Juelsgårdvej 27, Ferring Strand. 7620 Lemvig. www.levendehav.dk telf. 9789 5455. mobil 2048 7421
Pressemeddelelse udsendt onsdag den 19/4 2006
Boykot Greenpeace og Verdensnaturfonden
Efter pres fra Greenpeace og Verdensnaturfonden WWF boykotter engelske supermarkeder nu torsk fanget i Nordsøen. Levende Hav mener, at det er mere relevant at forbrugerne boykotter Greenpeace og WWF, for disse magtfulde organisationer forholder sig ikke til virkelighederne i fiskeriet og i Nordsøen. Boykotten kommer mindst fem år for sent til at få den ønskede effekt. I stedet rammer den nu det bæredygtige fiskeri hårdest!
De engelske forbrugere kræver at deres fisk kommer fra bæredygtige fiskerier. Det forbrugerkrav forsøger engelske supermarkeder nu at tilfredsstille ved at boykotte torsk fra Nordsøen. Det sker efter pres fra Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden. De har ført kampagner med det formål at få EU’s fiskeripolitik til at acceptere nul-kvoter på torsk, fordi Nordsøens torskebestand er overfisket.
Men WWF og Greenpeace er i modstrid med virkelighedens verden. Og ligesom de grønlandske fangere, der kom i klemme efter boykotten af sælskind, risikerer de europæiske og norske kystfiskere nu at skulle betale den store pris for denne boykot. For boykotten kan give kystfiskerne store problemer, da de er afhængige af torsken fra Nordsøen, mens det ikke er deres skyld at torskebestandene er overfiskede.
Boykotten af Nordsø torsken følger efter introduktionen af en certificeret torsk fra Barentshavet. MSC (â€The Marine Stewardship Councilâ€) som er et privat miljøcertificeringsfirma oprettet af WWF og UNILEVER, har nu mærket torsk fra Barentshavet som bæredygtige. SÃ¥ forbrugerne kommer ikke til at savne torsk og handlen kan fortsætte. MSC tjener gode penge og de store organisationer fÃ¥r vind i sejlene, sÃ¥ det er en boykot uden omkostninger. Alle burde vel være tilfredse.
Fakta er imidlertid, at ingen kan eller burde være tilfreds for dette er aflad og intet andet. Bestanden af torsk i Nordsøen fÃ¥r det ikke bedre, og det uanset hvor meget forbrugerne boykotter den. Â
Boykotten tager måske livet af kystfiskerne, men EU kan ikke nedsætte kvoterne på torsk. For kvoterne er i dag alt for lave i forhold til de torsk der faktisk fanges. Kvoterne er ca. 30.000 tons i Nordsøen, men der fanges ifølge ICES (de biologer der rådgiver EU) mere end 70.000 tons/år. Størsteparten af de torsk der fanges over kvoterne, smides døde tilbage i havet, resten omskrives til andre arter eller omsættes sort.
Det eneste direkte fiskeri efter torsk der er tilbage, er kystfiskeriet som bedrives i de vintermåneder hvor torsken vandrer ind til kysten og derfor indenfor kystfiskernes rækkevidde. Resten og det er langt den største part af torskefangsten i Nordsøen, er bifangster, dvs. torsk der fanges i det direkte fiskeri efter hummer, sej, kuller, rødspætter osv. Så hvis organisationerne når deres mål, en 0 kvote på torsk, så forbydes fiskerne ikke at fange, men at lande den torsk de fanger. Og heraf følger der ikke en mere bæredygtig torskebestand, men kystfiskerne forsvinder.
Men også selv om kvoterne ikke sættes ned, så rammer boykotten kystfiskerne. Og igen til ingen anden nytte, end at de store miljøorganisationer og supermarkeder kan få markedsført sig selv. For hvis boykot af torsk fra Nordsøen slår igennem på de europæiske hjemmemarkeder, så vil de relativt gode priser på torsk forsvinde, og det rammer kystfiskerne hårdt. De store trawlere kan fortsætte uden de store problemer. For de lever ikke længere af torsken, men af alle de andre arter de har måttet omstille sig til at fange, i takt med at de har nedfisket torsken og derved hvert år fået lavere og lavere kvoter.
Så i forhold til virkeligheden i fiskeriet og i fiskeriforvaltningen, er WWF og Greenpeace helt ude af kurs med denne boykot. De kommer 5-10 år for sent. Var de kommet på banen noget før kunne de have ramt de store trawlere på pengepungen, og så var der i det mindste lidt fornuft i en sådan boykot. Men det er der ikke længere.
Den dårlige timing og ufornuften ses også tydeligt i, at organisationerne åbenbart heller ikke er klar over, at der igen er rigtig mange flotte store torsk i Nordsøen. For os der er i tæt kontakt med fiskeriet hver dag, er der ingen tvivl om at torskebestanden i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er på vej igen. Det er en meget positiv udvikling som der skal tages vare om. Dvs. der skal ikke blot gives los på fiskeriet, men en forbruger boykot i denne situation er simpelthen noget vrøvl.
For flere oplysninger
Kontakt Levende Havs formand
PÃ¥ telefon 97 89 54 55 el. 2048 7421Â