|
|
|
|
J.nr.: 2006-20-23-01458/MHL |
|
Beslutning om at videreføre projekt "Ny Sundhedsrådgivning for Kvæg" i en ny bekendtgørelse
Fødevarestyrelsen har i 2005 i samarbejde med brancheorganisationerne Dansk Kvæg og Den Danske Dyrlægeforening gennemført et pilotprojekt om ny sundhedsrådgivning for kvæg. Fødevarestyrelsen har udarbejdet indstilling til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om, at pilotprojekt ny sundhedsrådgivning videreføres i en bekendtgørelse om ny sundhedsrådgivning for kvæg. Indstillingen er baseret på Fødevarestyrelsens vurdering af pilotprojektets resultater. I vurderingen er indgået bemærkningerne til forslag til lov om dyrlæger, LSF 101, fremsat den 26. november 2003 og udmøntet i Lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, projektrapport fra Colorado State University samt bemærkningerne fra Dansk Kvæg og Den Danske Dyrlægeforening.
Det overordnede indhold i et nyt regelsæt vil være som beskrevet herunder:
Landmænd og dyrlæger, der ønsker at indgå ny sundhedsrådgivningsaftale for kvæg, skal registreres i Fødevarestyrelsen.
Der er som udgangspunkt ugentlige besøg af dyrlægen i alle besætninger Indholdet i de ugentlige besøg er en klinisk undersøgelse af alle dyr med en øget risiko for udvikling af sygdom samt af dyr, som landmanden havde konstateret symptomer hos.
Besøgsfrekvensen kan nedsættes til hver 14. dag i besætninger, hvor der er få dyr med øget risiko for udvikling af sygdom. Udsættelse af et ugebesøg til et 14 dages besøg betinges af antallet af ugentlige kælvninger, idet mindre end 5 kælvninger udløser et 14 dages besøg. Det vil betyde, at malkekvægsbesætninger med mindre end 175 køer skal have 14 dages besøg.
Det skal være et krav, at dyr i risiko for udvikling af sygdom eller syge dyr undersøges klinisk af en dyrlæge ved hvert besøg. Dette sikrer dyrlægens mulighed for at varetage en effektiv sundhedsovervågning af besætningen i forhold til de identificerede sygdomsproblemer i den enkelte besætning. Forudsætningen for en korrekt faglig anvendelse af en lang række af de kliniske undersøgelser i diverse risikogrupper vil kun være til stede, hvis det kliniske arbejde foregår på en systematisk måde, dokumenteres løbende og inkluderer så mange køer som muligt.
Besætningsejeren kan kun indlede behandling af dyr for sygdomme, som dyrlægen har defineret som et besætningsproblem og dermed stillet som en besætningsdiagnose.
Besætningsejeren skal forud for behandling af et sygt dyr foretage en registrering af forud definerede mulige symptomer ved hver besætningsdiagnose. Såfremt dyrets symptomer ved denne sortering viser sig at være af en vis defineret alvorlighed, skal besætningsejeren tilkalde dyrlæge. Eksempelvis skal dyrlægen tilkaldes til en ko med yverbetændelse ledsaget af høj feber og ophør af ædelyst, selvom yverbetændelse er en besætningsdiagnose.
I besætninger med resistensproblemer, hvilket vil sige i besætninger, hvor dyrlægen ordinerer andet end smal-spektret penicillin, vil det blive et krav, at en behandling af yverbetændelse indledes med udtagelse af en mælkeprøve der undersøges bakteriologisk, med efterfølgende resistensundersøgelse ved positive fund. Krav om stikprøvevis bakteriologisk undersøgelse i alle besætninger vil dog blive indført i regelsættet.
I forhold til pilotprojektets afvikling indføres følgende forenklinger:
1. Kvartalsrapporter og en årlig statusrapport svarende til en reduktion fra 12 til 4 besøgsrapporter årligt.
2. Mulighed for fuld IT baseret indberetning og online information om igangværende behandlinger af dyr.
3. Mulighed for færdigbehandling af koen, før indberetningen skal være foretaget.
Alle dyrlæger, der indgår ny sundhedsrådgivningsaftale for kvæg, skal have risikobaserede supervisionsbesøg af dyrlæger fra Fødevarestyrelsen.
Nye kontrolværktøjer skal inkludere overvågning af
· besætningsdiagnoser,
· behandlingsvejledninger,
· antal dyr behandlet af dyrlæge og landmand,
· antal mælkeprøver i forhold til antal behandlede dyr,
· antallet af fund af penicillin-resistente bakteriologiske prøver,
· om de fastsatte tidsgrænser for indberetning af data overholdes.
Der findes et medicinregnskab for alle besætninger med ordination af medicin, udlevering af medicin til landmanden og landmandens anvendelse af medicin. Dette medicinregnskab skal altid være i overensstemmelse med medicinen til stede i besætningen.
Der implementeres en mulighed for administrativt ud fra i forvejen definerede kriterier at udelukke dyrlæger og landmænd fra deltagelse i ny sundhedsrådgivning i en afgrænset periode (f.eks. 6 måneder).
Der indføres krav om et årligt besøg af mælkekvalitetsrådgivere, hvor en række observationer, der kan relateres til velfærd indrapporteres til en fællesdatabase, så dyrlægen kan udnytte disse observationer i besætningsrådgivningen til gavn for dyrenes velfærd.
Der er afsat C02- midler til at udvikle ny sundhedsrådgivning for kvæg i de kommende år. Denne udvikling vil indebære optimering af de IT-mæssige grundlag, videreudvikle supervisionsmodellen af dyrlæger samt tilføje flere dyrevelfærdsrelaterede observationer og øge dyrlægens ansvar for dyrevelfærdsmæssige adaptationer til besætningen. Dette udviklingsarbejde vil ske i samarbejde med Dansk Kvæg og Den Danske Dyrlægeforening og skal ses i lyset af indførelse af egenkontrol på dyrevelfærdsområdet.