Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2005-06, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2005-06
KOM (2005) 0362 Bilag 2, FLF Alm.del Bilag 211
Offentligt
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
5. januar 2006
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
om forslag til Rådets Direktiv om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og
produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr
og
om forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter
på veterinærområdet
Kommissionens dokument KOM (2005) 362
Resumé
Forslaget omfatter en opdatering af de gældende fællesskabsregler vedrørende handel med
akvakulturdyr (fisk, bløddyr og krebsdyr) og produkter heraf, herunder reglerne om forebyg-
gelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos fisk m.m. Med forslaget lægger Kommissionen
op til en omstrukturering af reglerne, således at disse følger de øvrige direktiver vedrørende
dyresundhedsbestemmelser og bestemmelser vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af smit-
somme husdyrsygdomme, f. eks. Mund- og Klovesyge og Aviær Influenza.
En vedtagelse af forslaget vurderes at ville medføre en forbedring af beskyttelsesniveauet for
dyresundheden i Danmark. Forslaget vurderes at få positive konsekvenser for erhvervet, da
det forventes at medføre færre sygdomsudbrud. Der må forventes merudgifter for Fødevare-
styrelsen til kontrol og overvågning.
BAGGRUND
Kommissionen har ved KOM (2005) 362 fremsendt et forslag til et Rådsdirektiv om dyre-
sundhedsbestemmelser for akvakulturdyr
,
(fisk, krebsdyr og bløddyr uanset udviklingstrin,
herunder æg og sæd/mælke, der opdrættes på et akvakulturbrug eller i et område med opdræt
af bløddyr) og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos
vanddyr (fisk, krebsdyr og bløddyr). Forslaget er oversendt til Rådet d. 23. august 2005.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
NÆRHEDSPRINCIPPET
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der
er tale om ændringer/tilføjelser til allerede eksisterende EU regler om dyresundhed for så vidt
angår akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse syg-
domme hos akvakulturdyr.
Regeringen vurderer det endvidere ønskeligt med fælles EU regler for at sikre en samlet euro-
pæisk indsats for udryddelse af sygdomme hos akvakulturdyr og sikre sundhedsniveauet for
akvakulturdyr og produkter heraf. Det sikrer, at omsætning af akvakulturdyr kan foregå un-
der hensyntagen til overholdelse af den højeste dyresundhedsmæssige sikkerhed, samt be-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grænser de ofte store samfundsmæssige, økonomiske tab og skadesvirkninger, der er forbun-
det med sygdomme.
FORMÅL OG INDHOLD
Med forslaget til nyt Rådsdirektiv har Kommissionen til hensigt at ajourføre og samle de gæl-
dende fællesskabsbestemmelser om handel med akvakulturdyr og produkter deraf, herunder
de gældende sundhedsbestemmelser og reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af visse
sygdomme hos akvakulturdyr, som er indeholdt i Rådets direktiver 91/67/EØF, 93/53/EØF og
95/70/EF.
Ændringerne skal sikre, at sundheden for akvakulturdyr ikke bliver tilsidesat i forbindelse
med omsætning af levende dyr og produkter heraf, samt at der bliver gennemført en mere ef-
fektiv forebyggelse og bekæmpelse af udbrud af sygdomme hos sådanne dyr. Sundhedsrisiko-
en samt de udgifter/tab og de skadevirkninger for samfundet, der er forbundet med disse syg-
domme, skal begrænses.
De gældende dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf, herunder reg-
lerne om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos fisk og skalddyr, vil således
blive ændret med følgende centrale elementer:
1. I forslaget er der foretaget en ændring af direktivets struktur i forhold til de gældende
direktiver, så opbygningen bliver identisk med de øvrige sygdomsdirektiver der f.eks
gælder for aviær influenza og mund- og klovesyge.
2. Der opstilles krav om autorisation af akvakultur- og forarbejdningsvirksomheder, og
krav om at der bliver oprettet et register over virksomhederne.
3. Der fastsættes sundhedsmæssige krav for markedsføring af akvakulturdyr til udsæt-
ning, herunder en tidsmæssig ramme for, hvornår akvakulturdyr må udsættes efter
forudgående sygdomsudbrud.
4. Der foreslås en ændring af reglerne som tilsigter en forenkling af zoneinddelingerne
for så vidt angår sygdomsstatus. Ved omsætning af fisk eller ved bekæmpelse af fiske-
sygdomme m.m. opereres der efter de nugældende regler med 3 zoner: 1) Sygdomsfrie
zoner, hvor der kan være restriktioner for drift af akvakulturbrug, herunder restriktio-
ner for tilførsel af akvakulturdyr. 2) Undersøgelseszoner, hvor der er indført restrikti-
oner som i de sygdomsfrie zoner, men hvorfra der f.eks. ikke kan tilføres fisk til syg-
domsfrie zoner (overgangsperiode til en ikke-sygdomsfri zone), og 3) ikke-sygdomsfri
zoner, hvor der ikke gælder særlige restriktioner. Ifølge forslaget reduceres zoneindde-
lingen til 2 zoner, sygdomsfri zoner og ikke-sygdomsfri zoner.
5. Der bliver tilføjet et nyt begreb ”segmenter” indenfor de inficerede zoner. Formålet er
at gøre zonereglerne mere fleksible. Med indførslen af segmentbegrebet bliver det nu
muligt at have sygdomsfrie produktionsanlæg beliggende i ikke-sygdomsfri zoner.
6. Der bliver mulighed for at gennemføre nationale bekæmpelsesprogrammer for en
række sygdomme, som kan forårsage alvorlige problemer for akvakulturerhvervet,
men som ikke fremgår af sygdomslisterne i direktivets bilag.
7. Der foreslås indført krav om central registrering af alle nationale flytninger af akva-
kulturdyr. Ifølge forslaget skal dette ske ved en udbygning af det eksisterende system
for registrering af internationale flytninger, TRACES.
Side
2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med forslaget om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinær-
området udvides listen over fiske- og skaldyrssygdomme, som det er muligt at modtage EU-
støtte til i forbindelse med bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger.
UDTALELSER
Udtalelsen fra Europa-Parlamentet foreligger endnu ikke.
GÆLDENDE DANSK RET
I Danmark reguleres fiskeområdet af en række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i Lov
nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, der også indeholder enkelte bestemmelser som kan gø-
res gældende direkte.
Bekendtgørelse nr. 755 af 28. juli 2005 om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos
fisk.
Bekendtgørelse nr. 780 af 15. oktober 1997 om kontrol med overførbare sygdomme hos
toskallede bløddyr.
Bekendtgørelse nr. 856 af 12. september 2000 om afsætning af akvakulturdyr og- produkter
indenfor Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande.
Bekendtgørelse nr. 755 af 28. juli 2005 om bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos
fisk.
KONSEKVENSER
En vedtagelse af direktivforslaget vurderes at forbedre det eksisterende beskyttelsesniveau for
dyresundheden i Danmark, idet direktivet tager sigte på at effektivisere mulighederne for at
forebygge og bekæmpe sygdomme hos akvakulturdyr.
Det vurderes, at en vedtagelse af direktivforslaget kan få positive konsekvenser for erhvervet,
idet en effektivisering af forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos akvakulturdyr vil
medføre færre økonomiske skadesvirkninger af sygdomsudbrud.
En vedtagelse af forslaget vil ikke kræve lovændringer, men kan implementeres ved en ny
bekendtgørelse med hjemmel i Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr.
Forslaget forudsætter umiddelbart et mere aktivt basis-beredskab i Fødevarestyrelsen, herun-
der overvågning og tilpasning og vedligeholdelse af beredskabsplaner, samt oprettelse af et
centralt registreringssystem til registrering af nationale flytninger. Forslaget kan derfor få
konsekvenser for udgifterne til kontrol og overvågning. Afhængigt af udfaldet af forhandlin-
gerne om direktivet forventes merudgifterne at ligge mellem en halv million og to millioner
kroner, inklusive udgifterne til udbygning af registreringssystemet til nationale flytninger af
akvakulturdyr.
Beløbet forventes finansieret indenfor Fødevarestyrelsens ramme. Udgifterne kan ikke finan-
sieres ved brugerbetaling, da registrering og ordinær veterinærkontrol er omfattet af en frita-
gelse for betaling med oprindelse i Økonomi- og Erhvervsministeriets puljer til lettelse af er-
hvervenes administrative byrder, jf. Finanslovens anmærkninger herom. (§ 27.41.01)
Side
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
HØRING
Forslaget har været sendt til høring hos relevante, landsomfattende erhvervsorganisationer.
Foreningen Dansk Akvakultur (DAK)
støtter generelt set Kommissionens direktiv, idet det
bl.a. tilgodeser den danske bekæmpelse af fiskesygdomme som eksempelvis Infektiøs Pank-
reas Nekrose (IPN) og Bacterial Kidney Disease (BKD) som er af stor betydning for Dan-
marks muligheder for eksport af fiskeæg. DAK fremhæver dog følgende punkter, hvor for-
eningen mener, der bør ændres i Kommissionens forslag.
Der er behov for en afklaring f.s.v.a. zonereglerne, da disse ifølge DAK ikke klart fremgår af
direktivet. Samtidig ønsker foreningen at de foreskrivende analyser fastlægges på baggrund af
en risikovurdering. Slutteligt ønsker foreningen regler om øget overvågning af akvakulturbrug
og indførelse af et registreringssystem for flytning af fisk, samt indførelse af regler om 31 da-
ges karantæne ved udsætning af fisk efter sygdomsudbrud.
ANDRE LANDES HOLDNINGER
De indledende drøftelser om direktivforslaget er iværksat og direktivforslaget forventes først
endeligt vedtaget i løbet af 2006.
Man er fra dansk side ikke bekendt med officielle tilkendegivelser om forslaget fra andre
medlemsstater.
REGERINGENS FORELØBIGE GENERELLE HOLDNING
Regeringen hilser Kommissionens initiativ til opdatering af gældende EU regler om dyre-
sundhed, omsætning og sygdomsbekæmpelse på akvakulturområdet velkommen og er positivt
indstillet overfor det foreliggende forslag.
Regeringen støtter generelt forslaget, men vil dog på enkelte områder arbejde for justeringer
og forbedringer af reglerne, således at forslaget bliver mere praktisk anvendeligt.
TIDLIGERE FORELÆGGELSE FOR FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om Kommissionens forslag KOM (2005) 362
ved nærhedsnotat oversendt til udvalget d. 3. oktober 2005.
Side
4/4