Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                                                   Den 13. januar 2006

og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

12. januar 2006

FVM 326

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006

___________________________________________________________________

 

 

	1.	Formandskabets arbejdsprogram KOM-dokument foreligger ikke Præsentation Side 3
	2.	Handlingsplan for biomasse: Meddelelse fra Kommissionen - Landbrugsaspekter KOM (2005) 628 Forelæggelse og første udveksling af synspunkter Side 6
	3.	Fødevarekvalitet   a) Forslag til RÃ¥dets forordning -         om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter -         ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf pÃ¥ landbrugsprodukter og levnedsmidler KOM (2005) 671 Forelæggelse Side 6   b) Forslag til RÃ¥dets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler KOM (2005) 698 Forelæggelse Side 11   c) Forslag til RÃ¥dets forordning om landbrugsprodukter og levnedsmidler som garanterede traditionelle specialiteter KOM (2005) 694 Forlæggelse Side 14
	4.	(Evt.) Udkast til Rådets beslutning om godkendelse af Cyperns ydelse af ekstraordinær national støtte til cypriotiske landmænd med henblik på tilbagebetaling af en del af den gæld i landbruget, som er opstået længe inden Cyperns tiltrædelse af EU KOM-dokument foreligger ikke Vedtagelse Side 17
	5.	(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en fællesskabshandlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 KOM-dokument foreligger ikke Forelæggelse Side 20

 

Punkterne 1) og 4) hører under fødevareministerens ressort. Punkt 2 under transport- og energiministerens ressort. Punkt 3a) hører under familie- og forbrugerministerens og fødevareministerens ressort. Punkt 3 b) og 3 c) hører under familie- og forbrugerministerens ressort og punkt 5 hører under justitsministerens ressort.

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 23. januar 2006

 

 

1.     Formandskabets arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

 

              Nyt notat

 

Resumé

Det forventes, at Østrig under sit formandskab i første halvdel af 2006 overordnet vil fortsætte arbejdet med forenkling og forbedring af lovgivningen på landbrugs- og fiskeriområdet. Formandskabet vil på landbrugsområdet fortsætte arbejdet med at konsolidere CAP-reformen med vægt på behovet for at reflektere over CAP’ens udfordringer i de kommende år, navnlig i lyset af Lissabon-strategien. På fiskeriområdet vil fokus være på at få afsluttet forhandlingerne om en ny fiskerifond og på at sikre et bæredygtigt fiskeri. Formandskabets program har i sig selv ingen konsekvenser for Danmark.

 

Baggrund

Østrig vil på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006 præsentere programmet for sit formandskab i første halvår af 2006 vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.  

 

Formål og indhold

Det østrigske formandskabsprogram er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige strategiske program for 2004-2006 (udarbejdet af Irland, Nederlandene, Luxembourg, Storbritannien, Østrig og Finland) samt det operationelle arbejdsprogram for 2006 (udarbejdet af Østrig og Finland). Østrig forventes at lægge vægt på følgende temaer:

 

Landbrug

Formandskabet vil på landbrugsområdet fortsætte arbejdet med at konsolidere CAP-reformen med vægt på behovet for at reflektere over CAP’ens udfordringer i de kommende år, navnlig i lyset af Lissabon-strategien. I den forbindelse vil der blive fokuseret på, hvorledes CAP-reformen bidrager til jobskabelse og vækst i en mere konkurrencedygtig og markedsorienteret landbrugspolitik, der støtter innovation og udvikling og fremmer miljøbeskyttelse.

 

På det internationale plan vil formandskabet bestræbe sig på at videreføre forhandlingerne i WTO, som senest mundede ud i et oplæg til en aftale på WTO-ministermødet i Hong Kong i december 2005. Der forventes nye forhandlinger i Genève i første halvår af 2006 og det må forventes, at der løbende vil blive orienteret om status for disse forhandlinger.

 

Ifølge de foreløbige rådsmødedagsordner vil det løbende arbejde i Rådet under det østrigske formandskab indebære præsentation og behandling af blandt andet følgende sager:

 

·                    Forslag om økologisk produktion

·                    Forslag til handlingsplan om biomasse (landbrugsmæssige aspekter)

·                    Forenkling af CAP’en

·                    Forslag til en EU-strategi for biobrændstof

·                    Ændring af markedsordningen for tørret foder

·                    Revision af strategien om bæredygtig udvikling

·                    Ændring af den fælles markedsordning for bananer

·                    GMO-Sameksistens

·                    Forslag om markedsstandarder for æg

·                    Vin og spiritus

 

Fiskeri

På fiskeriområdet vil det østrigske formandskab arbejde for, at der opnås enighed om den nye Europæiske Fiskerifond samt forslaget om finansiering af aktioner, der ikke er omfattet af Den Europæiske Fiskerifond. Formandskabet vil endvidere lægge vægt på udviklingen af et bæredygtigt fiskeri gennem vedtagelse af en række forslag om bevarelsesforanstaltninger, øget fiskerikontrol, kontroludøvelse og inspektion samt partnerskabsaftaler om fiskeri med tredjelande.

 

Det løbende arbejde i Rådet vil under det østrigske formandskab ifølge de foreløbige rådsmødedagsordner indebære præsentation og behandling af blandt andet følgende sager:

 

·                                Forslag om en genopretningsplan for torsk i Østersøen og en forvaltningsplan for rødspætte og tunge i Nordsøen

·                                Forslag om fiskeriforvaltning i Middelhavet

·                                Forslag om elektronisk logbog og teledetektion

·                                Arbejdsmetoder i RÃ¥det vedrørende fiskerisager

·                                Forslag om fiskerilicenser til tredjelande

·                                Aktionsplan om regelforenkling og -forbedring

·                                Forslag om EU’s vedtagelse af IATTC-konventionen

·                                Forslag om hasteforanstaltninger for forvaltningen af Ã¥l

·                                Vedtagelse af fiskeripartnerskabsaftale med Marokko

·                                Forslag om ændringer af kontrolregler og tekniske regler i ICCAT-regi

·                                Forslag om ophævelse af fiskeriaftale med Angola

·                                Meddelelser om hhv. foranstaltninger til omstrukturering af fiskerisektoren, om eco-labelling af fiskeriprodukter og om den maksimale bæredygtige udnyttelse (MSY)

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.

 

Konsekvenser

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

 

Høring

Programmet har været i skriftlig høring i §2 og § 5-udvalget. Landbrugsraadet har bemærket, at formandskabets arbejdsprogram efter Landbrugsraadets opfattelse medtager de væsentligste opgaver, som det vil være relevant at behandle i Ministerrådet i indeværende halvår. § 5-udvalget har  ikke fremkommet med  bemærkninger.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

2.     Handlingsplan for biomasse: Meddelelse fra Kommissionen

- Landbrugsaspekter

KOM (2005) 628

 

              Notat fremsendes efterfølgende.    

 

 

3.     a) Forslag til Rådets forordning

-         om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

-         ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf pÃ¥ landbrugsprodukter og levnedsmidler

KOM (2005) 671

 

              Nyt notat. Sagen hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort.

 

Resumé

Som opfølgning på anbefalingerne i den Europæiske Aktionsplan for økologiområdet har Kommissionen fremsat forslag til Rådets forordning om økologisk produktion samt mærkning af økologiske produkter. Forordningen foreslås sat i kraft den 1. januar 2009, idet forslaget dog indeholder en overgangsordning på importområdet, som skal gælde fra 1. januar 2007. Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

 

Baggrund

På baggrund af Rådets konklusioner i forbindelse med Den Europæiske Aktionsplan for økologiske fødevarer og økologisk landbrug har Kommissionen den 21. december 2005 fremsendt forslag om økologisk produktion og mærkning på landbrugsprodukter og fødevarer. Forslaget foreligger endnu ikke i en dansk sprogversion.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2006 med henblik på Kommissionens forelæggelse.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der er tale om revision af en eksisterende retsakt, og da ændringerne primært omfatter præciseringer heraf.

 

 

Formål og indhold

Kommissionen fremlagde i juni 2004 Den Europæiske Aktionsplan for økologiområdet. Aktionsplanen indeholder en række anbefalinger til sikring af økologiens fortsatte udvikling. Rådet konkluderede i oktober 2004 bl.a., at Aktionsplanens anbefalinger burde indarbejdes i fællesskabslovgivningen.

 

Med Kommissionens forslag om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter defineres formål og principper for økologisk produktion under hensyntagen til lokale forhold og udviklingsniveau, hvorved der vil kunne tages hensyn til nationale geografiske og klimatiske faktorer.

 

Desuden sikres det med forslaget, at formål og principper gælder ensartet på alle niveauer af økologisk husdyrbrug, akvakultur, plante- og foderproduktion såvel som produktion af økologiske fødevarer og udgør dermed en forenkling i forhold til den gældende ordning. Med forslaget omfattes akvakultur således af økologiforordningen, hvilket er en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til den gældende ordning. Med forslaget sikres det endvidere på fællesskabsplan, at kød kun markedsføres som økologisk, når det stammer fra dyr, der fra fødsel er opdrættet i det økologiske produktionssystem. Denne regel gælder allerede i Danmark.

 

Efter de gældende regler må der ikke anvendes GMO i den økologiske produktion. Med forslaget præciseres det, at de GMO-mærkede produkter ikke også kan mærkes som økologiske.

 

Forslaget foreskriver, at Kommissionen skal udforme et fælles EU-logo for økologi. Desuden stilles der forslag om obligatorisk mærkning med ”EU-økologisk” på varer, der ikke bærer EU-logoet.

 

For at fremme ”et fælles EU- koncept” for økologisk produktion foreslås det, at der indføres begrænsninger på mærkning og anprisning af private økologimærkningsordninger. Det foreslås, at mærkning eller reklame ikke må indeholde generelle anprisninger af, at private eller nationale økologi-standarder er bedre eller strengere end EU-reglerne. I den forbindelse foreslås det, at bevisbyrden for opfyldelse af ækvivalente standarder pålægges kontrolorganerne.

 

Det foreslås desuden, at medlemsstaterne tilrettelægger kontrollen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (den generelle kontrolforordning) og på grundlag af en risikovurdering. Med forslaget indføres yderligere indberetningskrav fra kontrolorganer til Kommissionen.

 

I henhold til forslaget skal Kommissionen bistås af en forvaltningskomité, der udtaler sig efter en forvaltningsprocedure. Efter de gældende regler er der nedsat en forskriftkomité, der arbejder efter en forskriftprocedure. Forvaltningsproceduren giver Kommissionen umiddelbar mulighed for at iværksætte tiltag, der ikke i forvaltningskomiteen er blevet forkastet ved kvalificeret flertal. I dag skal Kommissionen have kvalificeret flertal i forskriftkomiteen for at kunne iværksætte tiltag, uden først at skulle forelægge dem for Rådet og orientere Parlamentet. En eventuel ændret procedure fra forskriftkomité- til forvaltningskomitéprocedure vil derfor medføre, at Kommissionen kan gennemføre tiltag uden, at der er kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne.

 

Forslaget indeholder også et delforslag, der fastlægger en overgangsordning på importområdet med ikrafttrædelse den 1. januar 2007. Overgangsordningen ophører ved ikrafttrædelsen af forslaget om økologisk produktion og mærkning på landbrugsprodukter og fødevarer, som forventes den 1. januar 2009. Det foreslås endvidere, at der udvikles permanente importregler, der medfører adgang til fællesskabet for økologiske produkter, som lever op til Codex-kravene eller er ækvivalente med EU-reglerne. Med forslaget åbnes der mulighed for, at importen ikke indskrænkes, indtil et nyt system er etableret. Forslaget indebærer en sidestilling af de vejledende retningslinjer i Codex Alimentarius for økologimærkning med EU-standarderne.  Desuden afvikles det nuværende system med nationale importtilladelser, og erstattes af et system, hvor særligt EU-godkendte kontrolorganer får kompetence til at certificere import fra ikke-godkendte tredjelande.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Gældende dansk ret

Området er reguleret af reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler med senere ændringer samt Økologiloven lov nr. 118 af 3. marts 1999 med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelser.

 

Konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget. En vedtagelse af forslaget vil eventuelt kunne få nationale lovgivningsmæssige konsekvenser. Da der er tale om overordnede rammebestemmelser skønnes forslaget ikke umiddelbart at have væsentlige samfundsmæssige eller administrative konsekvenser for virksomheder og borgere.

 

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

 

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 2-udvalget, Det Økologiske Fødevareråd og i Det Rådgivende Fødevareudvalg. Forslaget sendes desuden i høring hos en høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder i henhold til fødevarelovens § 3. jf. artikel 9 i Fødevareforordningen 78/2002/EF.

 

FødevareIndustrien har bemærket, at man generelt er tilfredse med bestræbelserne på at harmonisere reglerne for omsætning af økologiske fødevarevarer i EU, hvilket vil gøre omsætningen af økologiske fødevarevarer internt i EU nemmere.

Landbrugsraadet har fremsendt enkelte overordnede bemærkninger. Landbrugsraadet finder det er hensigtsmæssigt, at der fremsættes forslag til en ny økologiforordning, som muliggør en betydelig forenkling af reglerne i forhold til den gældende forordning. Landbrugsraadet har med tilfredshed noteret sig, at der lægges op til forbedring af mulighederne for samhandel over grænserne, herunder import fra tredjelande, en styrkelse af økologikontrollen, og at rækkevidden af forordningen udvides til også at omfatte akvakultur. Landbrugsraadet finder imidlertid, at det er særdeles uheldigt, at forslaget lægger op til en meget bred adgang til at fastsætte lempeligere nationale/regionale regler. Landbrugsraadet finder, at adgangen hertil skal indskrænkes betydeligt og primært rettes mod klimatisk betingede forskelle. Man er desuden bekymrede over, om hensigten med den intensiverede overvågning af kontrolorganerne kan gennemføres i praksis – og om den omvendte bevisbyrde i samhandelstvister vil løse de reelle problemer. Endeligt finder Landbrugsraadet, at forslaget om at vedtagelse af ændringer flyttes fra forskiftskomitéen til en forvaltningskomité bør overvejes nøjere med henblik på medlemsstaternes indflydelse og dermed Kommissionens mulighed for at indføre ændringer uden opbakning i medlemsstaterne.

 

Økologisk Landsforening understreger indledningsvist at forslaget udgør et godt udgangspunkt. Foreningen er tilfreds med, at forordningen kommer til at omfatte akvakultur og vin. Foreningen udtrykker dog bekymring for muligheden for at lave mere lempelige regler. Det bemærkes, at det er meget vanskeligt at balancere hensigten om at imødekomme det regionale landbrug på dets pågældende udviklingsstadie uden at risikere at etablere en unfair konkurrence, der kan være ødelæggende for produktionens muligheder de steder, hvor reglerne er mere restriktive. Der er derfor fortsat behov for at kunne lave mere restriktive nationale regler.

 

Foreningen bakker op om initiativerne til at forbedre mulighederne for samhandel over grænserne, herunder import fra tredjelande, og styrke økologikontrollen. Økologisk Landforening anser dog forslaget for at være svagt for så vidt angår kontrollen. Det understreges, at det er nødvendigt at skærpe tilsynet, for at få den fornødne sikkerhed for, at kontrolorganerne lever op til EU-kravene og dermed at sikrer konkurrencen om kunderne.

 

Økologisk Landsforening finder også, at henvisning til EU-økologi må være et tilbud til producenterne, men bør ikke blive obligatorisk. Anvendelsen af logo eller tekst vil alt andet lige kunne give praktiske problemer og øgede udgifter i forbindelse med gårdbutikker, direkte salg og lignende. 

 

For så vidt angår forbud mod anvendelse af GMO noterer foreningen sig, at Kommissionen har bestræbt sig på at nævne forbudet flere steder. Foreningen er dog bekymret for, om det er hensigtsmæssigt, idet man ønsker at sikre sig, at det ikke omvendt betyder, at det indirekte er blevet tilladt de steder, hvor forbudet ikke er nævnt. Foreningen vurderer umiddelbart at ét overordnet forbud vil være mere gennemskueligt.

 

Økologisk Landsforening forudser i øvrigt at tekstforslaget vil genåbne diskussionen angående særlige tærskelværdier for GMO i økologiske fødevarer. Foreningen ønsker at understrege, at man ikke ønsker særlige økologiske tærskelværdier bortset fra området for såsæd. Man ser i sidstnævnte tilfælde gerne en tærskelværdi svarende til detektionsgrænsen, idet såsæden er en potentiel forureningsvej.

 

For så vidt angår øvrige forbud, finder Økologisk Landforening at der bør være forbud mod syntetiske aminosyrer og at dette begrundes med, at anvendelsen af syntetiske aminosyrer ikke er i overensstemmelse med de økologiske principper og ikke bør være baseret på en nusituation, hvor de måske kun kan skaffes fremstillet på grundlag af GMO.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering forholder sig positivt til harmoniseringen af økologiske produktionsmetoder og af angivelser heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.

 

Regeringen finder dog, at Kommissionen bør bistås af en forskriftkomité og ikke en forvaltningskomité.

 

Det er endvidere vigtigt at understrege, at den gældende forordning allerede forbyder GMO i den økologiske produktion. Regeringen er positiv overfor en præcisering af forbuddet.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Da forslaget overvejende er en udmøntning af anbefalingerne i Den Europæiske Aktionsplan og Rådskonklusionerne herom, forventes forslaget at blive positivt modtaget af de øvrige medlemslande.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2006.

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

3.     b) Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

KOM (2005) 698

 

              Nyt notat. Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 698 af 23. december 2005 offentliggjort forslag til RÃ¥dets forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 23. januar 2006 med henblik på forelæggelse.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der er tale om revision af en eksisterende retsakt. Det er regeringens vurdering, at forslaget som følge heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Formål og indhold

Der foreslås en  videreførelse af forordning (EØF) nr. 2081/82 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler i en ny forordning efter indføjelse af en række ændringer.

 

Forordningen fastslår under hvilke betingelser, man kan forbeholde anvendelse af betegnelser, som knytter sig til afgrænsede geografiske områder, for landbrugsprodukter og levnedsmidler med oprindelse i de pågældende områder.

 

Kommissionen ønsker med forslaget at strømline såvel ansøgninger som sagsbehandlingsprocedurer, herunder at foretage en klar ansvarsfordeling mellem medlemslande og Kommission. Dette betyder i praksis, at Kommissionen ønsker, at medlemslandene skal overtage en del af sagsbehandlingen, som i dag foretages af Kommissionen. Herudover foreslår Kommissionen en mere specifik beskrivelse af medlemslandenes kontrolforpligtelser.

 

Vigtigst af alt og årsagen til, at forslaget stilles netop nu, er dog, at fristen nærmer sig for at ændre de bestemmelser, som under en WTO panelsag afgjort i april 2005 blev erklæret ikke at være i overensstemmelse med fællesskabets forpligtelser under WTO. Der var her tale om bestemmelser om gensidighed og ækvivalens.

 

Der foreslås en mindre opstramning af definitionen af en geografisk betegnelse, idet såvel produktion som fremstilling og tilvirkning fremover skal ske i det afgrænsede område i modsætning til hidtil, hvor der har været valgfrihed, så længe en af processerne fandt sted i området.

 

Det foreslås tillige, at man ved bedømmelse af, om en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, alene skal se på forholdene i Fællesskabet.

 

Som noget nyt foreslås det, at ansvaret for sagsbehandlingen flyttes fra Kommissionen til medlemslandenes myndigheder, således at Kommissionens arbejdsbyrde lettes. Der medtages dog en bestemmelse om, at Kommissionen skal vurdere medlemslandenes indstillinger med henblik på at sikre ensartethed i sagsbehandlingen. Medlemslandene skal i forbindelse med denne sagsbehandling etablere en national indsigelsesprocedure, som omfatter en passende offentliggørelse af ansøgningen og sikrer en passende periode til at gøre indsigelser gældende. Alle indsigelser fra parter i det medlemsland, hvor ansøgningen indgives, skal håndteres i denne proces, da det kun er parter fra andre medlemslande samt fra tredjelande, der forudsættes at kunne afgive indsigelser efter Kommissionens offentliggørelse af ansøgningen i EU-Tidende. Kommissionen træffer afgørelse om indførsel af betegnelsen i registret.

 

Stramningerne på kontrolområdet medfører, at medlemslandene nu skal medtage ordningen i de nationale, flerårige kontrolplaner samt i de årlige rapporter herom, ligesom medlemslandene skal udpege et kompetent organ, som er ansvarlig for at udføre kontrollen under ordningen. Den generelle kontrol af, at rettighedshavere ikke krænkes under ordningen, er myndighedernes ansvar, medens kontrollen af, at rettighedshavere under ordningen opfylder betingelserne i specifikationen kan overlades til private kontrolorganer. Sidstnævnte kontrol sker dog for rettighedshavers regning, ligesom det nu foreslås, at medlemslandenes myndigheder kan opkræve gebyr for behandling af ansøgninger og indsigelser. 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets skal i henhold til TEF art. 37 høres. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

 

Gældende dansk ret

Der er til den eksisterende forordning fastsat bestemmelser om kompetent organ samt om sanktioner for overtrædelse i bekendtgørelse nr. 951 af 10. december 1993.

 

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark.

På baggrund af det tidlige stadie i processen er det ikke muligt at give en fyldestgørende vurdering af forslagets økonomiske og finansielle konsekvenser. Dog vurderes forslaget ikke at få væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det forventes ej heller at medføre erhvervsmæssige eller administrative konsekvenser for virksomhederne.

 

Høring

Forslaget sendes i høring hos en høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder i henhold til fødevarelovens § 3. jf. artikel 9 i Fødevareforordningen 178/2002/EF. Forslaget vil desuden blive sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser frem til Kommissionens præsentation af forslaget. Forslaget er endnu ikke fremsat på dansk, og Regeringen afventer høringssvar og den interne procedure i regeringen, før der tages stilling til forslaget.

 

Orientering om andre landes positioner

Regeringen er ikke bekendt med andre medlemslandes offentligt kendte holdninger til forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

3.     c) Forslag til Rådets forordning om landbrugsprodukter og levnedsmidler som garanterede traditionelle specialiteter

KOM (2005) 694

 

              Nyt notat. Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 694 af 23. december 2005 offentliggjort forslag til Rådets forordning om landbrugsprodukter og levnedsmidler som garanterede traditionelle specialiteter. Forslaget er endnu ikke fremsendt på dansk.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 23. januar 2006 med henblik på forelæggelse.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der er tale om revision af en eksisterende retsakt. Det er regeringens vurdering, at forslaget som følge heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Formål og indhold

Der foreslås en ophævelse af den nuværende ordning om specificitetsattestering af landbrugsprodukter og levnedsmidler, idet ordningen dog foreslås videreført under et andet navn og i en udbygget form.

 

Der foreslås således etableret en ordning vedrørende beskyttelse af garanterede, traditionelle specialiteter. Formodningen er, at dette navn vil være mere velegnet til at identificere produkterne end det nuværende.

 

Som i den eksisterende ordning er det hensigten, at betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler, som er fremstillet af traditionelle råvarer, som har en traditionel sammensætning eller en produktions- og/ eller en forarbejdningsmåde, som er knyttet til den traditionelle produktions- og/ eller forarbejdningsform, kan optages i et register og beskyttes mod anvendelse på sammenlignelige produkter. Beskyttelsen kan omfatte betegnelsen enten i en kombination med betegnelsen ’garanteret traditionel kvalitet’ og et til formålet udarbejdet fællesskabslogo, således at betegnelsen fortsat, blot uden ordene garanteret speciel kvalitet og logo kan anvendes af andre, som ikke opfylder samme specifikationer, eller således at al anvendelse af betegnelsen forbeholdes produkter, som opfylder specifikationerne. Dette alt afhængig af, hvad der måtte være blevet ansøgt om.

 

Forslaget indeholder, ud over en række bestemmelser, som sikrer produkter fra tredjelande adgang til ordningen samt producenter i tredjelande indsigelsesret under ordningen en række præciseringer og uddybninger af den eksisterende ordning, herunder en markant udbygning af kontrolbestemmelserne.

 

Kommissionen foreslår nu at definere ”traditionel” som havende været markedsført i EU i mindst en generation, og der opstilles mere specifikke bestemmelser for, hvad en ansøgning skal indeholde.

 

Som noget nyt foreslås det, at ansvaret for sagsbehandlingen flyttes fra Kommissionen til medlemslandenes myndigheder, således at Kommissionens arbejdsbyrde lettes. Der medtages dog en bestemmelse om, at Kommissionen skal vurdere medlemslandenes indstillinger med henblik på at sikre ensartethed i sagsbehandlingen. Medlemslandene skal i forbindelse med denne sagsbehandling etablere en national indsigelsesprocedure, som omfatter en passende offentliggørelse af ansøgningen og sikrer en passende periode til at gøre indsigelser gældende. Alle indsigelser fra parter i det medlemsland, hvor ansøgningen indgives, skal håndteres i denne proces, da det kun er parter fra andre medlemslande samt fra tredjelande, der forudsættes at kunne afgive indsigelser efter Kommissionens offentliggørelse af ansøgningen i EU-Tidende.

 

Ud over tekniske detaljer vedrørende ansøgningen samt bestemmelser vedrørende efterfølgende ændringer af specifikationerne foreslår Kommissionen tillige, at det skal gøres obligatorisk at anvende det fælles logo, når der på et produkt refereres til, at der er tale om en garanteret traditionel specialitet.

 

Ansvaret for kontrollen af ordningen pålægges nu entydigt medlemslandene. Kommissionen refererer i forslaget til kontrolforordningen 882/2004/EF og fastslår, at kontrol af ordningen skal være omfattet af de nationale, flerårige kontrolplaner samt i medlemslandenes årlige rapporter herom.

 

Som noget nyt foreslås det, at medlemslandene kan opkræve gebyr for den administration, der pålægges myndighederne under ordningen, d.v.s. behandlingen af selve ansøgningen, eventuelle indvendinger samt eventuelle ændringer af specifikationerne.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets skal i henhold til TEF art. 37 høres. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

 

Gældende dansk ret

Forordningens bestemmelser er suppleret med en bekendtgørelse nr. 951 af 10. december 1993, som udpeger den kompetente myndighed og fastsætter sanktionsbestemmelser.

 

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark. På baggrund af det tidlige stadie i processen er det ikke muligt at give en fyldestgørende vurdering af forslagets økonomiske og finansielle konsekvenser. Dog vurderes forslaget ikke at få nævneværdige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det forventes ej heller at medføre erhvervsmæssige eller administrative konsekvenser for virksomhederne.

 

Høring

Forslaget sendes i høring hos en høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder i henhold til fødevarelovens § 3, jf. artikel 9 i Fødevareforordningen 178/2002/EF. Forslaget vil desuden blive sendt i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser frem til Kommissionens præsentation af forslaget. Forslaget er endnu ikke fremsat på dansk, og Regeringen afventer høringssvar og den interne procedure i regeringen, før der tages stilling til forslaget.

 

Orientering om andre landes positioner

Regeringen er ikke bekendt med andre medlemslandes offentligt kendte holdninger til forslaget.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

4.            (Evt.) Udkast til RÃ¥dets beslutning om godkendelse af Cyperns ydelse af ekstraordinær national støtte til cypriotiske landmænd med henblik pÃ¥ tilbagebetaling af en del af den gæld i landbruget, som er opstÃ¥et længe inden Cyperns tiltrædelse af EU

KOM-dokument foreligger ikke

 

              Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 1. december 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Cypern har anmodet Rådet om tilladelse til at yde ca. 39 mio. EUR i statsstøtte til cypriotiske landmænd for at afvikle den gæld, som disse har oparbejdet som følge af Tyrkiets invasion af NordCypern i 1974 og som følge af en længerevarende tørkeperiode i 1990’erne. I anmodningen henviser Cypern til, at man ikke har udnyttet loftet for ydelse af top-up/statsstøtte i henhold til tiltrædelsestraktaten, og at de ca. 39 mio. EUR ligger inden for dette uudnyttede loft.

 

Baggrund

Cypern har på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 fremsendt en anmodning om i medfør af TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit, at få Rådets tilslutning til at yde støtte på ca. 39 mio. EUR til cypriotiske landmænd med det formål delvist at eftergive gæld opstået på grund af ekstraordinære omstændigheder og fra før optagelsen af Cypern i EU.

 

TEF art. 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum har følgende ordlyd:

”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning.”

 

Bestemmelsen indebærer, at kompetencen til at godkende statsstøtte, der normalt tilkommer Kommissionen, midlertidigt er overført til Rådet. Det er ikke nogen betingelse for Rådets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen. Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.

 

 

 

 

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles efter reglerne i TEF artikel 87-88. På denne baggrund må nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Cypern begrunder anmodningen om statsstøtte med den alvorlige økonomiske situation, som den cypriotiske landbrugssektor befinder sig i, dels som følge af Tyrkiets invasion af Nordcypern i 1974, dels som følge af en længere tørkeperiode i 1990’erne, som hensatte cypriotiske landbrugere i stor gæld. 

 

I anmodningen henviser Cypern til den særlige supplerende nationale direkte betalingsordning (”top-up”), der blev indført for de nye EU-lande i forbindelse med deres tiltrædelse (jf. nedenfor). Cypern anfører således, at landet ikke fuldt ud har udnyttet loftet for ydelse af supplerende landbrugsstøtte i 2004 og heller ikke forventer at udnytte lofterne i 2005 og fremover, og at man således ønsker at akkumulere de uudnyttede lofter til finansiering af gældssaneringen.

 

Cypern oplyser videre, at støtten på ca. 39 mio. EUR, som nu ønskes ydet til gældssanering, ikke vil overstige de uudnyttede midler og understreger, at fjernelse af gældsophobningen er nødvendig for at fremme implementeringen af landdistriktsudviklingsprogrammerne, bl.a. fordi banker og kreditinstitutter ikke vil give yderligere lån, før de gamle er betalt. Desuden er der et voldsomt politisk pres på den cypriotiske regering for at få løst gældsproblemet i sektoren. Cypern anslår, at godt 15 000 landbrugere vil blive omfattet af gældssaneringsordningen.

 

 

I henhold til tiltrædelsestraktaten har de nye lande mulighed for at udbetale supplerende national støtte (”top-up”) oveni de støttesatser for direkte støtte, der var forudset. Cypern fik en særlig ordning, som indebærer, at der kan ydes supplerende national støtte til en producent under en hvilken som helst ordning under de fælles markedsordninger, op til det totale niveau for støtten som producenten var berettiget til i Cypern i 2001. Dette svarer i årlige beløb til (beløb i €):

 

Ã…r	2004	2005	2006	2007	2008
Beløb	37 221 182	35 587 790	35 107 238	34 535 778	32 476 606

 

Ligesom det gælder for de øvrige lande, der er omfattet af ”top-up” ordningen, kan ”top-up” støtten delvist finansieres af landdistriktsmidlerne i perioden 2004-2006. Herefter betales den udelukkende af nationale midler.

 

Derudover kan Cypern yde statsstøtte, der overstiger niveauet for den direkte støtte eller støtte de sektorer, der ikke er dækket af EU´s direkte støtte, som en lineær degressiv statsstøtte i en periode på maksimalt 7 år. Statsstøtten kan ydes for en lang række sektorer med følgende beløb:

 

Ã…r	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
Beløb	72 140 945	60 797 123	49 801 366	39 149 111	29 361 833	19 574 556	9 754 835

 

Baggrunden for særordningen var, at Cyperns støtteniveau til landbruget var væsentligt højere end niveauet i EU.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed med EF-traktatens regler.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

 

 

5.               Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og RÃ¥det om en fællesskabshandlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010

KOM-dokument foreligger ikke

 

             

              Sagen hører under Justitsministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.