Vietnam – et land vi kan lære noget af med hensyn til sygdomsbekæmpelse.
Vietnam er nok det land i verden som har været hårdest ramt. 93 mennesker konstateret smittet med H5N1 og 42 dødsfald. De fleste dødsfald mellem slutningen af 2003 og midten af 2005. Men siden december 2005 har der ikke været et eneste udbrud af H5N1 blandt fjerkræ og det seneste menneskelige tilfælde var 25. november 2005. I mellemtiden har der været fejret vietnamesisk nytår, og både i 2004 og 2005 førte det til adskillige udbrud, primært fordi der transporteres, slagtes og spises meget fjerkræ i denne højtid. Men i 2006 blev der ikke konstateret udbrud under det vietnamesiske nytår.
Men hvad har de vietnamesiske myndigheder så gjort. I juli 2005 begyndte en massiv vaccination af fjerkræ. Over 150 millioner fjerkræ blev vaccineret mod H5N1, 2 indsprøjtninger for hvert stykke fjerkræ. Da udbrud af H5N1 dukkede op igen i oktober 2005, blev 4 millioner fjerkræ aflivet. Men dette skal sammenholdes med, at under udbruddene i 2004 og starten af 2005 blev 43 millioner fjerkræ aflivet for at bekæmpe smittespredning.
Da Vietnam begyndte de omfattende vaccinationer var man ikke klar over, om vaccinen ville være effektiv, men indtil i dag har man ikke konstateret et eneste udbrud blandt vaccinerede flokke af fjerkræ.
FAO roser Vietnams håndtering af fugleinfluenza og vil hjælpe med en ny runde af vaccinationer, der netop skal til at gå i gang. 150 millioner doser er indkøbt fra Kina og de hviler ikke på laurbærrene derude, men går i gang med en ny runde vaccinationer.
Men succesen der taler sit eget tydelige sprog er, at der ikke har været udbrud i dette ellers så hårdt ramte land, siden december 2005.
Men Danmark (og resten af EU) har IKKE valgt at følge den strategi som har givet gode resultater i Vietnam. Tværtimod satser vi på masseaflivninger, beskyttelseszoner og andre restriktioner. Det er en strategi, som også anvendes af bl.a. Indonesien. Men her er antallet af H5N1 udbrud støt stigende, så det går afgjort den forkerte vej.
Hvorfor vælger Danmark så ikke samme strategi som har vist sig succesfuld i Vietnam.
Fordi fjerkræ i Danmark er en industri med en årlig eksport på 2.2 mia. kr, heraf 600 mio. kr til lande uden for EU. Fjerkræindustrien påstår at eksporten er truet, hvis vi i Danmark begynder at vaccinere mod H5N1. For så kan landene uden for EU påstå, at vi ikke længere er sygdomsfrie og lukke for importen. Fjerkræindustrien har i denne situation valgt at lukke øjnene og håbe at sygdommen sniger sig uden om Danmark og indtil nu har de fået lokket Fødevarestyrelsen og politikkerne med på ideen. Nøjagtig det samme argument blev i øvrigt brugt for ikke at indføre vaccination mod Newcastle Disease, men ikke et eneste land er holdt op med at importere dansk fjerkræ, efter at vaccination mod Newcastle Disease blev indført i Danmark.
Danmark bør tage ved lære af Vietnams erfaringer og hurtigst muligt begynde at vaccinere fjerkræ mod H5N1. For at få den bedst mulige virkning og undgå udbrud af H5N1, er det nødvendigt, at også hobbyavleres fjerkræ vaccineres.
 Hvis alle hobbyavlere skal med, er det nødvendigt at det er enkelt og med begrænsede omkostninger for den enkelte hobbyavler, at få dem vaccineret.
 Hvis prisen for vaccinationen er høj, vil mange undlade vaccinationen med deraf manglende dækning til følge.
Fjerkræindustrien bør have en naturlig interesse i at holde omkostningerne for hobbyavlerne nede. Det er i alles interesse at undgå H5N1 udbrud blandt alle besætninger i Danmark.
Et er sikkert, den nuværende strategi som fjerkræindustrien har valgt, hvor de angriber hobby-avlerne bringer ikke noget godt.
PÃ¥ www.fjerkrae.dk 's vegne
Finn Jensen