Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11   www.minff.dk                                        Â

 

 

 

 

./.           Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 for så vidt angår Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders sager.

 

Med venlig hilsen

 

 

Lilian Noer

 

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Den 5. oktober 2005

 

 

 SAMLENOTAT

Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 24.-25. oktober 2002

 

2.

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret GA21-majs som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97. KOM (2005) 346 Vedtagelse Side 2

3.             4.           5.           6.

Forslag til RÃ¥dets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer fremstillet af GM majslinie MON 863 efter novel food-forord­nin­gen. KOM (2005) 338 Vedtagelse Side8   Forslag til RÃ¥dets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler efter novel food-forordningen. KOM (2005) 344 Vedtagelse Side 14 Forslag til RÃ¥dets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler efter novel food-forordningen. KOM (2005) 340 Vedtagelse Side 19 Forslag til RÃ¥dets beslutning om tilladelse til markedsføring af pølser tilsat phytosteroler/ phytostanoler efter novel food-forordningen. KOM (2005) 341 Vedtagelse Side 24

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (Landbrug og Fiskeri) den 24.-25. oktober 2005

 

 

 

2.     Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret GA21-majs som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

 

KOM (2005) 346

 

Genoptryk af aktuelt notat oversendt til Folketinget 20. april 2005. Ændringer markeret i marginen.

 

Resumé

 

Baggrund

 

Nærhedsprincippet

 

Formål og indhold

Virksomheden Monsanto indgav den 24. juli 1998 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Holland om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs GA21. Ansøgningen vedrørte oprindelig enhver fødevareanvendelse af den gensplejsede majs, dvs. såvel i rå som i forarbejdet tilstand. Monsanto har efterfølgende begrænset ansøgningen, så den kun omfatter fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af majsen og ikke levende kerner.

 

Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater den 18. februar 2000, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger eller begrundet indsigelse i forhold til ansøgningen. Der blev inden fristens udløb fremsat begrundede indsigelser mod en godkendelse af GA21-majs fra flere medlemsstater.

 

Danmark gjorde i april 2000 indsigelse mod godkendelse af GA21-majs i henhold til novel food forordningen med henvisning til den erklæring Danmark sammen med 4 andre lande afgav på rådsmødet (miljø) den 24.-25. juni 1999.

 

Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. SCF har i sin udtalelse af 27. februar 2002 vurderet GA21-majs og produkter fremstillet heraf ud fra et forbrugersundhedsmæssigt aspekt og konkluderet, at disse er lige så sikre som konventionel majs og produkter fremstillet heraf. Den videnskabelige komité for planter har desuden i sin udtalelse af 22. september 2000 konkluderet, at markedsføring af GA21-majskerner ikke har negativ effekt på miljøet.

 

I henhold til artikel 46, stk. 1 i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foder skal ansøgninger, som er indgivet i henhold til artikel 4 i novel food forordningen inden den dato, fra hvilken nævnte forordning finder anvendelse, behandles i overensstemmelse med novel food forordningen, når den supplerende vurderingsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 3 er blevet fremsendt til Kommissionen, inden den 18. april 2004. Da den supplerende vurderingsrapport for GA21 blev fremsendt til Kommissionen inden denne dato, skal ansøgningen således behandles i henhold til novel food forordningen.

 

Ansøgeren har leveret en specifik analysemetode for GA21-majs, som er valideret af EU-Kommissionens Fælles Forskningscenter (Joint Research Centre (JRC)). Valideringsrapporten er offentliggjort på det Fælles Forskningscenters hjemmeside.

 

Ifølge forslaget skal fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede GA21-majs, mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om GM fødevarer og foder[1] og opfylde de krav til sporbarhed, der er fastsat i forordningen om sporbarhed og mærkning af GMO[2]. Produkterne skal mærkes ”genetisk modificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs” i henhold til mærkningskravene i artikel 13 i forordningen om GM fødevarer og foder.

 

 

 

Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse. Beslutningen gælder i 10 år fra denne dato.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

 

Gældende dansk ret

 

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af genmodificeret GA21-majs kan markedsføres i Danmark.

 

 

Efter den faglige sundhedsmæssige vurdering er der ikke grundlag for indsigelser mod ansøgningen. Danmark har således ikke haft sundhedsmæssige indvendinger ved anvendelsen af GA21-majs som fødevare. Denne vurdering er bekræftet af SCF’s vurdering af 27. februar 2002. Danmarks Fødevareforskning har i januar 2005 svaret, at de kan tilslutte sig konklusionen i SCF’s vurdering af, at produkter fremstillet af GA21-majs er lige så sikre at indtage, som produkter fremstillet af konventionel majs.

 

En godkendelse af ansøgningen vil således ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Det fremsatte beslutningsforslag bilagt dokumenter har i januar 2005 været i en kort høring til en bred høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder.

 

Følgende høringssvar er indkommet:

 

De Samvirkende Købmænd har intet at indvende mod den foreslåede godkendelse.

Fagligt Fælles Forbund 3F finder ikke, at der skal gives tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af GA21-majs med den begrundelse, at der forud for en eventuel tilladelse skal være foretaget en helhedsvurdering. Denne helhedsvurdering bør omfatte en vurdering af, hvilken betydning eventuelle Roundup rester i fødevarerne vil have for de mennesker, der indtager dem. På grund af forbrugernes store skepsis omkring GMO-fødevarer ønsker 3F, at der foretages en samfundsnyttig konsekvensberegning af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede Roundup Ready majslinie GA21.

Forbrugerrådet meddeler, at de af ressourcemæssige årsager ikke har haft mulighed for at forholde sig til forslaget.

Økologisk Landsforening tager skarpt afstand til forslaget om godkendelse af GA21 med henvisning til foreningens tidligere udmeldte generelle holdning til GMO.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning vil absolut fraråde en godkendelse af GA21 majs til fødevarebrug og henviser til at foreningen tidligere har fremsendt materiale vedrørende undersøgelser der viser, at de biodynamiske billede-forsknings-metoder kan kende forskel på genmodificerede og ikke-genmodificerede planters evne til at danne billedstrukturer. Desuden henvises til at der i gentagne fodringsforsøg med GMO-foder til forskellige dyr er konstateret organforandringer hos dyrene.

Greenpeace opfordrer til, at Danmark stemmer imod forslaget. Organisationen har pga. den korte høringsfrist ikke haft mulighed for at udarbejde et nærmere begrundet høringssvar.

Landbrugsrådet anbefaler, at ansøgningen imødekommes.

 

 

Danmark har ikke sundhedsmæssige indvendinger mod en godkendelse af GA21-majs og produkter fremstillet heraf.

 

 

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev orienteret om den oprindelige ansøgning 6. april 2000 (alm. del – bilag 743) med kopi til Folketingets Europaudvalg (alm. del – bilag 901). Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar 2005 (alm. del – bilag (04) 124), og aktuelt notat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. april 2005 (alm. del – bilag 108).

 

3.     Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer fremstillet af GM majslinie MON 863 som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

 

 

KOM (2005) 338

 

Genoptryk af grundnotat af 17. maj 2005. Ændringer markeret i marginen.

 

Resumé

 

Baggrund

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om godkendelse som nyt levnedsmiddel.

 

 

Nærhedsprincippet

 

Formål og indhold

 

Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater den 3. juni 2003, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger til eller begrundet indsigelse mod ansøgningen. I vurderingsrapporten  konkluderede det kompetente tyske fødevarevurderingsorgan, at der krævedes yderligere vurdering, fordi majsen indeholdt et antibiotikaresistensmarkørgen (nptII). Der blev inden fristens udløb fremsendt bemærkninger til ansøgningen fra flere medlemsstater.

 

Danmark gjorde i juli 2003 indsigelse mod godkendelse af MON863  og MON810 x MON863-majs i henhold til novel food forordningen med henvisning til, at godkendelse bør følge det nye regelsæt (forordning (EF) 1829/2003 om GM fødevarer og foder). Herudover bemærkede Danmark, at der i forhold til en godkendelse til fødevarebrug af levende GMO’er skal foreligge en godkendelse efter bestemmelserne i udsætningsdirektivet.

 

Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. EFSA har i udtalelse af 2. april 2004 vurderet MON863 og MON810 x MON863-majs og produkter fremstillet heraf ud fra et forbrugersundhedsmæssigt aspekt og konkluderet, at disse er lige så sikre som konventionel majs og produkter herfra.

 

I henhold til artikel 46, stk. 1 i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foder skal ansøgninger, som er indgivet i henhold til artikel 4 i novel food forordningen inden den dato, fra hvilken nævnte forordning finder anvendelse, behandles i overensstemmelse med novel food forordningen, når den supplerende vurderingsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 3 er blevet fremsendt til Kommissionen inden den 18. april 2004. Da den supplerende vurderingsrapport for MON863 og MON810 x MON863 blev fremsendt til Kommissionen inden denne dato, skal ansøgningen således behandles i henhold til novel food forordningen.

 

 

Det fremsatte forslag om godkendelse under forordning (EF) 258/97 er begrænset i forhold til den oprindelige ansøgning, idet det kun omfatter fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af MON863 og ikke produkter fremstillet af MON810 x MON863. Omfanget af den oprindelige ansøgning er desuden begrænset til fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet på grundlag af, men ikke indeholder genetisk modificerede organismer af MON863-majs, hvorimod den oprindelige ansøgning også omfattede levende genmodificerede kerner af GMO-majsene.

 

 

Ifølge forslaget skal fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede MON863-majs, mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om GM fødevarer og foder[3] og opfylde de krav til sporbarhed, der er fastsat i forordningen om sporbarhed og mærkning af GMO[4]. Produkterne skal mærkes ”genetisk modificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs” i henhold til mærkningskravene i artikel 13 i forordningen om GM fødevarer og foder.

 

 

Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse. Beslutningen gælder i 10 år fra denne dato.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

 

Gældende dansk ret

 

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at fødevarer og fødevareingredienser fremstillet af genmodificeret MON863-majs kan markedsføres i Danmark.

 

Danmarks Fødevareforskning har i forbindelse med den oprindelige ansøgning fra 2002 foretaget en sundhedsmæssig og ernæringsmæssig vurdering af MON863-majsen anvendt som fødevare. Ansøgningen omfattede anvendelse af MON863-majsen såvel i frisk som i forarbejdet tilstand. Efter den faglige sundhedsmæssige vurdering var der ikke grundlag for indsigelser mod ansøgningen. Danmark har således ikke sundhedsmæssige indvendinger ved anvendelsen af MON863-majs som fødevare. Denne vurdering er bekræftet af EFSAs vurdering af 2. april 2004.

 

En godkendelse af ansøgningen vil således ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Det fremsatte beslutningsforslag har ikke været sendt i høring. Den første vurderingsrapport samt et resumé af ansøgningen blev imidlertid i juni 2003 sendt i høring til en bred høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder.

 

Følgende høringssvar indkom i 2003:

Danmarks Jordbrugsforskning, Forskningscenter Foulum, har ingen bemærkninger til vurderingsrapport og resumé over ansøgningen. 

 

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) finder ingen anledning til betænkeligheder ved anvendelsen af de 2 genmodificerede majslinier til fødevarebrug, idet der ikke er tale om ansøgning vedr. dyrkning af disse majslinier indenfor områder i Europa, hvor majs dyrkes til såsæd.

 

Landbrugsraadet, Dansk Landbrug (fusionen af Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug) og Danske Slagterier anbefaler, at Monsantos ansøgning imødekommes, idet den genmodificerede organisme ifølge vurderingsorganets rapport ikke giver anledning til sundheds- og ernæringsmæssige betænkeligheder. Det er dog en forudsætning, at det indsatte ”antibiotikaresistensgen” efter de danske myndigheders vurdering ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.

 

De samvirkende Købmænd har ikke bemærkninger til ansøgningen. 

 

Økologisk Landsforening mener ikke, at der bør gives markedsføringstilladelse, da der ikke er nogle fordele ved de omtalte majs, der kan opveje betænkelighederne ved dem. Det anføres, at den ved gensplejsningen brugte CaMV 35s promoter, kan give ustabilitet og risiko for horisontal genoverførsel, hvilket giver grund til bekymring i forhold til både miljø og sundhed. Desuden er der betænkeligheder ved den indsplejsede Bt-egenskab (Bacillus thuringiensis; giver resistent overfor angreb af insektlarver), idet risikoen for at oparbejde resistens hos skadedyrene er væsentlig. Endelig anføres det, at konsekvenserne for sundheden ved brug af gensplejsede produkter som fødevarer generelt ikke er tilstrækkeligt belyst.  

 

I forbindelse med høring i § 2 – udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg indkom der i 2003 følgende høringssvar:

Landbrugsraadet og Danske Slagterier anbefaler fortsat, at de to majssorter meddeles markedsføringstilladelse, idet de har noteret sig, at Fødevaredirektoratet har vurderet, at der ikke er sundhedsmæssige betænkeligheder herved.

 

FødevareIndustrien lægger i sin vurdering vægt på, at Fødevaredirektoratet ikke vurderer, at der er sundhedsmæssige betænkeligheder ved at anvende de omtalte majs til fødevarebrug, og der er FødevareIndustriens opfattelse, at ansøgningen om godkendelse af de to GMO-linier til fødevarebrug bør imødekommes.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark har ikke sundhedsmæssige indvendinger mod en godkendelse af MON863-majs og produkter fremstillet heraf.

 

 

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen ved notater af 23. juli 2003 (alm. del – bilag 1208) samt ved aktuelt notat af 17. maj 2005 (alm. del – bilag 138).
 

KOM (2005) 344

 

Resumé

Virksomheden Karl Fazer Ltd har indgivet ansøgning til de finske myndigheder om godkendelse af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer. En vedtagelse af forslaget vil betyde et større udbud af sterol/stanolberigede fødevarer end i dag, og dermed større risiko for, at forbrugeren vil overskride det anbefalede indtag. Phytosteroler og phytostanoler tilsættes rugbrød med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver målgruppe. Det er regeringens holdning, at det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Danmark har af denne årsag stemt imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte phytosteroler/phytostanoler.

 

Baggrund

Kommissionen har den 20. august 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om godkendelse som nyt levnedsmiddel.

 

Kommissionen forelagde den 30. april 2004 et beslutningsudkast (SANCO/02809/2003rev5) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Seks medlemsstater stemte for, seks stemte imod og tre medlemsstater undlod at stemme. Da der ikke var et kvalificeret flertal, afgav Komiteen ikke udtalelse om beslutningsforslaget.

 

I overensstemmelse med proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet ved udløbet af fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den foreslåede beslutning.

 

Forslaget forventes behandlet i RÃ¥det (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005.

 

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en konkret beslutning rettet til en virksomhed på grundlag af en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget som følge heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

 

Formål og indhold

Virksomheden Karl Fazer Ltd. indgav den 21. september 2000 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Finland om tilladelse til markedsføring af fødevarer tilsat phytosteroler som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser. De kompetente finske myndigheder afgav den 29. januar 2001 den første vurderingsrapport.

 

Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater den 13. marts 2001, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger til eller begrundet indsigelse mod ansøgningen. I vurderingsrapporten  konkluderede det finske Novel Food Board, at phytosteroler ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Der blev imidlertid inden fristens udløb fremsendt begrundede indsigelser mod ansøgningen fra flere medlemsstater, herunder fra Danmark.

 

Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. SCF har i udtalelse af 26. september 2002 om en generel oversigt over virkningerne på lang sigt af indtag af forhøjede niveauer af phytosteroler fra flere kilder i kosten, navnlig virkningerne for beta-caroten, anført, at der ikke forelå dokumentation for yderligere gavnlige virkninger ved indtag på over 3 g pr. dag, men at høje indtag kunne have uønskede virkninger, og at det derfor var fornuftigt at undgå indtag af plantesterol på over 3 g pr. dag.

 

Den Videnskabelig Komité for Levnedsmidler gentog endvidere i sin udtalelse om en ansøgning af 5. marts 2003 om godkendelse af en række forskellige fødevarer beriget med plantesteroler, at det kumulerede indtag via en bred vifte af fødevarer beriget med phytosteroler må give anledning til bekymring. Komitéen bekræftede dog samtidig vedrørende ansøgningen fra Oy Karl Fazer Ab, at phytosteroler kan tilsættes til en lang række forskellige typer bagværk uden risiko.

 

På baggrund af betænkelighederne vedrørende det kumulerede indtag af phytosteroler/phytostanoler fra forskellige produkter indvilligede Oy Karl Fazer i at begrænse den oprindelige ansøgning for bagværk, så den kun omfattede rugbrød.

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 om mærkning af fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere fastsætter regler for mærkning af produkter tilsat phytosteroler. De pågældende produkter skal mærkes i henhold til disse regler. Hermed er det hensigten, at forbrugerne får de oplysninger, der er nødvendige for at undgå for stort indtag af tilsatte phytosteroler.

 

Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

 

Gældende dansk ret

Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gældende for disse.

 

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler kan markedsføres i Danmark.

 

Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE) vurderede i april 2002, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at plantesterolerne ikke har nogen bivirkninger i form af nedsat absorption af fedtopløselige vitaminer, påvirkning af niveauet af galdesalte, og forskydning i balancen mellem endogent produceret og udefra tilført kolesterol. IFSE mente således, at der var behov for yderligere dyreforsøg eller evt. humane forsøg. Desuden har IFSE bemærket, at der mere er tale om medicin end om en fødevare. SCF udtalte sig i september 2002 om spørgsmålet vedr. bivirkninger og konkluderede, at der ikke var sundhedsrisici ved indtag af plantesteroler i mængder på 1-3 g per dag. Danmarks Fødevareforskning (DFVF) har den 29. september 2005 udtalt, at man kan tilslutte sig denne vurdering. Bekymringen fra DFVFs side er dog fortsat, at det samlede indtag af phytosteroler kan blive højere end 3 g per dag, hvis der gives tilladelse til berigelse af yderligere produktkategorier.

 

En godkendelse af ansøgningen vil således kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning.

 

Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er hørt om forslaget oktober 2005 og følgende høringssvar er indkommet:

 

3F kan ikke støtte en tilladelse til at markedsføre rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler, idet det er organisationens opfattelse, at beskyttelsesniveauet for forbrugerne vil forringes.

 

Forbrugerrådet kan ikke støtte, at der gives tilladelse til tilsætning af phytosteroler/phytostanoler til omhandlede produkter. Forbrugerrådet hæfter sig ved udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring og ved oplysningen om, at en godkendelse af de tre ansøgninger vil kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning. Forbrugerrådet gør endvidere opmærksom på, at der allerede i dag findes forskellige produkter tilsat phytosteroler. Der er tale om basale fødevarer som mælk, plantemargarine og yoghurt, som mange mennesker – både børn og voksne – spiser hver dag. Samtidig er det Forbrugerrådets holdning, at de eksisterende produkter på markedet både dårlige til at kommunikere, at produkterne kun er målrettet folk, der ønsker at sænke deres kolesterol, og til at advare børn, gravide og ammende kvinder mod at indtage produktet. Det øger risikoen for, at mennesker, der ikke bør indtage produktet, gør det alligevel. Specielt når produkterne står side om side med ikke-medicinske produkter i køledisken.

 

FødevareIndustrien foreslår, at tilsætning af kolesterolsænkende phytosteroler/phytotanoler tillades til de ansøgte produkter, og at det indskærpes, at markedsføringen af produkterne skal gøre det helt klart, at her er tale om et specialprodukt, som er godt for de personer, der har et for højt kolesteroltal. Fødevareindustrien mener, at danske og udenlandske forbrugere udmærket er i stand til at håndtere en sådan information.  Fødevareindustrien påpeger, at de mulige sundhedsmæssige risici ved et indtag over 3 g pr. dag ikke er godt beskrevet, og en eventuel tilsætning til en bred vifte af fødevarer vil gøre det vanskeligt for forbrugerne at gennemskue, om de får for meget. Fødevareindustrien påpeger, at tilladelse til tilsætning til brød generelt vil være uhensigtsmæssigt, fordi brød spises af næsten alle befolkningsgrupper.

 

Landbrugsrådet er generelt bekymrede over, at der med forslagene om markedsføring af fødevarer med phytosteroler/phytostanoler lægges op til, at beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes i negativ retning. Landbrugsrådet finder det afgørende, at de betingelser hvorunder stoffer kan anvendes, er en del af novel food godkendelsen. Dette gælder ikke mindst, hvor der er fare for at den acceptable dosis kan overskrides, såfremt stofferne tilsættes flere forskellige fødevarer.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Phytosteroler og phytostanoler tilsættes rugbrødet med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver målgruppe. Det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Medicin indtages under lægeligt tilsyn, som bl.a. indebærer overvågning af eventuelle bivirkninger, mens fødevarer kan købes i dagligvarehandelen, og det overlades til forbrugerne at overskue informationerne på emballagen. Danmark har af denne årsag stemt imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte phytosteroler/phytostanoler.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes behandlet på mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om der vil være et kvalificeret flertal for forslaget. Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser fra andre medlemslande om det foreliggende forslag. Generelt har der dog fra en del medlemslande (formentlig et flertal) været udtrykt betænkelighed i den stående komite (SCOFCAH) over, at der er givet et stort antal tilladelser til at tilsætte phytosteroler til fødevarer.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2003.

Nyt notat

 

Resumé

Virksomheden Pharmaconsult Oy Ltd har indgivet ansøgning til de finske myndigheder om godkendelse af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer. En vedtagelse af forslaget vil betyde et større udbud af sterol/stanolberigede fødevarer end i dag, og dermed større risiko for, at forbrugeren vil overskride det anbefalede indtag. Phytosteroler og phytostanoler tilsættes rugbrød med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver målgruppe. Det er regeringens holdning, at det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Danmark har af denne årsag stemt imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte phytosteroler/phytostanoler.

 

 

Baggrund

Kommissionen har den 20. august 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om godkendelse som nyt levnedsmiddel.

 

Kommissionen forelagde den 30. april 2004 et beslutningsudkast (SANCO/1080/2004rev1) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Seks medlemsstater stemte for, seks stemte imod og tre medlemsstater undlod at stemme. Da der ikke var et kvalificeret flertal, afgav Komiteen ikke udtalelse om beslutningsforslaget.

 

I overensstemmelse med proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet ved udløbet af fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den foreslåede beslutning.

 

Forslaget forventes behandlet i RÃ¥det (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en konkret beslutning rettet til en virksomhed på grundlag af en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget som følge heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

 

Formål og indhold

Virksomheden Pharmaconsult Oy Ltd. (tidligere MultiBene Health Oy Ltd.) indgav den 24. september 2001 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Finland om tilladelse til markedsføring af phytosteroler.

 

Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater den 5. marts 2002, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger til eller begrundet indsigelse mod ansøgningen. I vurderingsrapporten  konkluderede det finske Novel Food Board, at phytosteroler ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Der blev imidlertid inden fristens udløb fremsendt begrundede indsigelser mod ansøgningen fra flere medlemsstater, herunder fra Danmark.

 

Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. SCF har i udtalelse af 26. september 2002 om en generel oversigt over virkningerne på lang sigt af indtag af forhøjede niveauer af phytosteroler fra flere kilder i kosten, navnlig virkningerne for beta-caroten, anført, at der ikke forelå dokumentation for yderligere gavnlige virkninger ved indtag på over 3 g pr. dag, men at høje indtag kunne have uønskede virkninger, og at det derfor var fornuftigt at undgå indtag af plantesterol på over 3 g pr. dag.

 

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler gentog endvidere i sin udtalelse om en ansøgning af 4. april 2003 fra MultiBene om godkendelse af fødevarer beriget med plantesteroler, at det kumulerede indtag via en bred vifte af fødevarer beriget med phytosteroler må give anledning til bekymring. Komitéen bekræftede dog samtidig, at phytosteroler kan tilsættes til en lang række forskellige typer bagværk uden risiko.

 

På baggrund af betænkelighederne vedrørende det kumulerede indtag af phytosteroler/phytostanoler fra forskellige produkter indvilligede Pharmaconsult Oy i at begrænse den oprindelige ansøgning for bagværk, så den kun omfattede rugbrød.

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 om mærkning af fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere fastsætter regler for mærkning af produkter tilsat phytosteroler. De pågældende produkter skal mærkes i henhold til disse regler. Hermed er det hensigten, at forbrugerne får de oplysninger, der er nødvendige for at undgå for stort indtag af tilsatte phytosteroler.

 

Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

 

Gældende dansk ret

Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gældende for disse.

 

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler kan markedsføres i Danmark.

 

Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE) vurderede i april 2002, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at plantesterolerne ikke har nogen bivirkninger i form af nedsat absorption af fedtopløselige vitaminer, påvirkning af niveauet af galdesalte, og forskydning i balancen mellem endogent produceret og udefra tilført kolesterol. IFSE mente således, at der var behov for yderligere dyreforsøg eller evt. humane forsøg. Desuden har IFSE bemærket, at der mere er tale om medicin end om en fødevare. SCF udtalte sig i september 2002 om spørgsmålet vedr. bivirkninger og konkluderede, at der ikke var sundhedsrisici ved indtag af plantesteroler i mængder på 1-3 g per dag. Danmarks Fødevareforskning (DFVF) har den 29.september 2005 udtalt, at man kan tilslutte sig denne vurdering. Bekymringen fra DFVFs side er dog fortsat, at det samlede indtag af phytosteroler kan blive højere end 3 g per dag, hvis der gives tilladelse til berigelse af yderligere produktkategorier.

 

En godkendelse af ansøgningen vil således kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning.

 

Forslaget har hverken  statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er hørt om forslaget oktober 2005 og følgende høringssvar er indkommet:

 

3F kan ikke støtte en tilladelse til at markedsføre rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler, idet det er organisationens opfattelse, at beskyttelsesniveauet for forbrugerne vil forringes.

 

Forbrugerrådet kan ikke støtte, at der gives tilladelse til tilsætning af phytosteroler/phytostanoler til omhandlede produkter. Forbrugerrådet hæfter sig ved udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring og ved oplysningen om, at en godkendelse af de tre ansøgninger vil kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning. Forbrugerrådet gør endvidere opmærksom på, at der allerede i dag findes forskellige produkter tilsat phytosteroler. Der er tale om basale fødevarer som mælk, plantemargarine og yoghurt, som mange mennesker – både børn og voksne – spiser hver dag. Samtidig er det Forbrugerrådets holdning, at de eksisterende produkter på markedet både dårlige til at kommunikere, at produkterne kun er målrettet folk, der ønsker at sænke deres kolesterol, og til at advare børn, gravide og ammende kvinder mod at indtage produktet. Det øger risikoen for, at mennesker, der ikke bør indtage produktet, gør det alligevel. Specielt når produkterne står side om side med ikke-medicinske produkter i køledisken.

 

FødevareIndustrien foreslår, at tilsætning af kolesterolsænkende phytosteroler/phytotanoler tillades til de ansøgte produkter, og at det indskærpes, at markedsføringen af produkterne skal gøre det helt klart, at her er tale om et specialprodukt, som er godt for de personer, der har et for højt kolesteroltal. Fødevareindustrien mener, at danske og udenlandske forbrugere udmærket er i stand til at håndtere en sådan information.  Fødevareindustrien påpeger, at de mulige sundhedsmæssige risici ved et indtag over 3 g pr. dag ikke er godt beskrevet, og en eventuel tilsætning til en bred vifte af fødevarer vil gøre det vanskeligt for forbrugerne at gennemskue, om de får for meget. Fødevareindustrien påpeger, at tilladelse til tilsætning til brød generelt vil være uhensigtsmæssigt, fordi brød spises af næsten alle befolkningsgrupper.

 

Landbrugsrådet er generelt bekymrede over, at der med forslagene om markedsføring af fødevarer med pytosteroler/phytostanoler lægges op til, at beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes i negativ retning. Landbrugsrådet finder det afgørende, at de betingelser hvorunder stoffer kan anvendes, er en del af novel food godkendelsen. Dette gælder ikke mindst, hvor der er fare for at den acceptable dosis kan overskrides, såfremt stofferne tilsættes flere forskellige fødevarer.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Phytosteroler og phytostanoler tilsættes rugbrødet med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver målgruppe. Det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Medicin indtages under lægeligt tilsyn, som bl.a. indebærer overvågning af eventuelle bivirkninger, mens fødevarer kan købes i dagligvarehandelen, og det overlades til forbrugerne at overskue informationerne på emballagen. Danmark har af denne årsag stemt imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte phytosteroler/phytostanoler.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes behandlet på mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om der vil være et kvalificeret flertal for forslaget. Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser fra andre medlemslande om det foreliggende forslag. Generelt har der dog fra en del medlemslande (formentlig et flertal) været udtrykt betænkelighed i den stående komite (SCOFCAH) over, at der er givet et stort antal tilladelser til at tilsætte phytosteroler til fødevarer.

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2003.

Nyt notat

 

Resumé

Virksomheden Pouttu Ltd har indgivet ansøgning til de finske myndigheder om godkendelse af fedtfattige pølser tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer. En vedtagelse af forslaget vil betyde et større udbud af sterol/stanolberigede fødevarer end i dag, og dermed større risiko for, at forbrugeren vil overskride det anbefalede indtag.  Phytosteroler og phytostanoler tilsættes pølserne med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver målgruppe. Det er regeringens holdning, at det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Danmark har af denne årsag stemt imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte phytosteroler/phyto­stanoler.

 

Baggrund

Kommissionen har den 20. august 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af pølser tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om godkendelse som nyt levnedsmiddel.

 

Kommissionen forelagde den 30. april 2004 et beslutningsudkast (SANCO/02766/2003rev5) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Elleve medlemsstater stemte imod, tre stemte for og én medlemsstater undlod at stemme. Komiteen afgav negativ udtalelse om beslutningsforslaget.

 

I overensstemmelse med proceduren i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF, har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet ved udløbet af fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den foreslåede beslutning.

 

Forslaget forventes behandlet i RÃ¥det (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en konkret beslutning rettet til en virksomhed på grundlag af en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget som følge heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

 

Formål og indhold

Virksomheden Pouttu Ltd. indgav den 30. marts 2000 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Finland om tilladelse til markedsføre fødevarer tilsat phytosteroler som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser. De kompetente finske myndigheder afgav den 23. oktober 2000 den første vurderingsrapport.

 

Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater den 12. december 2000, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger til eller begrundet indsigelse mod ansøgningen. I vurderingsrapporten  konkluderede det finske Novel Food Board, at phytosteroler ikke udgør en sundhedsrisiko for mennesker. Der blev imidlertid inden fristens udløb fremsendt begrundede indsigelser mod ansøgningen fra flere medlemsstater, herunder Danmark.

 

Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler (SCF) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. SCF har i udtalelse af 26. september 2002 om en generel oversigt over virkningerne på lang sigt af indtag af forhøjede niveauer af phytosteroler fra flere kilder i kosten, navnlig virkningerne for beta-caroten, anført, at der ikke forelå dokumentation for yderligere gavnlige virkninger ved indtag på over 3 g pr. dag, men at høje indtag kunne have uønskede virkninger, og at det derfor var fornuftigt at undgå indtag af plantesterol på over 3 g pr. dag.

 

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler gentog endvidere i sin udtalelse af 5. marts 2003 om ansøgninger om godkendelse af en række forskellige fødevarer beriget med plantesteroler, at det kumulerede indtag via en bred vifte af fødevarer beriget med phytosteroler må give anledning til bekymring. Komitéen bekræftede dog samtidig vedrørende ansøgningen fra Pouttu Ltd., at phytosteroler kan tilsættes til en lang række kødprodukter uden risiko.

 

På baggrund af betænkelighederne vedrørende det kumulerede indtag af phytosteroler/phytostanoler fra forskellige produkter indvilligede Pouttu Ltd. i at begrænse den oprindelige ansøgning, så den kun omfattede fedtreducerede pølser.

 

Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 om mærkning af fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere fastsætter regler for mærkning af produkter tilsat phytosteroler. De pågældende produkter skal mærkes i henhold til disse regler. Hermed er det hensigten, at forbrugerne får de oplysninger, der er nødvendige for at undgå for stort indtag af tilsatte phytosteroler.

 

Da der ikke i beslutningsforslaget er angivet en dato for påbegyndelse af markedsføringen, vil markedsføringen kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

 

Gældende dansk ret

Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gældende for disse.

 

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at pølser tilsat phytosteroler/phytostanoler kan markedsføres i Danmark.

 

Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring (IFSE) vurderede i januar 2001, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at plantesterolerne ikke har nogen bivirkninger i form af nedsat absorption af fedtopløselige vitaminer, påvirkning af niveauet af galdesalte, og forskydning i balancen mellem endogent produceret og udefra tilført kolesterol. IFSE mente således, at der var behov for yderligere dyreforsøg eller evt. humane forsøg. Desuden har IFSE bemærket, at der mere er tale om medicin end om en fødevare. SCF udtalte sig i september 2002 om spørgsmålet vedr. bivirkninger og konkluderede, at der ikke var sundhedsrisici ved indtag af plantesteroler i mængder på 1-3 g per dag. Danmarks Fødevareforskning (DFVF) har den 29.september 2005 udtalt, at man kan tilslutte sig denne vurdering. Bekymringen fra DFVFs side er dog fortsat, at det samlede indtag af phytosteroler kan blive højere end 3 g per dag, hvis der gives tilladelse til berigelse af yderligere produktkategorier.

 

En godkendelse af ansøgningen vil således kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning.

 

Forslaget har hverken statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Høring

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er hørt om forslaget oktober 2005 og følgende høringssvar er indkommet:

 

3F kan ikke støtte en tilladelse til at markedsføre pølser tilsat phytosteroler/phytostanoler, idet det er organisationens opfattelse, at beskyttelsesniveauet for forbrugerne vil forringes.

 

Forbrugerrådet kan ikke støtte, at der gives tilladelse til tilsætning af phytosteroler/phytostanoler til omhandlede produkter. Forbrugerrådet hæfter sig ved udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring og ved oplysningen om, at en godkendelse af de tre ansøgninger vil kunne berøre beskyttelsesniveauet i Danmark i negativ retning. Forbrugerrådet gør endvidere opmærksom på, at der allerede i dag findes forskellige produkter tilsat phytosteroler. Der er tale om basale fødevarer som mælk, plantemargarine og yoghurt, som mange mennesker – både børn og voksne – spiser hver dag. Samtidig er det Forbrugerrådets holdning, at de eksisterende produkter på markedet både dårlige til at kommunikere, at produkterne kun er målrettet folk, der ønsker at sænke deres kolesterol, og til at advare børn, gravide og ammende kvinder mod at indtage produktet. Det øger risikoen for, at mennesker, der ikke bør indtage produktet, gør det alligevel. Specielt når produkterne står side om side med ikke-medicinske produkter i køledisken.

 

FødevareIndustrien foreslår, at tilsætning af kolesterolsænkende phytosteroler/phytotanoler tillades til de ansøgte produkter, og at det indskærpes, at markedsføringen af produkterne skal gøre det helt klart, at her er tale om et specialprodukt, som er godt for de personer, der har et for højt kolesteroltal. Fødevareindustrien mener, at danske og udenlandske forbrugere udmærket er i stand til at håndtere en sådan information.  Fødevareindustrien påpeger, at de mulige sundhedsmæssige risici ved et indtag over 3 g pr. dag er ikke godt beskrevet, og en eventuel tilsætning til en bred vifte af fødevarer vil gøre det vanskeligt for forbrugerne at gennemskue, om de får for meget. Fødevareindustrien påpeger, at tilladelse til tilsætning til brød generelt vil være uhensigtsmæssigt, fordi brød spises af næsten alle befolkningsgrupper.

 

Landbrugsrådet er generelt bekymrede over, at der med forslagene om markedsføring af fødevarer med pytosteroler/phytostanoler lægges op til, at beskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes i negativ retning. Landbrugsrådet finder det afgørende, at de betingelser hvorunder stoffer kan anvendes, er en del af novel food godkendelsen. Dette gælder ikke mindst, hvor der er fare for at den acceptable dosis kan overskrides, såfremt stofferne tilsættes flere forskellige fødevarer.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Phytosteroler og phytostanoler tilsættes pølserne med et medicinsk formål med henblik på reduktion af kolesteroloptagelsen hos personer med forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket må betegnes som en forholdsvis snæver målgruppe. Det er betænkeligt at sammenblande medicin og fødevarer, idet indtagelsen af produkterne sker under forskellige betingelser. Medicin indtages under lægeligt tilsyn, som bl.a. indebærer overvågning af eventuelle bivirkninger, mens fødevarer kan købes i dagligvarehandelen, og det overlades til forbrugerne at overskue informationerne på emballagen. Danmark har af denne årsag stemt imod de hidtidige forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer med tilsatte phytosteroler/phytostanoler.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes behandlet på mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, om der vil være et kvalificeret flertal for forslaget. Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser fra andre medlemslande om det foreliggende forslag. Generelt har der dog fra en del medlemslande (formentlig et flertal) været udtrykt betænkelighed i den stående komite (SCOFCAH) over, at der er givet et stort antal tilladelser til at tilsætte phytosteroler til fødevarer.

 

 

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Aktuelt notat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2003.