstøtte (modulation), hvorved det gennemsnitlige niveau for perioden 2007-2013 bevares nogenlunde uændret i forhold til den foregående periode 2000-2006, og nedgangen på de 44 pct. derved udlignes.

 

Høring

Notatet har været i høring den 6. juni 2006 i § 2- udvalget (landbrug), der ikke havde bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at de 18,91 mia. € til EU-15 skal fordeles i overensstemmelse med principperne i landdistriktsforordningens (RFO 1698/2005) artikel 69, stk. 4.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslagene gennemfører aftalen fra DER i december 2005, hvorfor der må forventes at være kvalificeret flertal for forslagene, hvori Danmark indgår..

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

4.     Forslag til rådsforordning om handelsnormer for æg

KOM (2006) 89

 

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om at ophæve Rådets forordning om handelsnormer for æg og erstatte den med en ny forenklet forordning. Mærkningsregler og andre detaljerede regler overføres til gennemførelsesbestemmelserne i en kommissionsforordning. Endvidere foreslås det, at afsætningsvilkårene for æg tillige skal gælde for æg bestemt til eksport, og der indføres krav om mærkning af alle æg -  også æg  til industrien.

 

Baggrund

Kommissionen har den 28. februar 2006 fremsendt forslag til Rådets forordning om handelsnormer for æg.

 

Forslaget er oversendt til RÃ¥det den 28. februar 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg, særligt artikel 2, stk. 2, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 med henblik på vedtagelse som a-punkt.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for tilgodeset. 

 

Formål og indhold

I Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg fastsættes regler for handel med æg, herunder en række tekniske regler. Siden forordningen blev vedtaget, er den blevet ændret seks gange, senest ved forordning (EF) nr. 1039/2005 af 21. juni 2005. Disse mange ændringer har gjort forordningen vanskelig at læse.

 

Med forslaget ophæves Rådets forordning (EF) nr. 1907/90 om handelsnormer for æg og erstattes med en ny forordning, der er mere enkel. Hensigten er at skabe en forenklet forordning ved at overføre de tekniske elementer, herunder de generelle mærkningsregler, til gennemførelsesbestemmelserne i en kommissionsforordning.

 

Forslaget lægger endvidere op til, at afsætningsvilkårene for æg tillige skal gælde for æg bestemt til eksport. Dette er også tilfældet p.t., hvor der dog er en række undtagelser. Formuleringen i forslaget indeholder mulighed for undtagelser i gennemførselsbestemmelserne.

 

Endelig lægger forslaget op til, at samtlige klasse A-æg (æg der må sælges til direkte konsum) samt alle B-æg (æg, der kun må anvendes i industrien) skal mærkes med producentkode el. lign. uanset om æggene skal bruges i industrien eller til direkte konsum. Dog kan den enkelte medlemsstat undtage B-æg fra kravet om mærkning, hvis de alene sælges nationalt. A-æg til industrien såvel som B-æg er i dag fritaget for mærkning.

 

Forslaget indeholder ingen definition af knækæg. Denne vil komme med i gennemførselsbestemmelserne.   

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark, ligesom forslaget ikke har nogen budgetmæssige konsekvenser for EU.
En vedtagelse af forordningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

I det omfang de eksisterende undtagelser til reglen om mærkning af æg, der anvendes i industrien, videreføres i de kommende gennemførelsesbestemmelser vil forslaget ikke have konsekvenser for erhvervet.

 

Høring

Forslaget har været i høring den 6. juni 2006 i § 2- udvalget (landbrug), der ikke havde bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslag, der er med til at forenkle landbrugspolitikken og lovgivningsprocessen. En mere enkel forordning om handelsnormer for æg, hvor tekniske elementer overføres til gennemførelsesbestemmelserne i en kommissionsforordning, anses for at være positivt.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et kvalificeret flertal af medlemslande vil støtte forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

5.     Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød

KOM (2006) 90

 

Nyt notat.

 

Resumé:

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning om handelsnormer for fjerkræ. Forslaget har karakter af en opdatering af bestemmelserne i handelsnormerne i forhold til de nye fødevarehygiejneforordninger.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 90 endelig af 8. marts 2006 fremsendt forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød.

 

Forslaget er oversendt til RÃ¥det den 8. marts 2006

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød særligt artikel 2, stk. 2, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 med henblik på vedtagelse som a-punkt.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset. 

 

Formål og indhold

I forordning (EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for fjerkrækød fastsættes regler for handel med fjerkrækød, herunder en række tekniske regler. Siden forordningen blev vedtaget er der sket ændringer af visse sundhedsmæssige og veterinære regelsæt, hvorfor der er behov for at opdatere henvisningerne i bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1906/90. Det gælder navnlig efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler.

 

I det ophævede direktiv 71/118/EØF var der regler vedrørende medlemsstaternes fakultative mulighed for at undtage salg fra små producenter på bl.a. markeder og ved stalddørssalg fra reglerne om handelsnormer for fjerkræ. Disse regler indføres i stedet i en ny bestemmelse i forordning (EØF) nr. 1906/90. Samtidig fjernes en mulighed for at anvende den såkaldte ”New York dressed” præsentation (slagtet og plukket fjerkræ, hvor indmaden og tarmsæt ikke er fjernet), da denne præsentation ikke er i overensstemmelse med Rådets forordninger (EF) nr. 852/2004 og (EF) nr. 853/2004. 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Gældende dansk ret

Området er forordningsreguleret. Derudover er området reguleret i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 321 af 5. maj 2003 om handelsnormer for fjerkrækød. 

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark, ligesom forslaget ikke har nogen budgetmæssige konsekvenser for EU. En vedtagelse af forordningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har været i høring den 6. juni 2006 i § 2-udvalget (landbrug), der ikke havde bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, da der alene er tale om en tilpasning af forordningens tekst med henvisninger til nye retsregler og opretholdelse af tidligere gældende særregel vedrørende medlemsstaternes fakultative mulighed for at undtage salg af fjerkræ fra små producenter fra forordningen.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande vil støtte forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

6.     Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om hør og hamp samt forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1673/2000, for så vidt angår forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, og forordning (EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår hamp, der er omfattet af enkeltbetalingsordningen

KOM (2006) 125

 

Revideret genoptryk af grundnotat af 7. april 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt beretning med ledsagende forslag om ændring af forordningen om forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion og af forordningen om enkeltbetalingsordningen for så vidt angår hamp. Forslaget følger op på anbefalinger fra beretningen og indebærer, at ordningen om forarbejdningsstøtten videreføres i yderligere to år, og at forordningen om enkeltbetalingsordningen også skal omfatte dyrkning af hamp til andre formål end fiberproduktion.

 

Baggrund

Kommissionen har den 17. marts 2006 fremlagt en beretning til Rådet og Europa-Parlamentet om hør og hamp samt fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1673/2000 for så vidt angår forarbejdningsstøtten for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, og af forordning (EF) nr. 1782/2003, for så vidt angår hamp, der er omfattet af enkeltbetalingsordningen. Beretningen og forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 20. marts 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

I juli 2000 vedtog Rådet en reform af sektoren for hør og hamp, hvor produkterne blev integreret i den generelle hektarstøtteordning, som senere blev erstattet af enkeltbetalingsordningen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003. Samtidig blev det bestemt, at der efter Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, skulle ydes forarbejdningsstøtte til de første forarbejdningsvirksomheder, der fremstiller fibre af hør- og hampestrå. Reformen trådte i kraft den 1. juli 2001.

 

Ved Rådets forordning (EF) nr. 393/2004 blev forordning (EF) nr. 1673/2000 forlænget med to år indtil 2005/2006.

 

Beretningen

Efter artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1673/2000 skulle Kommissionen i 2005 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om forarbejdningsstøtten, i givet fald ledsaget af forslag.

 

I sin beretning af 17. marts 2006 vurderer Kommissionen generelt, at der kun kan drages begrænsede konklusioner om forarbejdningsstøtteordningens effektivitet. Dette begrundes dels med tidsdimensionen i forarbejdningen af strå til fibre (22 måneder) og de deraf følgende begrænsede datamængder (høsten i 2001/2002 påvirkedes af dårligt vejr) samt dels med det faktum, at nogle nye medlemslande endnu ikke har modtaget forarbejdningsstøtte. Kommissionen drager dog nogle konklusioner på basis af foreliggende data og oplysninger fra erhvervsdrivende.  

 

Ifølge Kommissionens beretning har forarbejdningsstøtten for lange fibre sammen med den fordelagtige markedssituation, som efterspørgslen fra Kina har medført, bidraget til en bemærkelsesværdig stigning i hørproduktionen. Kommissionen vurderer, at det for så vidt angår lange hørfibre i den nuværende gunstige markedssituation er vanskeligt at vurdere betydningen af selve støtten, idet markedet er meget profitabelt. For så vidt angår korte hørfibre vurderer Kommissionen, at støttens virkninger ikke kan præciseres nærmere, da næsten alle fremstillede mængder er biprodukter fra skætningen af lange fibre, og fordi de hørarealer, der specifikt er bestemt til fremstilling af korte fibre, fortsat er marginale. 

 

Om hamp fremgår det af beretningen, at forarbejdningsstøttens positive virkninger på virksomhedernes regnskaber har medført en stigning i købsprisen for hampestrå og investeringer i forskning og udvikling og nye afsætningsområder. Hvad hamp angår er specialpapir et vigtigt afsætningsområde, hvor nye tekniske anvendelser endnu ikke har nået ”storskala-udviklingsfasen”. Kommissionen vurderer, at afskaffelsen af støtten på nuværende tidspunkt vil kunne bringe enhver videre udvikling af dette afsætningsområde i fare.   

 

Sammenfattende konkluderer Kommissionen, at det bør foreslås, at den eksisterende støtteordning videreføres i en vis periode. Dette vil give tid til at indvinde flere erfaringer, som skønnes særligt nødvendige for de nye medlemsstater.

 

Forslaget

Med henvisning til konklusionerne i Kommissionens beretning af 17. marts 2006 foreslås det, at den i produktionsår 2005/06 anvendte ordning videreføres i yderligere to år. Indtil produktionsåret 2007/08 vil støtten for lange hørfibre således forblive på det nuværende niveau på 160 EUR pr. ton, og støtten for korte hørfibre og hampefibre vil uændret ligge på 90 EUR pr. ton. De nuværende niveauer for de nationale garantimængder vil heller ikke blive ændret.

 

For så vidt angår det maksimale indhold af urenheder og skæver, foreslår Kommissionen, at den nuværende ordning bevares, idet de fleste medlemsstater gør brug af fravigelsen af grænsen på 7,5 %, og idet visse slutanvendelser forudsætter et stort indhold af urenheder. Således kan medlemsstaterne yde støtte for korte hørfibre, der indeholder højst 15 % urenheder og skæver, og hampefibre, der indeholder højst 25 % urenheder og skæver.

 

Den supplerende støtte til de første forarbejdningsvirksomheder af lange hørfibre i de særlige  produktionsområder i Holland, Belgien og Frankrig foreslås uændrede, hvorved den supplerende støtte forbliver på 120 EUR pr. ha i zone I og 50 EUR pr. ha i zone II, som fastsat i forordning (EF) nr. 1673/2000.

 

Kommissionen fastslår i forslaget, at videreførelse af den nuværende ordning vil muliggøre en grundig analyse af de erfaringer, der i mellemtiden opnås, og vil også give tid til at gennemføre en samlet konsekvensanalyse af mulighederne for at forenkle denne støtteordning ved at integrere den i de generelle bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (enkeltbetalingsordningen).

 

Kommissionen foreslår, at forordning (EF) nr. 1782/2003 ændres i forbindelse med revisionen af ordningen for hør og hamp bestemt til fiberproduktion, så forordningen også omfatter dyrkning af hamp til andre formål end fiberproduktion. Dette skal ses på baggrund af, at hampedyrkningsarealer efter forordningens artikel 52 er omfattet af enkeltbetalingsordningen, hvis hampesorten har et indhold af THC (tetrahydrcannabionol) på højst 0,2 % og råvarerne anvendes til fremstilling af spindfibre. Den anden betingelse, der stammer fra det tidligere forhold mellem ordningen for markafgrøder og støtten til fiberindustrien, er ikke mere nødvendig under enkeltbetalingsordningen, og denne betingelse forhindrer desuden i praksis enhver anvendelse af hamp til andre industrielle formål (f.eks. energiformål).

 

 

Produktionen af hør og hamp bestemt til fiberproduktion er i Danmark begrænset (ca. 6.500 ton i 2004).

 

Udtalelser

 

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 812 af 17. september 2001 om støtte til hør og hamp til fremstilling af fibre. Forslaget vil betyde, at bekendtgørelsen eventuelt skal ændres.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet (uændret niveau).

 

Høring

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 

7.     En EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)

Offentlig debat

KOM (2006) 13

 

Sagen hører under Justitsministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

 

 

8.     Forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger

KOM (2005) 221

 

Sagen hører under Justitsministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.

 

 

9.     Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

-       Oplæg til debat om en fællesskabstilgang til miljømærkeordninger for fiskerivarer

KOM (2005) 275

 

Punktet er udgået.

 

 

10.   Forslag til Rådets forordning (EF) om opsigelse af aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Folkerepublikken Angola om fiskeri ud for Angola og om fravigelse af forordning (EF) nr. 2792/1999

KOM (2005) 677

 

Punktet er udgået.

 

 

11.   Forslag til Rådets forordning om Den Europæiske Fiskerifond

KOM (2004) 497

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 11. maj 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Forslaget omhandler etablering af den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for strukturpolitikken på fiskeriområdet i perioden 2007-2013. Forslaget indeholder rammer og målsætninger for EU’s strukturpolitik på fiskeriområdet, regler for EU’s støtte, herunder støttesatser samt regler for implementering og forvaltning. I store træk er de gældende støtteordninger indeholdt i forslaget, dog er tilskud til nybygning af fiskerfartøjer og eksport af fartøjer samt en yngre fisker-ordning ikke en del af forslaget. De væsentlige nye elementer i forhold til de nuværende instrumenter er en støtteordning rettet mod bæredygtig udvikling af fiskeriområder med stor fiskeri-afhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5 årige aftaler om forpligtelser. Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den øgede integration af bæredygtighed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2004) 497 af 14. juli 2004 fremsendt et forslag til Rådsforordning om den Europæiske Fiskerifond. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. juli 2004.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Forordningen skal afløse FIUF-forordningen^[2], Rådsforordning nr. 1263/99 om Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet samt Kommissionens Forordning 366/2001^[3] (gennemførelsesbestemmelser til 2792/1999).

 

Den nuværende program- og finansieringsperiode for FIUF og de øvrige strukturfonde dækker årene 2000-2006. Forslaget betyder, at FIUF fra 1. januar 2007 erstattes af et nyt finansieringsinstrument, den Europæiske Fiskerifond, der skal udgøre grundlaget for den væsentligste del af strukturudviklingspolitikken på fiskeriområdet i den kommende 7-års periode, dvs. 2007-2013. Den Europæiske Fiskerifond (herefter EFF eller Fonden) vil teknisk set ikke som FIUF være en del af strukturfondene og derfor indeholder forslaget tillige generelle gennemførelsesregler, der erstatter de nuværende fælles regler for strukturfondene i rådsforordning nr. 1260/99^[4].

 

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:

·        en strategisk ramme og mÃ¥lsætninger for EU’s strukturudviklingspolitik pÃ¥ fiskeriomrÃ¥det

·        regler for EU’s støtte til strukturudvikling i fiskerisektoren, herunder for støttesatser og medfinansiering og om præmiefastsættelse

·        regler for implementering og forvaltning, herunder programmering, samarbejde, evaluering, finansiel styring, overvÃ¥gning, kontrol og revision.

 

Målsætninger og strategisk ramme for strukturudviklingsindsatsen

Trods indsatsen i forudgående og indeværende programperiode forbliver overkapacitet i Fællesskabets flåde en af årsagerne til overudnyttelsen af visse bestande. Den Europæiske Fiskeri-fond skal bidrage afgørende til den nødvendige reduktion af kapaciteten, særligt i forhold til flåder, der fisker på ovennævnte bestande. Fonden skal ledsage den nødvendige rekonstruktion af fiskerisektoren med et system af sociale og økonomiske foranstaltninger, der kan begrænse virkningerne af nedgangen i fiskeriaktiviteterne eller af begrænsende foranstaltninger pålagt af hensyn til bevaringspolitikken for fiskeressourcer.  

 

Det overordnede formål med den nye fiskerifond er at fremme den økonomiske og sociale udvikling i fiskerisektoren, inden for rammerne af en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne og i overensstemmelse med den reviderede fiskeripolitik, som vedtaget i december 2002.

 

Indsatsen rettes mod følgende hovedmålsætninger:

·        at opnÃ¥ en bæredygtig balance mellem fiskerikapacitet og -indsats og fiskerimuligheder.

·        at styrke miljødimensionen i alle fondens interventioner, bl.a. gennem fremme af frivillig anvendelse af selektive redskaber og metoder

·        iværksætte en integreret, lokalt forankret, udviklingsindsats for fiskerizoner, baseret pÃ¥ en relevant territorial strategi

·        at mÃ¥lrette støtten til forarbejdningsindustrien og akvakultursektoren med henblik pÃ¥ tilpasning til markedsforholdene samt miljømæssige og andre krav

·        at give incitamenter til erhvervet, bl.a. ved at fremme pilotprojekter for alternativt fiskeri og udvikling af nye markeder.

 

Som nøglemål for implementering og forvaltning fremhæves forenkling og øget subsidiaritet. I øvrigt skal implementeringen af den strukturpolitiske indsats på fiskeriområdet som hidtil hvile på grundprincipper om komplementaritet og konsistens i forhold til medlemsstaternes egen politik, programmering, partnerskab, proportionalitet, subsidiaritet, lighed, samhørighed og ligestilling mellem mænd og kvinder. Sidstnævnte agtes tillagt øget vægt, bl.a. i forhold til en integreret indsats i kystfiskerizoner. Princippet om delt ansvar for forvaltningen træder tydeligere frem i og med, at det administrative set-up nærmer sig reglerne for Landbrugsfondens garantisektion.

 

Den strategiske ramme skal udfyldes gennem Rådets vedtagelse af overordnede strategiske retningslinier for udvikling af fiskeripolitikken. Dette skal ske senest tre måneder efter forordningens ikrafttræden. Inden for rammerne af Rådets retningslinier skal medlemsstaterne inden tre måneder efter Rådets vedtagelse udarbejde en national strategiplan for fiskerisektoren. Programmeringen skal ligge inden for rammerne af de nævnte strategier.

 

Støtteordninger

Forslaget indeholder i store træk de gældende støtteordninger, dog vil støtten til nybygning, blandede selskaber og eksport af fartøjer ikke kunne ydes. Væsentlige nyheder er en støtteordning efter LEADER-model rettet mod bæredygtig udvikling af særligt udpegede kystfiskeriområder med stor fiskeriafhængighed samt en akva-miljø støtteordning baseret på 5-årige forpligtelser på linje med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Førstnævnte kan blive interessant i relation til flere af de mindre fiskeriafhængige områder i Danmark. Foranstaltninger i sammenhæng med genopretningsplaner gives prioritet og skal inkludere ophugninger. Socio-økonomiske foranstaltninger skal omfatte planer for justering af fiskeriindsatsen. Investeringsstøtte til forarbejdningsindustrien og akvakultursektoren forbeholdes små og ultra-små virksomheder. Mulighederne for at støtte selektivt og mere miljøvenligt fiskeri forstærkes. Pilotprojekter, der muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedrørende fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, vil ligeledes kunne støttes.

 

·        fiskerisektorens størrelse i den relevante medlemsstat

·        størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig

·        andelen af beskæftigede i fiskerisektoren.

 

Hovedvægten lægges på en beskrivelse af væsentlige ændringer eller justeringer af de gældende rammer og følger den foreslåede inddeling i 5 akser:

1.      Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflÃ¥den

2.      Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

3.      Foranstaltninger af kollektiv interesse

4.      Bæredygtig udvikling af fiskeriomrÃ¥der

5.      Teknisk bistand

 

Oversigt over akser og støtteordninger i den nye fiskerifond

Henvisningerne til artikelnumrene er baseret på Kommissionens oprindelige forslag fra 14. juli 2004.

 

Akser	Mulige støtteordninger	Maksimale offentlig støtte i % i områder uden for konvergensmålet
Akse 1: Foranstaltninger til tilpasning af Fællesskabets fiskeriflÃ¥de	Permanent ophør (ophugning). Artikel 25, jf. 23-24	Støtteniveauet kan ogsÃ¥ fastlægges udfra et eller flere af følgende kriterier: ·        Fartøjets pris pÃ¥ det internationale marked ·        Fartøjets omsætning ·        Fartøjets alder og tonnage (GT) eller motorkraft (kW)
	Midlertidigt ophør (oplægning). Artikel 26, jf. artikel 23-24	Godtgørelser
	Investeringer på fiskefartøjer samt selektivitet. Artikel 27	Investeringer på fiskerifartøjer og selektivitet (artikel 27): op til 30 %.
	Kystfiskeri af mindre omfang. Artikel 27a	For foranstaltninger under artikel 27a(2) reduceres kravet til privat medfinansiering (70 %) med 20 %.
	Socio-økonomisk kompensation i relation til flådeforvaltningen, herunder uddannelse og uddannelsesincitamenter til Yngre Fiskere. Artikel 28.	Kompensationer
Akse 2: Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter	Investeringer i akvakultur. Artikel 29-30	Investeringer i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning (artikel 34) max. 30 %.
	Akva-miljø foranstaltninger. Artikel 31	Akva-miljø foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende offentlig sundhed og dyrevelfærd: op til 100 %.
	Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed. Artikel 32.
	Investeringer i forarbejdning og afsætning (forarbejdningsordningen). Artikel 33 og 34.
Akse 3: Foranstaltninger af kollektiv interesse	Kollektive foranstaltninger. Artikel 35 og 36	Op til 100 % dog vil pilotprojekter, der gennemføres af andre end offentlige organer højst kunne støttes med 60 % og ”produktive” afsætningsfremmeprojekter højst med 30 %.
	Foranstaltninger til beskyttelse af den akvatiske fauna. Artikel 37 og 35.
	Investeringer i fiskerihavne. Artikel 38 og 35
	Afsætningsfremme. Artikel 39 og 35
	Pilotprojekter. Artikel 40 og 35
	Anden anvendelse af fiskefartøjer. Artikel 41 og 35.
Akse 4: Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder	Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder. Artikel 42-44	Op til 100 % for ”ikke produktive” investeringer. Op til 30 % for ”produktive investeringer”.
Akse 5: Teknisk bistand	Teknisk bistand. Artikel 45

 

Akse 1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden

Aksen omfatter ”offentlig støtte til endeligt ophør”, ”offentlig støtte til midlertidigt ophør”, ”investeringer om bord på fiskerfartøjer og selektivitet”, ”kystfiskeri af mindre omfang” samt ”socio-økonomiske kompensationer i sammenhæng med flådeforvaltningen”. Sidstnævnte omfatter foranstaltninger, der træder i stedet for Yngre Fisker-ordningen.

 

Endeligt og midlertidigt ophør (artikel 23-26). Indsatsen under akse 1 er central i forhold til at forfølge et af hovedformålene med fiskeripolitikken: En bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne. Den skal derfor ledsage flådeforvaltningspolitikken, der stadig er præget af overkapacitet, med særligt sigte på fiskerflåder, der fisker efter bestande, der er uden for sikre biologiske grænser.

 

Indsatsen skal være forankret i planlægning, herunder strategisk planlægning i det operationelle program m.v.

 

Fonden vil inden for rammerne af tidsbegrænsede nationale planer for justering af fiskeriindsatsen kunne yde støtte til fartøjsejere og besætning, der er berørt af:

·        genopretnings- eller forvaltningsplaner vedtaget af RÃ¥det

·        hasteforanstaltninger vedr. bevaring vedtaget af Kommissionen eller medlemsstaterne

·        ophør af en international fiskeriaftale eller ordninger/arrangementer

·        flÃ¥deafgangsplaner vedtaget af medlemsstaterne pÃ¥ frivillig basis.

 

Foranstaltninger i relation til genopretningsplaner skal tillægges prioritet. Planerne for tilpasning af kapaciteten vil skulle omfatte endeligt ophør (ophugning) og kan omfatte midlertidigt ophør (oplægning). Oplægningsforanstaltninger knyttet til genopretningsplaner, flerårige forvaltningsplaner eller hasteforanstaltninger i henhold til artikel 7 og 8 i rådsforordning nr. 2371/2002 kan støttes i max. et år med mulighed for forlængelse i endnu et år. Disse skal ledsage en plan for tilpasning af fiskeriindsatsen som inden 2 år sikrer en permanent reduktion af fiskeriindsatsen, der mindst svarer til reduktionen som følge af oplægningen. Øvrig oplægning (naturkatastrofer eller anden exceptionel hændelse) kan max. støttes i 6 måneder.
 

Modernisering og selektivitet (artikel 27). Støtte kan ydes til foranstaltninger, der sigter på øget sikkerhed ombord, forbedret hygiejne, arbejdsforhold eller produktkvalitet eller mod at kunne opbevare fangster om bord eller formindske virkningen af fiskeriet på det marine miljø. I tilknytning til genopretningsplaner kan første udskiftning af et fiskeriredskab støttes over 7-årsperioden, bl.a. på betingelse af, at fartøjet omstilles til et andet fiskeri, for hvilket ressourcetilstanden muliggør fiskeri. Herudover vil Fonden kunne støtte første udskiftning af fiskeredskaber, forudsat at det nye redskab er mere selektivt og opfylder anerkendte miljøkrav og krav til god fiskeripraksis, der ligger udover eksisterende lovkrav.

 

Inden for rammerne af pilotprojekter kan tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger støttes.

 

Socio-økonomiske kompensationer (artikel 28) kan ydes til fiskere, der er berørt af udviklingen i fiskeriaktiviteterne. Støtten kan ydes til omstilling, diversificering, førtidspensionering eller tidlig tilbagetrækning fra sektoren. Under denne ordning vil fonden desuden kunne støtte uddannelse eller incitamenter hertil, rettet mod yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfartøj for første gang.

 

Kystfiskeri af mindre omfang (artikel 27a). Fonden kan yde støtte til præmier til ejere og besætning på kystfiskerfartøjer med en samlet længde på mindre end 12 meter, som ikke benytter slæberedskaber, med henblik på

·        forbedring af forvaltning af og kontrol med adgangsbetingelser til visse fiskeriomrÃ¥der

·        fremme tilrettelæggelsen af produktions-, forarbejdnings- og afsætningskæden for fiskeriprodukter

·        fremme frivillige tiltag med henblik pÃ¥ at reducere fiskeriindsatsen

·        anvendelse af tekniske innovationer (selektivitet ud over lovkrav) der ikke forøger fiskeriindsatsen.

 

Kravene til privat medfinansiering af øvrige foranstaltninger under akse 1 reduceres i nogle tilfælde.

 

Præmier og støttesatser. Med henblik på at lette implementeringen af nationale planer vedrørende tilpasning af fiskeriindsatsen kan medlemsstaterne anvende offentlige udbud eller opfordring til forslag. Niveauet for offentlig støtte kan bl.a. også fastlægges udfra et eller flere af følgende kriterier under hensyn til at opnå den bedste kosteffektivitet:

·        fartøjets pris pÃ¥ det internationale marked

·        fartøjets omsætning

·        fartøjets alder og tonnage (GT) eller motorkraft (kW).

 

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige medfinansiering af investeringer på fiskerifartøjer (artikel 27) kunne være op til 30 %. For foranstaltninger under artikel 27a(2) reduceres kravet til privat medfinansiering med 20 %.

 

Akse 2. Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter

Støtte til investeringer i akvakultur samt i forarbejdning og afsætning af fiske- og akvakulturprodukter (artikel 29, 30, 33 og 34) foreslås forbeholdt små og ultra-små (”mikro”) virksomheder, dvs. virksomheder som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €.[5] For begge ordninger gælder desuden, at investeringer vedr. miljø, sundhed, hygiejne, dyrevelfærd eller -sundhed ligesom nu vil kunne støttes. Hvis det drejer sig om opfyldelse af nye lovmæssige krav, kan der dog kun ydes støtte frem til det tidspunkt, hvor reglerne bliver obligatoriske. Gældende krav om teknisk og økonomisk bæredygtighed er ikke udtrykkeligt nævnt.

 

Investeringer i forarbejdning vil kun kunne støttes, hvis de bidrager til at øge eller fastholde beskæftigelsen i fiskerisektoren. Som nu kan de vedrøre opførelse, udvidelse, udstyr og modernisering af virksomheder, men skal desuden bidrage til at opfylde et eller flere af en række bredt formulerede formål. Disse formål omfatter ikke ”ren” produktionsforøgelse, men bl.a. forbedring af produktkvalitet, anvendelse af ny teknologi, udvikling af IT-baseret handel, bedre brug af mindre anvendte/kendte arter, afsætning af produkter hidrørende fra lokale fangster samt investeringer vedrørende arbejdsforhold og faglig uddannelse. Største reelle forskel er formentlig de ændrede grundbetingelser.

 

I god overensstemmelse med grundlaget for den seneste ændring af FIUF-forordningen kan investeringer i akvakultur, som forøger produktionen af produkter, der ikke kan afsættes ad sædvanlige kanaler eller som kunne virke imod EU’s politik for bevaring af fiskeressourcer, ikke støttes. Investeringerne skal bidrage til at opfylde et eller flere af en række relativt bredt formulerede formål, der bl.a. omfatter diversificering af produktionen, nye arter og arter med gode markedsudsigter, reduktion af miljøpåvirkningen, faglig uddannelse/skoling og støtte af traditionelle akvakulturaktiviteter som er vigtige for at bevare den økonomiske og sociale struktur og miljøet. Støttebegrænsninger er relateret til krav i VVM-direktiv.

 

Akva-miljø foranstaltninger (artikel 31). Med sigte på EU’s målsætninger vedr. fiskeri og miljø og på mere konkret at fremme økologisk og miljø- og naturvenlig akvakulturdrift giver en ny MVJ-lignende ordning mulighed for at yde finansiel kompensation for brug af natur- og miljøvenlige metoder i akvakulturproduktionen. Projektmagere skal i minimum 5 år påtage sig akva-miljø mæssige forpligtelser, der ligger udover sædvanlig, god akvakulturpraksis. De gavnlige virkninger af sådanne forpligtelser skal på forhånd vises i en vurdering gennemført af et organ udpeget af medlemsstaten. Den maksimale årlige offentlige støtte fastsættes hvert år af medlemsstaten på grundlag af tre kriterier: påført indkomsttab, forøgede omkostninger og nødvendigheden af finansiel støtte for gennemførelsen af projektet.

Beskyttelse af offentlig sundhed og dyresundhed (artikel 32). Indholdsmæssigt svarer forslaget til den seneste ændring af FIUF-forordningen, dog med tilføjelse af en mulighed for at støtte fjernelse af patologiske risici i akvakultur, hvis en plan om slagtning er godkendt af Kommissionen i henhold til betingelserne i Kommissionens beslutning nr. 90/424/EEC.

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige støtte til investeringer i akvakultur (artikel 30) og forarbejdning (artikel 34) ikke kunne overstige 30 % af de støtteberettigede omkostninger, medens akva-miljø foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende offentlig sundhed og dyrevelfærd vil kunne støttes med op til 100 %.

 

Akse 3. Foranstaltninger af kollektiv interesse
Aksen omfatter ”kollektive aktioner”, ”foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna”, ”havne”(-investeringer), ”ændret anvendelse af fiskerfartøjer”, ”pilotprojekter” og ”afsætningsfremme”. Grundbetingelserne svarer i store træk til de gældende for kollektive foranstaltninger.

 

Ifølge artikel 36 vil fonden kunne støtte ”kollektive aktioner” (artikel 36), der sigter på

·        fremme af partnerskabet mellem videnskabsmænd og de professionelle aktører i fiskerisektoren,

·        at bidrage til en vedvarende bedre forvaltning eller bevaring af ressourcerne, eller til gennemsigtighed pÃ¥ markederne for fiskeri- og akvakulturprodukter (f.eks. sporbarhed), og

·        kollektive investeringer i udvikling af opdræt, i affaldsbehandling (spildevand) eller i køb af udstyr til produktion, forarbejdning eller afsætning.

 

Mulighederne for støtte til foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna (artikel 37) vurderes at svare nogenlunde til FIUF-ordningen, inklusive støtte til genopretning af vandløb, herunder ynglepladser og vandringsveje for migrerende arter, jf. seneste ændring af FIUF-forordningen[6]. Projekter vil positivt skulle bidrage til at forstærke det akvatiske miljø. Udsætning vil fortsat ikke være omfattet.

 

Med hensyn til havne (artikel 38) svarer beskrivelsen af de investeringer, der vil kunne støttes, til den gældende ordning med (udtrykkelig) tilføjelse af investeringer vedrørende IT-baserede systemer til forvaltning af fiskeriaktiviteter. Af bilag II til forordningen fremgår, at kun ”ikke produktive” investeringer i havne vil kunne støttes[7].

 

Under afsætningsfremmeordningen (artikel 39) åbnes op for at støtte gennemførelse af tværnationale (og nationale) markedsføringskampagner.

 

Pilotprojektordningen (artikel 40) svarer til den gældende, men med fremhævelse af projekter, der muliggør gennemførelse af test af forvaltningsplaner og planer vedr. fordeling af fiskeriindsats, herunder om nødvendigt af etablering af fiskerifri zoner, med henblik på at evaluere de biologiske og finansielle konsekvenser, samt forsøgsudsætning. Artikel 40 skal læses sammen med artikel 27 (modernisering), der fremhæver, at tidsbegrænset afprøvning af nye tekniske foranstaltninger støttes inden for rammerne af pilotprojekter. Ved pilotprojekter udført af andre end offentlige organer, vil den samlede offentlige støtte kunne udgøre op til 60 %, jf. nedenfor.

 

Foranstaltningen vedr. ombygning/omdannelse/anden anvendelse af fartøjer (artikel 41) omfatter offentlige eller halvoffentlige organers omdannelse af fartøjer til uddannelse eller forskning inden for fiskerisektoren (p.t. pilotprojekter) samt permanent overgang til ikke-kommercielle aktiviteter uden for erhvervsmæssigt fiskeri.

 

Støttesatser

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige støtte til projekter under akse 3 kunne udgøre op til 100 %. Dog vil pilotprojekter, der gennemføres af andre end offentlige organer højst kunne støttes med 60 % og ”produktive” afsætningsfremmeprojekter højst med 30 %.

 

Akse 4. Bæredygtig udvikling af kystfiskeriområder

Aksen omfatter en støtteordning efter LEADER-model målrettet mindre kystfiskeriområder med høj fiskeriafhængighed. Ordningen vurderes at kunne blive relevant i Danmark. Der sigtes på, at Fonden skal kunne spille en større rolle i udvikling og vedligeholdelse af de økonomiske og sociale strukturer i lokalsamfund involveret i fiskeri, samtidig med at traktatens målsætninger for den fælles fiskeripolitik forfølges.

 

Ordningen vil kun kunne anvendes i kystområder udpeget af medlemsstaterne i det operationelle program på grundlag af bl.a. følgende kriterier:

·        Geografisk, oceanografisk, økonomisk og socialt sammenhængende omrÃ¥der mindre end NUTS III[8]

·        Lav befolkningstæthed

·        Betydelig andel beskæftigede i fiskerisektoren

·        Nedgang i fiskeriet

·        Ingen kommuner med flere end 100.000 indbyggere.

 

Udviklingsindsatsen skal gennemføres af lokale aktionsgrupper (”coastal action groups”/ ”CAG” eller kystaktionsgrupper) sammensat af lokale, offentlige eller private partnere, etableret med dette formål og udvalgt af medlemsstaten ved offentlig indkaldelse af forslag. Den direkte lokale forankring i projektudvælgelsen og –gennemførelsen kaldes ”bottom-up” tilgangen.

 

To tredjedele af de aktioner, der gennemføres, skal hidrøre fra den private sektor. Sigtet med ordningen er bredt og omfatter foranstaltninger til opretholdelse eller forbedring af den økonomiske og sociale udvikling, fremme af værdiskabelsen i forbindelse med fiskeri- og akvakulturaktiviteter, støtte til diversificering, til økonomisk omstilling og til fremme af kystområdemiljøet. Der kan ikke ydes støtte til fornyelse eller modernisering af fiskeflåden. Målgruppen går ud over fiskere, fartøjsejere og andre i fiskerisektoren og omfatter også beskæftigede i følgeindustrier eller -erhverv. Også mindre aktioner kan støttes.

 

Støttesatser

I regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålet, herunder Danmark, vil den samlede offentlige støtte til projekter under akse 4 kunne udgøre op til 100 % for ”ikke produktive” investeringer, medens den for ”produktive investeringer” vil kunne udgøre op til 30 %.

 

Akse 5. Teknisk bistand

Fonden vil som hidtil kunne yde støtte til teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med forberedelse, forvaltning, evaluering, kontrol og revision i medlemsstaterne i relation til de operationelle programmer. Til teknisk bistand på initiativ af medlemsstaterne kan anvendes op til 5 % af det samlede beløb vedrørende programmet. På initiativ af Kommissionen eller på vegne heraf kan anvendes op til 0,80 % af dens årlige allokering.

 

Regler for implementering og forvaltning

Reglerne for det administrative set-up kommer i overvejende grad til at ligne reglerne for EUGFL’s garantisektion, herunder med hensyn til regnskab, kontrol og revision.

 

Finansielle regler. Princippet om, at et års bevilling skal være udnyttet senest 2 år efter udløbet af det pågældende budgetår fastholdes (N+2), dog med lempelse bl.a. ved forsinket ikrafttræden af forordningen.

 

Forenkling. Programmeringstillæg forsvinder, krav til detaljeringsgrad i programdokument bliver mindre, betalinger og medfinansiering gennemføres på akseniveau i stedet for som nu på støtteordningsniveau. Ansvaret for gennemførelse, kontrol og revision, herunder finansiel, lægges i øget omfang over på medlemsstaterne. Rapporteringskrav ændres på nogle punkter, men synes ikke formindskede.

 

Medfinansiering (artikel 52 og bilag II). Fonden vil som minimum skulle yde 20 % og som maksimum 90 % af den samlede offentlige støtte. I forbindelse med genopretningsplaner kan Kommissionens medfinansiering gå op til 65 % i medlemsstater, der ikke er omfattet af konvergensmålet. På andre områder, f.eks. forarbejdning, stiger kravene til national medfinansiering for samme lande.

 

Kumulering (artikel 53). Fondens indsats skal supplere og komplementere indsatsen under landdistriktsfonden og strukturfondene, men overlapning skal undgås. Et projekt eller en prioritet må, i den periode, hvor den er støtteberettiget, kun modtage støtte fra en fond ad gangen. Et projekt må ikke modtage støtte under mere end et operationelt program ad gangen.

 

Finansiering

 

 

Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem lande uden for konvergensmålet, lægger Kommissionen op til, at den skal ske på basis af følgende kriterier:

·        fiskerisektorens størrelse

·        størrelsen af den tilpasning af fiskeriindsatsen, der er nødvendig

·        andelen af beskæftigede i fiskerisektoren

·        kontinuitet i relation til igangværende aktioner.

 

Kompromisforslag fra formandskabet

Store dele af forslaget, særligt akserne om støtteforanstaltningerne, som er beskrevet ovenfor, er revideret løbende under forhandlingerne.

 

I forhold til det oprindelige forslag er der bl.a. følgende væsentlige ændringer:

·        Forbedrede tilskudsmuligheder til fartøjsmodernisering, herunder med henblik pÃ¥ mere selektivt fiskeri

·        Udbygning af tilskudsmuligheder til uddannelsesformÃ¥l

·        Forbedrede tilskudsmuligheder for forarbejdning, afsætning og akvakultur

·        Tilskudsmulighed til Natura 2000

·        Styrkelse af fødevaresikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø

·        Inddragelse af indlandsfiskeri

·        Udvikling af mere selektivt og miljøskÃ¥nsomt fiskeri

·        Støtte til udsætning af fisk, nÃ¥r det eksplicit udgør en bevarende foranstaltning i en fællesskabslov

·        Støtte til investeringer i forarbejdning og akvakultur udvidet til ogsÃ¥ at kunne omfatte mellemstore virksomheder, dog med prioritering af smÃ¥ og ultra-smÃ¥ virksomheder. Virksomheder som har mellem 250 og 750 ansatte eller en omsætning pÃ¥ mindre end 200 mio. Euro kan tillige opnÃ¥ støtte. For disse virksomheder halveres den maksimale støtteintensitet

·        Maksimum støttesats fra fonden er hævet fra 90% til 95%

·        Et projekt kan støttes fra flere forskellige fonde, hvor det skal sikres, at den enkelte udgift kun finansieres fra én fond

·        Ikke krav om, at genopretningsplaner ledsages af permanente ophørsordninger.

 

Herudover lægges der nu op til, at medlemsstaterne skal udarbejde en national strategisk plan, der i relevant omfang skal omfatte andre dele af fiskeripolitikken end strukturområdet. Planen skal sendes til Kommissionen senest samtidig med det operationelle program i tilstrækkelig god tid til at muliggøre ikrafttræden 1. januar 2007.

 

Herudover er de administrative krav blevet forenklet en del.

 

 

Under forhandlingerne har en række medlemsstater stillet krav om mere fleksible muligheder for støtte til motorudskiftning og modernisering.

 

 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har i sin beslutning af den 6. juli 2005 fremsat følgende ønsker om forslaget:

·        Udvidelse af anvendelsesomrÃ¥det for ophugning (tilskud til omlægning til ikke-fiskeri formÃ¥l)

·        Fremme fornyelse og modernisering af fiskeriflÃ¥den under hensyn til fiskeriressourcerne

·        Større hensyntagen til regionerne i den yderste periferi

·        Tilskud til forsøg og samarbejde med tredjelande

·        Fonden skal ogsÃ¥ kunne anvendes til forøgelse af fiskeriet efter arter der er klart underudnyttede

·        Medlemslandene skal udarbejde nationale strategiske planer

·        Kompensation til fiskere i marine beskyttelsesomrÃ¥der (Natura 2000)

·        Tilskud til forbedret sikkerhed om bord pÃ¥ fartøjer

·        Tilskud til ældre og smÃ¥ fartøjer

·        Tilskud til fiskere under 35 Ã¥r samt besætningen

·        Tilskud til akvakultur uanset størrelse.

 

Europa-Parlamentets ønsker er i et vist omfang tilgodeset i det kompromisforslag, der foreligger.

 

Gældende dansk ret

Den nuværende strukturforordning (FIUF-ordningen) er gennemført nationalt ved lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 03/05/2001.

 

Konsekvenser

Der vil blive fremsat forslag til ny dansk lovgivning i folketingssamlingen 2006-2007.

 

Mio. €	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013
2004-priser	539	544	551	551	553	554	556

 

Den nationale ramme til medfinansiering fastsættes på finansloven. De generelle principper for at opnå EU-finansiering er således uændrede i forhold til FIUF-programmet, idet der dog for nogle af tilskudsordningerne nu forudsættes en større national medfinansiering end tilfældet er i dag. Det kan for en given finanslovsbevilling påvirke hjemtagningen af EU-midler.

 

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den bedre integration af bæredygtighed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

 

Høring

Forslaget har været i høring i §5-udvalget.

 

Dansk Fisk finder det afgørende, at selektiviteten i fiskeriet opprioriteres, og har med tilfredshed noteret, at det i forslaget indgår, at selektiviteten i fiskeriet skal styrkes og opfattes som et centralt element i den fælles fiskeripolitik. Dansk Fisk finder det uheldigt, at forslaget vil medføre, at virksomheder med mere end 50 ansatte og en omsætning på over 10 mio. Euro ikke kan opnå støtte fra forarbejdningsordningen eller akvakulturordningen. Det er Dansk Fisk’s principielle opfattelse, at virksomheder med flere ansatte har samme behov for midler, der kan styrke udviklingen, og påpeger samtidig at det er centralt at være opmærksom på, at de landbaserede fiskevirksomheder som følge af reduktionerne i EU’s fiskerflåder og landinger skal gennemgå en omstilling fra regionale leveranceforhold til globale leveranceforhold. Forarbejdningsordningen er central i denne omstillingsproces som man forventer branchen skal gennemgå.

 

Endelig finder Dansk Fisk, at EU bør sikre, at der er parallelitet mellem de støtteordninger og støtteniveauer der tilbydes EU’s virksomheder og de virksomheder der eksporterer til EU-markedet. De danske myndigheder opfordres til at arbejde for, at de ovennævnte problemstillinger løses.

 

Dansk Akvakultur finder, at støtten til enkelt virksomheder bør reduceres til fordel for brancherelaterede indsatser, undtagen investeringsstøtte til forædling, hvor organisationen forudser et stigende behov, dog mener man at tilskud motiveret alene af ønske om produktionsudvidelser bør fravælges. Dansk Akvakultur er ikke enig i, at støtten forbeholdes små og ultra små virksomheder. Specielt inden for forædling finder Dansk Akvakultur, det er vigtigt, at der sker en konsolidering og øget investering i udvikling og innovative tiltag, og mener ikke at det er realistisk at tro, at det vil ske gennem små og ultra små virksomheder.

 

Danmarks Fiskeriforening har fremsendt sine foreløbige overordnede bemærkninger, hvori man vurderer, at forslaget indeholder alle de indsatsområder som foreningen kunne ønske at tage i anvendelse i Danmark.

 

Danmarks Fiskeriforening mener, at Den Europæiske Fiskerifond klart skal prioritere udvikling og innovation i sektoren. Endelig påpeger foreningen, at det vedrørende støttesatserne er væsentligt at få en klar oversigt over hvilke regioner (målområder) der er omfattet af konvergenskriterierne og dermed, hvorledes Danmark er stillet.

 

På mødet i § 5-udvalget den 9. november 2004 udtalte Danmarks Fiskeriforening, at der var for meget afvikling og for lidt udvikling i forslaget. Der manglede også en afklaring på konvergensområderne. Endelig blev der efterlyst en horisontal tilgang til ansøgningsprocedurerne af hensyn til forenkling og afbureaukratisering. Dansk Fisk gjorde opmærksom på det urimelige i forslaget om at favorisere små og ultra små virksomheder.

 

På mødet i §5- udvalget den 7. juni 2005 understregede Dansk Fisk endnu en gang, at det ikke er rimeligt, at det er virksomhedens størrelse, der afgør om den kan få støtte. Det bør være lødigheden i virksomheden og ikke størrelsen af virksomheden, der er afgørende for om en virksomhed kan få støtte til investeringer.

 

På mødet i §5-udvalget d. 3. april 2006 gentog Dansk Fisk, at virksomhedsstørrelsen ikke burde afgøre, om en virksomhed kan modtage støtte. Dansk Fisk henviste til Landdistriktsforordningens formulering, der giver mulighed for støtte virksomheder med op til 750 ansatte – og påpegede, at fiskeriområder er mindst lige så udsatte som landdistriktsområder – og bør derfor have de samme muligheder.  

 

WWF pegede på det uhensigtsmæssige i at yde støtte til modernisering, herunder motorudskiftninger og til nybygning i en situation med betydelig overkapacitet. WWF udtrykte endvidere bekymring for, hvordan det rent styringsmæssigt sikres, at der sker den krævede reduktion i kapacitet.

 

Danmarks Fiskeriforening gjorde opmærksom på, at mulighederne for at yde tilskud til kvalitetsforbedringer ombord er vigtig.

 

Forslaget har endnu engang været i skriftlig høring i § 5-udvalget d. 5. maj 2006. Dansk Fisk har i sit høringssvar gentaget, at Danmark bør presse på for at få udvidet adgangen til forbedringsordningen til også at omfatte større virksomheder og henviste igen til formuleringen i landdistriktsforordningen.  Dansk Fisks principielle opfattelse er, at størrelsesreglen bør fjernes.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Der bør tages hensyn til regionalpolitiske, miljø- og naturmæssige mål, herunder i relevant omfang forvaltningen af Natura 2000 områder. Strukturpolitikken bør derfor især bidrage til en bedre balance mellem fiskerimuligheder og fiskerflådens størrelse især i de EU lande, som har for stor fiskerikapacitet, og strukturpolitikken bør rettes mod udvikling og innovation i fiskerisektoren, afhjælpning af regionale problemer, som skyldes udviklingen i fiskeriet, kompetenceudvikling og miljø- og naturmæssig bæredygtighed.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemslande er imod obligatorisk ophugning og der er krav fra visse lande om genindførelse af nybygningsstøtte, især for mindre fartøjer. Herudover er der krav om genindførelse af støtte til udskiftning af motorer og om støtte til virksomheder udover mellemstore, små og ultra-små.

 

 

Det må forventes, at der vil kunne opnås kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.

 

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august 2004.

 

 

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 med henblik på forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005, jf. samlenotat af 9. juni 2005. Forslaget  blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004, jf. aktuelt notat af 11. november 2004 og den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. aktuelt notat af 8. juli 2004.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

12.   Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning

KOM (2006) 246

 

Nyt notat.

 

Resumé

Ifølge Kommissionen er det nødvendigt, at de nuværende procedurer for vedtagelse af årlige beslutninger om EF’s fiskeriforvaltning ændres. Kommissionens meddelelse indeholder en række ideer til forbedringer. Der er fremlagt et udkast til rådskonklusioner på grundlag af meddelelsen. I udkastet tilskynder Rådet Kommissionen til at arbejde videre med forbedring af processen på grundlag af de ideer, som den har fremlagt i meddelelsen.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 246 af 24. maj 2006 fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Forbedret samråd om EF’s fiskeriforvaltning. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 24. maj 2006.

 

Der forventes vedtaget rådskonklusioner på grundlag af meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 formentlig som a-punkt. 

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

 

Formål og indhold

Ifølge Kommissionens meddelelse er det nødvendigt, at de nuværende procedurer for vedtagelse af årlige beslutninger om EF’s fiskeriforvaltning ændres for at sikre ”udstrakt inddragelse af de berørte parter i alle stadier af politikken ligefra udarbejdelse til gennemførelse”, jf. art. 2, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002.

 

Kommissionen redegør i sin meddelelse for sine overvejelser om mulige initiativer til forbedring af processen. Det drejer sig bl.a. om følgende:

-         Kommissionen har indledt drøftelser med ICES og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) om, hvilke muligheder der er for at give rÃ¥dgivning om flere bestande i juni i stedet for i oktober.

-         Kommissionen vil indlede drøftelser med andre kyststater om at rykke nogle af forvaltningsforanstaltningerne, der træffes beslutning om i fællesskab, frem til tidligere pÃ¥ Ã¥ret.

-         Kommissionen overvejer i april at fremsætte en principerklæring om dens planer for fastsættelse af TAC’er for det følgende Ã¥r, som i løbet af sommeren kan drøftes med de regionale rÃ¥dgivende rÃ¥d (RAC’erne) og medlemsstaterne. Endvidere vil der kunne finde en politisk debat sted i RÃ¥det i oktober, hvor RÃ¥det kan anmodes om at kommentere den strategi, som Kommissionen har foreslÃ¥et, idet der tages hensyn til de regionale rÃ¥dgivende rÃ¥ds holdning.

-         For fiskebestande, der forvaltes af EU alene, og for hvilke videnskabelig rÃ¥dgivning fra ICES foreligger i juni, vil Kommissionen indhente udtalelse fra de regionale rÃ¥dgivende rÃ¥d om de relevante TAC’er i juni og juli. Kommissionen planlægger at udarbejde et forordningsforslag i begyndelsen af september med henblik pÃ¥ en vedtagelse af RÃ¥det i oktober.

-         For andre fiskebestande kan Kommissionen først fremlægge sit forslag, nÃ¥r ICES’s efterÃ¥rsrÃ¥dgivning foreligger (for øjeblikket i oktober med mulighed for fremover at rykke datoen lidt frem). Dette betyder kun en meget lille ændring i tidsplanen for Kommissionens fremlæggelse af forslag (sidst i november). Det er imidlertid Kommissionens vurdering, at det foregÃ¥ende samrÃ¥d med aktørerne og RÃ¥det pÃ¥ basis af Kommissionens principerklæring skulle gøre samrÃ¥det med aktørerne om den nyeste videnskabelige rÃ¥dgivning lettere, og det anføres, at det endelige Kommissionsforslag sÃ¥ledes ikke kommer til at indeholde overraskelser for aktørerne.

-         Kommissionen henviser til, at aktører og medlemsstater har antydet, at forhandlingsprocessen kompliceres, hvis reglerne for begrænsning af fiskeriindsatsen indarbejdes i den Ã¥rlige fiskeriforvaltningspakke, og at sÃ¥danne regler bør fastsættes ved en særskilt forordning. Eftersom de nuværende EU-regler for begrænsning af fiskeriindsatsen vil blive taget op til fornyet overvejelse som en del af den planlagte revision af genopretningsplanen for torsk, der starter senere i Ã¥r, mener Kommissionen, at man bør vente indtil 2007 med at foreslÃ¥ en ny og særskilt forordning om EU-regler for forvaltning af fiskeriindsatsen.

 

Der er i maj 2006 fremlagt et udkast til rådskonklusioner. I udkastet tilskynder Rådet Kommissionen til at arbejde videre med forbedring af processen på grundlag af de ideer, som den har fremlagt i meddelelsen. Endvidere inviterer Rådet kommende formandskaber til at planlægge deres arbejde således, at Rådet kan træffe politisk beslutning om forslag baseret på juni-rådgivningen senest i slutningen af oktober og for forslag baseret på oktober-rådgivningen senest i slutningen af december. Endelig anmodes Rådssekretariatet om at sikre, at det nødvendige forberedende arbejde gennemføres, så forordningerne kan blive formelt vedtaget og trykt i EU-Tidende så hurtigt, som det er praktisk muligt derefter.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

 

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Hensigten er, at meddelelsens udmøntning skal lette procedurerne for vedtagelse af TAC/kvoter til gavn for alle involverede aktører.

 

Høring

I forbindelse med høring i § 5-udvalget (fiskeri) den 6. juni 2006 har 3F bemærket, at organisationen kan tilslutte sig en ændret tidsplan for drøftelserne samt en tættere dialog om fastsættelse af de årlige TAC/kvoter. Det understreges, at det er imidlertid er vigtigt, at den biologiske rådgivning kan geares til den nye tidsplan. Endvidere understreger organisationen vigtigheden af en adskillelse af diskussionerne om tekniske bevaringsforanstaltninger fra diskussionerne om TAC/kvoter.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for drøftelse af ethvert initiativ, der kan forbedre processen til vedtagelse af TAC/kvoter. Man er fra dansk side positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusioner.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at være positivt indstillet over for udkastet til rådskonklusioner.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.