Til medlemmerne af Folketingets:
Miljø- og planlægningsudvalg,
Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri
Udenrigspolitisk Nævn
24. maj 2006
Vedrørende FN-forbud mod bundtrawling i dybhavene
Den danske regering er blevet opfordret af bl.a. Greenpeace til at støtte et FN-forbud mod bundtrawling i dybhavene (i internationalt farvand udenfor fiskerigrænserne).
Herudover har Greenpeace d. 24. maj 2006 haft foretræde for Folketingets Miljø og planlægningsudvalg, hvor også undertegnede var inviteret til at deltage som medlem af 21-mandsudvalget vedrørende Færøerne.
Under nævnte møde tillod tiden ikke en grundig gennemgang af denne sag (som har stor betydning for Færøerne), og jeg aftalte med den fungerende formand, at jeg kunne sende supplerende bemærkninger til udvalgets medlemmer.
Idét sagen vedrører flere ressortområder, sender jeg ligeledes disse bemærkninger til medlemmerne af Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri, samt Udenrigspolitisk nævn.
Jeg vedlægger samtidig en kopi af et §20-spørgsmål til fødevareministeren, som er sendt i samme sag vedrørende den danske regerings holdning til sagen – som der endnu hersker uvished om.
Med venlig hilsen
Høgni Hoydal
Bemærkninger til sagen om FN-forbud mod bundtrawling i dybhavet:
Greenpeace’s forslag bygger på forkerte oplysninger og vil være et stort tilbageskridt for bæredygtig fiskeriforvaltning
Der har i nogen Ã¥r været ført en international kampagne mod trawling uden for fiskerigrænserne. En international koalition, Deep Sea Conservation Coalition (DSCC), har kørt en stor kampagne de senere Ã¥r. Denne kampagne, som Greenpeace er med i, bygger for det meste pÃ¥ en rapport fra 2004: “High Seas Bottom Trawl Fisheries and Their Impacts on The Biodiversity of Vulnerable Deep-Sea Ecosystems skrevet af Matthew Gianni, for bl.a IUCN og WWF.â€
Rapporten kommer til det mærkelige og uventede resultat, at det særlig er i Nordatlanten at dybhavets spændende diversitet er truet af trawlerfiskere – her gengivet fra rapporten: Â
“Countries involved
Fishing vessels flagged to only 11 countries – Spain, Russia, Portugal, Norway, Estonia, Denmark/Faroe Islands, Japan, Lithuania, Iceland, New Zealand and Latvia, took approximately 95% of the reported high seas bottom trawl catch in 2001, the last year for which data on catch and value of the catch is consistently available worldwide. Of these, all except Japan (and possibly Denmark on behalf of the Faroes) have ratified, or will soon ratify, the 1995 UN Fish Stocks Agreement.
European Union countries (including Latvia, Lithuania, and Estonia but excluding the Faroe Islands) took approximately 60% of the high seas bottom trawl catch in 2001. Spain accounted for approximately two-thirds of the European Union catch and some 40% of the overall global high seas bottom trawl catch.â€
Dette er helt misvisende. De store problemer i dybhavsfiskerierne globalt, er det store fiskeri i Stillehavet.
NEAFC, som er den regionale fiskeriforvaltningskommission for Nordøstatlanten med EU, Grønland, Færøerne, Island, Norge og den Russiske Federation som medlemmer, har undersøgt denne rapport i detaljer. Der har blandt andet været møder med forfatteren og med repræsentanter med for de sponsorerende organisationer. På dette grundlag har NEAFC’s sekretariat rapporteret til medlemslandene, at rapporten er vildledende med både fejl i behandling af fangstdata og i definitionen af, hvad dybhavsfiskeri er – hvilket bevirker, at rapporten kommer til et helt forkert resultat.
En ting er, at rapporten fremlægger fejlagtige fangstdata. Hvad værre er, at den ikke på noget tidspunkt etablerer en sammenhæng mellem trawlfiskerier og den biologiske diversitet i dybhavet. Fra andre kilder ved vi, at trawling har en effekt på særlige bundtyper, specielt er bundtyper med koldtvandskoraller blevet nævnt. Der foreligger imidlertid ingen data – endnu – der viser, hvor stor en procentdel af koralområderne der er kommet i kontakt med fiskeredskaber. Fiskerne vil for enhver pris undgå koraller, da der er stor risiko for at de dyre trawl bliver ødelagt.
NEAFC har taget spørgsmålet op og fredet 5 store områder i internationalt farvand i henhold til forsigtighedsprincippet. NEAFC har endvidere vedtaget at reducere fiskeriindsatsen i fiskerier efter dybvandsarter i international farvand generelt med 30 %. Det er endvidere besluttet at opdatere NEAFC-konventionen, så der tages større miljømæssige hensyn. De samarbejdende kontraherende parter i NEAFC har derfor vist sig udmærket at være i stand til at skabe grundlag for en bæredygtig og økosystembaseret forvaltning i Nordøstatlanten.
Al fremgang i international fiskeriforvaltning i de senere år i henhold til FN fiskebestandsaftale fra 1995, som netop i disse dage evalueres ved en international konference i FN i New York, er sket ved at styrke de regionale organisationer.
Det ville være et stort tilbageskridt, hvis ansvaret nu tages fra det regionale niveau og tilbage til FN’s generalforsamling.
Hvis danske myndigheder virkelig er bekymrede for miljøet i dybhavet burde man måske sammenligne trawlfiskeriet i Skagerrak med fiskeriforvaltningen i Færøerne. Trawlfiskeriet i Skagerrak omfatter måske det mest udsatte biologiske område i Nordtatlanten, medens det i Færøerne er en integreret del af fiskeriforvaltningen, at op til 40 % af fiskerifelterne er lukkede for trawl permanent eller i perioder. Herudover har den færøske Rederiforening frivilligt lukket områder med koldtvandskoraller, som fiskerne er bekendt med.
Det er derfor meget svært at se noget sagligt grundlag for den igangværende kampagne for et FN-forbud mod fiskeriet i dybhavene, og jeg har stadig tiltro til, at danske myndigheder vil henholde sig til fakta og accepterede videnskabelige data i denne sag.
Ifølge oplysninger fra færøske myndigheder, agter regeringen i EU-regi at erklære sin støtte til et FN-forbud, hvilket vil være â€en gratis omgang†idét EU ikke vil opnÃ¥ konsensus om sagen alligevel, grundet Spaniens og Portugals modstand.
Men en dansk støtte til sagen i EU-regi, vil slå tilbage i sagens videre behandling i andre internationale fora som FN, NEAFC og NAFO.
Det er derfor mit håb, at Folketingets partier vil støtte færøske og grønlandske holdninger i denne sag.
Christiansborg, 24. maj 2006
Høgni Hoydal