Jeg har modtaget ministerens svar af 3. april på min henvendelse af 2. marts til Udvalget for FLF, sagsnr. 6442.
Idet jeg takker for svaret og de nyttige informationer ang. demonstrationsprojekter indenfor bevarelse af PGR, vil jeg gerne bede om et uddybende svar på følgende:
Formålet for foreningen Frøsamlernes aktivitet i landdistrikterne er indsamling og bevarelse af Danmarks endnu eksisterende plantegenetiske ressourcer indenfor havebrug og landbrug, og oplysning om vigtigheden af denne bevarelse. Denne aktivitet udføres i landdistrikterne af foreningens medlemmmer i deres haver og på deres bedrifter, og som henvendelse til offentligheden på markeder og i år f.eks. på Landsskuet. Formålet kan under ingen omstændigheder siges at være "snævert". Foreningens aktiviteter er ikke enkeltstående men brede og folkelige. Vi har også dokumenteret for ministeriet at disse brede aktiviteter er af betydning for udvikling i landdistrikterne.
Den "enkeltstående aktivitet", vi søgte støtte til, var et kursus som en del af vores fortløbende kompetenceudvikling for medlemmer af vores landsdækkkende forening, som skal ruste os til bedre at varetage indsamling og bevarelse af landets PGR ressourcer. (Forening har udviklet et lignende kursus i 2005 og som det fremgik af bilagene til min henvendelse, har allerede et nyt kursus på bedding til sommeren 2006.)
Dette kan ikke på nogen måde siges at være en enkeltstående aktivitet - medmindre alle kompetenceudviklende kurser (det er jo kurser, vi taler om, jvf. ministeriets ansøgningsform) kan siges at være enkeltstående aktiviteter. Kompetencen skal få et løfte for at vores egentlige hovedaktivitet i landdistrikterne bedre kan udføres - dette forstår jeg som meningen med mulighed for støtte til kompetenceudvikling. Ministeriet har på ingen måde sandsynliggjort i sit afslag at vores hovedaktivitet, bevarelse og indsamling af landets PGR, skulle være snævert eller enkeltstående.
Vores aktivitet har eksisteret i 18 år og er i hastig vækst i landdistrikterne. Vi er den eneste NGO, der aktivt virker for indsamling og bevarelse af PGR. Man får det indtryk fra svaret, at Ministeriet ikke tror vi i har lavet andet end at afholde et enkelt kursus til orientering om Danmarks plantegenetiske ressourcer.
Jeg vil derfor bede ministeren, eller hvis det er mere korrekt, bede Udvalget om at henvende sig til ministeren, om at forklare hvorfor et kompetenceudviklende kursus til støtte for vores landsdækkende aktivitet - der jvf. bilagene også er af stor betydning for havebrug m.m. i landdistrikterne - menes at falde udefor ordningens rammer.
Med venlig hilsen
Lila
Towle
Foreningen Frøsamlerne
Drøwten 9, Lindum
8830 Tjele
9854 4462