Den 02.03.2006 J.nr.: 421 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om høringssvar til Kommissionens Grønbog om ”Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktiv   i- tet –  en europæisk dimension i forebyggelsen af overvægt, fedme og kron iske sygdomme” KOM(2005) 637 Baggrund Grønbogen har været sendt i høring hos en bred kreds af organisationer og interessenter med he n- blik på input til udarbejdelsen af et officielt dansk høringssvar, som skal indsendes til Kommissi  o- nen senest 15. marts 2006. Dette notat opsummerer indholdet i de indkomne høringssvar. Fødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende organisationer: - 3F - Bryggeriforeningen - Dansk Handel & Service - Den danske Dyrlægeforening (ingen bemærkninger) - Det økologiske Råd - Diabetesforeningen - Forbrugerrå det - Fødevareindustrien - Handel, transport og serviceerhvervene - Institut for Human Ernæring (KVL) - Kost- og Ernæringsforbundet - Landbrugsrådet - Mejeriforeningen samt - Danmarks Fødevareforskning (DFVF)

2 Herudover har Fødevarestyrelsen modtaget høringssvar fra en   gruppe medarbejdere fra Danmarks Jordbrugsforskning, der dog ikke indgår i sammenfatningen, idet der er tale om generelle overor d- nede henstillinger og det ikke er et officielt hø Høringssvarene indeholder udover besvarelser på   Kommissionens konkrete spørgsmål en lang række eksempler på best practice i form af danske kampagner, partnerskabsinitiativer mv. Høringsparterne giver som helhed udtryk for opbakning til Kommissionens initiativ om at styrke den fælleseurop  æ  iske indsats på området. Kommissionen roses ligeledes for med udgivelsen af Grønbogen at sætte fokus på o mrådet, samt for at gennemføre en offentlig høringsproces forud for formuleringen af en egentlig strategi. Grønbogen er opbygget med udgangspunkt i en lang række    åbne spørgsmål om udval   gte emner, som Kommissionen finder væsentlige for udviklingen af overvægt i befolkningerne, og som derfor kunne være relevante for en fremtidig EU  -indsats til fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet. Høringssvarene indeholder f or størstedelens vedkommende kun input til enkelte udvalgte emner fra Grønbogen. Dette notat fokuserer primært på de punkter, der har givet anledning til flest tilkendegive   lser. Det drejer sig fortrinsvis om kapitlerne  IV.3. Sundhed i de forskellige EU-politikker, V.1. vedrørende Forbrugeroplysning, reklamer og markedsføring, V. 2. om Forbrugeruddannelse, V.3 Fokus på børn og unge samt V.7 Socioøkonomiske uligheder. Herudover er medtaget høringsparternes forslag til relevante områ der, som burde have være   omtalt i Grønbogen. IV.3. Sundhed i de forskellige EU-politikker –  Hvilke konkrete tiltag kan EU-politikområder evt. bidrage med for at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet og for at skabe miljøer, der gør sunde valg til nemme valg? –  Hvilke slags foranstaltninger på EU -plan eller på nationalt plan kan bidrage til at forbedre udbud det af og adgangen til frugt og grøntsager og gøre dem billigere og mere attraktive? –  På hvilke områder i forbindelse med ernæring, fysisk aktivitet, udvikling af redskabe r til analyse af hermed forbundne lidelser samt forbrugeradfærd er der behov for mere forskning? Forbrugerrådet   finder Kommissionens intention om at indtænke sundhed i de fo  rskellige EU- politikker særdeles relevant   - ikke mindst indenfor landbrugspolitikken er der behov for nytæn  kning i forhold til at billiggøre sunde fødevarer som frugt, grønt, cerealier, samt magre kød og mælkepr o- dukter i stedet for som nu at støtte de fede animalske produkter. Landbrugsrådet  mener, at det er vigtigt at give forbrugerne mulighed for at tage valg, der fremmer sunde kostvaner. Det kunne være i form af dels undervisning, dels kampagner, som giver et e  nkelt budskab, som for eksempel ”6 om dagen”. For at forbedre udbuddet af og adgangen til frugt og

3 grønt foreslås desuden, a  t der ses på mulighederne for differentieret moms, samt etableringen af kvalitetsnormer. Danmarks Fødevareforskning, DFVF  har tilkendegivet, at overvejelser om sundhed bør indgå i alle beslutninger på EU -plan (jf. artikel 152 i Amsterdamtraktaten, der fastsætter, at fællesskabet kan iværksætte tilskyndelsesaktiviteter med henblik på forbedring af folkesundheden). For kost og f y- sisk aktivitet betyder det blandt andet, at lovgivningen ikke bør modarbejde befolkningens muli g- heder for at spise og være fysisk   aktiv i overensstemmelse med de officielle anbefalinger for en sund livsstil. EU bør således generelt støtte op om national lovgivning, der har til formål at forbedre befolkningens muligheder for sunde kostvaner (ex: DK’s regler om indhold af transfedtsyrer i fød e- varer, mærkningsordninger mv.). Samtidig peger DFVF på behovet for en ændring af EU’s landbrugspolitik. Støtteordninger bør gennemgås med henblik på at opstille en plan, der afvikler de ordninger, der kan påvirke kostvaner i en ugunstig retning (støtte til smørproduktion og mælkefedt) og erstattes af eksempelvis støtte til skolefrugt og firmafrugt. Hvad angår behovet for øget forskning peger   DFVF på  behovet for mere forskning i, hvad udbud og priser betyder for kostvaner, samt hvad de fysiske rammer i lokalområdet betyder for niveauet af fysisk aktivitet. V.1. Forbrugeroplysning, reklamer og markedsføring - Hvilke er de vigtigste næringsstoffer og varekategorier, der skal lægges vægt på i næringsoply s- ningerne til forbrugerne, og hvorfor? –   Hvilken slags forbrugeroplysning/uddannelse skal der til, for at forbrugerne fuldt ud kan forstå oplysningerne på mærkningen af fødevarerne, og hvem skal give sådanne oplysninger? –   Er frivillige regelsæt ("selvregulering") en passende metode til at begrænse rek lamer for og mar- kedsføring af fødevarer med højt energiindhold og lavt indhold af mikronæringsstoffer? Hvilke a l- ternativer kan komme på tale, hvis selvregulering ikke fungerer? –   Hvordan kan man definere, gennemføre og overvåge effektivitet i forbindelse m  ed selvregulering? Hvilke foranstaltninger bør man træffe for at sikre, at sårbare forbrugeres godtroenhed og begræ n- sede kendskab til medierne ikke misbruges i forbindelse med reklamer, markedsføring og salgsfremstød? Dansk Handel & Service mener, at det vil være hensigtsmæssigt, at et fælles europæisk ernæring s- mærke knytter sig til fælles anb efalinger om sunde kostråd og livsstil  – i stil med de 8 kostråd, som Ernæringsrådet præsenterede i Danmark i foråret 2005. Dansk Handel & Service kan derfor tilslutt e sig, at der arbejdes på at udvikle fælles europæiske kostråd.

4 Dansk Handel & Service mener videre, at den bredere opgave med at udbrede og kommunikere viden om sund livsstil primært bør være forankret nationalt. Den fælles europæiske indsats kan b i- drage ved at etablere netværk, samle erfaringer og stille viden til rådighed    – eller evt. støtte proje    k- ter, der bidrager til at fremme de overordnede mål. Landbrugsrådet  mener, at en overordnet instans bør have ansvaret for at komme med kostråd, som tager højd e for sociale og kulturelle variationer og forskellige regionale og nationale kostvaner. Fæ  lles kostråd skal formidles både gennem offentlige og private initiativer. DFVF mener generelt, at kostråd skal være videnskabeligt baserede og formidles fra offen   tlige myndigheder i samarbejde med NGO’er som for eksempel de sygdomsbekæmpende organisationer, samt evt. brancheforeninger. Desuden er det DFVF’s holdning, at indsatser for at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet bedst tager hensyn til sociale og kulturelle variationer og regionale og nationale forskelle, når arbe j- det er forankret nationalt og regionalt. Europæiske kostråd kan kun gives på et meget overordnet niveau, mens det kan gøres mere specifikt nationalt og regionalt. Næringsdeklarationer Bryggeriforeningen er generelt positiv overfor anvendelsen af næringsdeklarationer på færdigpa k- kede fødevarer. Der er imidlertid en lang række forhold, der bør overvejes i forbindelse med u d- formningen af nye regler om næringsdeklarationer i forlængelse af EU’s modernisering af mær   k- ningsreglerne. Det bør bl.a. overvejes at gøre reglerne om næringsdeklarationer mere fleksible med hensyn til kravene om hvilke udvalgte næringsstoffer, der skal deklareres på forskellige fødevar e- grupper.   Bryggeriforeningen finder, at en generel forbrugerinformation om fødevarer og kost ikke alene kan gennemføres via mærkningen på fødevarer, men også bør ske gennem andre mere velegnede info r- mationskanaler, der kan medvirke til at forbedre forbrugernes muligheder for at forstå op lysninger- ne i ingredienslisten, næringsdeklarationer m.v. Dansk Handel og Service finder det vigtigt, at arbejdet med at ændre de eksisterende regler om n  æ- ringsdeklarationer harmonerer med udviklingen af et fælles europæisk ernæringsmærke. I forbi n- delse med drøftelserne af et dansk ernæringsmærke har netop EU -kravet om lange næringsdeklar  a- tioner vist sig at være en hæmsko, hvilket er uheldigt. Kravet om, at der skal en lang næringsdekl a- ration på en fødevare, hvis der mærkes eller a nprises om indholdet af fedt, sukker m.m. har den uheldige effekt, at ernæringsrigtige fødevarer som frugt og grønt ikke kan anprises, fordi næring s- indholdet i frugt og grønt ændrer sig efter årstiden og over den tid, de ligger i butikken. Ligeledes kan det være svært at finde pl ads til den lange næringsdeklaration på små e mballager.

5 Diabetesforeningen mener, det bør være lovpligtigt at næringsdeklarere alle færdigpakkede le v- nedsmidler med minimum den korte næringsdeklaration, da det giver forbrugerne mulighed for at lave et kvalificeret valg i indkøbssituationen. Forbrugerrådet  finder, at Kommissionen bør prioritere en obligatorisk næringsdeklaration m   eget højt, og at der bør ske en grafisk fortolkning af deklarationen i form af et symbol placeret foran på fødevaren, et ernæring   smærke. N  æringsdeklarationen bør omfatte energiindhold, protein, totalfedt, heraf mættet fedt, total kulhydrat, heraf sukker samt fiberindhold i færdi gpakkede produkter målt i gram pr. 100 gram. Salt bør medtages, hvis en risikovurdering finder det nødvend  igt at begræ  nse indtaget. Der er brug for undersøgelser af, hvordan ernæringsdeklarationen kan udformes grafisk, så der sikres bedst mulig forbrugerforståelse og relevans. Fødevareindustrien  er generelt positiv overfor anvendelse af næringsdeklarationer,   og disse bør fastlægges på EU plan. Landbrugsrådet  mener, at der ses forskellige problemer i forhold til fedme i de 15 ”gamle” EU  - lande i forhold til de nye EU-lande. En ensartet næringsdeklaration synes imidlertid at være en in d- lysende mulighed for at sætte forbrugerne i stand til at vælge mellem forskellige fødevarer. Land- brugsrådet  mener ikke, at alle næringsstoffer er lige vigtige, og man kunne overveje at prior  itere budskaberne i forhold til vigtige næringsstoffer. Et netværk mellem offentlige og pr ivate er vejen frem i forhold til forbrugeroplysning/uddannelse. Mejeriforeningen tilkendegiver, at programmer, der skal forbedre kostens næringsindhold, bør f   o- kusere på både drikke  - og spisevaner, så der tænkes i en samlet kost. Vand og mager mælk er de anbefalede drikkevarer, og bør i ernæringsprogrammer indgå som de anbefalede drikke. Der er b e- hov for en samlet status på de enkelte fødevaregruppers rolle i forhold til sundhedsfremme, sy  g- domsforebyggelse og fedme. En sådan findes kun for frugt og grønt,   men der er efterhånden god dokumentation for, at også mejeriprodukter kan være med til at forbedre bl.a. blodtryk, knogl   e- sundhed og øge vægttab. Sund kost kan sammensættes på mange måder og skal tilpasses individuel smag og behov. Alle produkter kan indgå  i en sund kost, men forbrugeren skal ved hjælp af n  æ- ringsdeklarationer kunne sammenligne produkters indhold af energi, fedt og tilsat sukker. Anprisninger Dansk Handel & Service hilser den bebudede harmonisering af reglerne for sundhedsanprisninger velkommen. Det Økologiske Råd     anbefaler skærpede regler for reklamer for funktionelle fødevarer, så mindre lødige fødevarer ikke anprises pga. tilsætningsstoffer.

6 Forbrugerrådet  finder det helt utilstedeligt, at Kommissionen i forslaget om berigelser tillader til- sætning af vitaminer og mineraler til produkter rige på fedt, salt og sukker vel vidende, at berige   l- serne er med til at legitimere og fremme forbruget af denne type usunde produkter. Her bør der etableres de samme ernæringsprofiler som er foreslået i    forbindelse med anprisningsforslaget. Anprisninger bør efter  Mejeriforeningens opfattelse knyttes til fødevarer frem for specifikke n æ- ringsstoffer. Forbrugere tænker således i fødevaregrupper og ikke i næringsstoffer. Fødevareind ustrien ser frem til ensartede EU-regler for anvendelse af sundhedsanprisninger baseret på videnskabeligt underbyggede samme nhænge mellem kost og funktionelle egenskaber. Landbrugsrådet  mener, at ernærings  - og sundhedsanprisninger kan anvendes som fx ”denne fisk indeholder Omega 3-fedtsyrer” eller ”mængden af jern i kødet er X mg”. Ernæringsmærkning Dansk Handel og Service opfordrer til, at udviklingen af sæ  rlige nationale mærker sættes i bero, og at der i stedet snarest igangsættes forhandlinger om at udvikle et fælles europ æiske ernæringsmæ r- ke, idet nationale mærkningsordninger giver en række problemer for både forbrugere og virkso m- heder.   Forbrugerrådet  ønsker en  let tilgængelig information på produktets emballage i form af en oblig   a- torisk ernæringsdeklaration og grafisk   fortolkning af denne i form af et ernæ  ringsmærke.   De usunde produkter skal også mærkes, da der er et stort problem med, at industrien markedsf   ø højt indhold af sukker og/eller fedt, så de ser sundere ud, end de reelt er. Forbrugerrådet  støtte r det danske forslag til ernæringsmærkningsordning, der er udformet af Da n- marks Fødevareforskning.  Forbrugerrådet  finder, at de kriterier, der ligger til grund for mærket, med fordel kan benyttes i arbejdet med at udforme de ernæringsmæssige kriterier i an prisnings- og berigelsesforslaget, så der sikres sammenhæng mellem de forskellige typer af forbrugeroply   sning. Det er Fødevareindustriens  holdning, at en fælles europæisk mærkningsordning er mest ønsk elig frem for frivillige nationale mærkningsordninger. Handel, transport og serviceerhvervene er tilhænger af et fælleseuropæisk, frivilligt ernæringsmæ r- ke baseret på ”best choice” inde   nfor relevante varegrupper. Regulering af markedsføring Dansk Handel & Service er ligeledes tilhænger af selvregulering, i  det forhandlede løsninger, som vi kender i forbindelse med markedsføringslovens bestemmelse om ”god markedsadfærd” sikrer en dynamisk og fleksibel regeldannelse, der kan følge med tiden.  Handel, transport og serviceerhver-

7 vene finder, at den eksisterende markedsføringslov beskytter tilstrækkeligt mod vildledning, men at selvregulering i øvrigt fungerer godt. Forbrugerrådet  finder, at Kommissionen bør arbejde for et forbud mod markedsføring af usu  nde produkter rettet mod børn under 16 år. Forbuddet skal blan  dt andet omfatte deciderede reklamer for usunde fødevarer, børnemålrettet omtale af eller brug af figurer, symboler mv. for usunde fødev a- rer, markedsføring af usunde fødevarer i medier for børn, omkring børnepr ogrammer eller andre steder, som primært ses a  f børn. Ved ”usunde fødevarer” forstås fødevarer, der blandt andet er rige på sukker, salt og fedt, og som derfor ikke lever op til de ernæringsmæssige kriterier, som fastsættes i forbindelse med ernæringsmærket og anprisningsforslaget. Fødevareindustrien  mener, at selvregulering i erhvervslivet er den foretrukne metode til at sikre, at forbrugere og særligt børn ikke vildledes til at spise uhensigtsmæssigt. Bryggeriforeningen fore- trækker ligeledes selvregul  ering frem for lovgivning, idet selvregulering er mere fleksibel og derfor kan følge med et bevægeligt marked og samtidig inddrager og forpligter branchen til at være a ktive medspillere. Landbrugsrådet  mener, at det skal være en europæisk instans, der skal gennemføre og overvåge effektiviteten i forbindelse med selvregulering. DFVF mener, at EU har en enestående mulighed for at påvirke markedsføringen af mad, drikke og nydelsesmidler på tværs af landegrænserne. Det kunne eksempelvis bestå i begrænsninger i ma r- kedsføring af energitætte pr   odukter (evt. specielt til udsatte grupper som fx børn og unge) eller fremme af markedsføringen af fuldkornspr odukter, samt frugt og grøntprodukter, der ikke er tilsat fedt og sukker. V. 2. og V.3 Forbrugeruddannelse samt fokus på børn og unge - Hvordan kan man bedst sætte forbrugerne i stand til at foretage kvalificerede valg og handle e  f- fektivt? - Hvordan kan partnerskaber mellem offentlige og private bidrage til forbrugeruddannelse? - Hvilke centrale budskaber skal forbrugerne modtage vedrørende ernæring og fysisk    aktivitet, og hvordan skal de formidles, og hvem skal gøre det? - Hvilke gode eksempler på forbedring af skolemadens næringsværdi findes der, og hvordan kan forældrene blive oplyst om, hvordan næringsværdien af måltiderne derhjemme forbedres? - Hvad er god praksis, når det drejer sig om regelmæssig fysisk aktivitet på skolerne? - Hvad er god praksis, når det drejer sig om at skabe sunde kostvalg på skolerne, navnlig vedrøre    n- de overdrevent indtag af energirige snacks og læskedrikke sødet med sukker? - Hvordan kan medierne, sundhedsvæsenet, civilsamfundet og de relevant erhvervsgrene understø   t- te skolernes indsats for sundhedsundervisning? Hvilken rolle kan partnerskaber mellem offentlige og private spille i den forbindelse?

8 Det økologiske råd   henstiller til, at lande og lokale myndigheder udarbejder handlingsplaner for børn og unges transport til sk ole og institutioner, som inkluderer cykling og gang og etablering af sikre veje for cyklister og fodgængere. Desuden anbefales øget fokus på børn og unges kostvan er, herunder på begrænsning i reklame og i adgangen til usunde fødevarer i skoler og på institutioner. Diabetesforeningen påpeger, at oplysning rettet mod den almindelige forbruger bør starte i sk  olen og videreføres i det offentlige rum på linie med, hvad   vi gør i Danmark i dag. Forbrugerrådet  lægger vægt på, at der udvikles redskaber som ernæringsdeklaration og ernæring s- mærke, som er uafhængige af virksomhedernes markedsføring, og som sikrer forbrugerne reel og saglig ernæringsinformation på produktnivea   u. Derudover er der behov for forskning i, hvordan forbrugerne opfatter anprisninger og berigede produkter, samt i, hvordan kostrådene bedst kan fo r- midles. Partnerskaber kunne spille en væsentlig rolle i formidling af kostråd og e   rnæringsoplysning, evt. på   emballager som mælkekartoner og morgenmadscerealier, der står fremme under måltidet.   Det er Forbrugerrådets  opfattelse, at en sundere livsstil ikke alene sikres af information, men i høj grad også af, at der er en stor tilgængelighed af sunde produkter,    så forbrugerne rent faktisk møder produkter, der gør det nemt at sammensætte en sund kost. Forbrugerrådet  mener, at der er behov for mere og bedre undervisning i grundskolen om fødevarers sammensætning, sundhed, sikkerhed og kvalitet, samt i, hvordan bør   n kan gennemskue virksomhe- dernes markedsføring. Der bør samtidig ske en bredere kobling   mellem fagene idræt og ern  æ- ring/hjemkundskab inkl. flere timer. Endvidere bør der indføres forbud mod salg af slik og sod  a- vand på skolerne samtidig med en fo rbedret adgang til koldt drikkevand.    Fødevareindustrien  finder det meget væsentligt, at forbrugere allerede fra små (i sk   olen) lærer om fødevarers indhold af næringsstoffer. Undervisning i skolen bør naturligt suppleres med information til voksne fra myndighederne, således at alle forbrugere let kan forstå og anvende de oplysninger, der gives på fødev  arerne. Handel, transport og serviceerhvervene finder det i forbindelse med formidlingen af sunde kostva- ner nødvendigt at inddrage emnet som et dannelsesprojekt ved  børnenes læring i grundskolen samt i andre relevante sammenhænge i børns opvækst. I den forbindelse vil etablering af lokale partne r- skaber mellem skoler, uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv styrke formidlingen af det sunde valg. De gode eksempler med partnerskaber i Danmark såsom ”6 om dagen” bør inddrages i europæisk sammenhæng. Kost- og ernæringsforbundet   opfordrer til, at mad inddrages i alle fag. I skolen bør man inddrage forskellige faggrupper og kombinere de pædagogiske kompetencer me  d de faglige, så det er lærere

9 med faglighed i pædagogik, der tager børnene med rundt til lan   dmanden mm., ligesom det vil være helt naturligt at inddrage de kostfagligt uddannende i at lære børnene at lave mad. Kost & Ernæ  ringsforbundet mener endvidere, at alle skoler bør have en madpolitik (kostpolitik), der skal være med til at sikre god praksis, når det drejer sig om at skabe sunde kostvalg. Tilgæng e- lighed er en meget væsentlig faktor   – sodavandsautomater bør erstattes af kildevandsautom    ater, så børnene  er sikret let adgang til lav-energidrikke, ligesom der skal være let adgang til sund og mæ t- tende mad. Landbrugsrådet   fremhæver, at undervisning og information er altafgørende, hvis forbrugerne skal være i stand til at træffe kvalificerede valg. De centr ale budskaber vedrørende ernæring og fysisk aktivitet skal være enkle og handlingsorienterede. Det kunne være kostråd, der beskriver en fuldkost inklusiv drikkevarer. Landbrugsrådet  anbefaler endvidere, at grundskolen bruger skoleboder, hvor læring af bør   nene indgår, så de får indblik i bestilling, tilberedning, næringsindhold, fødevaresikkerhed mv. Alle sk o- ler bør endvidere have en politik i forhold til fysisk aktivitet. Mejeriforeningen mener, at udformning af drikke, mad og måltidspolitikker på alle sk  oler, dag- og døgninstitutioner kan være med til at øge tilgængeligheden af sund mad og drikke og begrænse ti l- gængeli  gheden af tomme kalorier. V.7. Socioøkonomiske uligheder –  Hvilke foranstaltninger, og på hvilket niveau, kunne fremme sunde kostvaner og  fysisk aktivitet hos befolkningsgrupper og husholdninger i visse socialklasser og sætte sådanne grupper i stand til at gå over til en mere sund levevis? –  Hvordan kan man gøre noget ved den ”ophobning” af usunde vaner, der ofte er blevet påvist hos grupper i visse socialklasser? Landbrugsrådet  mener, at viden og informationer er vejen frem både til forældre og børn. Viden skal formidles via kommunikation rettet mod de forskellige grupper i samfundet og i forhold til de kulturelle baggrunde. DFVF nævner,   at fremme af sundere kost- og motionsvaner blandt socialt udsatte grupper kan ske gennem en række strukturelle tiltag, som øger tilgængeligheden af sunde fødevarer, en prispolitik, som favoriserer de sunde produkter, samt bedre muligheder for fysisk aktivitet. Initiativer, der ikke forudsætter bevidste til  - eller fravalg har størst chance for at medvirke til at reducere den sociale ulighed. Det er desuden vigtigt at koordinere og kvalitetssikre data på europæisk plan, som kan b   e- lyse risikofaktorer samt sygdom, der skyldes dårlige kost - og motionsvaner, herunder overvægt og fedme. På længere sigt må en fælles europæisk database (eller WHO) kunne levere denne inform a- tion.

10 V.11. Andre emner - Er der emner, der ikke berøres i denne grønbog, men som skal tages i   betragtning som led i en europæisk dimension i forbindelse med fremme af sunde kostvaner, fysisk aktivitet og sundhed? - Hvilke af de emner, der behandles i denne grønbog, bør prioriteres højest, og hvilke kan betragtes som mindre presserende? 3F opfordrer til, at kostpolitikken på arbejdspladser bør have fokus som det højst prioriterede omr   å- de. Det er sål edes erfaringen er, at hvis man kan forbedre kosten på arbejdspladserne, bringer ca. 25% deres erfaringer med hjem, og dermed vil det gode budskab spredes sig til en større gruppe. Det økologiske råd   mener, at fremme af sunde fødevarer og rent drikkevand også bør spille en stø r- re rolle. Handlingsplanen bør indeholde en styrkelse af markedsføringen af frugt og grønt, samt af økologiske fødevarer og anvend  elsen heraf. Der bør endvidere ske en skærpelse af kravene til a   n- vendelse af sundhedsskadelige pesticider i landbruget. Desuden bør kontrollen med fødevarers in  d- hold af sundhedsskadelige stoffer øges. Det gælder også ved import fra 3. lande. Forbrugerråde t mener, at der bør udarbejdes konkrete handlingsplaner med tidsfrister både i Eur  o- pæisk og nationalt regi, der indeholder planer for lovgivningsmæssige tiltag, prior iterede ønsker til offentligt –  privat samarbejde og prioriterede forskningsområder, der k an indgå i det næste rammeprogram. Hvad angår fødevaredelen, finder   Forbrugerrådet  det særdeles vigtigt, at ærlig og redelig ern æ- ringsinformationen til forbrugerne fremmes, så bevidstheden om madens faktuelle ernæringsmæss i- ge værdi øges. Et forbud mod an   vendelse af industrielt fremstillede transfedtsyrer, som det er sket i Danmark er ligeledes højt prioritet af  Forbrugerrådet.   Forbrugerrådet  fremhæver, at fødevareind   u- strien i Danmark har kunnet omstille produktionen uden væsentlige økonomiske eller teknis   ke om- kostninger, men med store sundhedsmæssige gevinster for forbrugerne.   Institut for Human Ernæring   mener, at en EU-strategi bør omhandle muligheden for at eliminere transfedtsyrer fra den europæiske kost, da der ikke er identificeret et eneste sundhe  dsfremmende aspekt ved transfedtsyrer. Det har vist sig i Danmark at være muligt at eliminere transfedtsyrer uden effekt på tilgæng   eligheden af fødevarer, pris og smag. Ligeledes opfordres til større fokus på, at tidlige faktorer i livet bl.a. betinget af moderens kost og vægtøgning under graviditeten og ernæring i de første par år kan resultere i en programmering med heraf øget risiko for fedme og hjertekarsy   g- domme senere i livet. Kost & Ernæringsforbundet   mener, at der bør etableres et Videnscenter for m ad og måltider. V i- denscentret skal være med til at forbedre kvaliteten af alle måltider, der serveres i de offentlige rum fra såvel offentlige som private vir ksomheder.

11 DFVF fremhæver, at s  pædbørn og småbørn ikke er omtalt i grønbogen. Der er ikke tvivl om , at er- næringen af spædbørn og småbørn er afgørende for barnets vækst og velbefindende i barneårene. Der er desuden behov for mere viden om betydningen af kosten i den tidlige barndom, dels for sundhed og udvikling af sygdomme senere i livet, dels for kostvanerne senere i livet.