Emne:      Pressemeddelelse fra MINFF

 

 

Udbrud af fugleinfluenza i fynsk hobbybesætning

 

En fynsk hobbybesætning fra Hundslev ved Kerteminde har vist sig at være smittet med fugleinfluenza af typen H5. Fødevareregion Syd har i dag aflivet al fjerkræ i hobbybesætningen, og politiet er i gang med at oprette en beskyttelseszone på 3 km og en overvåningszone på 10 km rundt om ejendommen.

 

Hobbybesætningen ligger ved landsbyen Hundslev i Kerteminde Kommune på Fyn. Fjerkræet har efter det oplyste ikke været holdt under tag.  

 

Eksport af fjerkræ

Udbruddet kan få konsekvenser for den danske fjerkræeksport til lande uden for EU, og al eksport af fjerkræ fra Fyn stoppes indtil videre.

 

Det må forventes, at en række lande uden for EU reagerer på udbruddet på Fyn ved at lukke for al handel eller en del af handelen med fjerkræ og fjerkræprodukter fra Danmark.

 

Samhandel med EU-lande kan foregå fra områder uden for zonerne. Fra selve zonerne kan som udgangspunkt hverken ske samhandel eller eksport til 3. lande. Der er lukket i minimum de 30 dage, beskyttelses- og overvågningszonen opretholdes. Der er dog nogle undtagelser for fjerkræprodukter og levende fjerkræ, der opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 129 af 2. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos fjerkræ.

 

Zoner

Fødevareregion Syd er sammen med politimyndighederne i gang med at oprette beskyttelses- og overvågningszoner omkring hobbybesætningen.

 

Pressemøde om situationen:

Familie- og forbrugerministeriet afholder pressemøde

 

I dag kl. 16:00, Stormgade 2-6, 1470 København K

 

 

For yderligere information kontakt:

Pressechef Mette Hovmand: 25 40 88 40 / 33 95 13 54

 

Fødevarestyrelsen informerer løbende om fugleinfluenza på styrelsens hjemmeside www.fvst.dk. Mere information om fugleinfluenza fra andre myndigheder kan fås på www.fugleinfluenza.com eller Fødevarestyrelsens hotline 70 13 00 12.


Emne:      Pressemeddelelse fra FVST

 

Udbrud af fugleinfluenza i fynsk hobbyfjerkræbesætning En fynsk

hobbyfjerkræbesætning fra Hundslev ved Kerteminde har vist sig at være smittet med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Fødevareregion Syd har i dag aflivet samtlige fjerkræ i hobbybesætningen, og der er oprettet en beskyttelseszone på 3 km og en overvåningszone på 10 km rundt om ejendommen. Udbruddet forventes at få konsekvenser for den danske fjerkræeksport til lande uden for EU og al eksport af fjerkræ fra Fyn stoppes indtil videre.

 

Eksport af fjerkræ

Det må forventes, at en række lande uden for EU reagerer på udbruddet på Fyn ved at lukke for al handel eller en del af handelen med fjerkræ og fjerkræprodukter fra hele Danmark.

 

Samhandel med EU-lande kan foregå fra områder uden for zonerne. Fra zonerne kan der som udgangspunkt hverken ske samhandel eller eksport til 3. lande. Der er lukket i minimum de 30 dage, beskyttelses- og overvågningszonen opretholdes. Der er dog nogle undtagelser for fjerkræprodukter og levende fjerkræ, der opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 129 af 2. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos fjerkræ.

 

Følgende restriktioner træder i kraft for alle ejere af fjerkræ i beskyttelses- og overvågningszonerne:

 

Alt fjerkræ inden for zonerne skal holdes indendørs, det gælder også hobbybesætninger. Hvis hobbyfjerkræejere har spørgsmål, kan de kontakte Fødevarestyrelsens hotline om fugleinfluenza på telefon 70 13 00 12. 

Inden for zonerne skal alle hobbyfjerkræhold registreres i løbet af de kommende dage. Fødevarestyrelsen vil derefter kontakte alle fjerkræbesætninger i 3 km-zonen.  

Al transport af fjerkræ og fugle er indtil videre forbudt i og ud af zonerne.  

Der er særlige regler for transport af rugeæg og fjerkrækød ud af beskyttelseszonen. 

Der må ikke transporteres eller spredes strøelse eller fjerkrægødning i beskyttelseszonen. 

Alle fjerkræholdere skal passe ekstra godt på ikke at få smitte ind i deres besætninger. Det kan gøres ved at skifte eller rengøre og desinficere fodtøj, inden man går ind til sit fjerkræ. 

Alle ejere af fjerkræ opfordres til ikke at lade uvedkommende - herunder repræsentanter fra pressen - få adgang til fjerkræbesætninger uden forudgående aftale med ejeren og sammen med ejeren.

 

Bor man i en beskyttelses- eller overvågningszone anbefaler Fødevarestyrelsen, at man er opmærksom på:

 

At folk i zonerne holder deres katte indendørs, og hunde i zonerne luftes i snor. 

Hvis man finder døde svømmefugle, gæs, svaner eller rovfugle, bør man ringe til Fødevarestyrelsens hotline om fugleinfluenza på 70 13 00 12.  

Al jagt på vilde fugle i zonerne er forbudt.  

Folk, der bor i zonerne, bør ikke lægge foder ud, der kan tiltrække måger og lignende, hvis de har fjerkræ eller andre fugle. Småfugle kan fodres uden problemer.

A- og B-områder

Da der er tale om et udbrud i en fjerkræbesætning indføres der yderligere A- og B-områder for at mindske risikoen for smittespredning. Således er der oprettet et A-område, der omfatter en række kommuner omkring Fyns Hoved og et B-område, der omfatter hele Fyns Amt.

 

Fra A- og B-områderne må der ikke umiddelbart eksporteres, samhandles eller flyttes fjerkræ, levende fugle og fjerkræprodukter. Fødevareregion Syd kan i særlige tilfælde give dispensationer.

 

Mere information

Fødevarestyrelsen informerer løbende om fugleinfluenza på styrelsens hjemmeside www.fvst.dk/. Mere information om fugleinfluenza fra andre myndigheder kan fås på www.fugleinfluenza.com/ eller Fødevarestyrelsens hotline 70 13 00 12.

 

 

>

>

>

> Kontakt

>

> Fødevareregion Syd, Beredskabschef Peter Bagge, T: 73 53 16 16, M: 22 61 58 94. F> ødevarestyrelsen, Veterinærdirektør Preben Willeberg: T: 33 95 61 19, M: 20 92 21 18.