Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministersekretariatet

Stormgade 2-6

1470 København K

T 33 95 13 10

F 33 95 13 11

 

www.minff.dk

 

 

 

 

                                

 

 

 

 

./.           Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering supplerende høringssvar fra Greenpeace ad punkt 3 i samlenotat til Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lilian Noer

 

 


                                                                                                                                                         Fødevarestyrelsen

                                                                                                                                                        

                                                                                                                                                        

 

 

 

 

12.10.2005

J.nr.: 2004-20-24-01455 /

 

 

 

 

Supplerende Høringssvar til Folketingets Europaudvalgs orientering

 

Vedrørende:

 

tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede Roundup Ready majslinje GA21, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

 

KOM(2005) 346 endelig

 

og

 

om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede majslinje MON863, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

 

KOM(2005) 338 endelig

 

 

 

Under henvisning til samlenotat oversendt den 10. oktober 2005 om Rådsmødet (Landbrug og Fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 eftersendes hermed nedenstående høringssvar.

 

Høring

Forslagene blev sendt i fornyet høring i Forbrugerrådet og Greenpeace den 30.september 2005 med frist for høringssvar d. 10.oktober 2005. Greenpeace har alene afgivet høringssvar vedr. MON863 indsendt den 11. oktober 2005. Der er ikke indkommet svar fra Forbrugerrådet.

 

Vedlagt Greenpeace seneste høringssvar.


 

 

J.nr.: 2003-20-24-00304/THD

Købenmhavn 11. oktober 2005

 

Supplerende kommentarer til ”risikovurdering” af MON863

 

Greenpeace fik 10. oktober 2005 aktindsigt i den tekniske risikovurdering fødevarestyrelsen har modtaget fra Danmarks fødevareforskning (DFVF).

 

Det Generelle indtryk er at DFVF meget kortfattede ”vurderinger” kun indeholder et referat af Monsantos konklusioner – ikke en kritisk vurdering.

 

I juli 2003 blev der udarbejdet to LIDT grundigere vurderinger hver på 1½-2 sider fra hhv fødevaredirektoratet ved Heddie Mejborn og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring, ved Jan Pedersen. Det fremgår klart at hverken FDIR eller IFSE var bekendt med resultaterne fra fodringsforsøgene på det tidspunkt hvor disse vurderinger blev skrevet. Det er foruroligende at de eksperter der skal foretage granskning af materialet ikke har haft adgang til det afgørende data på det tidspunkt de foretog deres vurderingen. 

 

Det skal retfærdigvis nævnes at Jan Pedersen, i det han 4. juli 2003 fremsender IFSEs vurdering, i sin mail påpeger vigtigheden af at IFSE får adgang til de interne Monsanto rapporter med oplysninger om dyreforsøgene.

 

Vi ved at IFSE siden hen, inden maj 2005, får adgang til data fra fodringsforsøgene. Fodringsforsøgene og de anormaliteter der blev konstateret hos rotterne nævnes først 25. og 26. maj 2005 i kortfattet e-mail korrespondance mellem FVST og DFVF.

Med en tidsfrist på få timer bedes Danmarks fødevareforskning (DFVF) ved Folmer Eriksen om at levere vurdering fodringsforsøgene. Fodringsforsøgene består af over et tusind siders materiale.

 

De kommentarer DFVF således i hast indsender til fødevarestyrelsen, bærer præg af denne hastværk i form af:

 

DFVF nævner at der anvendes andre kontrolgrupper ”historiske kontrolgrupper” end MON863-modermaterialet. Sådanne falske kontrolgrupper inkluderes alene for at maskere eventuelle afvigelser. De tjener ingen rimelig funktion i et forsøg der skal vurdere hvorvidt gensplejsningen af MON863 har resulteret i afvigelser i forhold til MON863-modermaterialet. Greenpeace mener at DFVF/FVST i sin granskning må se bort fra de falske kontrolgrupper. 

 

DFVF nævner at der var signifikante afvigelser i enkelte af de målte parametre, men uden at forholde sig til rimeligheden af at anvende de falske kontrolgrupper, ignoreres afvigelserne alene på baggrund af de falske kontrolgrupper.

’

DFVF skriver 25. maj til FVST at ”…rotter, der havde fået MON863 majs i foderet ikke var forskellige fra rotter der var fodret med konventionelt majs…”

Denne formulering giver indtryk af at der ikke blev fundet hele fem statistisk signifikante afvigelser hos MON863 rotterne, hvilket jo var tilfældet.

 

DFVF hævder 26. maj at: ”…det er ikke rigtigt at hævde at det er Monsanto selv der har udført dyreforsøget”. Det er ifølge Criigen ikke korrekt. Den statistiske analyse af forsøgsdataene er udført af Monsanto Statistics Center. Det er derfor dobbelt graverende at der ikke fra danske myndigheders side er stillet spørgsmål ved Monsantos statistiske metoder, som eksperter netop betragter som helt uacceptable:

“Significant differences were indeed found in the study, and afterwards were classified as irrelevant. (This is as if a marksman had shot at a wall and the rings of a target were then drawn around where the shot had made a hole, and it was then maintained he had hit the target dead centre.)”. (Professor Wegscheider)

 

Greenpeace finder ikke risikovurderingen af MON863 overbevisende.

 

Greenpeace minder om at forsigtighedsprincippet skal tages i anvendelse ved vurdering af GMO.

 

 

 

København 10. oktober 2005

 

Greenpeace høringssvar til Kommissionens forslag om at godkende MON863 under Novel Foods forordningen

 

Greenpeace anbefaler, at Danmark på det kraftigste modsætter sig godkendelse af MON863.

 

Ved afstemning om MON863 i miljø-ministerrådet 24 juni 2005 stemte 14 medlemslande imod godkendelse, mens 7 lande stemte for. Der var således simpelt flertal i rådet imod godkendelsen.

I svar til folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri 30. april 2004 redegjorde daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel for reglerne for GMO-godkendelsesprocessen i EU:

”Kommissionen har … afgivet en erklæring om, at den på særligt følsomme områder vil undgå at gå imod en eventuel fremherskende holdning i Rådet. Det indebærer, at Kommissionen ikke vil gå imod et simpelt flertal i Rådet, som udtaler sig imod Kommissionens forslag” (FLF, L169, bilag36, min fremhævning).

På trods af at et sådant flertal i Rådet netop i juni 2005 havde nedstemt MON863 ansøgningen, godkendte Kommissionen alligevel MON863 i august 2005 i strid med reglerne. Indtil videre har Danmark kun reageret på Kommissionens uacceptable regelbrud ved at anmode om, at Kommissionen oplyser, hvorledes kommissionen har sørget for ”at finde en afbalanceret løsning” (Brev fra Connie Hedegaard til Miljøkommissær Stavros Dimas, september 2005). Det skulle fra stemmeafgivelsen ved miljørådsmødet 24. juni 2005 være ganske klart for både den danske regering, Kommissionen og enhver anden, at der netop IKKE blev fundet en afbalanceret løsning, hvorfor afstemningsresultatet er 14 lande imod og 7 lande for (ved simpelt flertal anvendes ikke stemmevægte, men selv med stemmevægte var der flertal imod godkendelse 142:121).

På baggrund af at Kommissionen således har overtrådt sine beføjelser med godkendelsen af MON863 under udsætningsdirektivet 2001/18, bør Danmark anvende ansøgningen om godkendelse af MON863 under Novel Foods forordningen til, ved landbrugsministerrådet at sikre, at Kommissionen følger de aftalte spilleregler. Danmark bør benytte lejligheden til at sikre, at Kommissionen trækker de uberettigede godkendelser tilbage, der blev givet i August 2005 (MON863 og GT73).

 

Mon863 er en GMO-majs, der i korte fodringsforsøg (3 måneder) har forårsaget en række signifikante afvigelser i vitale organer hos forsøgsdyr. Afvigelser som hverken Danmarks fødevareforskning (DFVF), ansøgeren (Monsanto) eller den europæiske fødevare autoritet (EFSA) har kunnet fremlægge alternativ forklaring af.

 

At de mange afvigelser ikke er blevet genstand for yderligere undersøgelser, baseres alene på, at DFVF og EFSA argumenterer for at ignorere resultaterne. I betragtning af de mange statistisk signifikante afvigelser i vitale organer mener Greenpeace, at Monsantos hypotese – om at GMO-majsen er identisk med den ikke-gensplejsede majs – må forkastes. Hvis Fødevarestyrelsen modsat mener, at der er belæg for at fastholde Monsantos hypotese, anmoder Greenpeace om, at der fremlægges en argumentation for denne holdning. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at de empiriske resultater fra fodringsforsøgene ignoreres, FORDI de falsificerer Mondsantos/DFVFs hypotese.

 

Greenpeace beklager i høj grad, at fødevarestyrelsen ikke har været bekendt med vores detaljerede kritik af MON863. I høringsbrevet står, at Greenpeace ved tidligere høring undlod at indsende høringssvar om MON863..! Det burde være fødevarestyrelsen bekendt, at Greenpeace i de seneste to år adskillige gange har kommenteret på netop denne ansøgning. Greenpeace opfordrer til, at fødevarestyrelsen samarbejder med Skov- og naturstyrelsen og sikrer, at de høringssvar, der indgives under den nye lovgivning (2001/18), også tages i betragtning, når den samme GMO vurderes under gammel lovgivning.

 

Vedhæftet: Greenpeace assessment of Monsanto’s study “Supplemental analysis of selected findings on the rat 90-day feeding study with MON863 maize.  Report MSL-18175.”

 

Greenpeace beklager, at det med hjælp fra EFSA lykkedes Monsanto at få MON863 ansøgningen behandlet under den gamle Novel Foods forordning 258/97 i stedet for den nye forordning om GMO fødevarer og foder 1829/2003.

Den nye forordning trådte i kraft 18. april 2004. Kun fordi EFSA publicerede sin siden stærkt kritiserede vurderingsrapport kort inden ikrafttrædelsen (den 2 april 2004), gjorde EFSA det muligt for Monsanto at benytte den gamle lovgivning.

 

Greenpeace har som bekendt søgt aktindsigt i det risikovurderingsmateriale, som danske myndigheder ulovligt har holdt hemmeligt. Greenpeace fik først adgang til det fornødne materiale i juni 2005, efter at hemmeligholdelsen blev kendt ulovlig ved tysk domstol. Dvs ca. to år for sent.

 

Kun siden juni 2005 har uafhængige forskere altså haft mulighed for at risikovurdere MON863 og dermed også en mulighed for at vurdere kvaliteten af myndighedernes (fødevarestyrelsen, DK fødevareforskning, EFSA) såkaldte ”risikovurdering”. De første resultater er nu ved at komme ind. Monsanto har blandt andet anvendt falske kontrolgrupper for at maskere afvigelserne hos forsøgsdyrene og anvendt ukorrekte statistiske metoder. Se bl.a. vedhæftet materiale fra  Professor Seralini og Cellier (Criigen) og Professor Wegscheider (Institute of Statistics and Econometry, University of Hamburg).

 

“Significant differences were indeed found in the study, and afterwards were classified as irrelevant. (This is as if a marksman had shot at a wall and the rings of a target were then drawn around where the shot had made a hole, and it was then maintained he had hit the target dead centre.)”. (Professor Wegscheider)

 

At disse forhold ikke er blevet påtalt af de myndigheder, der har ansvaret for at foretage/varetage risikovurderingen, betragter Greenpeace som svigt fra de ansvarlige myndigheder (DFVF og EFSA). Greenpeace afventer pt at modtage Danmarks Fødevareforsknings tekniske vurdering af MON863. Vi vil muligvis indgive yderligere kommentarer når vi har modtaget denne.

 

Med venlig hilsen

 

Dan Belusa

Greenpeace  Â