Center for Bio-diversitet Bureaukrati og hobbyfjerkræ |
Påskeerklæringen
om
bureaukrati og hobbyfjerkræ
marts 2005
62 foreninger protesterer i denne erklæring mod at en værdifuld folkelig kultur udryddes og biologiske mangfoldighed forsvinder på grund af særligt bureaukratiske regler i Danmark.
I
erklæringen udpeger vi samtidig løsninger på sygdomskontrol med mere, som
bygger på positive incitamenter istedet for bureaukratisering og kontrol.
Danmark har i Riokonventionen forpligtiget sig til at:
"beskytte og fremme sædvanemæssig udnyttelse af de biologiske ressourcer i overenstemmelse med den traditionelle kultur, når denne er forenelig med hensynet til bevaring eller bæredygtig udnyttelse" (Konventionen om biologisk mangfoldighed artikel 10 c).
"respektere, beskytte og bevare viden og praksis, der findes hos lokale samfund, med en traditionel levevis, som har betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed" (Konventionen om biologisk mangfoldighed 8 j).
"identificere
processer og kategorier af aktiviteter, som har eller kan formodes at have
betydelige negative virkninger på bevaring og bæredygtig udnyttelse af den
biologiske mangfoldighed" (Konventionen om biologisk
mangfoldighed artikel 7c)
Jelling, Marts 2005
Til
Minister for familie og forbrug Lars Barfoed
og Folketingets
Fødevareudvalg
Bureaukrati og hobbyfjerkræ
Dette brev skal ses i forlængelse af vores høringssvar sammen med 8 andre foreninger til Fødevareministeren d. 12.marts 2003 og en henvendelse til Familie og forbrugsministeren 8. sept. 2004 hvor vi sammen med 10 andre foreninger gør opmærksom på specielt reglerne for fjerkræ, duer og fugle. Samt henvendelser fra andre foreninger om bureaukratiseringen af rekreative små dyrehold og udveksling af dyr mellem avlere - bla. Det Økologiske ByhaveNetværk 3. nov 2003, Danmarks Raceduerforeninger 12. sept 2004 m.fl.
Din forgænger Henriette Kjær har lovet at lempe regler for hobbyavlere af fjerkræ, duer o.lign. Specielt i forbindelse med regler for handel og vaccination, har man lovet nemmest mulige løsninger.
Imidlertid
tyder den nye vaccinationsordning for høns på, at ministeren lover et mens
embedsværket gør det modsatte.
Man har besluttet en
vaccination, der involvere dyrlæge og nålevaccinering af den enkelte høne; mens
andre landes hobbyavlere har en meget nemmere løsning, hvor en levende vaccine
puttes i drikkevandet af avleren selv uden involvering af dyrlæge.
Vi forstår
Fødevarestyrelsens notat 18/8 og Henriette Kjærs papir til samrådet d.
22/11 2004 sådan, at der ikke lægges op til en reel
frigivelse af omsætningen af fjerkræ og duer, men kun små justeringer af de
nuværende danske regler, som er enestående i hele verden ved at pålægge sælgere
af blot ganske få duer eller dværghøns registrerings pligt. I andre lande kan
hobbyavlere frit handle deres duer og fjerkræ.
- ìDen internationale evaluering af den danske indsats for bevaring af genressourcer hos gamle danske husdyrracerî maj 2002 anbefalede at Danmark slækker den slags bureaukratiske overdrivelser og at Danmark også arbejder for lempelser på EU-niveau:
ìNye bestemmelser til kontrol af sygdomsudbrud, eller blot en stigning i standarderne for dyresundhed, kan have alvorlig virkning på opretholdelsen af racer i bevaringsplaner.î
ìDet
bør endvidere tilstræbes, i det omfang det er sikkert og hensigtsmæssigt, at
der opnåes fritagelse fra visse veterinære bestemmelser på såvel nationalt som
EU niveauî
Men siden 2002 er der ikke sket lempelser - men tværtimod stramninger!
Baggrund
Mere lempelige regler
bliver nødt til at tage udgangspunkt i den bredde småavlerkulturs interesser
ikke kun i den lille organiserede elites interesser - altså lille Peters høns
og duer, ikke kun de fine udstilleres dyr med fast ring om benet.
Kun ca. 5 % af alle
danske fjerkræ og dueavlere er medlem af udstillingsforeninger og udgør kun
toppen af kransekagen. Resten har mere et bevaringsformål med deres avl eller
har måske knapt så ìædleî dyr, men de udgør denne kulturs fundament eller
ìbreddeidrætî hvorfra de kommende generationers elite skal rekrutteres.
Den fortrængning af
småavlerkultur, der sker med regler om registreret salg og nålevaccinering af
små dyr som duer og høns går især ud over netop de uorganiserede begyndere -
hvilket svarer til at hele breddeidrætten forsvinder i al ubemærkethed
mens eliten stadig spiller de faste turneringer.
De mange regler og
krav skyder langt over målet, og kravene om at en due eller høne skal til
dyrlæge og vaccineres, og ejeren registrere salg blot for at bringe nogle få
dyr til et lille lokalt marked betyder at denne levende kulturarv fortrænges
fra det offentlige rum.
Det kan være
embedsmændene ikke kender miljøet og ikke forstår at det er ude af trit med
småavlernes virkelighed at slæbe rundt på godkendelser til at sælge og
transportere dyr og få duer eller dværghøns vaccineret for at gøre lidt reklame
for en hyggelig fritidsbeskæftigelse ved at deltage i et marked eller en
udstilling.
Men flere og flere
mennesker opfatter det faktisk som en strategi, der ad bagdøren skal gennemføre
erhvervsfjerkræbranchens drøm om et forbud mod privat fjerkræhold, ved gradvist
at gøre det så besværligt, at folk opgiver eller ihvertfald ikke rekrutterer
nye deltagere til denne engang anerkendte sunde fritidsinteresse.
Interessen for avl
med fjerkræ og duer grundlægges oftest i barndommen, derfor er det vigtigt at
denne kultur bevares som en uformel hobby, hvor både umyndige børn og
mennesker, der ikke orker bureaukrati, kan deltage.
Regler der hurtigts
muligt må saneres:
De følgende eksempler
er de mest grelle regler, der fortrænger og på længere sigt udrydder den
levende kulturarv - vi angiver samtidig konstruktive løsninger, der ville kunne
give myndighederne småavlerens loyalitet og opbakning til beskyttelse af
dyrevelfærd og sygdomsbekæmpelse tilbage:
1)
Regler for transport af hobbydyr
Som reglerne er nu
skal man være registreret transportør af husdyr for at tage en høne med i bilen
til en udstilling eller til en interessefælle.
Rimelig
løsning:
Frihed til at
transportere egne og kammeraters dyr, sålænge der ikke er tale om
erhvervsmæssig transport.
2)
Regler for handel med hobbyfjerkræ
Som reglerne er nu
skal avlere, der sælger et dyr være registrerede sælgere af fjerkræ og føre
lister over salg og køb. Reglen er et unikt dansk fænomen - i vore nabolande
kan hobbyavlere frit handle med fjerkræ og duer. Reglen har betydet en udbredt
civil ulydighed de år den har eksisteret, fordi det er helt ude af proportioner
i småavlerkulturen at registrere og føre lister.
Rimelig
løsning:
Frihed for
registrering sålænge man sælger f.eks. under 50 hjemmeavlede dyr pr. år.
Undtaget arter der er omfattet af Washington-konventionen.
3)
Dyrevelfærdstilsyn med samlinger af dyr
Som reglerne er nu
skal ethvert lille marked eller samling med dyr af flere arter have
dyrevelfærdskontrol af en dyrlæge, betalingen af dette koster ofte mere end
alle dyrenes samlede værdi på små lokale endags markeder man ellers har haft i
forbindelse med byfester olign. (disse er derfor forsvundet nu og afløst af
forskellige undercover arrangementer)
Rimelig
løsning:
Gratis
dyrevelfærdtilsyn af alle små endags arrangementer og alle
udstillingsarrangementer arrangeret af en forening e.lign. som har opsyn med
dyrene under hele forløbet. Ingen af disse typer arrangementer er præget af
dyrevelfærdsproblemer.
4)
Vaccination
Den tvungne
vaccination af alle duer er et skoleeksempel på regler, der skader mere end de
gavner og går alt for vidt i forhold til nødvendige standarder.
Vaccinationskravet
går langt videre end EUs standarder, idet man i Danmark også pålægger
almindelige husduer og raceduer vaccination, når de skal samles på udstillinger
og skuer. Mens EUs krav alene gælder brevduer, der deltager i
grænseoverskridende kapflyvninger.
Vaccinationen er
begrundet i at duernes paramyxovirus PPMV-1 krydsreagerer med hønsefuglenes
Newcastle disease PMV-1. Men smitte fra due til fjerkræ med PPMV-1 sker kun
under meget ekstreme eksperimentelle forhold med meget højt smittetryk, og
tilsvarende ekstreme forhold skal til for at hønsenes Newcastle disease smitter
til en due.
Sandsynligheden for
kontakt mellem produktionsfjerkræ og husduer, der holdes for adspredelse og
udveksles på udstilling og marked, er forsvindende lille.
I den årrække dyrlæge
vaccination har været påtvunget, har generationskiftet blandt avlerne stort set
været sat i stå. Duer er så godt som forsvundet fra offentlige arrangementer og
markeder hvor nye interesserede kunne tiltrækkes.
Fødevarestyrelsen
omtaler i en redegørelse til Genressourceudvalget denne vaccinationsordning som
ìvelfungerendeî - det er en lidt morbid bemærkning, medmindre ordningens mål er
at udrydde de mange dueracer og den kultur der er knyttet til duerne.
Man må frygte den samme udvikling for hobbyfjerkræ, hvis den påtænkte vaccinationmetode med nål og dyrlæge gennemføres for høns - en harmløs og rekreativ kultur bliver slået i stykker, fordi de hjemmeavlede fjerkræ forsvinder fra markederne og andre offentlige arrangementer
Rimelig
løsning:
En konstruktiv
løsning på vaccinationsspørgsmålet, som både tager højde for veterinær teori og
småavlerkulturens virkelighed bør indeholde følgende elementer, for dyr der
skal samles på lokale markeder, udstillinger og lignende samlinger af
fjerkræ og duer:
A)
Frivillighed
Sygdoms risikoen i
hjemmavlede fjerkræ og duer er i virkeligheden mere teoretisk end reel, og
kontakt fra hobbyhøns og husduer til erhvervsfjerkræ er utænkeligt. Derfor er
tvungne ordningers skadevirkninger alt for store i forhold til den potentielle
gavn.
B)
Gratis vaccine
Formålet med
vaccination af hobbyfjerkræ og husduer er ikke at beskytte hobbyavlerenes dyr,
da disse normalt ikke har problemer med Newcastle disease / dueparamyxo.
Formålet er at
beskytte fjerkræindustrien mod en teoretisk risiko for standstill, derfor er
det eneste rimelige at fjerkræbrancen betaler fri vaccine af de nævnte typer
til alle, der vil have ulejlighed med at vaccinere hobbydyr, som en ekstra
sikkerhed for erhvervet
C)
Frit valg
Nålevaccine til høns
og duer er alt for besværlig for det store flertal; men kan måske være at
fortrække for eliteudstillere, derfor bør løsningen for hobbyavlere være frit
valg mellem de tilgængelige metoder:
1) NÃ¥levaccine med
inaktiv oliebaseret vaccine udført af dyrlæge.
2) Levende
drikkevands vaccine som avleren selv doserer ifølge en dansk brugsanvisning
uden dyrlæge.
3) Levende øjendråbe
vaccine som avleren selv doserer ifølge en dansk brugsanvisning uden dyrlæge.
Denne model
tilgodeser alles behov i den mangesidige og forskelligartede småavlerkultur, og
tilgodeser dermed den biologiske mangfoldighed; men det er også den model der
vil give den bedste vaccinationsdækning, fordi den er nem og bygger på positive
incitamenter - frivillighed og avlernes egeninteresse. Med denne model er det
sandsynligt at dokumentation af vaccination bliver et positivt salgs argument
på legale markeder. Mens de tvungne nålevaccinationer ligesom andre
uforståelige bureaukratiske ìovergrebî mindsker almindelige menneskers respekt
for og lyst til at overholde myndigheders krav og råd.
5)
Sammenføring af vaccinerede og uvaccinerede høns
Dette forbyder de nye
regler, men det er et godt eksempel på regler der er ude af trit med
virkeligheden. Sådanne sammenføringer vil ske også uden at almindelige
mennesker vil ane de begår lovbrud f.eks. når en familie supplerer en
hjemmeudruget flok med et par vaccinerede industrihøns købt ved bagdøren.
Det er også allerede
sket så ofte, at alle i racefjerkræmiljøet ihvertfald har hørt om tilfælde,
hvor en intetanende tysk avler har taget en vaccineret høne med op til en dansk
avler - men ingen har hørt om at det har udløst sygdomme.
Fødevarestyrelsen
redegør meget logisk for at levende vaccine er en svag infektion, at den svage
vaccinevirus smitter videre så andre individer også bliver inficeret med den
svage virus og hævder at sammenføring af uvaccinere derfor KAN medføre sygdoms
udbrud - men siger intet om hvor sandsynligt dette er.
Det er jo den svage
vaccine virusstamme de vaccinerede smitter videre med, så det er logisk at
antage at den uvaccinerede høne blot bliver vaccineret ved mødet med en
vaccineret artsfælle, der stadig udskiller aktiv virus efter vaccinationen.
Rimelig
løsning:
Dette er næppe et
stort problem under hobbyforhold; men istedet for et umuligt forbud, som
almindelige avlere bare ryster på hovedet af kunne Fødevarestyrelsen måske
vejlede i den bedste måde at sammenføre vaccinerede og uvaccinerede dyr på. Så
den teoretiske risiko minimeres yderligere.
En værdifuld kultur udryddes og biologiske mangfoldighed forsvinder
Fødevarestyrelsens
embedsmænd tager konsekvent deres udgangspunkt i hvad der i en
hypotetisk værst tænkeligt tænkt situation kunne ske som:
- en due kan under
ekstreme forhold smittes med ND, som i en usandsynlig situation kunne smittes
videre til fjerkræ og forårsage et udbrud
- sammenføres en
vaccineret høne med en uvaccineret kan det i helt ekstraordinære situationer
forårsage at vaccinestammen udløser et mildt NDsygdomsforløb hos den
uvaccinerede.
- en racehøne kunne
smitte artsfæller på et marked med ND og sprede sygdommen.
- men
erfaringerne viser at disse ting ikke sker i praksis
Man tager slet ikke højde for om den skade de bureaukratiske tiltag får står i noget rimeligt forhold til den reele risiko.
Hvis man
ikke ønsker at udrydde denne folkelige kultur må man i stedet for at lade
reglerne tage udgangs punkt i den slags hypotetiske ekstremer lave reglerne for
hobbyavlere, hvor man som udgangspunkt så vidt det er forsvarligt fritager
hobbyavlere for kontrol og sygdomsprogrammer. SÃ¥dan som den Internationale
Evaluering 2002 anbefaler.
Man bør kun overholde
EUs minimumskrav, men aldrig påføre danske hobbyavlere ekstra besvær, og
Danmark bør arbejde for lempelser på EUniveau sådan som den Internationale
Evaluering også anbefaler at vi gør.
I stedet for bureaukratisering, der gør folk til regelbrydere og øger graden af civil ulydighed i miljøet, kunne myndighederne opnå langt bedre forebyggelse ved information om godt management af hobbyfjerkræ, god markedsskik, ect.
De
bureaukratiske regler, der tager lysten til at avle dyr og sælge dem til nye
avlere, gør både at færre mennesker får lejlighed til at blive bekendt med den
levende kulturarv, og at de der gør bliver forsynet med avlsdyr fra en stadig
mindre kreds af avlere
NÃ¥r avlerkredsen
indsnævrer, mindskes de aktive avlspopulationer af dyrene med indavl til følge.
Breddest mulige avlspopulationer af truede racer er nøglen til at sikre dem for
fremtiden.
En hel kultur med århundrede gamle rødder i Danmark er ved at forsvinde, det er en kultur, der har potentialet både til at bevare og skabe biologisk mangfoldighed og samtidig ganske omkostningsfrit for samfundet leverer mange af de kvaliteter samfundet ofte efterspørger:
Hvis denne levende kulturarv ikke skal forsvinde i løbet af de næste 10-20 år, må der handles nu. De her foreslåede regelsaneringer vil hjælpe småavlerkulturen til selv at regenerere. Men Danmark skal leve op til Riokonventionens forpligtigelser til, at identificere processer der har en negativ indflydelse på den biologiske mangfoldighed, integrere hensynet til biologisk mangfoldighed i lovgivning, beskytte og fremme viden og praksis, der findes hos lokale samfund, med en traditionel levevis, som har betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed. Jfr. Konventionen om biologisk mangfoldighed artikel 7 - 10
Derfor må der også igangsættes en udredning af hvilke forhold der udgør en trussel mod vores levende kulturarv og den biologiske mangfoldighed ved at lægge den folkelige småavlerkultur hindringer i vejen. En uafhængig kommission med etnologisk ekspertise bør i samarbejde med de implicerede NGOere stå for at udrede disse problemmer og anvise løsninger, der kan genskabe en blomstrende småavlerkultur i Danmark.
Med
hensyn til sygdommene bør der iværksættes forskning, som kan belyse hvordan de
ikke-industrielle racers genetiske resistens potentiale overfor sygdommene er,
og hvilke muligheder der er for at bevare og videreudvikle denne resistens
gennem vejledning om avls-management.
Underskrivere 30/3 2005:
Center for Biodiversitet Hvejselvej 127, 7300 Jelling.
Landsforeningen Praktisk Økologi Sekretariat Maglevænget 61, 4571 Grevinge.
Miljøorganisationen
NOAH Nørrebrogade 39 1.sal., 2200 København N.
Frie bønder - Levende
land Hedevej 7, Dørup 8660 Skanderborg.
ByhaveNetværket Enghave Plads 11, 2th., 1670 København V.
Danmarks Racedue Foreninger (DRF) Drejøvej 52, 4700 Næstved.
Danmarks Kaninavlerforening. Assensvej 480 A 5642 Millinge.
Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, Sæbyvej 5, 3000 Helsingør.
Foreningen for Prydfjerkræ Norupvej 23. DK 5450 Otterup.
Foreningen Gamle Danske Husdyrracer Tunnelvej 10, 5800 Nyborg.
Boergeder i Danmark Kulsøvej 16, 7323 Give.
Dansk Smådyrs Klub (DSK) Hovedvejen 176, 9620 Ålestrup.
VHH/WWOOF-DK
(Wiling Workers On Organic Farms - Denmark)
Horsevadvej 200,
9830 TÃ¥rs.
Barnevelderklubben af 1982 Håndværkervej 18, 6792 Rømø. (høns)
Dansk Gåse- Ande og Kalkunavlerforening Ulsted Kærvej 35, 9370 Hals.
Dansk Hønsedueklub Ibsensvej 17, Thyregod 7323 Give.
Dansk Kamphønse Klub Viborgvej 735, 8471 Sabro.
Dansk Mæfik Club Læsøvej 29, 4700 Næstved. (duer)
Dansk Newhampshire Klub Skovbyvej 53, Lebølgård, 6470 Sydals. (høns)
Dansk Strasserklub Godthåbsvej 16, 9500 Ringkøbing. (duer)
Dansk Undulat Klub Brogade 13, Terslev 4690 Haslev.
Farvedueklubben Ljørringvej 31,7490 Aulum.
Kæmpedueklubben Ljørringvej 31, 7490 Aulum.
Rexklubben Klosterhedevej 13, Ølby, 7600 Struer. (kaniner)
Specialklubben for Chabos og Skæghøns Troldhedevej 8, Vium Øst 6920 Videbæk.
Specialklubben for Fodbefjerede dværge Frydsvej 31, 8700 Horsen. (høns)
Specialklubben for Toppede Hønseracer Skovbakken 14, 7500 Holstebro.
Specialklubben for Rugehøns, Skovgårdevej 19,Tustrup, 8961 Allingåbro.
Svaberkredsen Søbyvej 28, Radby 5672 Broby. (duer)
Trommedueklubben Stokholmvej 5, 7620 Lemvig.
Brande-Give Fjerkræklub Vejlevej 98, 7330 Give.
Danmarks
Fjerkræavlerforening for Raceavl - Ringkøbing kredsen
Troldhedevej 8, Vium
Øst 6920 Videbæk.
Danmarks
Fjerkræavlerforening for Raceavl - Vejle Kredsen
Frydsvej 1, 8732
Hovedgård.
Danmarks
Fjerkræavlerforening for Raceavl - Svendborg Kredsen
PÃ¥rupvej 41, 5540
Ullerslev.
Dansk Undulat Klub/ kreds 5 Højgade 47 6630 Rødding.
Fjerkrækolonien îBallerupî v/Lars Niemann Hedeparken 111 2. th. 2750 Ballerup.
Fjerkræklubben for Slagelse og Omegn, Egevej 11 Flakkebjerg 4200 Slagelse.
Fjerkræklubben Odense-Fyn-Kerteminde Møllemarksvej 78, 3.tv., 5200 Odense.
Herning og Omegns Fjerkræklub Stormosevej 26, Studsgård, 7400 Herning.
Herning og Omegns Sirdueklub Ljørringvej 31, 7490 Aulum.
Hjørring Racedueklub Troldhættan 8 1.tv., 9800 Hjørring.
Hobro Fjerkræklub Godt Gemt 5, 9500 Hobro.
Hobro Fugleforening Godt Gemt 5, 9500 Hobro.
Holbæk og Omegns Fugleforening Esterhøjvej 68, 4550 Asnæs.
Horsens Fjerkræklub Frydsvej 1, 8732 Hovedgård.
Horsens & Omegns Fugleforeningen Begonievej 15 7130 Juelsminde.
Langeskov - Ullerslev Fjerkræklub Pårupvej 41, 5540 Ullerslev.
Midtfyns Fjerkræklub Østløkke 3, Espe, 5750 Ringe.
Nyborg og Omegns Racedueklub, Bredahlsgade 7, 5800 Nyborg.
Racedueklubben for Als & Sundeved Nederballe 24, Skelde 6310 Broager.
Randers Fugleforening Byparken 32, 8961 Allingåbro.
Region Fyn - Kanariefugleopdræt Oldager 5, 5330 Munkebo.
Silkeborg Sirdueklub Ibsensvej 17, Thyregod 7323 Give.
Skjern og Omegns Fjerkræklub Egerisvej 17, 6900 Skjern.
Skive og Omegns Fjerkræklub Hvilshøjvej 5, Lem 7860 Spøttrup.
Sydvestfyn Kaninavlerforening Solevadsvej 40, 5690 Tommerup.
Varde og Omegns Fugleforening Vestre Landevej 22, 6800 Varde.
Viborg og Omegns Fuglevenner Vesterheden 15, 8800 Viborg.
Vejle og Omegns Fjerkræklub Skovgårdsvej 19, 7100 Vejle.
Vendsyssel Fjerkræklub Hjørringvej 423c, 9750 Østervrå.
Østsjællands Racedueklub Dyrehavevej 14 4672 Klippinge.
Ã…rhus Fugleforening
Ivar Huitfeldtsgade 21, 2tv, 8200 Ã…rhus N.
Birgit
Bak Skanderborgvej 202, 8382 Hinnerup.
Avlerrepræsentant for
svin i Statens Genressourceudvalg.
Avlerrepræsentant i
dyreartsgruppen for svin under Nordisk Genbank Husdyr.
Susanne
Kristensen Under Skoven 10, 9460 Brovst.
Avlerrepræsentant i
dyreartsgruppen får & geder under Nordisk Genbank Husdyr.
Formand for Aktiv Gen
Bevarelse.
Lars Køhler
Kærsangervej 3, 4581 Rørvig
Avlerrepræsentant i
dyreartsgruppen heste under Nordisk Genbank Husdyr.