Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

København den, 16. maj 2006

 

 

 

Til medlemmerne af fødevareudvalget

Vedr. EU's Fiskeriministerrådsmøde den 22. og 23. maj 2006

På EU’s Fiskeriministerrådsmødet den 22. og 23. maj vil vedtagelsen af den Europæiske Fiskerifond (EFF) være det centrale tema.

Det danske EU formandskab havde i 2002 succes med at gennemføre en reform af den europæiske fiskeripolitik. Et af de vigtigste elementer ved reformen var udfasningen af tilskudsordninger til modernisering af fiskefartøjer, udskiftning af motorer og andre initiativer der fører til øget kapacitet i den europæiske fiskeflåde. Der er overhængende fare for at denne vigtige beslutning bliver undermineret ved det forestående Ministerrådsmøde.

WWF opfordrer til, at Fødevareministeren gives fuld opbakning til, at stå fast på principperne fra 2002 reformen, også selvom det betyder en afvisning af Ministerrådets kompromisforslag til en Europæisk Fiskerifond.

Fødevareministeren skal have opbakning til at stå fast ved reformens principper fordi:

 

-          Den nuværende kapacitet vurderes til at være 40% for høj, i forhold til det der vurderes som værende økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtigt.

-          De fleste europæiske fiskebestande er overfiskede og bliver ikke genoprettet hvis ikke fiskeriets kapacitet reduceres kraftigt.

-          Reformen af den europæiske fiskeripolitik, som det danske Formandskab gennemførte, har som centralt element at EU tilskud ikke mÃ¥ gÃ¥ til kapacitetsforøgelse. I fiskeripolitikkens grundforordning (2371/2002) stÃ¥r der: ”On fishing vessels of 5 years of age or more, modernization over the main deck to improve safety on board, working conditions, hygiene and product quality may increase the tonnage of the vessel, provided that such modernisation does not increase the ability of the vessel to catch fish. […]”

At genindføre støtte til modernisering, herunder nye motorer, vil føre til en øget fangstkapacitet og er dermed et klart skridt i den forkerte retning i forhold til reformen af EU's fiskeripolitik.

 

-          EU's tilskud til fiskeriet bør i følge WWF rettes mod miljøvenlige fiskerimetoder, til at beskytte og genoprette havmiljøet og til at sikre alternative jobmuligheder i kystomrÃ¥derne.

 

-          De nuværende WTO forhandlinger har som mÃ¥lsætning at fastsætte globale standarder for subsidier til fiskerisektoren. Hvis EU's fiskeriministre nu tillader tilskud til modernisering af europæiske fiskefartøjer, vil det fÃ¥ konsekvenser for forhandlingerne om fiskerisubsidier i WTO regi.

 

WWF Verdensnaturfonden opfordrer hermed på det kraftigste medlemmerne af Folketingets Fødevareudvalg til at udstyre Fødevareministeren med det stærkest mulige mandat til at stå fast på principperne fra reformen af EU’s fiskeripolitik.

 

At genindføre tilskud til modernisering vil få store konsekvenser for havmiljøet i alle EU farvande og føre til fortsat overfiskeri.

 

 

Mvh.

 

 

 

Espen Nordberg

Fiskeripolitisk medarbejder, WWF Verdensnaturfonden