Kære

 

Jeg er formand for Frøsamlerne, en forening bestående af ca. 150 medlemmer

-  "ildsjæle" - hvoraf flertallet i landdistrikterne, der arbejder for at bevare den plantegenetiske arv og mangfoldighed indenfor havebrug og landbrug.

 

Vi har læst DFFEs ordning om kompetenceløft, deres netpublikation, bekendtgørelsen og vejledningen. Vi mente som aktivister og ildsjælde i landdistrikterne at deres udtalelser (Landmænd, konsulenter, landdistriktsrådgivere, ildsjæle og mange flere der er involverede i at skabe bedre levevilkår i landdistrikterne kan nu få støtte til at dygtiggøre sig.) måtte også gælde os. Vi har derfor ansat en konsulent til ansøgning og kursusledelse. Ansøgningen er vedhæftet.

 

DFFE syntes ikke at have tænkt den tanke, at medlemmerne af en NGO/foreninger/frivillige kunne komme i betragning som ildsjæle. De har dog lovet at læse en redegørelse for vores betydning for landdistrikterne (medsendt i den vedhæftede fil). De har efterfølgende sagt, at det næsten var utænkeligt at vi skulle kunne få støtte (men grundet problemer med bevillingen vil der gå lang tid, inden vi kan få afslag).

 

Jeg mener dette er forkert. Enten er der en intention med denne lovgivning, som DFFE ikke har opfattet. Eller formuleringen er ugennemsigtig og der er en skjult dagsorden, der lægger usynlige bånd på hvem der må betragtes som ildsjæle m.v. Fra deres formulering:

Enhver person, der aktivt ønsker at gå ind i arbejdet med at præge udviklingen i landdistrikterne, kan deltage i de kompetenceforbedrende aktiviteter til gavn for udviklingen i landdistrikterne.

Arbejdet kan være organiseret i egentlige projektgrupper, i følgegrupper og ídeudvikling til, brug for arbejdet i lokale aktionsgrupper, eller som egentlige kurser.

har jeg svært at se, hvorfor vores kompetenceforbedrende aktiviteter ikke skulle kunne komme i betragtning.

 

Jeg vil meget gerne høre fra dig el. andre, hvordan dette hænger sammen og hvad meningen el. definitionen var i denne lovgivning. Vi har brugt megen tid på noget, der tilsyneladende udelukker os uden forklaring.

 

Med venlig hilsen

 

Lila Towle

 

Foreningen Frøsamlerne

Drøwten 9, Lindum

8830 Tjele

9854 4462

Bilag 1

Ansøgning om tilsagn til kompetenceudviklende aktiviteter for konsulenter og andre personer, der er involveret i forbedring af udviklingen i landdistrikterne iht. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004 (Landdistriktsstøtteloven).

 

Ansøgerens navn og adresse m.v.

 ”Skolenr:” (førstegangsansøger)                                                                  SE-nr.:        Â
Navn:
Adresse: Postnr. By
Telefonnr. E-mail Fax nr.         Â
Aktivitetens titel *)	Aktivitetens længde dage/timer	Antal overnatninger	Afholdes Uge/år	Forventet antal tilskudsberet-tigede deltagere
Kursus i bevaring af plantegenetiske ressourcer, MODUL 1	2 dage	1	Uge 10, 2006	18

*) Der vedlægges aktivitetsbeskrivelse med angivelser af timeplan og datoer.                                                                                                                   

Deltagerafgift

Aktivitet         Â

med overnatning uden overnatning

 5.659,-kr. 5.509,-kr.

Søges der tilskud fra andre offentlige støtteordninger angives ordning og beløb         Â

 

Dato: 6. januar 2006    Arrangørens navn:            Underskrift: ________________________

                                   Anders Borgen

 

______________________

Forbeholdt Direktoratet for FødevareErhverv

 

Skemaet sendes til:

Direktoratet for FødevareErhverv, Nyrupsgade 30, 1780 København V

 

 

Aktivitetsbeskrivelse

Baggrund

Bevarelse af plantegenetiske ressourcer har i de senere år fået en stadig mere central placering i EU's miljø- og landdistriktspolitik. Dette skyldes en stigende opmærksomhed omkring det forhold, at den genetiske variation i landdistrikterne, især i de dyrkede arealer i strid med FNs og EU's egne målsætning på området til stadighed indskrænkes. Denne genetiske erodering sker ikke kun i naturen på grund af forurening og anden menneskelig  naturpåvirkning, men også det genetiske fundament i kulturarealerne baseres på stadig færre genetiske ressourcer på grund af moderne forædlingsmetoder og monopoliseringen i forædlingsindustrien. Ikke kun landbrugets kommercielle dyrkningsareal, men også dyrkningen i private haver er udsat for genetisk erodering, fordi den kommercielle afsætning af frø kommer fra stadig færre frøfirmaer og forædlingsprogrammer. Den genetiske variation i private haver er langt større end på landbrugsarealer, og en genetisk erodering her er derfor af forholdsvis stor betydning for landdistrikternes samlede genetisk pulje. Dette er af både miljømæssig betydning, men også af kulturel betydning i landdistrikterne, hvor dyrkning af køkkenurter altid har været af stor betydning for dagligdagen og dermed den lokale kulturhistorie. Mange sorter og sågar arter af køkkenurter, som var udbredte i landdistrikterne tidligere, er i dag helt forsvundet, eller ikke længere tilgængelige for landbefolkningerne.

 

På denne baggrund har EU indført en række muligheder for at støtte op om bevarelse af den genetiske variation i kulturplanter. I den danske implementering af støttemulighederne for bevarelse af plantegenetiske ressourcer er der kun givet mulighed for demonstrationsprojekter for korn og vegetativt formerede plantearter. Derimod er der i 2006 ikke mulighed for projekter indenfor frøformerede planter, som udgør langt hovedparten af vore kulturplanter. Dette skyldes blandt andet, at det vurderes, at professionalismen er størst indenfor kornområdet og de vegetativt formerede planter, og at en demonstrationsindsats her derfor vil for størst effekt.

 

Udover de planlagte demonstrationsprojekter for plantegenetiske ressourcer i Landdistriktsprogrammet foregår bevaringen af plantegenetiske ressourcer blandt andet også i genbanker. I genbanker opbevares frøprøver nedkølet for eftertiden. Genbankernes bevaringsarbejde er af uvurderlig betydning for eftertidens muligheder for bevaringsarbejdet, men er primært til glæde for forædlingsindustrien, som kan skaffe genetisk materiale til deres forædling fra genbankerne. Derimod er indsatsen ikke til gavn i landdistrikterne i den udstrækning, at frøene ligger nedfrosset i frøposer og ikke i større omfang dyrkes, spises og bidrager til naturen og kulturen i kraft af deres tilstedeværelse.

 

Foreningen Frøsamlerne er en forening, der gennem 18 år har arbejdet med bevarelse af plantegenetiske ressourcer. Foreningen har som medlemmer en række ildsjæle, der primært tæller private personer, der hver dyrker et antal kulturplanter, som ikke findes i kommercielt udbud. Uden foreningens og dets medlemmers arbejde vil denne plantegenetiske ressource således ikke længere være tilstede i den biologiske cyklus i landdistrikterne. Foreningen udarbejder hvert år en liste over frø, som vedligeholdes af medlemmerne, og som derigennem er til rådighed i landdistrikterne. I 2006 indeholder listen omkring 320 sorter fordelt omkring 100 arter. Foreningen samarbejder med lignende foreninger i andre lande, især SESAM i Sverige, Sjölbergare i Norge, VEN i Tyskland, Heritage Seed Library i Storbritannien, Danish American Heritage Society og Seed Savers Exchange (USA).

 

For at øge professionalismen i bevaringsarbejdet af de plantegenetiske ressourcer, ønsker foreningen at gennemføre et kursus for de ildsjælene i landdistrikterne, som aktivt gør en indsats for at bevare de plantegenetiske ressourcer. Derved er det håbet, at kvaliteten af det bevaringsarbejde, der udføres af befolkningen i landdistrikterne, kan forbedres ved at ildsjælene kan rådgive og oplære andre i betydningen af bevaringsarbejdet og i den praktiske udførelse af det.

 

På denne baggrund har Foreningen Frøsamlerne bedt konsulentfirmaet Agrologica om at arrangere et kursus, der kan give et kompetenceløft hos de ildsjæle, som arbejder med bevaring af plantegenetiske ressourcer til gavn for kulturlivet og miljøet i landdistrikterne. Af administrative grunde står Agrologica derfor som kursusarrangør, og dermed som ansøger for denne aktivitet.

 

Kompetenceløftet vil blive gennemført gennem 2 kurser, Modul 1 og Modul 2.

Modul 1 gennemføres i marts, og har et teoretisk indhold, hvor vægten lægges på betydningen af bevaringsarbejdet, og planteforædlingsaspekter ved dette.

Modul 2 gennemføres i august, og vægten lægges her på den praktiske gennemførelse, og indeholder ekskursioner med feltstudier.

De to moduler kan gennemføres uafhængigt af hinanden, og fremstår derfor som selvstændige enheder, og der udarbejdes derfor deltagerbevis for hvert enkelt kursus. Af denne grund indsendes to ansøgninger, ét til hvert modul.

 

 

Kursus-indhold Modul 1:

Undervisningen bliver en kombination af forelæsning med eksterne oplægsholdere og gruppearbejde, hvor deltagerne selv fortæller hinanden om egne praktiske og teoretiske erfaringer. Hovedparten af deltagerne forventes i forvejen at have praktisk erfaring med det plantegenetiske bevaringsarbejde, og udveksling af viden og erfaring kan således være af stor værdi for alle deltagere.

 

Kurset gennemføres på Røsnæs Naturskole, Røsnæsvej 458, 4400 Kalundborg.

 

På kurset vil der blive eksternt oplæg af:

Lektor Jan Torp, centerleder ved Dansk Center for Frøsundhed i Udviklingslandene

Ph.D. Anders Borgen, frøpatolog, Agrologica

Lila Towle, international koordinator, Frøsamlerne

Seniorforsker Gert Poulsen, Danmarks Jordbrugsforskning, Ã…rslev

N.O. Crossland, frøavlskonsulent, Frøsamlerne

Brian Krause, frøavlskonsulent, Frøsamlerne

Forsker Lise Deleuran, Danmarks Jordbrugsforskning, Flakkebjerg

 

 

 

 

Kurset gennemgår følgende temaer:

”Betydningen af plantegenetiske ressourcer i Landdistrikterne”

”Sikring af frøkvaliteten i formeringen af køkkenurter”

”Hvordan undgås fremmedbestøvning i frøproduktionen?”

”Metoder til sikring af spiringsvitalitet af frø”

”Metoder til sikring af frøsundheden af frø”

”Frarensning af uønskede frø i mindre frøsamlinger”

”Kilder til bevaringsværdige sorter af kulturplanter”

”Genbankernes betydning i bevaringsarbejdet af plantegenetiske ressourcer”

”Dyrkningsplanlægning af 11 udvalgte køkkenurter til frøproduktion”

”Internationalt samarbejde om sikring af plantegenetiske ressourcer i EU's landdistrikter”