Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug                                                            Den 10. april 2006
og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedrørende Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006.

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

7. april 2006

FVM 350

 

 

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006

____________________________________________________________________

 

 

 

 

 

1.

Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 og (EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet.

KOM (2006) 153

Vedtagelse

Side 3

 

 

2.

Kommissionens forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 for så vidt angår importordningen for ris

KOM (2006) 98

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 6

 

 

3.

Anbefaling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at  forhandle garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker fra AVS-landene omhandlet i Protokol 3 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen og fra Indien

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse (formentlig a-punkt)

Side 9

 

 

4.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forbedring af fiskerierhvervets økonomiske situation.

KOM (2006) 103

Drøftelse

Side 11

 

 

 

 

5.

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: 2006 – 2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitik

KOM (2005) 647

Drøftelse

Side 13

 

 

6.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen

KOM(2005) 714

Drøftelse

Side 16

 

 

7.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse  af den fælles fiskeripolitik og havretten

KOM (2005) 117

Politisk enighed

Side 21

 

 

8.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

KOM (2005) 692

Generel indstilling

Side 24

 

 

9.

10.         Kommissionens forslag til RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 51/2006 for sÃ¥ vidt angÃ¥r blÃ¥hvilling og sild (TAC/kvoteforordningen)

KOM (2006) 144

Vedtagelse

Side 27  

 

 

 

 

 

 


 NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 25. april 2006

 

 


1.     Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 og (EØF) nr. 2777/75 for så vidt angår anvendelsen af undtagelsesforanstaltninger til støtte for markedet.

KOM (2006) 153

 


Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om ændring af forordningerne om markedsordningerne for æg og fjerkrækød, således at Kommissionen gives hjemmel til at imødekomme anmodninger fra medlemsstater om markedsstøtteforanstaltninger i tilfælde, hvor markedet påvirkes mærkbart af forbrugerreaktioner som følge af frygt for folkesundheden eller for dyresygdomme

 

Baggrund

Kommissionen har den 29. marts 2006 fremsat forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2771/75 om den fælles markedsordning for æg samt af forordning (EØF) nr. 2777/75 om den fælles markedsordning for fjerkræ.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet anses for opfyldt. 

 

Formål og indhold

Der er i den nuværende artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2777/75 om den fælles markedsordning for fjerkrækød samt i artikel 14 i Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 om den fælles markedsordning for æg hjemmel til, at Kommissionen efter anmodning fra den berørte medlemsstat og efter forelæggelse for forvaltningskomitéen, kan vedtage undtagelsesforanstaltninger til støtte for markeder, der er ramt af veterinære forholdsregler, beregnet på at bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme. Dette vil typisk være gennem støtteopkøb til destruktion. Denne bestemmelse kan kun anvendes i områder af EU, hvor der allerede er indført veterinære restriktioner i form af flytteforbud o.lign.

 

Den nuværende artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2777/75 kan således alene benyttes i tilfælde af veterinære foranstaltninger. Eneste eksisterende markedsmæssige instrument i den nuværende situation, hvor der alene er konstateret ét udbrud af fugleinfluenza i en fransk besætning, er fastsættelse af eksportrestitutioner, der er blevet kraftigt forhøjet ad flere omgange, hvilket imidlertid ikke har haft den tilsigtede effekt pga. af en generelt vigende efterspørgsel fra forbrugernes side.

 

Formålet med forslaget er at etablere en hjemmel til at iværksætte markedsstøtteforanstaltninger i situationer, som den, der for øjeblikket ses i relation til fugleinfluenza, hvor fjerkræmarkedet i flere medlemsstater er kraftigt påvirket af et faldende forbrug.

 

Kommissionens forslag indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for artikel 14, idet det geografiske anvendelsesområde ikke alene relateres til de veterinære zoner, men dækker hele EU’s område, samtidig med, at støtteforanstaltninger kan iværksættes på baggrund af efterspørgselsreaktioner, som følge af frygt for dyresygdomme eller folkesundhed.

 

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1913/2005, som bl.a. ændrede artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2777/75 og artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2771/75, skal den berørte medlemsstat finansiere 50 % af de af medlemsstaten afholdte udgifter i forbindelse med iværksættelse af de hjemlede foranstaltninger. I forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1913/2005 blev det fastslået, at den nationale medfinansiering kan udgøres af parafiskale midler, hvilket i Danmark udgøres af landbrugets produktionsfonde.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har på plenarmødet den 6. april 2006 vedtaget en række ændringsforslag. Parlamentet foreslår navnlig, at det i forordningsteksterne udtrykkeligt angives, at støtteforanstaltningerne også kan omfatte oplysningskampagner med henblik på at genoprette forbrugernes tillid, og at det i forordning (EØF) nr. 2777/75 om fjerkrækød sikres, dels at undtagelsesforanstaltningerne skal begrænses til eksistenstruende tilfælde, dels at der skal tages hensyn til dyrevelfærd.

 

Kommissionen har den 6. april 2006 afvist de af Parlamentet foreslåede ændringer.

 

Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv finansielle konsekvenser. Der vil dog potentielt kunne være væsentlige statsfinansielle konsekvenser forbundet med 50 % national medfinansiering af en eventuel dansk anmodning om iværksættelse af særlige markedsforanstaltninger i Danmark. Det skal dog bemærkes, at en national medfinansiering som tidligere nævnt vil kunne finansieres via parafiskale midler (det vil i Danmark sige landbrugets fonde).

 

Der er med landbrugsreformen for 2003 vedtaget en mekanisme for finansiel disciplin, der skal sikre en overholdelse af budgetloftet for søjle I, herunder ved væsentlige uforudsete udgifter. Tilsvarende vil en national medfinansiering mindske udgiftsbehovet på landbrugsbudgettet.

 

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af forslaget vil dog have positive konsekvenser for fjerkræsektoren.

 

Beskyttelsesniveauet vurderes ikke at blive berørt af forslaget.

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet har meddelt, at man støtter forslaget. Raadet finder dog, at foranstaltningerne bør finansieres 100% af EU, idet forslaget sigter på at løse markedsmæssige problemer, der er udløst af forbrugerfrygt, og som berører hele EU-markedet. Landbrugsraadet understøtter det med, at en fælles finansiering vil give større sikkerhed for, at der bliver gennemført foranstaltninger i tilstrækkeligt omfang og til gavn for alle producenter i EU. Endelig finder Landbrugsraadet, at en tilsvarende hjemmel bør indføres i de øvrige markedsordninger for animalske produkter.

 

Det Danske Fjerkræraad bakker fuldt og helt op omkring forslaget og har med tilfredshed noteret sig at der er truffet de nødvendige forholdsregler til at forslaget behandles som en hastesag. Fjerkræraadet ser forslaget som en nødvendig forudsætning for at sikre branchens overlevelse. Det Danske Fjerkræraad har til sit høringssvar vedlagt kopi af den henvendelse som den europæiske fjerkræsektors organisation AVEC tilstillede landbrugskommissær Marianne Fischer Boel, og som Det Danske Fjerkræraad fuldt ud tilslutter sig.

 

Fælles Fagligt Forbund har meddelt, at man kun kan støtte forslaget, hvis støtten også kommer til at gælde de ansatte indenfor for fjerkrækød og æg. Hvis støtteordningen kun er beregnet til at dække ejerens tab, finder forbundet det helt uacceptabelt, idet de jo har vidst i mange år, at der var risiko forbundet med produktion af fjerkræ og æg pga. fugleinfluenza, og derfor i god tid har kunnet forsikre sig. Forbundet finder på den baggrund, at det skal tydeliggøres i tilbagemeldingen til Kommissionen, at støtte skal dække alles tab indenfor sektorerne, både ejere og ansatte.

 

Brancheudvalget for økologiske æg og fjerkræproducenter under Økologisk Landsforening har meddelt deres opbakning til forslaget.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens hidtidige generelle holdning, at det i særlige tilfælde, under hensyntagen til markedssituationen og produktionen i en konkret sektor, eventuelt kan være nødvendigt midlertidigt at indføre støtteforanstaltninger ved produktionstab indenfor veterinære zoner.

 

Regeringen finder, at eventuelle krisestyringsforanstaltninger bør gennemføres på EU-plan og ikke efter nationale regler, idet man finder, at foranstaltningerne bør finansieres fuldt ud enten af EU for at undgå en eventuel renationalisering af landbrugspolitikken eller erhvervet.

 

Med henblik på at begrænse brugen af krisestyringsinstrumenter lægger regeringen endvidere vægt på, at der er en klar sammenhæng mellem forbrugerreaktionen og det veterinære sygdomsudbrud, samt at eventuelle foranstaltninger er midlertidige og målrettede.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ved tidligere rådsmøder har flere lande som fx Italien, Polen, Grækenland og Frankrig ønsket foranstaltninger til støtte for fjerkræsektoren. Det forventes, at der vil være bred opbakning om det nuværende forslag. Det kan dog også forventes, at visse medlemslande vil ønske en fuld EU-finansiering af støtteforanstaltningerne.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det konkrete forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Markedssituationen i og foranstaltninger til støtte for fjerkræsektoren blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2006 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006, jf. samlenotat af 9. marts 2006.

 

 


2.     Kommissionens forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 for så vidt angår importordningen for ris

KOM (2006) 98

 


Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 om den fælles markedsordning for ris med henblik på at indarbejde de aftaler om bundne toldsatser for ris, som i 2005 blev indgået med Indien, Pakistan, USA og Thailand.

 

Baggrund

Kommissionen har den 3. marts 2006 fremsat forslag til en forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 for så vidt angår importordningen for ris.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på vedtagelse (formentlig som a-punkt).

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO-regi ved Uruguay-runden, er der fastsat bundne toldsatser for ris i den fælles toldtarif. I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 gav Rådet Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for ris. Kommissionen har i 2005 indgået aftaler med de lande, som havde forhandlingsret: Indien, Pakistan, USA og Thailand.

 

Med forslaget ændres Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 om den fælles markedsordning for ris i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Forslaget indebærer, at toldsatsen for import af afskallet ris af visse basmatiris-typer fastsættes til nul. Derudover fastsættes mekanismer for beregning og fastsættelse af importtolden for afskallet ris af typen KN 1006 20 og for sleben og delvist sleben ris af typen KN 1006 30. Endelig fastsættes der importtold for brudris af typen KN 1006 40 00. Vedtages forslaget, vil der kunne gøres undtagelse fra kravet om importlicens i tilfælde, hvor licensen ikke mere skønnes nødvendig for styringen af risimporten.

 

Udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget har konsekvenser for EU-budgettet i form af ændrede toldindtægter. De heraf afledte statsfinansielle konsekvenser vil være yderst begrænsede.

 

Vedtagelsen af forslaget berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), som ikke havde bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget, idet der er tale om en indarbejdning i Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 om den fælles markedsordning for ris af de allerede godkendte aftaler om ændring af importordningen for ris.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Risaftalerne er tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg, senest den 9. december 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2005.

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 


 


3.     Anbefaling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at  forhandle garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker fra AVS-landene omhandlet i Protokol 3 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen og fra Indien

KOM-dokument foreligger ikke

 


Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen har fremsat anbefaling til Rådet om bemyndigelse til Kommissionen til at forhandle garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker importeret fra AVS-landene og Indien, i henhold til henholdsvis AVS-EF partnerskabsaftalen og aftalen mellem EØF og den indiske republik om rørsukker.

 

Baggrund

Kommissionen har fremsat anbefaling til Rådet om bemyndigelse til Kommissionen til at forhandle garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker importeret fra AVS-landene og Indien, i henhold til henholdsvis AVS-EF partnerskabsaftalen og aftalen mellem EØF og den indiske republik om rørsukker.

 

Anbefalingen om bemyndigelse af Kommissionen  til forhandlinger på dette område er hjemlet i TEF artikel 133.

 

Punktet forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på vedtagelse (formentlig som a-punkt).

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Som et led i aftalen om præferenceimport af sukker fra AVS-landene og Indien, jf. henholdsvis AVS-EF partnerskabsaftalen, protokol 3 i bilag V, og aftalen mellem EØF og den indiske republik om rørsukker skal Fællesskabet til garanterede priser importere visse mængder af sukker, som de eksporterende lande er forpligtet til at udbyde. De garanterede priser skal fastlægges årligt under hensyntagen til de priser, der kan opnås i EU. I henhold til Traktaten skal Kommissionen føre disse forhandlinger på vegne af Fællesskabet.

 

Priserne har hidtil typisk været fastlagt på niveau med EU’s interventionspriser for sukker. Med reformen af markedsordningen for sukker, der træder i kraft den 1. juli 2006, mister dette sin relevans, idet det fremover vil være referenceprisen, der er den tilsigtede pris i Fællesskabet, og idet interventionsprisen kun skal udgøre et sikkerhedsnet og derfor ligger 20 % under det efterfølgende års referencepris.

 

Det foreslås, at Rådet godkender følgende forhandlingsdirektiver:

1.    Kommissionen bemyndiges til at  forhandle garanterede priser for leveringsperioden 2006/2007 for rørsukker fra AVS-landene omhandlet i Protokol 3 i bilag V til AVS-EF-partnerskabsaftalen og fra Indien.

2.    De garanterede priser skal svare til sukker af standardkvalitet, som det er defineret i EU-lovgivningen, upakket, frit leveret i EU-havne.

3.    De garanterede priser skal forhandles pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at de garanterede priser for hvidt sukker og rørsukker ikke er højere end de referencepriser, som er fastsat for markedsføringsÃ¥ret 2006/2007.

4.    Kommissionen skal informere RÃ¥det om resultatet af forhandlingerne og – nÃ¥r det skønnes passende - hvis der opstÃ¥r problemer under forhandlingerne.

 

Udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Kommissionen anfører, at der vil være minimale udgifter forbundet med forhandlingerne og at udgifter som følge af forhandlingerne vil kunne afholdes indenfor det nuværende budget. Det anføres, at det i forbindelse med forordning (EF) Nr. 318/2006 om en reform af markedsordningen for sukker er fastlagt, at der ikke længere kan ydes tilskud til forarbejdning. Det vurderes endvidere, at det ikke vil være nødvendigt med ydelse af eksportstøtte til sukker importeret fra AVS-landene og Indien.

 

Anbefalingen forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug), som ikke havde bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte, at Kommissionen gives bemyndigelse at føre forhandlinger med AVS-landene og Indien under de forhandlingsdirektiver, som er anført ovenfor.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at støtte Kommissionens anbefaling.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

 


4.     Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om forbedring af fiskerierhvervets økonomiske situation.

KOM (2006) 103

 


Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionens meddelelse gennemgår mulighederne for at træffe både kortsigtede og langsigtede foranstaltninger for at løse fiskerierhvervets aktuelle økonomiske vanskeligheder. På kort sigt kan der gøres brug af disponible instrumenter og ressourcer til brændstofbesparende fiskeredskaber, anskaffelse af udstyr til bedre brændstofeffektivitet, samt til udskiftning af brændstofbesparende motorer. Som langsigtede foranstaltninger nævnes muligheder for en forbedret fiskeriforvaltning, bedre overholdelse af reglerne for fiskeriforvaltning, bedre markedsføring og organisering af markederne, samt fremme af forskning i brændstofeffektive og mere miljøvenlige fangstmetoder.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 103 fremsendt meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om forbedring af fiskerierhvervets økonomiske situation. Meddelelsen er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 14. marts 2006.

 

Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse.

 

Formål og indhold

Kommissionen fremhæver, at fiskerierhvervet er i økonomiske vanskeligheder med faldende indtjening og stigende omkostninger.

 

På den baggrund mener Kommissionen, at der må træffes både kort- og langsigtede foranstaltninger for at løse fiskerierhvervets aktuelle økonomiske vanskeligheder.

 

På kort sigt må der gøres brug af de disponible instrumenter og ressourcer for at redde og omstrukturere den del af sektoren, der kan gøres rentabel gennem strukturændringer.

 

Kommissionen fremhæver, at der kan gives statsstøtte til visse former for modernisering og udrustning af fartøjer, hvis det sker som et led i en rednings- og omstruktureringsplan, der er godkendt af Kommissionen. Kommissionen foreslår følgende muligheder:

-       førstegangsudskiftning af fiskeredskaber, der resulterer i mindre brændstofkrævende fangstmetoder,

-       anskaffelse af udstyr til forbedring af brændstofeffektiviteten sÃ¥som økonometre,

-       én maskinudskiftning pÃ¥ følgende betingelser:

-       den nye maskine mÃ¥ højst have samme effekt som den gamle for fartøjer under 12 m med trukne redskaber,

-       den nye maskine har mindst 20 pct. mindre effekt end den gamle for fartøjer pÃ¥ højest 24 m eller

-       den nye maskine har mindst 20 pct. mindre effekt end den gamle og skal kombineres med anvendelse af mindre brændstofkrævende fangstmetoder for trawlere over 24 m.

I tilfælde af at en ejer har flere fartøjer, vil kravet om reduktion af maskineffekt gælde for det samlede antal fartøjer set under et. Oplægning af et fartøj uden offentlig støtte vil også blive modregnet den krævede reduktion. Kommissionen mener, at der primært skal ydes omstruktureringsstøtte til trawlere. Medlemslandene skal anmelde disse ordninger til Kommissionen senest to år efter offentliggørelsen af denne meddelelse.

 

Kommissionen afviser samtidig direkte kompensation for de stigende brændstofpriser, da der ellers ville være tale om driftsstøtte. Kommissionen vurderer ligeledes, at en garantiordning mod pludselige stigninger i driftsomkostningerne ikke er en farbar mulighed, da en sådan ordning ville kræve tilbagebetaling af al offentlig støtte på markedsvilkår.

 

Det er også nødvendigt at undersøge mulighederne i mere langsigtede foranstaltninger og initiativer.

 

I den forbindelse nævnes muligheder for en forbedret fiskeriforvaltning, bedre overholdelse af reglerne for fiskeriforvaltning, bedre markedsføring og organisering af markederne, samt fremme af forskning i brændstofeffektive og mere miljøvenlige fangstmetoder.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke fremkommet med en udtalelse.

 

Konsekvenser

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller administrative konsekvenser.

 

Høring

I §5-udvalget (fiskeri) den 3. april 2006 fremførte Danmarks Fiskeriforening, at det var vigtigt at have de samme regler for statsstøtte i hele EU.

 

Dansk Fisk understregede, at de langsigtede foranstaltninger er interessante, herunder især en vurdering af hvordan den nuværende markedsordning fungerer og behovet for etablering af et adfærdskodeks.

 

WWF fremførte, at overfiskeri er det grundlæggende problem, og derfor udtrykte man principiel modstand mod modernisering af fartøjer og udskiftning af motorer.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man meddelelsen velkommen, idet den udgør et godt initiativ til at identificere muligheder for at afhjælpe fiskeriets vanskelige økonomiske situation.

 

Danmark lægger vægt på, at eventuelle hjælpeforanstaltninger til fiskere kan anvendes ensartet og ikke forrykker konkurrenceevnen internt i EU. Danmark støtter en målrettet indsats mod mere brændstofbesparende fiskerier, samt udvikling af selektive fisketeknikker. En fortsat reduktion af fartøjskapaciteten skønnes også nødvendig for at komme overkapaciteten i sektoren til livs. Danmark planlægger for tiden en ophugningsrunde i konsumfiskeriet på op imod 10 pct. af kapaciteten for at gøre flåden mere rentabel.

 

Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt forventes det, at medlemslandene vil være positive over for meddelelsen.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 


5.     Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: 2006 – 2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitik

KOM (2005) 647

 


Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionens meddelelse vedrører forslag til konkrete tiltag til forenkling af Den Fælles Fiskeripolitik for perioden 2006-2008 og er en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 647 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: 2006-2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. december 2005.

 

Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

 

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt en meddelelse vedrørende en handlingsplan 2006-2008, hvori der redegøres for mulighederne for forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Meddelelsen skal ses som et led i den del af Lissabon-processen, der vedrører bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer til bedre regulering må fremmes på alle administrative niveauer, og medlemsstaterne har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på områder, hvor EU’s konkurrenceevne står på spil.

 

Forenklingen af Den Fælles Fiskeripolitik skal først og fremmest gavne fiskere og de offentlige myndigheder med ansvar for fiskeri, både i medlemsstaterne og på EU-niveau.

 

Det anføres, at der er tre kategorier af retsakter, som skal forenkles:

-       retsakter, der allerede er under revision og for hvilke der anvendes visse forenklingsprincipper,

-       nye retsakter, som skal udarbejdes i de kommende Ã¥r, og for hvilke de fastsatte forenklingsmÃ¥l systematisk skal overholdes,

-       visse gældende retsakter, der skal forenkles allerførst – dvs. de retsakter, som forenklingsarbejdet ifølge Kommissionen skal koncentreres om hurtigst muligt.

 

Med hensyn til det sidstnævnte punkt er det Kommissionens opfattelse, at indsatsen bør koncentreres om visse emner inden for forvaltning og kontrol af fiskeri. Med henblik herpå finder Kommissionen, at det i hvert enkelt tilfælde – under overholdelse af proportionalitetsprincippet – vil være væsentligt:

-       at revidere den gældende EU-lovgivning pÃ¥ grundlag af den metode, som er indeholdt i Kommissionens meddelelse (KOM (2005) 518) om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer,

-       at forbedre retsakternes læselighed og adgang til informationer ved at udvikle instrumenter, der er afpasset efter fiskernes og de berørte administratorers behov og

-       at mindske byrderne og begrænsningerne bÃ¥de for fiskerne og for alle de berørte myndigheder, herunder ogsÃ¥ de i lovgivningen fastsatte omkostninger.

 

Kommissionen foreslår syv specifikke emner inden for kategorien af gældende lovgivning, der bør gives særlig prioritet, og i bilaget til meddelelsen beskrives de enkelte emner og forenklingstiltagene inden for disse i detaljer, herunder bl.a. tidsplan, involverede parter, den af forenklingsinitiativet omfattede lovgivning og de specifikke foreslåede initiativer inden for det pågældende område. Det drejer sig om følgende syv emner:

1.      TAC/kvoter og fiskeriindsats

2.      Tekniske bevaringsforanstaltninger med henblik pÃ¥ beskyttelse af ungfisk

3.      Indsamling og forvaltning af data vedrørende Den Fælles Fiskeripolitik

4.      OvervÃ¥gning – lovgivning vedrørende kontrol

5.      OvervÃ¥gning – elektronisering

6.      Afrapporteringsforpligtelser

7.      Bemyndigelse til at fiske uden for EU-farvande

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet er endnu ikke fremkommet med en udtalelse.

 

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En udmøntning af meddelelsen forventes at forenkle lovgivningen, herunder lette de samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle byrder.

 

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om meddelelsen og har ikke haft bemærkninger til denne. 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet.

 

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og konsekvensvurderingerne styrkes, samt at der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at regelforenkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemslandene positive over for initiativet.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det forventede indhold af  Kommissionens handlingsplan for 2006-2008 om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik blev forelagt for Folketingets Europaudvalg  den 16. december 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005, jf. samlenotat af 1. december 2005.

 

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forenkling af den fælles fiskeripolitik ved forelæggelse af udkast til rådskonklusionerne herom den 21. april 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005, samt ved forelæggelse af Kommissionens meddelelse om perspektiverne for forenkling af den fælles fiskeripolitik den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 


6.     Kommissionens forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen

KOM (2005) 714

 


Revideret genoptryk af grundnotat af 15. februar 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Forslaget indebærer en forvaltningsplan for at sikre et langsigtet, bæredygtigt fiskeri efter tunge og rødspætte i Nordsøen. Dette skal ske ved en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct., gennem reduktion af fiskeriindsatsen for de fiskerier, der fisker på de to bestande og en regulering af fangstmulighederne. Bestemmelserne suppleres med en række kontrolbestemmelser. Forvaltningsplanen skal løbende evalueres.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 714 af 10. januar 2006 fremsat et forslag til Rådets forordning om en forvaltningsplan for fiskeriet efter rødspætte og tunge i Nordsøen. Forslaget er fremsendt til Rådet den 11. januar 2006. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 17. januar 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre et bæredygtigt fiskeri efter rødspætte og tunge i Nordsøen inden for sikre biologiske grænser.

 

Baggrunden er, at fiskeriet efter tunge og særligt rødspætte i Nordsøen igennem flere årtier har resulteret i en så høj fiskeridødelighed, at de to bestande er gået tilbage. Landingerne er i de senere år faldet til samme niveau som i slutningen af 1960’erne.

 

Det Internationale Havforskningsråd (ICES) har i efteråret 2005 vurderet, at den aktuelle fiskeridødelighed (den andel af bestanden, som fiskeriet årligt fjerner fra bestanden = F) for rødspætte er F=0,58 og for tunge F=0,35. Både ICES og Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komite for Fiskeri (STECF) vurderer, at begge bestande overfiskes i forhold til det maksimum-udbytte, der vil kunne opnås på lang sigt. Særligt for rødspætte, der bl.a. fanges som følge af tungefiskeriet i den sydlige del af Nordsøen, er discardniveauet meget højt og der er risiko for, at gydebestandens reproduktionskapacitet reduceres.

 

Forvaltningsplanens mål

Målet for forvaltningsplanen er at sikre en bæredygtig udnyttelse af rødspætte- og tungebestanden i Nordsøen. Kommissionen foreslår, at det for rødspætte indebærer et mål for fiskeridødeligheden på F=0,3 og for tunge et mål for fiskeridødeligheden på F=0,2. Det vil reducere risikoen for forringet reproduktionskapacitet betydeligt og på langt sigt give et højt udbytte.

 

Metode til fastsættelse af årlige fiskerimuligheder

Der fastsættes som nu TAC’er (TAC= Total Allowable Catch : årlige tilladte fangstmængde) for tunge og rødspætte i Nordsøen, idet der tilsigtes en årlig reduktion i fiskeridødeligheden med 10 pct. fra år til år. Når målet for fiskeridødeligheden er nået, fastsættes TAC’en, så fiskeridødeligheden fastholdes.

 

Som det kendes fra andre forvaltnings- og genopretningsplaner, foreslås det, at udsvinget i TAC’en højst må være 15 pct. i forhold til året før.

 

Reduktion af fiskeriindsatsen

Metoden til fastsættelse af TAC for de to bestande suppleres med en begrænsning af fiskeriindsatsen for bomtrawlfiskeriet på grundlag af havdageordningen i bilag IIa til TAC/kvoteforordningen. Antallet af havdage skal justeres i overensstemmelse med den årlige justering af fiskeridødeligheden. Såfremt det af hensyn til forvaltning og genopretning af andre akvatiske ressourcer end rødspætte og tunge, fx torskebestandene, kan Rådet fastsætte et lavere antal havdage, end hvad der følger af denne forvaltningsplan.

 

Særlige omstændigheder

Såfremt reproduktionskapaciteten er faldende for den ene eller begge bestande, kan Rådet træffe afgørelse om en større reduktion i TAC’en og antallet af havdage, end hvad der følger af den foreslåede metode til fastsættelse af TAC og havdage.

 

Kontrolregler

Kommissionen stiller forslag om en række kontrolbestemmelser som tolerancemargin på 8 pct. af tallet for skøn af vægt i logbøger, pligt til autoriseret vejning af landinger af mere end 500 kg rødspætte og 300 kg tunge, forudanmeldelse til de nationale kontrolmyndigheder af landinger af mere end 500 kg rødspætte og 300 kg tunge, separat opbevaring af rødspætte og tunge ombord på fartøjet samt krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.

 

Evaluering

Forvaltningsplanen skal løbende evalueres.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Der er identificeret følgende statsfinansielle udgifter:

-       Overværelse af vejning

-       Tilpasning af Fiskeridirektoratets forudanmeldesystem for meldinger i henhold til artikel 7 og om forudanmeldelse af landinger

 

 

Ved en  ”worst case” analyse skønnes de samlede statsfinansielle udgifter at kunne udgøre ca. 82 mio. kr. Den helt overvejende del af udgiften vedrører udgift til fiskerikontrollører, jf. nedenfor om overværelse af vejning. Skønnet tager ikke højde for konsekvenserne af en eventuel efterfølgende forhandling med erhvervet om indskrænkning af mulighederne for at lande hele døgnet rundt i lyset af den endelige udformning af forslaget. Beregningen  tager heller  ikke hensyn til, at fiskerikontrollen allerede er til stede i et vist omfang i de havne, hvor der landes rødspætter og for mulighederne for synergieffekter. Udgifterne er i øvrigt beregnet ud fra følgende forudsætninger:

 

Overværelse af vejning

Der er taget udgangspunkt i, at fiskerikontrollen skal overvære vejningen af alle landinger over 500 kg af rødspætte eller over 300 kg tunge i danske havne alene taget i Nordsøen. Beregningerne er foretaget ud fra en forudsætning om, at der skal kunne ske landinger i 9 havne døgnet rundt året igennem. For at dække en havn døgnet rundt året igennem kræves der 18 årsværk, dvs. 162 årsværk for 9 havne. Det svarer til en årlig udgift på 72,9 mio. kr. til fiskerikontrollører. Dertil kommer udgifter til investering i køretøjer – 5 mio. kr. og ca. 3,95 mio. kr. til drift af køretøjer.

 

Tilpasning af Fiskeridirektoratets forudanmeldesystemer

Såfremt tilpasningen sker gennem en udbygning af det eksisterende forudanmeldesystem skønnes udgiften at beløbe sig i 0,2 mio. kr. (Udvikling af et nyt system vil beløbe sig til ca. 1 mio. kr.)

 

Som nævnt tager ovenstående beregning ikke højde for, at de steder, hvor permanent tilstedeværelse af kontrollører oprettes, vil man naturligvis også kunne gennemføre anden kontrol og dermed høste en vis synergieffekt. Størrelsen heraf er vanskelig at skønne. Selv ved et overordentligt  optimistisk skøn på 75 pct. af udgifterne ville de nye statsfinansielle udgifter fortsat udgøre 20 mio. kr.

 

Hvis der foretages væsentlige ændringer i forslaget, således at forvaltningsplanen kan gennemføres på basis af en statistisk model sammen med den øvrige kontrol, kan ekstraomkostningerne skønsmæssigt reduceres til i alt  ca. 3 mio. kr.

 

Danske fiskere i Nordsøen har en betydelig del af deres indtægter fra navnlig rødspætte-fiskeriet i den nordlige del af Nordsøen. Forslaget kan på kort sigt have erhvervsøkonomiske konsekvenser ved yderligere restriktioner i antallet af havdage for bomtrawl, og eventuelle reduktioner i TAC’en. På langt sigt forventes forslaget at sikre et større udbytte i tunge- og rødspætte-fiskeriet og derved sikre større lønsomhed i erhvervet. Det bemærkes, at en reduktion i antallet af havne, der kan landes i, eller begrænsning af tidspunkterne for landing med henblik på at begrænse de statsfinansielle udgifter, vil kunne få  negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.

 

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.

 

Høring

Forslaget har været udsendt i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og er blevet behandlet på mødet i udvalget den 3. april. 2006.

 

Ved den skriftlige høring har 3F fremført, at organisationen som udgangspunkt kan acceptere, at der laves en forvaltningsplan for de to bestande, men man er betænkelig ved, at der allerede fastsættes de procenter, som den samlede kvote skal sættes op eller ned med. Organisationen udtrykker også betænkelighed ved de mekanismer, hvorefter man justerer de enkelte fartøjers havdage, idet disse havdage ifølge 3F ikke er lige velegnet til begrænsninger af fiskeritrykket alt afhængig af, hvilke fiskeriredskaber man anvender. Endelig understreges det kraftigt, at det alt afgørende, som mangler i planen, såfremt den skal blive en succes for både bestanden og fiskerne, er, at der tages initiativ til ændring af de tekniske bevaringsforanstaltninger, således at maskestørrelsen i nettene øges væsentligt i alle fiskerier.

 

På mødet i §5-udvalget den 3. april 2006 blev der fremført følgende:

Danmarks Fiskeriforening bemærkede, at man allerede har reduceret fiskeriindsatsen og flådekapaciteten i forbindelse med genopretningsplanen for torsk, og at der ikke er taget tilstrækkelig højde herfor i forslaget. En fiskeridødelighed på 0,3 anses som et meget ambitiøst mål for rødspætte. De i forslaget nævnte datagrundlag er ikke dækkende for hele det omfattede område. Man fandt det endeligt væsentligt at indarbejde tekniske regler for bl.a. maskestørrelse i forslaget med henblik på at reducere niveauet for discard, særligt i den sydlige del af Nordsøen.

 

WWF fandt, at forslaget mangler en række centrale elementer, herunder definition af fiskeridødelighed og mål for fiskeriindsatsen. Herudover fandt man, at der fokuseres for ensidigt på fiskeridødeligheden, og at man bør se forvaltningsplanen i sammenhæng med andre arter.

 

Dansk Fisk fandt det væsentligt at fokusere på en reduktion af discard af rødspætter og tunge i den sydlige del af Nordsøen.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark hilser forslaget om en forvaltningsplan til at sikre et bæredygtigt fiskeri efter fladfisk i Nordsøen velkommen.

 

Fra dansk side finder man dog, at en forvaltningsplan også bør indeholde en revision af de tekniske bestemmelser, der forbedrer fiskerimønstret i fiskerierne i den sydlige del af Nordsøen og dermed reducerer fangsterne af små rødspætter, så discard af særligt rødspætte kan reduceres.

 

Generelt er Danmark kritisk over for havdageordningen og finder, at der er behov for en generel vurdering af mekanismer til regulering af fiskeriindsatsen.

 

Danmark har desuden den grundlæggende holdning, at der ikke er behov for at begrænse en mulig årlig TAC-forøgelse til højst 15 pct. i forhold til året før, når målet for planen er opnået.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil være positivt indstillede over for at sikre et bæredygtigt fiske-

ri på rødspætte og tunge i Nordsøen. Flere stiller dog spørgsmål ved Kommissionens forslag til et langsigtet mål for fiskeridødeligheden, idet Rådet endnu ikke har haft en principiel diskussion om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY = Maximum Sustainable Yield), til opfølgning på Johannesburg-topmødet i 2002 om bæredygtig udvikling.

 

De lande, der har store økonomiske interesser i bomtrawlfiskeriet, har en række forbehold overfor forslaget som det foreligger, og flere lande ønsker, at også andre redskabskategorier end bomtrawlere  skal omfattes af fiskeriindsatsbegrænsning.

 

Alle de berørte medlemsstater, herunder Danmark, finder, at der mangler proportionalitet mellem kontrolindsatsen og forslagets formål.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt notat om nærhedsprincippet den 26. januar 2006. Grundnotat er oversendt den 15. februar 2006.

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.


 


7.     Kommissionens forslag til Rådets forordning om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten

KOM (2005) 117

 


Revideret genoptryk af grundnotat af 1. juni 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

For perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 skal der fastlægges flerårige finansielle rammer for EU’s politikker, herunder den fælles fiskeripolitik. Dette forslag vedrører de dele af den fælles fiskeripolitik, der ikke er omfattet af forslaget om oprettelsen af den Europæiske Fiskerifond, det vil sige inden for områderne kontrol og håndhævelse, dataindsamling og bedre videnskabelig rådgivning, foranstaltninger med henblik på god forvaltning samt internationale forbindelser og havret.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 117 af 6. april 2005 fremsendt forslag til Rådets forordning om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse  af den fælles fiskeripolitik og havretten. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. april 2005. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet den 4. maj 2005 i dansk sprogversion.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på politisk enighed.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget skal ses som et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

For perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 er den flerårige finansielle rammer for EU’s politikker fastlagt, herunder den fælles fiskeripolitik. Dette forslag vedrører de dele af den fælles fiskeripolitik, der ikke er omfattet af forslaget om oprettelsen af den Europæiske Fiskerifond, det vil sige inden for områderne:

-       Kontrol og hÃ¥ndhævelse

-       Dataindsamling og bedre videnskabelig rÃ¥dgivning

-       Foranstaltninger med henblik pÃ¥ god forvaltning

-       Internationale forbindelser og havret

 

Med hensyn til kontrol og håndhævelse er målet at forbedre fiskerikontrollen. Der ydes støtte til investeringer i kontrol, analyse og vurdering af håndhævelsesudgifter og initiativer, der skal forbedre kommunikationen med de forskellige interessenter i fiskeriet og den brede offentlighed.

 

Kommissionens medfinansieringssats er maksimalt 50 pct. af de støtteberettigede udgifter. Dog kan denne sats være højere for så vidt angår medlemslandenes investeringer i kontrolressourcer (dog ikke skibe og fly), indførelse af inspektions- og observatørordninger på forsøgsbasis samt initiativer til seminarer og medieværktøjer rettet mod en bred kreds af aktører for at øge forståelsen af kontrol og overholdelse af reglerne. Ansøgninger om EU-støtte indgives hvert år senest den 31. januar sammen med et årligt fiskerikontrolprogram, der bl.a. angiver opstillede mål, disponible menneskelige, finansielle og materielle ressourcer og en tidsplan for hvert projekt. På basis af fiskerikontrolprogrammerne besluttes EU’s finansielle bidrag i henhold til forvaltningskomitéprocedure.

 

Med hensyn til dataindsamling og videnskabelig rådgivning ydes der støtte til medlemslandenes etablering af flerårige aggregerede og videnskabeligt baserede serier omfattende biologiske, miljømæssige og økonomiske oplysninger med henblik på at bedømme fiskeressourcernes tilstand og fiskeriet i og uden for EU-farvande. Der kan også ydes støtte til partnerskabskontrakter med nationale forskningsinstitutioner, bidrag til relevante internationale organer samt aftaler med EU’s rådgivende organer om varetagelse af arbejdet i STECF (Scientific, Technical and Economic Committee for Fisheries).

 

Der skelnes mellem grunddata og supplerende data. Vedrørende grunddata er Kommissionens medfinansieringssats maksimalt 50 pct. af de støtteberettigede offentlige udgifter.

 

I forbindelse med indsamling af supplerende data er medfinansieringssatsen maksimalt 50 pct. af de støtteberettigede udgifter, idet der dog gælder særlige regler for universiteter og offentlige forskningsorganer. Den samlede finansiering af supplerende data må maksimalt udgøre 15 pct. af de årlige bevillinger til både grunddata og supplerende data.  

 

Hvert medlemsland opstiller et nationalt program for indsamling og forvaltning af data.

 

Med hensyn til god forvaltning af den fælles fiskeripolitik skal de berørte parter inddrages i alle stadier af den fælles fiskeripolitik. Derfor ydes der støtte til udgifter i forbindelse med Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og de regionale rådgivende råd. Der gælder særlige regler for dækning af rejse- og opholdsudgifter for medlemmer af ACFA. Der kan ligeledes ydes støtte til information om den fælles fiskeripolitiks mål og midler.

 

Med hensyn til internationale forbindelser ydes der støtte til indgåelse af fiskeriaftaler med tredjelande, herunder partnerskabsaftaler, og deltagelse i internationale fiskeri- og havretsorganisationer med henblik på at bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i tredjelandes farvande og på åbent hav.

 

Endelig kan der ydes støtte til teknisk bistand i form af undersøgelser, møder, ekspertbistand, information, ”awareness-raising”, uddannelse og publikation, IT, herunder computernetværk til informationsudveksling, midlertidigt personale og andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, som Kommissionen skal afholde.

 

Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, kan ikke modtage tilskud fra andre EU-instrumenter.

 

Der skal ske en regelmæssig uvildig ekstern evaluering af de relevante foranstaltninger, og Europa-Parlamentet og Rådet skal forelægges midtvejsevalueringsrapporter og efterfølgende evalueringsrapporter.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse forelå den 15. december 2005. Europa-Parlamentet har stillet en række ændringsforslag, der blandt andet er af teknisk karakter.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Med hensyn til statsfinansielle konsekvenser vil den nationale ramme til medfinansiering blive fastsat på finansloven.

 

Forslagets samlede udgifter på EU-budgettet for hele perioden 2007-2013 forventes at beløbe sig til 2.300 mio. Euro (mod tidligere 2.580 mio. Euro). Støtte til EU-fiskerikontrolagenturets administrations- og driftsudgifter finansieres selvstændigt.

 

Høring

§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er principielt positivt indstillet over for Kommissionens forslag, idet det er vigtigt at få fastlagt de finansielle rammer for de foranstaltninger under den fælles fiskeripolitik, der ikke er omfattet af forslaget om Den Europæiske Fiskerifond.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være kvalificeret flertal for vedtagelsen af forslaget hvori Danmark indgår.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 18. maj 2005 oversendt notat om nærhedsprincippet til Folketingets Europaudvalg til orientering. Der er den 1. juni 2005 oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 


8.     Kommissionens forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko

KOM (2005) 692

 


Revideret genoptryk af grundnotat af 2. februar 2006. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

EU og Marokko har i juli 2005 forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU’s fiskere visse fiskerimuligheder i marokkanske fiskerizoner, defineret som farvande henhørende under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang til visse fiskerimuligheder ud for Vestsahara. Teksten til en aftale blev sammen med en tilhørende  protokol og bilag paraferet den 28. juli 2005. 

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 692 af 23. december 2005 fremsendt forslag til Rådets forordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. januar 2006. Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 27. januar 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, og artikel 300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006 med henblik på generel indstilling.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

EU og Marokko har i juli 2005 forhandlet om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU’s fiskere visse fiskerimuligheder i marokkanske fiskerizoner, defineret som farvande henhørende under Marokkos højhedsområde eller jurisdiktion, og som også giver adgang til visse fiskerimuligheder ud for Vestsahara. Teksten til en aftale blev sammen med en protokol og bilag paraferet den 28. juli 2005. 

 

Aftalen gælder for en fireårig periode og fornyes for fireårige perioder, medmindre der gives meddelelse om ophør fra en af parterne i henhold til specifikke regler. Den tilhørende protokol dækker en fireårig periode.

 

Det anføres i forslaget, at hovedformålet med den nye fiskeripartnerskabsaftale er at styrke samarbejdet mellem EU og Marokko, hvorved der skabes en ramme for et partnerskab, hvor der kan udvikles en bæredygtig fiskeripolitik og fornuftig udnyttelse af fiskeriressourcerne i marokkanske fiskerizoner i begge parters interesse.

 

De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen fordeles mellem medlemsstaterne således:

 

1)      Fiskeri af mindre omfang:

Tunfiskeri:

Stangfiskerfartøjer:                                                           Spanien –  17 fartøjer

                                                                                       Frankrig – 10 fartøjer

Nord, pelagiske arter:

Notfartøjer:                                                                     Spanien –  20 fartøjer

 

Nord, langlinefartøjer:

Langlinefartøjer med bundline,

<40 bruttotonannage:                                                       Spanien –   20 fartøjer

                                                                                       Portugal –    7 fartøjer

Langlinefartøjer med bundline,

>40 bruttotonnage<150 bruttotonnage:                            Portugal –    3 fartøjer

 

Syd:                                                                                Spanien –   20 fartøjer

 

2)      Demersalt fiskeri:

Langlinefartøjer med bundline:                                          Spanien  –   7 fartøjer

                                                                                       Portugal –   4 fartøjer

Trawlere:                                                                         Spanien –  11 fartøjer

 

3)      Pelagisk fiskeri[1]:

Tyskland, Litauen, Letland og Holland:                             i alt 50.000 tons

 

Irland, Polen og Storbritannien:                                         i alt   6.000 tons

Spanien, Portugal og Frankrig:                                         i alt   4.000 tons

 

Kommissionen kan dog tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning, hvis de fiskerimuligheder, som protokollen giver, ikke opbruges med licensansøgninger fra ovennævnte medlemsstater.

 

Den finansielle modydelse for fiskerimulighederne vil blandt andet skulle anvendes til at definere og implementere en sektorfiskeripolitik i Marokko med henblik på at sikre et ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, herunder til modernisering og opgradering af kystfiskeriet og udvikling af et program for eliminering af drivgarn. En resterende del skal anvendes til andre elementer i den marokkanske fiskeripolitik, herunder videnskabelig forskning, omstrukturering af fiskeri af mindre omfang, opgradering af distributionsnet og fremme af konsumanvendelse af fisk i Marokko, mekanisering af losning og håndtering, uddannelse og støtte til erhvervsorganisationer.

 

Der etableres et videnskabeligt samarbejde med henblik på overvågning af fiskeriressourcernes tilstand i den marokkanske fiskerizone, og der vil blive afholdt et årligt videnskabeligt møde. Fiskerimulighederne kan justeres på grundlag af konklusioner på det årlige videnskabelige møde. Tilsvarende kan den finansielle modydelse også justeres som følge af ændringer i fiskerimulighederne.

 

Redernes bidrag er fastsat hver for sig for hver kategori af fiskerimuligheder og vil kunne bidrage til en supplerende årlig indkomst på ca. 3,4 mio. EUR (ca. 25,77 mio. DKK.) for Marokko.

 

Formandskabet har fremlagt et kompromisforslag med en justeret intern fordeling af fiskerimulighederne efter små pelagiske arter.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet forventes at stemme om en udtalelse i løbet af mødeperioden 15. – 18. maj 2006.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at aftalen forventes at medføre en udgift på EU’s budget på 144,4 mio. EUR over 4 år i finansiel modydelse.

 

Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme. Fællesskabets samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af nævnte beløb.

 

Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 2,888 mio. EUR (21,9 mio. DKK) over 4 år ved en budgetudgift for EU på 144,4 mio. EUR.

 

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark og andre lande har efterlyst en bekræftelse på, at EU og Marokko fiskeripartnerskabsaftalen er forenelig med folkeretten, henset til Vestsaharas uafklarede status. Kommissionen og Rådets Juridiske Tjeneste har redegjort for aftalens overensstemmelse med folkeretten. I lyset heraf og idet indgåelsen af aftalen på ingen måde foregriber Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold, vil Danmark kunne tilslutte sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes at kunne opnå kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. februar 2006.

 

Beslutningsforslag B 25, som vedrører denne sag, var til 1. behandling i Folketinget den 3.  februar og blev derefter henvist til videre behandling i Folketingets Europaudvalg. 

 

Fødevareministeren var i samråd den 16. september 2005 i Folketingets Europaudvalg vedrørende indgåelsen af fiskeriaftalen mellem EU og Marokko.

 

Udkast til forhandlingsdirektiver til en fiskeriaftale mellem EU og Marokko blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005, jf. samlenotat af  7. juli 2005.

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 


9.     Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 51/2006 for så vidt angår blåhvilling og sild (TAC/kvoteforordningen)

KOM (2006) 144

 


Nyt notat.

 

Resumé

Forslaget til 1. ændring af TAC/kvoteforordningen vedrører implementeringen af en aftale, som EU og Færøerne har indgået, der tillader begge parter at fiske en andel af deres kvote for henholdsvis blåhvilling og atlanto-skandisk sild i den anden parts farvand i 2006. 

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2006) 144 af 27. marts 2006 fremsendt ovennævnte forslag. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. marts 2006.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i art. 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse formentlig som a-punkt.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Forslaget implementerer den aftale om gensidig adgang til at fiske blåhvilling og atlanto-skandisk sild i hinandens farvande, som Fællesskabet og Færøerne indgik på baggrund af bilaterale konsultationer i Bruxelles den 23. februar 2006. Aftalen kan ses som en udløber af den kyststatsaftale om forvaltningen af blåhvilling, som EU, Norge, Island og Færøerne indgik i december 2005.

 

Forslaget indebærer, at Fællesskabet i 2006 kan fiske 10.000 tons af EU’s kvote for blåhvilling i færøsk farvand, og at Færøerne i 2006 kan fiske 10.000 tons blåhvilling af den færøske kvote i EU-farvand.

 

Forslaget indebærer endvidere, at Fællesskabet i 2006 kan fiske 6.196 tons af EU’s kvote for atlanto-skandisk sild i færøsk farvand nord for 62 grader Nord, og at Færøerne kan fiske 6.196 tons atlanto-skandisk sild i EU-farvand nord for 62 grader Nord.

 

Adgangen til færøsk farvand fordeles på baggrund af EU’s interne fordelingsnøgle for atlanto-skandisk sild, hvilket betyder, at Danmark får adgang til at fiske 2.117 tons sild i færøsk farvand i 2006.

 

Det forventes endelig, at den aftale, som EU og Norge indgik i december 2005 om udstedelse af licencer til at fiske atlanto-skandisk sild i hinandens farvande også vil være indeholdt i et endeligt formandskabskompromis.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.

 

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt den 3. april 2006. Danmarks Pelagiske Producentorganisation støttede det fremsatte forslag til 1. ændring af TAC/kvote-forordningen. I en fremtidig aftale med Færøerne ser man dog gerne adgangen til at fiske blåhvilling og atlanto-skandisk udvidet til at omfatte hele den færøske zone.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes at kunne vedtages med kvalificeret flertal.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 



[1] I forslaget benævnt som industrielt pelagisk fiskeri, hvilket skal ses som modsætning til kystfiskeri og langlinefiskeri.