Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Den 24-03-2006

 

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af bilag VI til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

 

AGRI/2005/60270_ex 2004/64100-rev.1

 

- Endelig vedtagelse

 

Baggrund

Kommissionen fremlagde ved AGRI/2005/60270_ex 2004/64100-rev.1 forslag om ændring af bilag VI til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler. Seneste revision af forslaget blev sendt til medlemslandene den 21. marts 2005.

 

Forslaget har hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler[1], særlig artikel 13, andet led, og skal behandles efter proceduren i artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EØF (EFT L 184 af 17.7.1999, s.23)..

 

Forslaget, der blev sat til afstemning ved mødet i Den stående økologikomite d. 23. marts 2006, indeholder en revision af økologiforordningens bilag VI over tilladte tilsætningsstoffer til økologiske fødevarer, hvorefter bl.a. nitrit og nitrat tillades anvendt til kødprodukter under visse betingelser og sulfit tillades til frugtvin, cider m.v.

 

Det endelige resultat

På baggrund af bl.a. Danmarks modstand mod nitrit og nitrat indeholder det seneste forslag en bestemmelse, hvorefter en anvendelse af nitrit og nitrat forudsætter en konkret tilladelse fra de nationale myndigheder i forbindelse med hvilken virksomheden skal godtgøre, at der ikke findes noget teknologisk alternativ. Det vil dog fortsat være muligt at importere økologiske produkter, der lovligt markedsføres med nitrit og nitrat i andre EU-lande.

 

Ved forhandlingerne umiddelbart inden afstemningen blev dato for ikrafttræden ændret fra 6 måneder til 18 måneder efter offentliggørelsen. Herudover afgav Kommissionen en erklæring om at ville revidere visse tekniske udeståender inden ikrafttræden af det nye bilag.

 

Ifølge forordningen skal spørgsmålet om nitrit og nitrat i økologiske fødevarer revurderes inden den 31. december 2007.

På denne baggrund blev forslaget vedtaget med 264 stemmer for, 19 imod og 35, der afstod. 3 stemmer var fraværende. DK stemte imod.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2005, idet følgende ved denne lejlighed blev meddelt:

 

”Regeringen agter på denne baggrund at tilslutte sig forslaget, under forudsætning af,

-         at nitrit og nitrat ikke bliver tilladt til anvendelse i økologiske kødprodukter.

 

Herudover vil regeringen arbejde for,

-         at bilag VI, del A og B, i overensstemmelse med de danske principper for tilsætningsstoffer til økologiske fødevarer, holdes sÃ¥ kort og restriktiv som muligt, herunder;

o       at farvestofferne udgÃ¥r eller bliver afgrænset sÃ¥ præcist som muligt, og

o       at det højst bliver tilladt at tilsætte 50 mg sulfit/l cider.”

 

 



[1]               EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2254/2005 (EUT L 385 af 29.12.2004, s. 20).