I forlængelse af Familie og forbrugerminister Lars Barfoeds svar på spørgsmål

3313 omkring indespærring af hobby- og økologisk fjerkræ må jeg sige at jeg er temmelig forbløffet over det åbenbart lave informationsniveau i Fødevarestyrelsen.

 

At Fødevarestyrelsen intet kendskab har til Sir David Kings udtalelser  er rystende, set i lyset af at ved en simpel søgning kan findes ikke mindre end

2 kilder til dette.

http://news.bbc.co.uk/1/hi/uk/4757480.stm

http://www.pembrokeshiretv.com/content/templates/v6-article.asp?articleid=1558&zoneid=32

 

Jeg håber inderligt at dette ikke er symptomatisk for det generelle informationsniveau i Fødevarestyrelsen. Skulle Fødevarestyrelsen have problemer med at finde information omkring fugleinfluenza, er de meget velkomne til at kontakte www.fjerkrae.dk

 

I forbindelse med overvejelserne omkring vaccination, som er omtalt i svaret, så vil jeg kraftigt opfordre til ikke at gøre som i Holland, hvor myndighederne har gjort det så bureakratisk og dyrt, at det ikke er et reelt alternativ for den enkelte med fjerkræ i haven. Hvis vaccination skal være et alternativ, så må det være til en helt anden pris end i Holland, hvor prisen er 60-120 kr/dyr, som omtalt her:- http://news.yahoo.com/s/afp/20060323/hl_afp/healthflunetherlandsvaccinate

 

Jeg vil i stedet pege på at arbejdet med at at få indført begrebet segmentering, som Den internationale husdyrsundhedsorganisation (Office International des Epizooties, OIE) også arbejder med, må kraftigt opprioriteres, så vi kan få adskilt reglerne for industrielle fjerkræhold og havefjerkræ. Der er meget stor forskel på smittefaren ved en industriavler der har 100.000 dyr og så familien med 3 dværghøns. Dette bør også komme til udtryk i forholdsreglerne

 

 

Med venlig hilsen

 

Finn Jensen

www.fjerkrae.dk