|
|
|
Redegørelse for kvalitetssikring af data om virksomheder, som ikke har fået tilsyn
Fødevareregionerne har foretaget kvalitetssikring af i alt ca. 5.200 virksomheder. Fødevarestyrelsen kan på den baggrund opgøre antallet af virksomheder, som ikke har fået tilsyn, til 2.411. Det svarer til 4,8% af alle fødevarevirksomheder i Danmark, som udgør ca. 50.000. Tallet fordeler sig med 77% på detail-virksomheder og 23% på engros-virksomheder.
I forbindelse med Thulin-sagen blev det konstateret, at nogle fødevarevirksomheder ikke havde fået tilsyn i op til flere år. Mandag den 20. marts 2006 påbegyndte 2. kontor (kontoret for kontrolstyring) en analyse af virksomheds- og kontroldata på baggrund af udtræk fra smiley-databasen i Fødevarestyrelsens DataWarehouse (DW). 2. kontor kunne i første omgang identificere ca. 2.100 virksomheder, som ikke havde fået tilsyn i 2005, heraf en række, som ikke havde fået tilsyn i 2004. Efterfølgende blev der identificeret yderligere ca. 80 virksomheder, som havde fået seneste tilsyn i 2. halvår 2002 eller 1. halvår 2003.
Tilsammen udgjorde disse virksomheder i alt 2.167 virksomheder, som ikke havde fået tilsyn i 2005. Af de 2.167 var der 457 virksomheder, som havde fået det seneste tilsyn i 2003 eller i 2. halvår 2002. Disse tal var grundlag for besvarelsen af §20-spørgsmålene S 3318 og S 3319 til Folketinget.
I arbejdet med at analysere virksomheds- og analysedata med henblik på at bestemme manglernes præcise omfang blev der endvidere identificeret ca. 2.800 virksomheder, som var kendetegnet ved, at der ikke var tilknyttet kontrolrapport-akter og dermed ikke nogen dato for seneste tilsyn. Det var den umiddelbare vurdering, at størstedelen af disse virksomheder enten måtte være nyoprettede eller ejerskiftede virksomheder, som endnu ikke havde modtaget det første ordinære tilsyn. Det kunne dog samtidig ikke udelukkes, at der blandt disse også kunne være virksomheder, som ikke var blevet kontrolleret, som de skulle. Kontrolafdeling Viborg blev bedt om at lave en hurtig vurdering af de ca. 20 virksomheder, som ligger i kontrolafdelingens område. Kontrolafdelingen kunne melde tilbage, at ca. 25% af disse virksomheder ikke havde fået den kontrol, de skulle have haft. Slutteligt kunne der i analysen identificeres ca. 270 virksomheder med tilsynsfrekvensen 0,5, som havde fået det seneste tilsyn i enten 2. halvår 2002 eller 1. halvår 2003.
Samtlige ca. 5.200 virksomheder blev i løbet af uge 12 og uge 13 sendt til kvalitetssikring i kontrolafdelingerne fordelt på tre udsendelser fra Mørkhøj. Formålet med kvalitetssikringen var at fastslå det præcise antal virksomheder, som ikke havde fået tilsyn, herunder at finde ud af, hvilke virksomheder, som var ophørt (men ikke registreret som sådan) eller fejloprettede, eller som ikke skulle opføres på listerne over virksomheder, som mangler tilsyn, fordi de er nyoprettede eller ejerskiftede og alene afventer det ordinære tilsyn. Endvidere kunne der være virksomheder, som i tæt tilknytning til udskrivningen af listerne havde fået tilsyn.
Formålet med kvalitetssikringen var endvidere at få udarbejdet oversigter over virksomheder med manglende tilsyn i de enkelte kontrolafdelinger med henblik på, at de manglende tilsyn gennemføres inden for den frist, som Fødevarestyrelsens direktion har fast lagt (15. maj 2006). Kvalitetssikringen kan kun udføres af kontrolafdelingerne, da Mørkhøj ikke har adgang til akterne på de enkelte virksomheder i kontrolafdelingerne, og da det i mange tilfælde vil være nødvendigt at spørge den enkelte tilsynsførende om årsager til, at virksomhederne ikke har fået tilsyn.
I alt 5.221 virksomheder er blevet kvalitetssikret af kontrolafdelingerne, som i deres tilbagemeldinger har kategoriseret de gennemgåede virksomheder i 5 kategorier:
1. Virksomheder, som ikke har fået tilsyn
2.411 virksomheder har ikke fået tilsyn i enten 2005, 2004 eller tidligere, svarende til 46% af de gennemgåede virksomheder. 1.506 af de ca. 2.100 virksomheder, som blev redegjort for over for Folketinget, havde ikke fået tilsyn.
De 2.411 virksomheder, som ikke har fået tilsyn fordeler sig med 77% på detail-virksomheder og med 23% på engros-virksomheder.
2. Ophørte eller fejlregistrerede virksomheder
810 virksomheder viste sig at være ophørte, men var ikke registrerede som ophørte, eller var fejloprettet, svarende til 16% af de 5.221 gennemgåede virksomheder. 181 af de ca. 2.100 virksomheder, som blev redegjort for over for Folketinget, viste sig at være ophørte eller fejloprettede.
3. Virksomheder med tilsynsfrekvensen 0,5, som afventer sit ordinære tilsyn
425 virksomheder havde tilsynsfrekvensen 0,5 og afventer ordinært tilsyn. En del af disse virksomheder blev i 2006 nedsat til frekvensen 0,5 fra frekvensen 1 i 2005, hvorved perioden, inden for hvilken tilsyn skal udføres, blev udvidet til udgangen af 2006 for virksomheder, som senest fik tilsyn i 2004. Det svarer til 8% af de gennemgåede virksomheder. 288 af de ca. 2.100 virksomheder, som blev redegjort for over for Folketinget, viste sig at ligge i denne kategori.
4. Virksomheder, som har fået tilsyn
270 virksomheder havde fået tilsyn efter den tilsynsdato, som af listerne fremgik som den seneste. Der kan være tale om tilsyn, som er udført lige umiddelbart efter udskrivning af listerne, eller om tilsynsakter, som ved fejlregistreringer ikke er korrekt knyttet til virksomheden. Det svarer til 5% af de gennemgåede virksomheder. 124 af de ca. 2.100 virksomheder, som blev redegjort for over for Folketinget, viste sig at ligge i denne kategori.
5 . Nyoprettede eller ejerskiftede virksomheder, som afventer ordinært tilsyn
1.305 virksomheder var nyoprettede eller ejerskiftede virksomheder, som afventer ordinært tilsyn. Det svarer til 25% af de gennemgåede virksomheder. Næsten alle disse virksomheder (i alt 1.285) var en del af de ca. 2.800 virksomheder, hvortil der ikke var knyttet kontrolrapport-akter. 20 af de ca. 2.100 virksomheder, som blev redegjort for over for Folketinget, viste sig at ligge i denne kategori.
Total, samlet opgørelse, hele landet |
||||||
|
1 - ej tilsyn |
2 - ophørt/fejlreg |
3 - 0,5 i frq |
4 - har fået tilsyn |
5 - nyoprettet/ejerskiftet |
I alt |
|
|
|
|
|
|
|
Aalborg |
166 |
18 |
4 |
25 |
172 |
385 |
Viborg |
39 |
5 |
26 |
0 |
53 |
123 |
Herning |
58 |
18 |
33 |
7 |
26 |
142 |
Ã…rhus |
57 |
28 |
26 |
10 |
138 |
259 |
Vejle |
42 |
34 |
6 |
17 |
121 |
220 |
Esbjerg |
14 |
28 |
9 |
1 |
35 |
87 |
Haderslev |
145 |
22 |
22 |
7 |
16 |
212 |
Odense |
220 |
51 |
0 |
8 |
123 |
402 |
Ringsted |
147 |
79 |
73 |
37 |
177 |
513 |
NØS |
851 |
151 |
119 |
66 |
264 |
1.451 |
Kbh |
663 |
372 |
102 |
91 |
163 |
1.391 |
Bornholm |
9 |
4 |
5 |
1 |
17 |
36 |
|
|
|
|
|
|
|
Total |
2.411 |
810 |
425 |
270 |
1.305 |
5.221 |
10 punkter til styrkelse af Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarevirksomheder
I henhold til Fødevarestyrelsens såkaldte 10-punktplan af den 27. marts 2006 skal fødevareregionernes regionschefer gennemføre følgende initiativer for at styrke styringen af fødevareregionernes kontrol med virksomhederne.
En række punkter skal ses i sammenhæng med de opgaver der allerede er pålagt i de regionale resultatkontrakter 2006, især målene om kvalitetsstyring og tilsynsaktiviteter.
Hver enkelt kontrolafdeling har udarbejde en kvalitetssikret liste over virksomheder, som mangler tilsyn. Kontrolafdelingerne er blevet pålagt at udføre de manglende tilsyn senest den 15. maj 2006.
Kontrolafdelingerne er blevet pålagt at rette konstaterede fejl i ScanJour-databaserne senest den 6. april 2006.
Det er endvidere blevet indskærpet over for Fødevareregionerne, at de redskaber, der er udviklet til at identificere fejl-registreringer, jf. tidligere udstukne retningslinier, skal bruges regelmæssigt og at konstaterede fejl skal rettes straks. Det vurderes, at en lang række af de fejl, som er fundet under gennemgangen, kunne være rettet tidligere, hvis redskaberne til fejlfinding var blevet brugt i henhold til retningslinierne. Under supervision af fødevareregionerne i 2004 og 2005 blev det undersøgt, om regionerne bruger disse redskaber systematisk. Emnet vil igen blive taget op under supervision af regionerne i 2006.
Tilbagemeldingerne fra kontrolafdelingerne pegede pÃ¥ enkelte eksempler pÃ¥ kontrolrapporter, som var blevet registreret med forkert akttype. Der rÃ¥des ikke over en fejl-rapport, der kan finde denne type fejlregistreringer. En sÃ¥dan fejl-rapport vil blive udviklet i løbet af de kommende mÃ¥neder, og vil blive lagt ind i den sÃ¥kaldte â€kontrol-motorâ€, dvs. en samling af rapporter, som søger efter fejlregistreringer i DW, og som ugentligt sendes til kontrolafdelingerne pr. mail med henblik pÃ¥ fejlretning.