11. januar 2006
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt fødevareminister Hans Christian Schmidt i samråd om en alsidig udvikling i landdistrikterne. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 18. januar 2006 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 13.00.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil sikre en alsidig udvikling i landdistrikterne, når stort set alle midler i Fødevareministeriets 9 støtteordninger til landdistrikterne er målrettet mod landbruget, og ministeren har reduceret Artikel 33-midlerne dramatisk.
Hele samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FLF alm. del, samrådsspørgsmål Y.
SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 34 eller via mail ([email protected])senest mandag den 16. januar 2006 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Eva Esmarch, tlf. 33 37 55 15
Tilmelding:
Kontorkonsulent Tommy Jørgensen 33 37 55 34