Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                                                   Dato 3. februar 2006
og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat om rådsmøde (landbrug og fiskeri) d. 20. februar 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

2. februar 2006

FVM 332

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. februar 2006

___________________________________________________________________

 

 

	1.	Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden 2007 – 2013) KOM (2005) 304 Vedtagelse Side 2
	2.	Meddelelse fra Kommissionen - En EU strategi for biobrændstoffer KOM-dokument foreligger ikke Præsentation Side 7
	3.	Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006 – 2010) KOM (2006) 13 Udveksling af synspunkter Side 8

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. februar 2006

 

 

1.        Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden 2007 – 2013)

KOM (2005) 304

 

              Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 10. november 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag om fælles strategiske retningslinjer, som fastlagt i landdistriktsforordningen 2007-2013, som blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 304 af 5. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktsudvikling (programperioden 2007-2013). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juli 2005. Forslaget forelå i dansk sprogversion den 27. juli 2005.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i den nye landdistriktsforordnings artikel 9, stk. 2, og i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005 vedtog Rådet forordningen om støt-

te til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne (ELFUL). Det fremgår af forordningens artikel 9, at Rådet på fællesskabsniveau skal vedtage

strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikter­ne for programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 på baggrund af de højt prioriterede mål for politikken, der er fastsat på EU-plan. En beslutning om fælles strategiske retningslinjer skal vedtages senest fem måneder efter vedtagelsen af forordningen. Med de fælles strategiske retningsliner som udgangspunkt skal der i slutningen af 2005 og i begyndelsen af 2006 udarbejdes nationale strategiplaner.

 

De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg. Endvidere skal strategien være med til at sikre sammenhæng med EU-politikker vedrørende samhørighed, miljø og strukturudvikling. Retningslinjerne skal endvidere medvirke til, at foranstaltningerne for landdistriktsudvikling skaber mest mulig merværdi på EU-niveau, og til gennemførelsen af landbrugsreformen.

 

I de strategiske retningslinjer beskrives, hvorledes den fælles landbrugspolitik i sin helhed og landdistriktsudvikling i særdeleshed kan bidrage til målsætningerne om konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i EU. Landbrugsreformen fra 2003 hjælper med til at markedsorientere den europæiske landbrugssektor og skaber større overensstemmelse mellem forbrugerønsker og landbruget. Politikken for landdistriktsudvikling skal gå hånd i hånd hermed og fokusere på 3 områder: Landbrugs- og fødevaresektoren, miljøet samt den bredere landdistriktsøkonomi og befolkning.

 

Udgangspunktet på EU-niveau i landdistrikterne beskrives kortfattet. Udfordringerne er blandt andet, at landdistrikterne i EU sammenlignet med byområderne samlet set har

• en lavere indkomst pr. indbygger,
• færre kvinder pÃ¥ arbejdsmarkedet,
• en mindre udviklet servicesektor,
• færre højtuddannede, og
• færre med adgang til bredbÃ¥ndsforbindelser.

 

Det beskrives ligeledes, hvorledes land- og skovbrugssektoren stadig er en meget væsentlig faktor i EU. Der er således en række udfordringer for landdistrikterne, hvad angår vækst, job og bæredygtighed, men der er også muligheder i form af vækst på nye områder såsom landlige herlighedsværdier, attraktive omgivelser, turisme og deres rolle som ophav til naturressourcer. Landdistriktspolitikken for perioden 2007-2013 skal bidrage til at nå målene gennem en strategisk tilgang til konkurrenceevne, jobskabelse, innovation og en forbedret styring i programmerne.

 

Prioriteter for landdistriktsudviklingen 2007-2013

De strategiske retningslinier identificerer fællesskabets prioriteter, og præsenterer en række aktioner for hver prioritet. Prioriteterne falder inden for de 4 akser i landdistriktsforordningen:

• Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne.
• Forbedring af miljøet og landskabet.
• Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien.
• Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering (Leader).

 

Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (akse 1)

Det overordnede mål er en stærk og dynamisk sektor via fokus på overførsel af viden, innovation og prioriterede sektorer for investeringer i fysisk og menneskelig kapital. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:

• Facilitere innovation og adgang til forskningsresultater.
• Bedre integration i fødevaresektoren, bl.a. gennem kvalitetsordninger og rÃ¥dgivning.
• Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.
• Skabe dynamisk iværksætteri i landbrugssektoren.
• Skabe nye markeder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, herunder non-food produkter.
• Forbedre miljøindsatsen i land- og skovbrug.
• Omstrukturering af landbrugssektoren særligt i de nye medlemslande.
• Særlige kombinationer af foranstaltninger mÃ¥lrettet yngre jordbrugere bør overvejes.

 

Forbedring af miljøet og landskabet (akse 2)

Det overordnede mål er at bidrage til de tre prioriterede EU-politikker: Biodiversitet, vand og klimaforandringer. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:

• Fremme miljøydelser og dyrevelfærdsmæssig landbrugspraksis.
• Bevare det dyrkede landskab.
• Bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af fremskridt inden for vedvarende energi og bioenergi.
• Styrke den økologiske produktionsmetode.
• Fremme økonomiske og miljømæssige win-win initiativer, hvor miljø og jobskabelse gÃ¥r hÃ¥nd i hÃ¥nd.
• Fremme balancen mellem by og land.

 

Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien (akse 3)

Det overordnede mål er at skabe beskæftigelsesmuligheder. Der skal særligt satses på kapacitetsopbygning, tilegnelse af færdigheder og organisering af lokale strategier. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:

• Øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelsesrater i den bredere landdistriktsøkonomi.
• Fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet.
• Udvikling af mikrovirksomheder.
• Uddannelse af unge i traditionelle landlige færdigheder.
• Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.
• Udvikle forsyningen med og innovativ anvendelse af vedvarende energikilder.
• Fremme udviklingen af turisme.
• Forbedre den lokale infrastruktur, særligt i de nye medlemsstater.

 

Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering - Leader (akse 4)

Målet er her at bidrage til målene under de tre andre akser, men også at bidrage til forbedret styring af programmerne og mobilisering af landdistrikternes eget udviklingspotentiale. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:

• Opbygge lokal partnerskabs-kapacitet.
• Fremme privat-offentligt partnerskab.
• Fremme samarbejde og innovation.
• Forbedre lokal styring.

 

De ovennævnte EU-prioriteter skal tilpasses de enkelte geografiske områder, for hvilke der udarbejdes programmer. Når medlemsstaterne udarbejder nationale strategier, skal de sikre synergi inden for og imellem akserne. De skal også vurdere, hvordan der i strategien tages højde for andre strategier på EU-niveau såsom den Økologiske Aktionsplan, Kommissionens seneste kommunikation om vedvarende energi m.fl. Ikke mindst skal der sikres komplementaritet og sammenhæng mellem aktioner, der finansieres af landdistriktsfonden og andre EU-fonde.

 

Rapporteringssystemet

Strategien forudsætter også et rapporteringssystem til at overvåge og evaluere fremdriften af programmerne. Systemet skal bestå af en fælles ramme, der indeholder et begrænset sæt fælles indikatorer og en fælles metodologi. Denne suppleres med programspecifikke indikatorer for hvert enkelt programområde. Evalueringen vil være fortløbende og indeholde bl.a. ex-ante-, midtvejs- og ex-post-evalueringer på programniveau.  

 

Udtalelser

 

Gældende dansk ret

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.

 

Konsekvenser

Forslaget har i sig selv ikke nogen konsekvenser, da der alene er tale om strategiske retningslinjer. Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af forslaget, ligesom der ikke er konsekvenser for EU-budgettet.

 

Høring

Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet har fremsendt foreløbige bemærkninger og forbeholder sig ret til at komme med yderligere bemærkninger set i lyset af, at forslaget først blev fremlagt af Kommissionen den 5. juli 2005. Landbrugsraadet henviser endvidere til afgivne høringssvar i forbindelse med forhandlingerne om forordningsforslaget.

Landbrugsraadet finder det positivt, at der i forbindelse med det kommende landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 udarbejdes strategiske retningslinjer, hvorved en overordnet linje for den fælles politik sikres.

 

Landbrugsraadet deler i vid udstrækning Kommissionens syn på landdistriktspolitikkens rolle som et naturligt supplement til den netop reformerede fælles landbrugspolitik. Med øget fokus i landbrugspolitikken på markedsorientering og bæredygtig­ udvikling er det naturligt, at landdistriktspolitikken prioriteres som katalysator for vækst og udvikling samt natur og miljø. Forhold, der netop er de bærende elementer i de danske prioriteter.

 

Landbrugserhvervet og de afledte aktiviteter spiller ifølge Landbrugsraadet en stor rolle for landdistrikternes mulighed for at bidrage til, at EU kan nå Lissabon-målsætningerne. Dette sikres navnlig i form af fokus på innovation, vækst, udvikling og konkurrenceevne. Derfor bør netop disse områder ifølge Landbrugsraadet være et bærende element i EU’s strategiske retningslinjer.

 

Kommissionen lægger vægt på, at landdistriktspolitikken skal målrettes tiltag, der sikrer størst mulig virkningsgrad, hvilket er helt på linje med Landbrugsraadets holdning – også for akse 3 og Leader-tilgangen. Ifølge Landbrugsraadet bør det være kvaliteten og de forventede resultater af projekter, der skal være afgørende for, hvor støtten tildeles.

 

FødevareIndustrien ønsker principielt at anføre vigtigheden af, at et nyt program ikke tilrettelægges på måder herunder i form af støttepolitikker, som skaber nye forvridninger mellem sektorer og regioner, også hvad angår de betydelige beløb, der forventes at indgå i rammerne for programperioden. FødevareIndustrien anfører endvidere, at landdistriktsprogrammet kun bør være understøttende for i øvrigt selvbærende projekter. Kun herigennem sikres reel vækst og skabelse af arbejdspladser i landdistrikterne.

 

FødevareIndustrien finder det helt centralt, at fødevaresektoren som helhed er omfattet af programmet og adresseres under de relevante delelementer. FødevareIndustrien henstiller derfor til, at dette rettes, så det eksplicit fremgår af overskriften under akse 1. FødevareIndustrien finder det også helt centralt, at der i et nyt program kan være fleksibilitet i medlemsstaternes prioritering af midler på de 4 akser, herunder at alle akser ikke nødvendigvis skal være omfattet i de enkelte medlemsstaters programmer. Fra en dansk vinkel bør fokus være på innovation, videnspredning og anvendelsen af ny teknologi herunder informationsteknologi samt miljø.

 

Endvidere ser FødevareIndustrien meget gerne, at der gøres en aktiv indsats for, at forskningsområdet inddrages som et prioriteret område i akse 1. Indsatsområder på en række andre områder under akserne 3 og 4 findes kun lidt relevante i dansk sammenhæng. FødevareIndustrien henviser til det nuværende program, hvor det ifølge FødevareIndustrien havde været hensigtsmæssigt med langt større fokusering.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte forslaget til strategiske retningslinjer.

 

Fra dansk side henholder man sig overordnet set til Folketingets vedtagelse af 5. november 2002 (V13 under F11) vedrørende den fælles landbrugspolitik, hvor regeringen opfordres til at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større betydning og målrettes indsatser, der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd.

 

Fra dansk side lægges der endvidere overordnet vægt på, at det fælles indre marked og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, opretholdes og udvikles. Den fælles landdistriktspolitik skal omfatte en udviklingsorienteret og fremadrettet indsats, der fremmer bæredygtige og konkurrencedygtige landdistrikter, både inden for og uden for jordbrugssektoren. Landdistriktspolitikken skal baseres på en klar fælles EU-ramme, på subsidiaritetshensynet og på transparens i udmøntningen af politikken.

 

Fra dansk side lægges der vægt på, at landdistriktspolitikken fremmer både vækst og udvikling samt beskyttelse og bevaring af natur og miljø, herunder at forslaget bidrager til at nå målene i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social bæredygtighed.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

 

2.     Meddelelse fra Kommissionen - En EU strategi for biobrændstoffer

KOM-dokument foreligger ikke

 

              Sagen hører under Transport- og Energiministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Transport- og Energiministeriet.

 

 

3.     Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006 – 2010)

KOM (2006) 13

 

              Sagen hører under Justitsministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.