Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                                        Den 20. april 2006

og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering revideret samlenotat vedrørende Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006.

.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

20. april 2006

FVM 355

 

 

 

____________________________________________________________________

REVIDERET SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006

____________________________________________________________________

 

 

1.

Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 og (EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet.

KOM (2006) 153

Vedtagelse

Side 2

 


 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 25. april 2006

 

 


1.     Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 og (EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet.

KOM (2006) 153

 


Revideret genoptryk af samlenotat af 10. april 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om ændring af forordningerne om markedsordningerne for æg og fjerkrækød, således at Kommissionen gives hjemmel til at imødekomme anmodninger fra medlemsstater om markedsstøtteforanstaltninger i tilfælde, hvor markedet påvirkes mærkbart af forbrugerreaktioner som følge af frygt for folkesundheden eller for dyresygdomme

 

Baggrund

Kommissionen har den 29. marts 2006 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 om den fælles markedsordning for æg samt af forordning (EØF) nr. 2777/75 om den fælles markedsordning for fjerkræ.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for opfyldt. 

 

Formål og indhold

Der er i den nuværende artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 om den fælles markedsordning for fjerkrækød samt i artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 om den fælles markedsordning for æg hjemmel til, at Kommissionen efter anmodning fra den berørte medlemsstat og efter forelæggelse for forvaltningskomitéen, kan vedtage undtagelsesforanstaltninger til støtte for markeder, der er ramt af veterinære forholdsregler, beregnet på at bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme. Dette vil typisk være gennem støtteopkøb til destruktion. Denne bestemmelse kan kun anvendes i områder af EU, hvor der allerede er indført veterinære restriktioner i form af flytteforbud o.lign.

 

Den nuværende artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2777/75 kan således alene benyttes i tilfælde af veterinære foranstaltninger. Eneste eksisterende markedsmæssige instrument i den nuværende situation, hvor der alene er konstateret ét udbrud af fugleinfluenza i en fransk besætning, er fastsættelse af eksportrestitutioner, der er blevet kraftigt forhøjet ad flere omgange, hvilket imidlertid ikke har haft den tilsigtede effekt pga. af en generelt vigende efterspørgsel fra forbrugernes side.

 

Formålet med forslaget er at etablere en hjemmel til at iværksætte markedsstøtteforanstaltninger i situationer, som den, der for øjeblikket ses i relation til fugleinfluenza, hvor fjerkræmarkedet i flere medlemsstater er kraftigt påvirket af et faldende forbrug.

 

Kommissionens forslag indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for artikel 14, idet det geografiske anvendelsesområde ikke alene relateres til de veterinære zoner, men dækker hele EU’s område, samtidig med, at støtteforanstaltninger kan iværksættes på baggrund af efterspørgselsreaktioner, som følge af frygt for dyresygdomme eller folkesundhed.

 

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1913/2005, som bl.a. ændrede artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2777/75 og artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2771/75, skal den berørte medlemsstat finansiere 50 % af de af medlemsstaten afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelse af de hjemlede foranstaltninger. I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1913/2005 blev det fastslået, at den nationale medfinansiering kan udgøres af parafiskale midler, hvilket i Danmark udgøres af landbrugets produktionsfonde.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har på plenarmødet den 6. april 2006 vedtaget en række ændringsforslag. Parlamentet foreslår navnlig, at det i forordningsteksterne udtrykkeligt angives, at støtteforanstaltningerne også kan omfatte oplysningskampagner med henblik på at genoprette forbrugernes tillid, og at det i forordning (EØF) nr. 2777/75 om fjerkrækød sikres, dels at undtagelsesforanstaltningerne skal begrænses til eksistenstruende tilfælde, dels at der skal tages hensyn til dyrevelfærd.

 

Kommissionen har den 6. april 2006 afvist de af Parlamentet foreslåede ændringer.

 

Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv finansielle konsekvenser. Der vil dog potentielt kunne være væsentlige statsfinansielle konsekvenser forbundet med 50 % national medfinansiering af en eventuel dansk anmodning om iværksættelse af særlige markedsforanstaltninger i Danmark. Det skal dog bemærkes, at en national medfinansiering som tidligere nævnt vil kunne finansieres via parafiskale midler (det vil i Danmark sige landbrugets fonde).

 

Der er med landbrugsreformen for 2003 vedtaget en mekanisme for finansiel disciplin, der skal sikre en overholdelse af budgetloftet for søjle I, herunder ved væsentlige uforudsete udgifter. Tilsvarende vil en national medfinansiering mindske udgiftsbehovet på landbrugsbudgettet.

 

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af forslaget vil dog have positive konsekvenser for fjerkræsektoren.

 

Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive berørt af forslaget.

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet har meddelt, at man støtter forslaget. Raadet finder dog, at foranstaltningerne bør finansieres 100% af EU, idet forslaget sigter på at løse markedsmæssige problemer, der er udløst af forbrugerfrygt, og som berører hele EU-markedet. Landbrugsraadet understøtter det med, at en fælles finansiering vil give større sikkerhed for, at der bliver gennemført foranstaltninger i tilstrækkeligt omfang og til gavn for alle producenter i EU. Endelig finder Landbrugsraadet, at en tilsvarende hjemmel bør indføres i de øvrige markedsordninger for animalske produkter.

 

Det Danske Fjerkræraad bakker fuldt og helt op omkring forslaget og har med tilfredshed noteret sig at der er truffet de nødvendige forholdsregler til at forslaget behandles som en hastesag. Fjerkræraadet ser forslaget som en nødvendig forudsætning for at sikre branchens overlevelse. Det Danske Fjerkræraad har til sit høringssvar vedlagt kopi af den henvendelse som den europæiske fjerkræsektors organisation AVEC tilstillede landbrugskommissær Marianne Fischer Boel, og som Det Danske Fjerkræraad fuldt ud tilslutter sig.

 

Fælles Fagligt Forbund har meddelt, at man kun kan støtte forslaget, hvis støtten også kommer til at gælde de ansatte indenfor for fjerkrækød og æg. Hvis støtteordningen kun er beregnet til at dække ejerens tab, finder forbundet det helt uacceptabelt, idet de jo har vidst i mange år, at der var risiko forbundet med produktion af fjerkræ og æg pga. fugleinfluenza, og derfor i god tid har kunnet forsikre sig. Forbundet finder på den baggrund, at det skal tydeliggøres i tilbagemeldingen til Kommissionen, at støtte skal dække alles tab indenfor sektorerne, både ejere og ansatte.

 

Brancheudvalget for økologiske æg og fjerkræproducenter under Økologisk Landsforening har meddelt deres opbakning til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens hidtidige generelle holdning, at det i særlige tilfælde, under hensyntagen til markedssituationen og produktionen i en konkret sektor, eventuelt kan være nødvendigt midlertidigt at indføre støtteforanstaltninger ved produktionstab indenfor veterinære zoner.

 

Regeringen finder, at eventuelle krisestyringsforanstaltninger bør gennemføres på EU-plan og ikke efter nationale regler for at undgå en eventuel renationalisering af landbrugspolitikken. En eventuel national medfinansiering af krisestyringsforanstaltninger bør finansieres af erhvervet.

 

Med henblik på at begrænse brugen af krisestyringsinstrumenter lægger regeringen endvidere vægt på, at der er en klar sammenhæng mellem forbrugerreaktionen og det veterinære sygdomsudbrud, samt at eventuelle foranstaltninger er midlertidige og målrettede.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ved tidligere rådsmøder har flere lande som fx Italien, Polen, Grækenland og Frankrig ønsket foranstaltninger til støtte for fjerkræsektoren. Det forventes, at der vil være bred opbakning om det nuværende forslag. Det kan dog også forventes, at visse medlemslande vil ønske en fuld EU-finansiering af støtteforanstaltningerne.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det konkrete forslag indgik i samlenotat oversendt den 10. april 2006.

 

Markedssituationen i og foranstaltninger til støtte for fjerkræsektoren blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2006 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006, jf. samlenotat af 9. marts 2006.