Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40087 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T til Folketingets Europaudvalg om forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagteky llinger KOM (2005) 221 endelig Resumé Kommissionen  har  den 30.  maj  2005  fremsat  forslag  til  Rådets  direktiv om  mindstekrav   til  be- skyttelse af slagtekyllinger. Direktivet vil indebære, at der på fællesskabsplan fastsættes min dste- krav  til  indretning  og  drift  af  produktionssystemer  og  kyllingehuse,  herunder  bestemmelser  om belægningsgrad, lysforhold, adgang til foder og tør strø else, støjniveau, inspektion, reng ø desinfektion,  opbevaring  af  kontroloptegnelser  samt  om  operative  indgreb.  Dertil  kommer  be- stemmelser om veterinært tilsyn og kontrol ved slagtning samt om uddannelse af pers  oner, der beskæftiger  sig  med  slagtekyll  inger.  Forslaget  blev  præsenteret  på  rådsmødet  (lan dbrug  og  fi- skeri) den 18. juli 2005. 1. Baggrund Produktionen af slagtekyllinger er en vigtig del af landbruget i EU. Ifølge Kommissionen pr odu- ceres der således hvert år   mere end 4 mia. slagtekyllinger i EU’s medlemslande (forud for udvi- delsen med de ti nye medlemslande), og Kommissionen anslår, at dette tal efter udvidelsen af EU til 25 medlemslande pr. 1. maj 2004 er forøget med ca. 18 pct. Sammenlignet med a ndre husdyr-

- 2 - sektorer er produktionen af slagtekyllinger samtidig en af de mest intensive former for landbrug. Der er som følge heraf også en række velfærds - og sundhedsproblemer hos slagtekyllingerne. Den 21. marts 2000 afgav  Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en rapport om slagtekyllingers velfærd. Rapporten viste, at der var en del velfærdsprobl emer forbundet med produktion af slagtekyllinger bl.a. benproblemer og forskellige stofskiftesygdomme. Komitéens rapport indeholder dog samtidig en række anbefalinger og forslag til Kommi  ssionen til afhjæl  p- ning af disse velfærdsproblemer for slagtekyllinger. Der  findes  i  dag  ikke  i  EU-regi  specifikke  regler  til  beskyttelse  af  slagtekyllinger.  Opdræt  af slagtekyllinger  er  dog  omfattet  af  de  generelle  regler  i  Rådets  direktiv  1998/58/EF  af   20.  juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. På denne baggrund har Kommissionen den 30. maj 2005 fremsat forslag til Rådets direktiv om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger. 2. Hjemmelsgrundlag Forslaget  til  direktiv  er  fremsat  med  hjemmel  i  EF-Traktatens  artikel  37  om  den  fælles  lan  d- brugspolitik   og   kan   vedtages   af   Rådet   med   kvalificeret   flertal   efter   høring   af   Europa  - Parlamentet. 3. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet 3.1. Nærhedsprincippet Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemslandene selv, idet forskelle i medlemslandenes eksisterende regler for slagtekyllinger kan have betydning for konkurrencen. Efter Kommissionens opfattelse vil medlemslandenes egne initiativer være utilstrækkelige til at opnå  de  mål,  som  Kommissionens  forslag  tilsigter.  Fælles  minimumsregler  for  beskyttelse  af slagtekyllinger i EU er nødvendige for også at sikre rationel udvikling inden f  or produktionen af slagtekyllinger. På nuværende tidspunkt er opdræt af slagtekyllinger, som ovenfor nævnt, omfattet af de gen erel- le regler i Rådets direktiv 1998/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til lan d- brugsformål. Særlige regler    om krav til beskyttelse af slagtekyllinger findes imidlertid kun i Sve- rige og i Danmark.

- 3 - Kommissionen finder på den baggrund, at en harmonisering i EU ved hjælp af minimumsre   gler på området vil være medvirkende til at undgå en skævvridning af markedet som følge af forske l- le i medlemslandenes nationale lovgivning. Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da     kun en samlet indsats i EU kan skabe tilstrækkelig sikkerhed for en generel forbedring af dyrevelfærden for slagtekylli nger inden for fællesskabet, idet Danmark og Sverige på nuværende tidspunkt er de eneste lande med nationale regler på området.   Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget vil være me  d- virkende til at skabe lige konkurrencemæssige vilkår for produktionen a   f slagtekyllinger. 3.2. Proportionalitetsprincippet Kommissionen  anser  forslaget  for  at  være  i  overensstemmelse  med  proportionalitetsprincippet. Der er i den forbindelse anført, at direktivet fastsætter minimumsregler, således at medlem slan- dene kan fastsætte yderligere, strengere regler for omr  å det. Forslaget er efter regeringens opfattelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 4. Formål og indhold 4.1. Indledning Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at indføre forbedringer af d   yrevelfærden i inte  nsivt opdræt af kyllinger ved hjælp af tekniske og driftsmæssige krav til bedrifterne, herunder intens i- veret  kontrol  på  bedrifterne  og  en  øget  informationsstrøm  mellem  producenten,  de  ko   mpetente myndigheder og slagteriet på grundlag af e n velfærdskontrol af kyllingekroppene efter slagtning. 4.2. Anvendelsesområde og definitioner Forslagets  artikel  1  fastsætter  direktivets  anvendelsesområde  til  slagtekyllinger.  Direktivet  o   m- fatter  dog  ikke  bedrifter  med  under  100  kyllinger,  bedrifter  med  avlskyllinger  og  rugerier.  Be- stemmelsen fastslår endvidere, at det står medlemslandene frit at træffe mere vidtgående fora n- staltninger på det område, der er omfattet af dire  ktivet. Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af en række af begreberne   i forslaget til direktiv, her- under begreberne ”ejer eller bruger”, ”bedrift”, ”bedriftsenhed” og ”friareal”. Begrebet ”ejer e l- ler bruger” er defineret som enhver fysisk eller juridisk person, som permanent eller mi dlertidigt ejer eller på anden måde har an  svaret for kyllinger. Begrebet ”bedrift” er defineret som et pr  o- duktionssted, hvor der holdes kyllinger. Begrebet ”b edriftsenhed” er defineret som et fjerkræhus

- 4 - eller en separat del af et fjerkræhus, hvor der holdes en kyllingeflok. Begrebet ”friareal” er defi- neret  som  et  område  med  strøelse,  som  kyllingerne  har  permanent  adgang  til.  Definitionen  af begrebet  ”friareal”  kan  dog  ændres  efter  den  i  forslagets  artikel  9  nævnte  k omitéprocedure,  så begrebet ”friareal” også omfatter arealer, der er gulvarealer ude   n strøelse, men med en velfærd   s- standard, der mindst svarer til arealer med strøelse. 4.3. Krav til slagtekyllingehold Forslagets artikel 3 indeholder en generel bestemmelse om, at alle ejere eller brugere af slagte- kyllinger skal overholde de krav, som fremgår af bilag  I til direktivforslaget. Endvidere gælder for alle bedrifter som udgangspunkt, at belægningen af kyllinger pr. kvadratmeter friareal (”b   e- lægningsgrad”)  på  bedrifter  eller  bedriftsenheder  højst  må  udgøre  30  kg  levende  vægt.  Belæ g- ningsgraden kan dog øges til højst 38 kg levende vægt under forudsæ tning af, at ejeren eller bru- geren foruden kravene i bilag I tillige overholder kravene i bilag II. Den kompetente myndighed er i sådanne tilfælde endvidere forpligtet til at foretage inspektion, overvå gning og opfølgning i overensstemmelse  med  bilag  III  og  IV,  ligesom  den  embedsdyrlæge,  der  er  a  nsvarlig  for  den offentlige kontrol på slagterier, skal opfylde de krav, som fre mgår af bilag IV. Det  bemærkes,  at  for  fritgående  kyllinger/frilandskyllinger  so   m  omhandlet  i  litra  c),  d)  og  e)  i bilag IV til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91 gælder de ovenfor nævnte beste mmel- ser om belægningsgraden samt punkt 6 og 7 (lys) i bilag I ikke, jf. således    artikel 3, stk. 4. 4.4. Krav om uddannelse og vejledning for personer, der beskæftiger sig med kyllinger Ifølge forslagets  artikel 4 skal alle ejere eller brugere og personer, der er ansat eller beskæft  iget med det formål at passe kyllinger eller at indfange og læsse kyllinger   , have modtaget instrukser og vejledning om de relevante dyrevelfærdskrav, herunder om aflivningsmetoder, der a  nvendes på bedrifter, ligesom de  skal have modtaget passende uddannelse, så de  kan varetage deres  a  r- bejdsopgaver. Medlemslandene skal i den forbindelse sikre, at der findes relevante kurser for de ovenfor nævnte personer. Kurserne, der primært skal omhandle velfærdsaspekter og navnlig de emner,  der  er  nævnt  i  bilag  V,  skal  kontrolleres  og  godkendes.  Der  skal  endv  idere  udstedes  et bevis  til  ejerne  eller  brugerne,  som  er  anerkendt af medlemslandenes kompetente myndigheder og  som  attesterer,  at  vedkommende  har  gennemgået  et  sådant  ku  rsus  eller  har  erfaringer,  der svarer til en sådan uddannelse. Medlemslandene kan således anerkende, at erfaringer   opnået før det tidspunkt, hvor  direktivet senest skal være gennemført, svarer til at have deltaget i sådanne kur ser, og medlemslandene skal udstede beviser, der attesterer dette. 4.5. Udarbejdelse af rapport om mærkning af kyllingekød

- 5 - Kommissionen skal ifølge forslagets  artikel 5 senest to å r efter direktivets vedtagelse forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om muligheden for eventuelt at indføre en særlig, ha r- moniseret og obligatorisk mærkningsordning på  fællesskabsplan for kyllingekød, kylling ekød produkter og tilberedt kyllingekød, som angiver, at dyrevelfærdsnormerne er overholdt. Rappo   r- ten skal indeholde en redegørelse for de mulige socioøkonomiske følger af en sådan mærkning s- ordning,  virkningerne  for  Fællesskabets  økonomiske  partnere  og  en  vurdering  af,  hvorvidt  en sådan   mærkn   ingsordning   vil   være   i   overensstemmelse   med   Verdenshandelsorgan  isationen (WTO)’s regler. Rapporten skal desuden ledsages af relevante forslag til retsforskrifter, der bl.a. vil skulle inddrage medlemslandenes erfaringer med frivillige mærkningsordni  nger. 4.6. Udarbejdelse af rapport om genetiske parametres betydning Ifølge forslagets  artikel 6 skal medlemslandene senest 5 år efter direktivets vedtagelse in dsende et sammendrag af de oplysninger, som er indsamlet på slagterierne om bl.a. forekomsten af tr æ- depudesvidninger og dødelighedsprocenter, til Kommissionen. På grundlag af disse oply  sninger og en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet forelægger Kommiss ionen her- efter  en  rapport  om  genetiske  parametres  betydning  for  identificerede  mangler,  der  medfører dårlig  ve lfærd  for  slagtekyllinger  for  Europa  -Parlamentet.  Rapporten  ledsages  om  fornødent  af relevante forslag til retsforskrifter. 4.7. Sanktioner Forslagets artikel 7 forpligter medlemslandene til nationalt at fastsætte sanktioner fo  r overtræ  del- se af de nationale regler, der gennemfører direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i rim e- ligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. 4.8. Afsluttende bestemmelser Bilagene til direktivet ændres ifølge f   orslagets artikel 8 efter den i forslagets artikel 9 beskrevne forskriftsprocedure.  Denne  procedure  vil  bl.a.  også  skulle  a nvendes  til  at  vedtage  eventuelle nødvendige gennemførelsesbestemmelser som følge af direkt   ivet, herunder bl.a. om det i punkt 4 i  bilag  IV  omhandlede  pointsystemet  vedrørende  trædepudesvidninger,  jf.  forsl   agets  artikel  8, stk. 1 Forslagets  artikel  10-12  indeholder  de  nærmere  regler  om,  hvornår  direktivet  tr   æ  der  i  kraft  og hvornår det senest skal være gennemført i medlemslandene. Det f remgår bl.a. heraf, at dire ktivet senest skal være genne  mført den 1. december 2006. 4.9. Direktivforslagets bilag I-V

- 6 - 4.9.1. Bilag I Bilag I til direktivforslaget indeholder en række krav, der gælder for alle de slagtekyllingeb edrif- ter, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Der er tale om krav til vandfors yning, fod- ring, strøelse, ventilation og varmesystem, støj, lys, tilsyn, rengøring, f   ø relse af et register over diverse kontroloptegnelser samt foretagelse af operative indgreb. For  alle  slagtekyllingebedrifter  gælder  således,  at  drikkekopper/vandnipler  skal  anbringes  og vedligeholdes, så spild undgås, ligesom der skal være permanent adgang til foder indtil højst 12 timer før det forventede slagtetidspunkt, jf. pkt. 1 og 2. Efter  pkt.  3  skal  kyllingerne  endvidere  have  permanent  adgang  til  strøe lse,  der  er  tør  og  løs  i overfladen. Herudover skal der være tilstrækkelig ventilation for at undgå for høje temperat urer, og  – – øjn iveauet  skal hol des så lavt som muligt, jf. bilag I , pkt. 4 og 5. Om lysforhold er det i pkt. 6 og 7  bestemt, at der i alle bygninger i lysperioderne skal væ  re en lysintensitet på mindst 20 lux målt i kyllingernes øjenhøjde, og hele gulvarealet skal væ re oplyst. En midlertidig reduktion af lysintensiteten er tilladt, når det ifølge   dyrlæge  rådgivning er nødve  n- digt. Fra senest tre dage efter det tidspunkt, hvor kyllingerne anbringes i bygningen, til tre dage før  det  forventede  slagtetidspunkt,  skal  lyset   følge  en  døgnrytme  og  omfatte  mørkep   erioder  på mindst 8 timer i alt, heraf mindst én sammenhængende mørkeperiode på mindst 4 t   imer. Bilag  I  indeholder  i  pkt.  8-10  en  række  krav  om  tilsyn  ,  rengøring  og  registrering.  Det  fre mgår bl.a.  heraf,  at  alle  kyllinger  på  bedriften  skal  tilses  mindst  to  gange  dagligt,  og  brug eren  skal  i den forbindelse indføre en procedure, der sikrer, at den, der foretager tilsynet, pa sserer alle kyl- linger på højst tre meters afstand. Endvidere skal   de dele af bygninger, udstyr og redskaber, som kyllingerne er i berøring med , rengøres grundigt og desinficeres, hver gang by gningen tømmes, inden der indsættes en ny flok. Ejeren eller brugeren for hver bedriftsenhed skal endvidere – mmende er forpligtet til at føre i  henhold til Rådets direktiv 98/58/EF om mindstekrav til besky  ttelse  af landbrugsdyr – odertyper og - mængder, medicinering og dyrlægebehandling, dødelighed pr. dag om muligt med a ngivelse af årsag, temperaturer i huset pr. dag (maksimum og minimum), kyllingernes gennemsnitsvægt, når de sendes til slagtning, antallet af kyllinger, der sendes til slagtning og antallet af kyllinger, der er  døde  ved  ankomsten  til  slagteriet.  Oplysninge rne  skal  opbevares  i  mindst  tre  år  og  stilles  til rådighed for den kompetente myndighed, når denne foretager inspe  ktion, eller der i øvrigt anm o- des herom, jf. bilag I, pkt. 11.

- 7 - Det  fremgår  endelig  af  pkt.  12  i  bilag  I,  at  alle  operative  indgreb,  der  udfør  es  af  andre  års ager end behandling eller diagnose, og som medfører skader på eller tab af en følsom kropsdel eller ændring  af  knoglestrukturen,  er  forbudt.  Dog  kan  medlemslandene  under  nærmere  omstændi g- heder tillade næbtrimning på kyllinger, der er under 1   0 dage gamle, og kastrering af hanekyllin- ger. 4.9.2. Bilag II Direktivforslagets bilag II indeholder de supplerende krav til indretning, drift og dokumentation mv., der skal være opfyldt   i tilfælde  , hvor belægningen øges     op til højst 38 kg levende vægt p   r. m² . Ønsker ejeren eller brugeren af en bedrift at hæve belægningsgraden til mere end 30 kg leve nde vægt pr. m², skal vedkommende anmelde dette til den kompetente myndighed, jf. bilag II, punkt 1.  Anmeldelsen,  der  skal  påtegnes  af  bedriftens  dyrlæge,  s   kal  ledsages  af  et  dokument  med  en oversigt over oplysningerne i den dokumentation, som det kræves  , ejeren eller brugeren er i be- siddelse af på bedriften, jf. pkt. 2 i bilag II. Det fremgår af dette punkt i bilaget, at ejeren eller brugeren skal være i be   siddelse af en ajourført og  samlet  dokumentation  med  en  detaljeret  beskrivelse  af  produktionssystemerne  på  b edriften. De  oplysninger,  der  skal  kunne  dokumenteres,  er  en  række  tekniske  detaljer  om  b  edriften  og dens udstyr, herunder bl.a. en plan over bedriften med angivelse af størrelsen på de arealer, hvor der  holdes  kyllinger  og  oplysninger  om  bedriftens  ventilations-,  køle -,  varme-,  fodrings-,  og vandingssystemer,  herunder  deres  placering.  Herudover  skal  der  foreligge  oplysninger  om  be- driftens produktionsmål og om dens ledelse, hvilket bl.a. vil sige oplysninger om antallet af pe r- soner,  der  passer  kyllingerne,  kvalifikationer  hos  ejeren  eller  brugeren  og  øvrige  pers oner,  der passer kyllingerne, hvem der leverer kyllingerne og deres foder, hvem der er bedriftens dyrlæ  ge, en plan for tilsyn og procedurer vedrørende den daglige drift af bedriften, herunder for aflivning, indfangning, rengøring og desinfektion, en plan for inspektion og ve dligeholdelse af det tekniske udstyr samt beredskabsplaner i tilfælde af   strømsvigt. Ud over disse krav til anmeldelse og dokumentation i bilag II, pkt. 1 og 2, skal ejeren eller bru- geren af en bedrift, der anvender en højere belægning end 30 kg levende vægt pr. m ², sikre, at alle  bedriftsenheder  er  udstyret  med  ventilations-,  køle -  og  varmesystemer,  der  er  indrettet  og anvendes   således:    at   NH₃-koncentrationen   (ammoniak)   ikke   overstiger   20   ppm   og   CO₂- koncentrationen (kuldioxid) ikke overskrider 3.000 ppm, målt i kyllingernes hovedhøjde,    at in- dendørstemperaturen er højst 3° C hø jere end udendørstemperaturen, når udendørstemper   aturen

- 8 - overstiger 30° C i skyggen, og  at den relative luftfugtighed indenfor i bedriftsenheden ikke over- stiger 70 pct., når udendørstemperat  uren er under 10° C, jf. bilag II, pkt. 3. Endelig skal ejeren eller brugeren af en bedrift, der anvender en højere belægning end 30 kg l   e- vende vægt pr. m² for hver af de enkelte bedriftsenheder, løbende overvåge og registrere temp  e- raturen og den relative luftfugtighed, ligesom vedkommende dagligt skal overvåge og reg istrere kyllingernes vandforbrug. Oplysningerne skal opbevares af ejeren eller brugeren i mindst tre år og stilles til rådighed for den kompetente myndighed i forbindelse med inspekt ion eller lignende. 4.9.3. Bilag III Direktivforslagets bilag III indeholder de nærmere krav til den kompetente myndigheds inspe  kti- oner af de bedrifter, der anvender en højere belægning end 30 kg levende vægt pr. m ², herunder krav  om  opfølgning  på  eventuelle  mangler  på  bedriften,  som  er  konstateret  i  forbi   ndelse  med kontrollen på  slagteriet, jf. bilag IV. Efter  pkt.  1  i  bilag  III  skal  den  kompetente  myndighed  foretage  inspektioner  af  bedrifter,  der anvender en højere belægning end 30 kg levende vægt pr. m ² med henblik på at kontroll ere, at udstyret og ledelsen af bedriften eller de enkelte bedriftsenheder er egnet til at sikre et accepta- belt velfærdsniveau,    at de registrerede flokstørrelser og dødelighedsprocenter er sandsy  nlige og at kravene i bilag I og II er overholdt. Den kompetente myndighed skal navnlig foretage inspek- tion af alle bedrifter, om hvilke det ved slagterikontrollen indberettes, at der er alvorlige mangler eller mangler, som også tidligere er blevet in dberettet. Finder den kompetente myndighed i forbindelse med en inspektion, at kravene i bilag II ikke er opfyldt, eller er bedriften blevet indberettet i forbindelse med en slagterikontrol, kan myndighe- den efter bilag III, pkt. 2, 1. led, kræve, at ejeren eller brugeren eliminerer de faktorer på bedri   f- ten, som må formodes at have medvirket til de angivne mangler. E jeren eller brugeren skal i så fald fremlægge en handlingsplan, som påtegnes af bedriftens dy   rlæge. Den kompetente myndighed kan endvidere forlange,  at den maksimale belægningsgrad  for den pågældende  bedrift  eller  de  pågældende  bedriftsenheder  reduceres, så  manglen  afhjælpes.  Den kompetente  myndighed  kan  dog  beslutte,  at  belægningsgraden  ikke  skal  reduceres,  hvis  ejeren eller brugeren på tilfredsstillende vis kan forklare manglens ekstraordinære karakter eller d   oku- menterer, at års agerne ligger uden for vedkommendes kontrol. Ejeren eller brugeren skal i så fald dokumentere, at den relevante person, f.eks. rugerilederen eller foderstofleverandøren , er blevet underrettet om manglen for at undgå, at den opstår igen, jf. bilag III, pkt. 2. 2. led.

- 9 - Bilag III indeholder endelig i pkt. 3 en bestemmelse om, at ejeren eller brugeren af bedriften kan anmode om, at et påbud om reduktion af den maksimale belægningsgrad, jf. ovenfor, t   ages op til revision. Dette forudsætter dog,    at de to foregående kyllingeflokke har ove rholdt de acceptable niveauer  for  dødelighed  og  trædepudesvidninger  ved  kontrollen  på  slagteriet og  at  bedriftens dyrlæge har udtalt sig positivt om anmodningen. Den kompetente myndigheds afg  ø træffes på grundlag af en inspektion af bedriften, h   erunder en evaluering af den dokumentation som skal foreligge om produktionssystemerne, ledelsesforhold mv. efter pkt. 1 og 2 i bilag II. 4.9.4. Bilag IV Direktivforslagets bilag IV indeholder en række   krav til kontrollen på slagteriet af kyllinger fra bedrifter, der anvender en højere belægning end 30 kg levende vægt pr. m ². Det  fremgår  heraf,  at  der  på  slagteriet  for  hver  sending  kyllinger  skal  foretages  en  inspektion under embedsdyrlægens tilsyn   af en repræsentativ prøve på mindst 200 kyllinger for at undersø- ge forekomsten af trædepudesvidninger, jf. pkt. 1, 1. led, i bilag IV. Forekomsten af trædepudesvidninger vurderes på baggrund af kontrol af én fod f  ra hver kylling, og fødderne opdeles i tre grupper. Ingen svidninger giver 0 point, mindre alvorl ige svidninger 1 point og alvorlige svidninger 2 point. Herefter beregnes den samlede pointscore, sål edes at antal- let af fødder i gruppen med 1 point ganges med 0,5, mens antallet af fødder i gru  ppen med 2 po- int ganges med 2. Pointene lægges sammen, og det   samlede antal point divideres med prøvens størrelse og ganges med 100. Giver resultatet mere end 50 point, skal embedsdy rlægen underre  t- te bedriftens ejer eller bruger, bedriftens dyrlæge og den kompetente myndi  ghed, jf. pkt. 3 og 4 i bilag IV. Embedsdyrlægen skal endvidere sørge for, at de dødelighedsprocenter, der er angivet i den d o- kumentation, der ledsager sendingen, samt antallet af kyllinger, der er døde ved ankomsten, reg i- streres med angivelse af bedrift og bedriftsenhed. I dødelighedsprocenten medr egnes alle fugle, der er blevet aflivet, jf. pkt. 1, 2. led, bilag IV. Hvis dødeligheden på bedriften overstige  r 1 pct. plus 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage,  skal  embedsdyrlæge  n  underrette  bedriftens  ejer  eller  bruger,  bedriftens  dyrlæge    og  den kompetente  myndighed.  Det  samme  gælder,    hvis  dødeligheden   under  transport  overstiger  0,5 pct., jf. pkt. 3 i bilag IV. Endelig evaluerer embedsdyrlægen resultaterne af inspektionen efter slagtning med he  nblik på at identificere  eventuelle  andre  tegn  på  dårlige  velfærdsforhold  på  oprindelsesbedriften  eller –

- 10 - bedriftsenheden. I tilfælde af, at der er tegn på mangler på bedriften , underrettes bedriftens ejer eller bruger, bedriftens dyrlæge og den kompetente myndighed, jf. pkt. 2 og 3 i bilag IV. 4.9.5. Bilag V Direktivforslagets bilag V indeholder de overordnede krav til uddannelse af ejerne eller brugerne og de personer, som de har ansat eller beskæftiget med det formål at passe, indfange eller læ sse kyllinger. Efter direktivforslaget skal de nævnte   personer have fuldført kurser i en række næ rme- re angivne emner, som bl.a. omfatter kravene i bilag I og II, fysiologi og især vandings  - og fod- ringsbehov, dyrs adfærd og stresspåvirkninger, de praktiske aspekter ved håndtering af kyllinger, herunder  indfangning  og  transport  samt  nødhjælp  til  kyllinger,  heru   nder  nødslagtning  og  afli v- ning.  Direktivforslaget  fastsætter  ikke  de  nærmere  rammer  for  udda nnelsesforløbet,  herunder eksempelvis kursets varighed. 5. Udtalelser Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke. 6. Gældende dansk ret De danske regler om hold af slagtekyllinger findes i lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slag- tekyllinger  samt  bekendtgø rugeægsproduktio  n¹. Lov om hold af slagtekyllinger er udarbejdet på grundlag af en delrapport afgivet af Justitsm ini- steriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ i 2000. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra M i- nisteriet  for  Fødevarer,  Landbrug  og  Fiskeri,  Fødevaredirekt  oratet  (nu  Fødevarestyrelsen),  St a- tens  Jordbrugs-  og  Fiskeriøkonomiske  Institut,  Det  Danske  Fjerkræråd,  Danmarks  Jor dbrugs- forskning, Det Dyreetiske Råd, p rofessor J. Fris Jensen samt Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Loven  indeholder  dels  overordnede  bestemmelser  om  lysprogrammer,  strøelse,  ventilation  og klimastyring,  maksimal  belægningsgrad,  foder  -  og  drikkeanlæg,  tilsyn  på  slagt   eri,  besætning  s- kontrol og påbud, dels bemyndigelsesbestemmelser, som giver justitsministeren bemyndigelse til at fastsætte nær mere regler inden for visse af område rne. 1 Bekendtgørelsens § 19 om betaling for kontrolbesøg mv. er ændret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004.

- 11 - Loven suppleres af bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger, der indeholder mere detaljer ede regler  om  bl.a.  driftsledelse,  lysintensitet,  lysprogrammernes  sammensætning,  beregning  af  b  e- lægningsgrad, tilsyn på s   lagteri, opfølgende kontrol og besætning   skontrol. For så vidt angår   lysprogrammer følger det af  § 4, stk. 1, i lov om hold af slagtekyllinger, at kyl- lingehusene skal være tilstrækkeligt oplyst til, at slagtekyllingerne kan se de øvrige dyr, unde r- søge dere s omgivelser og udvise normal adfærd og til, at der kan føres et nøje tilsyn med ky llin- gerne. Endvidere fremgår det af lovens § 4, stk. 2, at kyllingerne ikke til stadighed må holdes ved konstant lys, og at der i opdrætningsperioden skal anvendes et lyspro  gram, der sikrer  en døg n- rytme  med  en  tilstrækkelig  sammenhængende  mørkeperiode  til  at  imødekomme  kyllinge rnes adfærdsmæssige og fysiologiske behov. Lysprogrammet skal samtidig sikre en gradvis overgang mellem  lys  og  mørke  (skumring  og  dæmring),  der  er  tils   trækkelig  lang  til,  at  slagtekyllingerne kan nå at indstille sig på de ændrede lysforhold. Hvis slagtekylli ngerne har adgang til udendørs arealer  og  de  får  en  mørkeperiode  svarende  til  nattens  længde  ifølge  årst iden  eller  af  samme længde  som  ved  brug  af  ly  sprogrammer,  kan  anvendelse  af  lysprogrammer  dog  undlades.  Ju- stitsministeren  kan  fastsætte  nærmere  regler  om  sammensætningen  og  vari gheden  af  lys-  og mørkeperioder og om lysintensitet, jf. lovens § 4, stk. 3. Det fremgår i den forbindelse nærmere af § 4,    stk. 1, i bekendtgørelsen om hold af slagteky llin- ger  og  rugeægsproduktion,  at  dyrene  i  den  periode,  hvor  der  er  lys  i  huset,  skal  ho  ldes  ved  en lysintensitet  over  alt  i  huset  på  ikke  under  20  lux  målt  i  dyrenes  øjenhøjde.  Ved  hold  af slagtekyl linger finder reglen i § 5 dog anvendelse, jf. nedenfor. Endvidere fremgår det, at lysintensiteten i særlige tilfælde kan reduceres, hvis det i det konkr ete tilfælde  skønnes  nødvendigt  for  at  imødegå  tilfælde  af  alvorlig  fjerpilning  eller  kannibalisme blandt kyllingerne. Lysintensiteten må dog på intet tidspunkt være under 5 lux, jf. bekendtg ø l- sens § 4, stk. 2. For så vidt angår lysprogrammet fremgår det nærmere af § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen, at læn g- den af mørkeperioder a fhænger af kyllingernes alder. Kyllinger   fra 5 til 12 dage gamle skal have en sammenhængende mørk   eperiode på ikke under 8 timer, mens kyllinger, der er mellem 13 og 28  dage  gamle  som  udgangspunkt  skal  have  en  sammenhængende  mørkeperi   ode  på  6  timer. Mørkeperioden kan yderligere reduceres jævnt til    3 timer, dog må den gennemsni tlige mørkep e- riode ikke være mindre end 4,5 time i døgnet i hele peri   oden. Fra 29 dage efter udrugning og til 5 dage før slagtning kan mørkeperioden reduceres jævnt til 3 sammenhænge nde timer. Mørkeper i- oden  kan  yderligere  reduceres  jævnt  i  løbet  af  perioden,  dog  må  den  ge nnemsnitlige  sammen- hængende mørkeperiode ikke være mindre end 1,5 time i døgnet i hele peri oden.

- 12 - Overgangen fra mørke til lys skal ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 2, ske ved forøgelse af l ys- intensiteten til 5 lux (dæmring), og overgangen fra lys til mørke ved reduktion af lysintensit   eten til 5 lux (skumring). Skumrings- og dæmringsperioden skal have en varighed på ikke under 30 minutter. Herudover følger det af bekendtgørelsens § 5, stk. 3 og 4, at de førs   te 5 dage efter udrugning og de  sidste  5  dage  før  slagtning  af  de  sidste  kyllinger  i  en  flok  kan  slagtekyllingerne  holdes  ved konstant lys, og hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs arealer, og de får en mø   rkeperio- de svarende til nattens længde ifø   lge årstiden eller af samme længde som nævnt i stk. 1, kan a n- vendelsen af det i stk. 1 beskrevne lysprogram undlades. Efter § 5 i lov om hold af slagtekyllinger skal der i hele produktionsperioden være en   strøe lses- måtte i kyllingehusene, der er tør og løs    i overfladen. Endvidere fremgår det af lovens § 6, at det skal sikres, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentr ationer af luftarter holdes på et niveau, der ikke er skadeligt for slagtekyllingerne, samt at te mperaturen i husene i varme perioder ikke må overstige temperaturen udenfor væsentligt. For så vidt angår   belægningsgraden   fremgår det af lovens § 7, stk. 1, at den gennemsnitlige b e- lægning i det enkelte kyllingehus ikke må overstige 40 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Den- ne bestemmelse skal dog sammenholdes med den i lovens § 22, stk. 2, indeholdte overgangsord- ning, der over 4 år har nedsat den gennemsnitlige belæ   gningsgrad med et kg. om året  fra maksi- mum 44 kg i 2002 til lovens udgangspunkt (maksimum 40 kg) fra og med 2006. Belægningsgr  a- den er i 2005 fastsat til at være maksimalt 41 kg levende kylling pr. m² gulvareal. Justitsministe- ren kan fastsætte regler om opgørelsen af den gennemsnitlige belæ gning i det enkelte kyllinge- hus, jf. lovens § 7, stk. 2. Efter § 6 i bekendtgørelsen om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion måles den ge nnem- snitlige belægningsgrad som den genne  msnitlige belægning for det aktuelle hold og de to foru  d- gående hold kylli nger. Om tilsyn på slagteriet  er det i § 9, stk. 1, i lov om slagtekyllinger fastsat, at tilstanden af træd  e- puder og fjerdragt på de slagtekyllinger, som bliver indleveret på et fjerkræslagteri, løbende skal overvåges på embedsdyrlægens ansvar. Giver en undersøgelse grund til at antage, at der kan være velfærdsp roblemer i det kyllingehus, som  de  pågældende  slagtekyllinger  stammer  fra,  skal  embedsdyrlægen  efter  lovens  §  9,  stk.  2, straks indberette det til vedkommende fødevareregion. Er forholdet mindre væsentligt, kan e   m- bedsdyrlægen dog i første omgang nøjes med at henstille til producenten, at der skal rettes op på

- 13 - utilstrækkelige forhold. Er forholdene ikke udbedret ved modtagelsen af det næste hold kyllinger fra samme kyllingehus, skal forholdet indberettes. Justitsministeren  kan  – teren  for  fødevarer,  lan dbrug  og  fiskeri  – fastsætte nærmere regler om overvågning af slagtekyllingernes trædepuder og fjerdragt på sla gte- rierne,  herunder  hvornår  embedsdyrlægen  bør  for etage  indberetning  efter  stk.  2,  jf.  lovens  §  9, stk. 3. Denne bemyndigelsesbestemmelse er udnyttet til i §§ 7-8 i bekendtgørelsen om hold af slagt e- kyllinger  og  rugeægsproduktion  at  fastsætte  nærmere  bestemmelser  om  kontrol  af  kyllingernes fjerdragt og stikprøv evis undersøgelse af kyllingernes trædepuder. Efter  bekendtgøre lsens  §  7,  stk.  1,  skal  embedsdyrlægen  i  forbindelse  med  inspektionen  af  de levende slagtekyllinger, der indleveres til slagteriet, vurdere fjerdragtens tilstand. Herudover skal embedsdyrlægen, eller en tilsynstekniker under embedsdyrlægens tilsyn, efter s lagtning foretage en stikprøvevis undersøgels  e af trædepuder på de indlevere   de slagtekyllinger. Særligt for så vidt angår den stikprøvevise undersøgelse af trædepuder fremgår det af bekend tgø- relsens § 7, stk. 2, at der på slagtekyllinger fra samme hus udt ages en fod fra 50 forskellige kyl- linger  fra  henholdsvis  den  første  og  den  sidste  tredjedel  af  holdet.  Trædepuderne  på  disse  100 kyllingefødder  undersøges  for  svidninger  (am  moniakforbrændinger)  og  andre  synlige  sk  ader, som kan skyldes velfærdsproblemer i d  et hus, hvorfra kyllingerne stammer. Hver kyllingefod tildeles efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, point efter en skala, hvor ingen svi d- ninger giver 0 point, få og mindre alvorlige svidninger giver 1 point, mens mange eller alvo rlige svidninger giver 2 point. Hvis de 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles  højst  40  point,  foretager  embedsdyrlægen  sig  ikke  yderligere,  jf.  bekendtg   ø stk. 2. Hvis kyllingefødderne tildeles fra 41 til højst 80 point, skal embedsdyrlæge n gøre den ansva rlige producent  opmærksom  herpå  med  henstilling  om  straks  at  rette  op  på  utilstrækkelige  fo rhold. Embedsdyrlægen kontrollerer i forbindelse med indleveringen af det næste hold slagt ekyllinger fra  samme  hus,  om  de  påpegede  forhold  er  udbedre t.  Hvis  det  næste  hold  slagteky  llinger  fra samme  hus  på  ny  tildeles  41  point  eller  mere,  skal  embedsdyrlægen  indberette  det  til  vedko   m- mende fødevareregion, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3. Hvis  kyllingefødderne  tildeles  fra  81  til  200  point,  skal  embedsd yrlægen  straks  indberette  fo  r- holdet til vedkommende fødevareregion, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 4.

- 14 - Ifølge §§ 10 -11 i lov om hold af slagtekyllinger skal fødevareregionerne foretage løbende sti  k- prøvekontrol af de forhold i husene, der kan have betydning  for slagtekyllingernes velfærd, he  r- under kontrol af de fysiske rammer for dyreholdet og den daglige driftsledelse af slagtekyllinge- produktionen, ligesom de skal foretage opfølgning på de indberetninger, som embedsdy  rlægerne foretager  i  medfør  af  lovens  §   9,  stk.  2,  og  føre  kontrol  med,  om  producenterne  efte rkommer meddelte  påbud.  Fødevareregionen  kan  således  påbyde  den  ansvarlige  producent  i nden  for  en nærmere fastsat frist at rette op på utilstrækkelige forhold. Hvis det findes påkr æ  vet, kan fødev a- reregionen endvidere påbyde producenten inden for en nærmere fastsat frist at udarbejde en r   e- degørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre forholdene. Endvidere kan fødevareregionerne i medfør af lovens § 12 påbyde en producent at nedsætte b e- lægninge  n af slagtekyllinger, hvis f.eks. fødevareregionen konstaterer væsentlige eller ge   ntagne velfærdsproblemer i et eller flere huse. Producenten kan i almindelighed ikke påbydes at nedsæ t- te sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg levende kylling   pr. m² gulvareal. Bekendtgørelsen om slagtekyllinger og rugeægsproduktion indeholder i §§ 10   -12 en række stort set tilsvarende bestemmelser om fødevareregionernes kontrol på baggrund af de indbere  tninger, som  modtages  fra  embedsdyrlægerne  på  slagterierne   .  Ifølge  bekendtgørelsens  §  11  skal  de  l  ø- bende stikprøv ekontroller foretages hvert år i mindst 5 pct. af besætningerne, dog mindst 50 b   e- sætni  nger. Endvidere  kan  det  oplyses,  at  Justitsministeriets  bekendtgørelse  nr.  707  af  18.  juli  2000  om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, der gennemfører Rådets   direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i dansk ret, indeholder en ræ   kke ge- nerelle regler om tilsyn med dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lys m.v. til beskyttelse af landbrugsdyr. Disse regler gælder også for slagtekylli   nger. 7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser 7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser En  vedtagelse  af  direktivforslaget  forventes  på  nuværende  tidspunkt     kun at  få  begrænsede  lo   v- givningsmæssige  konsekvenser,  idet  Danmark  gennem  lovgivning  har  gennemført  regler  om slagtekyllinger, der på flere punkter går videre end kravene i direktivforslaget. Det bemærkes, at de fleste nødvend   ige ændringer af   dansk ret vil kunne ske administrativt i form af udstedelse af en (ændrings bekendtgørelse.

- 15 - Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der  gør det muligt  at opfylde internationale fo   r- pligtelser  på  dyrevelfærdsområdet  er  således  al lerede  givet  i  dyreværnslovens  §  4  a,  hvoraf fremgår,  at  justitsministeren  kan  fastsætte  regler  med  henblik  på  opfyldelse  af  De  Europæ iske Fællesskabers direktiver om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs ve  lfærd,   samt de  regler,  der  er  nø dvendige  for  anvendelse  af  Det  Europæiske  Fællesskabs  forordninger  om forsvarlig behandling af dyr og om dyrs velfærd. Lov om hold af slagtekyllinger indeholder imidlertid også i § 19 en hjemmel til, at justitsmin iste- ren kan fastsætte regler med henblik p  å opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fælle sskabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger og om beskyttelse af disse dyrs velfærd. Hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil der umiddelbart blive tale   om fø lgende ændringer i de nuværende danske regler: A. Lov om hold af slagtekyllinger - En række af de i l  ovens § 2 nævnte definitioner, f.eks. begrebet ”hus”. Ved   hus forstås sål  e- des ifølge de danske regler  rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger. I direktiv- forslaget  anvendes  i  stedet  for  ” hus”   begrebet  ”bedriftsenhed”,  der  er  defineret  som  et fjerkræhus eller en separat del af et fjerkræhus, hvor der holdes en kyllingeflok . - Lovens § 7 om den maksimale belægningsgrad  .  Hvor udgangspunktet efter de danske regler således  er, at kyllingeproducenten er berettiget til at have en høj belægningsgrad (40 kg pr. m²), som kan nedsættes, hvis produktionsforholdene ikke er i orden,   er udgangspunktet i di- rektivforslaget  en lav belægningsgrad (30 kg pr. m² ), som kan øges (til 38 kg pr. m² ), hvis producenten opfylder en række suppl  erende krav. B. Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion – En række af de i b  ekendtgørelsens § 2  nævnte   definitioner, jf. ovenfor. Bekendtgørelsens  §  5  om  l ysprogrammer,  idet  direktivet  ikke  indeholder  samme  mulighed for at nedtrappe mængden af mørkeperioder i løbet af produktionsfasen hen imod tidspun ktet for slagtning, og idet der er andre krav til mørkeperiodernes længde   . Bekendtgørelsens  §  6,  hvor  der  er   fastsat  bestemmelser  om  beregning  af  gennemsnitlig  be- lægningsgrad over 3 rotationer  . Bekendtgørelsens  §§  7 -9,  hvoraf  bl.a.  fremgår  størrelsen  af  den  prøve  af  slagtekyllingefø d- der, der skal udtages til undersøgelse for forekomsten af trædepudesvidninger   . Efter de dan- ske regler kræves således alene 100 fødder , hvorimod direktivet foreskriver en prøve på 200 fødder.   Endvidere  er  grænsen    for,  hvornår  embedsdyrlæge  skal  foretage  indberetning  som

- 16 - følge af en for høj trædepudescore i direktivforslaget 50 points, mens der i bekendtgø sen findes grænser på henholdsvis 40 og 80 point   . Gennemførelse af regler om, at bedriftens dyrlæge skal inddrages i forbindelse med proc   edu- rerne over  for den besætningsansvarlige, når der på slagteriet konstateres en overskride lse af grænserne for trædepudesvi dninger og dødelighed. Mere specifikke krav om dokumentation af produktionsforholdene. Mere specifikke krav om rengøring og desinfektion, det daglige tilsyn, de tilladte værdier for dødelighed,  temperaturer,  luftfugtighed,  koncen trationer  af  ammoniak  (NH³)  og  kuldioxid (CO²) mv. Specifikke krav til uddannelse. 7.2. Statsfinansielle konsekvenser Direktivforslaget  skønnes  på  nuværende  tidspunkt  at  medføre  ingen  eller  meget  begrænsede merudgifter for det offentlige. Udgifterne til overvågning af trædepuder og fjerdragt på slagt eri- erne  afholdes  således  i  dag  af  den  enkelte  slagtekyllingeproducent,  mens  udgifterne  til  besæ   t- ningskontrollen afholdes af Fjerkræafgiftsfonden, medmindre der  er tale  om opfølgende besæ t- ningskontrol,  hvor  udgiften  påhviler  producenten.  For  så  vidt  angår  de  administrative  kons   e- kvenser for det offentlige er fødevareregionerne allerede i dag pålagt en række overvågnings - og kontrolopgaver, som bl.a. består i at godkende redegørelser, tilrettelægge kontrolbesøg og over- veje nødvendigheden af eventue lle påbud m.v. 7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at angive et skøn over de samlede samfundsøkon omi- ske konsekvenser ved en vedtagelse af direktivforslaget. Det skønnes dog, a t direktivet vil med- føre øgede omkostninger for erhvervslivet, bl.a. på baggrund af nedsættelse af belæ gningsgraden i kyllingehusene. 8. Høring Forslag til direktiv har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organis ationer m.v.: Ministeriet  for  Fødevarer,  Landbrug  og  Fiskeri,  Ministeriet  for  Familie -  og  Forbrugeranliggen- der, Økonomi  - og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Fødevarestyrelsen, Direktoratet for F  ø- devareErhverv,  Plantedirektoratet,  Vildtforvaltningsrådet,  Skov -  og  Naturstyrelsen,  Danmarks JordbrugsForskning  (Forskningscenter  Foulum),  Fødevareøkonomisk  Institut,  D  yreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Den Danske Dyrlægefo  rening, Den Kgl. Ve-

- 17 - terinær  -  og  Landbohøjskole,  Landbrugsraadet,  Det  Danske  Fjerkræraad,  Kø dbranchens  Fælle  s- råd, Dansk Familielandbrug, De Danske Landboforeninger, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Danske Slagterier, Slagteriernes Forskningsinstitut, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,  Danske  Slagtefjerkræ,  3F  Faglig  t  Fæ  lles  Forbund,  BornPoultry  A/S, Gjern  Fjerkræ   I/S,  Struer  Fjerkræslagteri  A/S,  Holmegaards  R ugeri,   Ulfborg  Slagteri,  Dan Poultry Service, Mølbjergs Rugeri, Thor Export ApS, Rose Poultry A/S, Fjelsted Fjerkræslagteri, Vellingegårds  Fjerkræ,  Danpo  A/S,  Pa   dborg  Fjerkræ  slagteri  A/S,  Dyrenes  Beskyttelse,  Dyre- værnsorganisationernes  Samarbejdsudvalg  (DoSu),  Samarbejdende  Dyrefor  eninger  i  Danmark, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr, Inges Kattehjem, Dyrefondet, Gruppen for Dyrevelfærd,   Dyreværnsfor eningen   Freja,   WSPA   Danmark,   Rigsadvokaten,   Politimesterfor- eningen og Den Danske Dommerforening. Justitsministeriet  har  modtaget  høringssvar  fra  Den  Danske  Dommerforening,  Dyrenes  Besky t- telse, 3F Fagligt Fælles Forbund, Den Danske Dyrlægeforening, Gruppen for Dyrevelfærd, Fo  r- eningen af Politimestre i Danmark, Danmarks Jordbrugsforskning, Det Veterinære Sun  dhedsråd, Det  Dyreetiske  Råd,  Det  Danske  Fjerkræraad  (tillige  på  vegne  af  Dansk  Slagtefje rkræ,  Bor  n- Poultry A/S, Gern Fjerkræ I/S, Struer Fjerkræslagteri A/S, Holmegaards Rugeri, Mølbjergs R u- geri, Rose Poultry A/S, Vellingegårds Fjerkræ, Danpo A/S, Padborg Fjerkr   æ  slagteri A/S), Plan- tedirektoratet, Landbrugsraadet (tillige på vegne af Dansk Landbrug) og Dyreværnsorganisati   o- nernes Samarbejdsudvalg (DoSu). Den  Danske  Dommerforening,  Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Det  Veterinære Sundhedsråd  og Plantedirektoratet har ikke haft bemærkninger til forsl  aget. Landbrugsraadet (tillige på vegne af Dansk  Landbrug) har i det hele henvist til høringssvaret fra Det Danske Fjerkræ  raad. Det  Dyreetiske  Råd   hilser  forslaget  velkomment.  Slagtekyllinger  hører  efter  rådets  opfattelse uden tvivl til blandt de dyr, som er hårdest presset af udviklingen i retning af stadigt mere i nten- sive  produktionsformer  inden  for  moderne  husdyrproduktion.  Rådet  er  opmærksomt  på,  at  fo r- slaget på visse områder er mere vidtgående end den nuværende danske lovgivning. Dette anser Rådet for at være meget positivt. At de nuværende danske regler ikke er mere vidtgåe nde, end de er,  skyldes  efter  rå dets  opfattelse  i  høj  grad  hensynet  til  den  internationale  konku rrence,  hvor man med stramme nationale regler risikerer at lukke den lokale produktion snarere end at forbed- re den. Rådet påpeger dog samtidig, at der stadig er problemer med at sikre, at Danm  ark og de øv -lande  ikke  udkonkurreres  af  produktion  i  lande  uden  for  EU,  hvor  der  ikke  stilles samme krav vedrørende dyrevelfærd. Rådet ser i den forbindelse meget positivt på, at der i for- slaget lægges op til at udarbejde   regler vedrørende mærkning    af kyllingekød og  -produkter. Efter Rådets opfattelse har en tilsvarende ordning vedrørende mærkning af æg b idraget væsentligt til

- 18 - at skærpe forbrugernes bevidsthed omkring de forhold, dyrene holdes u  nder, og været med til at flytte markedsandele. Dyrevæ  rnsorganisationernes Samarbejdsudvalg (DoSu) hilser ligeledes forslaget velkommet. Efter DoSu’s opfattelse er der således i høj grad brug for standarder for produktion af slagteky  l- linger. Slagtekyllinger er måske de mest pressede dyr i forbindelse med den  intensive moderne husdyrproduktion. DoSu noterer sig endvidere med glæde, at forslaget går vid   ere end de danske regler, men er betænkelig ved risikoen for, at EU vil import  ere billige produkter fra tredjelande. DoSu finder det derfor tvingende nødvendigt,   at  der indføres mærkning af kylli   ngekød og ky l- lingeprodukter, så de europæiske forbrugere for mulighed for at støtte EU’s ve lfærdsin    tiativer. 3F Fagligt Fælles Forbund   ønsker, at forslaget ikke kun skal omhandle dyrevelfærd, men også vilkårene for de ans atte i kyllingeproduktionen, idet en forbedring af slagtekyllingestaldene ikke må medføre en forringelse af arbejd  smiljøet for de ansatte. Den Danske Dyrlægeforening   finder, at den angivne normalbelægningsgrad på 30 kg pr. m² er for høj. Herudover bør der   efter foreningens opfattelse i relation til forslagets bestemmelser om lysforhold foruden krav til lysintensiteten tillige stilles krav til lysets bølgelængde. Den Danske Dyrlægeforeningen ser endelig ingen grund til at bryde kravet til mørke op i to peri   oder á 4 timer i stedet for 8 timers sammenhængende mørke. Dyrenes Beskyttelse finder, at der  er behov for  en strammere lovgivning, end den, som  Kom- missionen lægger op til i forslaget. Kyllingernes hurtige vækst er efter foreningens opfattelse et fundamentalt  problem  for  slagtekyllingernes  velfærd  og  en  af  hovedårsagerne  til  velfærdspr o- blemerne i produktionen (benproblemer, nedsat aktivitet, ”sudden death syndrome ”  mv.). Dyre- nes Beskyttelse finder det på den baggrund helt uforståeligt, at forslaget ikke re  gulerer kyllinger- nes genetik. Det er ligeledes efter foreningens opfattelse meget problematisk, at direktivet ikke forholder sig til forældredyrene til slagtekyllingerne, eftersom disse har velfærdspr oblemer bl.a. på  grund  af  restriktiv  fodring,  fjerpilnin g  (og  næbtrimning)  og  amputationer  af  kam  og  sporer. Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse er det afgørende, at der i forslagets art ikel 6 indsættes en dato  for,  hvornår  den  i  bestemmelsen  omtalte  rapport  om  velfærden  hos  forældreflokkene  til slagtekyllingerne  og  effekten  af  de  genetiske  parametre  skal  foreligge.  Endvidere  er  det  ifølge foreningen afgørende, at der bliver stillet samme velfærdskrav (f.eks. med hensyn til trædepud e- svidninger) til produktionen af frilandskyllinger. For så vidt angår de i for  slaget indeholdte belægningsgrader mener Dyrenes Beskyttelse, at b  e- lægningsgraden som udgangspunkt maksimalt skal være 25 kg levende vægt  , og at slagtekyllin- gerne skal have mulighed for at gå ud. Foreningen kan dog acceptere en belægning på ma ksimalt 30 kg levende vægt pr. m². Dyrenes Beskyttelse har endvidere noteret sig, at belægning kan øges

- 19 - til 38 kg pr. m², hvis en række forhold er opfyldt. Dyrenes Beskyttelse stø   tter dette princip, der svarer til det svenske princip, hvor den maksimale belægningsgrad   dog er højst 36 kg pr. m². Efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse er det endvidere vigtigt, at der stilles krav til uddannelse i forbindelse med hold af slagtekyllinger. Dyrenes Beskyttelse ser gerne, at kravet om deltagelse i et kursus bliver erstattet af krav om at have bestået en eksamen eller lignende. Herudover finder foreningen det problematisk, at der i forslaget lægges op til, at erfaring kan erstatte u  ddannelse. En række af kravene i bilag I, der gælder for alle besætninger uanset belægning sgrad, skal efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse strammes op. For så vidt angår kravet om strøelse skal det pr   æ- ciseres, at strøelsen skal være minimum 5 cm dyb og hygiejnisk. Det er endvidere efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse nødvendigt, at kravet til venti lation præcisere  s til 4,5 m³ kg^-1 hr^-1. Herud- over finder Dyrenes Beskyttelse, at lysintensiteten skal være minimum 100 lux, lig  esom der skal være en sammenhængende mørkeperiode på 6 -12 timer i døgnet. Dyrenes Beskyttelse er beky m- ret for, at 4 timers sammenhæ  ngende mørke ikke er tilstrækkeligt til at reducere for   ekomsten af benproblemer.  Dyrenes  Beskyttelse finder endvidere, at der bør være vinduer i kylli   ngehusene, så kyllingerne får dagslys og dermed en naturlig døgnrytme. Næbtrimning og kastration af sla g- tekyllingerne skal endvidere ikke være tilladt. For så vidt angår kravene i bilag II  -IV bakker Dyrenes Beskyttelse op om princippet om at lade ”kyllinge -baserede”  mål  såsom  dødelighed  indgå  i  vurderingen  af  kyllingernes  velfærd.  For  at princippet  kan  fungere,  er  det  dog  efter  foreningens  opfattelse  afgørende,  at  en  højere  belæ g- ningsgrad kobles sammen med et tilstrækkeligt antal relevante velfærdsparametre , og at græns  e- værdierne er acceptable med hensyn til dyrenes velfærd. Dyrenes Beskyttelse fi nder ikke, at det- te er tilfældet i forslaget, hvor der kun måles på to kyllingebaserede velfærdspar ametre; dødeli g- hed og trædepudesvidninger. Efter foreningens opfattelse er det tillige nødve   ndigt at registrere på forekomsten  af  benproblemer  og  f.eks.  bughindebetænde  lse  i  besætningen.  Herudover  finder Dyrenes Beskyttelse, at forslagets scoringssystem til vurdering af trædepud  esvidninger indehol- der for høje grænseværdier. Foreningen finder det i den forbindelse endv idere fuldstændigt ua  c- ceptabelt, at den tilladte maksimale trædepudescore i fo  rslaget er sat til 50 point. Gruppen  for  Dyrevelfærd    er  tilfreds  med,  at  der  nu  er  taget  initiativ  til,  at  EU-lovgivningen også kommer til at omfatte hold af slagtekyllinger. Efter foreningens opfattelse kan forslaget dog alene anses som et første skridt i retning af indførelse af forbedrede forhold for slagteky  llinger ne. Gruppen for Dyrevelfærd finder, at forslaget på en række punkter er mangelfuldt. Der tages sål e- des f.eks. ikke stilling til den fremavlede væksthastighed hos slagt  ekyllingerne, ligesom bedrifter med  avlskyllinger  og  rugerier  ikke  bør  være  undtaget  fra  direktivet.  Gruppen  for  Dyrevelfærd finder endvidere, at de i forslaget indeholdt belægningsgrader er for høje. Belægningsgraden bør således efter foreningens opfattel se fastsættes til maksimalt 25 kg. pr. m², hvilket svarer til anbe-

- 20 - falingen  i  EU’s  Videnskabelige  Komité  for  Dyrs  Sundhed  og  Trivsels  rapport  fra  marts  2000. Endvidere  mener  foreningen,  at  kyllingerne  skal  have  8  timers  sammenhængende  mørke,  der skal indledes med en periode med aftagende lysstyrke og afsluttes med en periode med tiltagen- de lysstyrke. Herudover ønsker Gruppen for Dyrevelfærd, at der i forslaget bliver indføjet krav om, at vandkopper/nipler skal anbringes således, at samtlige ky llinger har adgang til frisk vand, at der i kyllingehusene skal være et passende areal med egnet materiale til støvbadning   , og at der skal være siddepinde til samtlige kyllinger. Det skal endv  idere efter foreningens opfattelse ikke være  tilladt  at  kastrere  hanekyllinger    eller  at  foretage  næbtrimning  af  kyllingerne.  Gruppen  for Dyrevelfærd finder endelig, at det er uacceptabelt at tillade trædepudesvidninger hos kyllinge rne. Danmarks JordbrugsForskning (Foulum) finder generelt, at direktivet dækker de fleste ken  dte faktorer, der kan påvirke velfærden hos slagtekyllinger, såsom træning af personale, belægning s- grad, lys, ammoniakkoncentration, temperatur og luftfugtighed. Samtidig indeholder forslaget en bestemmelse  om  fornyet  gennemgang,  hvilket  efter  Danmarks  JordbrugsForsknings  opfattelse sammen med de i forslaget nævnte rapporter, som vil skulle udarbejdes efter direktivets vedt  a- gelse, vil kunne kaste lys over eventuelle områder, der hidtil har været oversete eller mangelfuldt undersøgt. Danmarks  JordbrugsForskning  bemæ  rker  for  så  vidt  angår  belægningsgraden,  at  de  i  forslaget valgte maksimumbelægningsgrader på henholdsvis 30 og 38 kg levende vægt må være valgt ud fra andre hensyn end dyrevelfærd (f.eks. økonomiske). Danmarks Jordbrugsforskning fi   nder det endvidere  inkonsekvent,  at  for  frilandskyllinger,  der  er  undtaget  fra  visse  dele  af  forslaget,  må belægningen  i  mobile  huse  med  permanent  adgang  til  udeareal  maksimalt  være  40  kg.  pr.  m ². Danmarks JordbrugsForskning finder, at det er en styrke,  at der i forslaget lægges    vægt på u   d- dannelse og vejledning af de personer, der beskæftiger sig med opdræt, tilsyn, pasning, in dfang- ning og aflæsning af kyllinger. Danmarks Jordbrugs  Forskning er derfor bekymret, når der i fo r- slaget samtidig åbnes op for muligheden for, at beviser ka n udstedes uden nogen form for eksa- mination af de pågældende personer, ligesom det er muligt at lægge vægt på disse pers oners tid- ligere erfaringer. Efter Danmarks JordbrugsForsknings opfattelse bør alle personer, der beskæ   f- tiger sig med slagtekyllinger, så ledes eksamineres inden for et vist tidsrum (en overgangsperio- de) efter direktivets ikrafttræden. Om kravene i bilag I bemærker Danmarks JordbrugsForskning, at kyllingerne bør have pe   rma- nent  adgang  til  vand  og  tilstrækkelig  med  plads  ved  fodertrug.  Danmark  s  JordbrugsForskning foreslår, at ”mørke” defineres som ”sammenhængende natlig hvileperiode uden kunstigt lys”, og at udtryk som ”tilstrækkelig ventilation” og ”mindst mulig støj” bør præciseres, Danmarks Jor d- brugsForskning bemærker endvidere, at med den n  uværende viden, der er på området, foreko m- mer  det  foreslåede  lysprogram  at  udgøre  en  fornuftig  balance  mellem  kylli  ngernes  behov  for henholdsvis søvn og foder. Det vides dog ikke, i hvilken grad forslaget om de afbrudte mørkep  e-

- 21 - rioder  påvirker  forekomsten  o g  graden  af  trædepudesvidninger  hos  m  oderne  slagtekyllingeaf- stamninger, især i slutningen af vækstperioden. For så vidt angår kravene i bilag II finder Danmarks JordbrugsForskning, at måleudstyr (luf   tfug- tighed/temperatur) ligeledes bør indikeres på bedri  ftsplanen for at sikre en repræsentativ plac  e- ring. Danmarks JordbrugsForskning anfører i relation til bilag IV om kontrollen på slagteriet, at reg  i- strering af dødelighed på bedriften kun er én af mange indikatorer for slagtekyllingernes velfærd gennem væk  stperioden. Det bør derfor sikres, at producenterne laver reelle velfærd   sforbedrende tiltag med en nedsættelse af dødeligheden til følge, og ikke blot fokuserer på at nedsætte død e- ligheden  per  se.  Det  er  endvidere  efter  Danmarks  JordbrugsForsknings  opfattelse  uklart,  hvad formålet  med  at  registrere  dødeligheden  under  transporten    er,  eftersom  det  kan  skyldes  såvel transportøren som forholdene på bedriften.  Herudover finder  Danmarks Jor  dbrugsForskning, at trædepudesvidningernes omfang inden for hver gruppe bø   r beskrives næ  rmere, ligesom det bør sikres, at det personale, som foretager undersøgelsen af slagtekyllinge rnes fødder på slagteriet er uddannet til at foretage en sådan bedømmelse  . Der skal endvidere med jævne mellemrum, f.eks. en gang om året,  ske en kalibrering med europæisk standard, således at bedømmelsen på tværs af medlemslandene bliver så ensartet som muligt. Det er e ndelig efter Danmarks JordbrugsForsk- ning vigtigt at definere, hvad der konstituerer en repræ  sentativ prø Det Danske Fjerkræraad  , der også svarer på   vegne af Dansk Slagtefjerkræ, Bor  nPoultry A/S, Gern  Fjerkræ  I/S,  Struer  Fjerkræslagteri  A/S,  Holmegaards  Rugeri,  Mølbjergs  R ugeri,  Rose Poultry A/S, Vellingegårds Fjerkræ, Danpo A/S, Padborg Fjerkræslagteri A/S, bemæ  rker indled- ningsvis, at formålet med at skabe ensartede regler i EU ikke opnås med et min  imumsdirektiv. Reglerne bør således i stedet fastsættes i form af en rammeforordning og i ti lknytning hertil en kommissionsforordning,  som  løbende  vil  kunne  justeres  i  lyset  af  den  indh ø ede  erfaring  og udviklingen på området. Det Danske Fjerkræraad finder endv idere, at det er vigtigt, at reglerne er videnskabeligt begrundede, og  at det kan dokumenteres,  at de har en positiv effekt på dyreve l- færden. Med hensyn til forslagets krav til uddannelse finder Det Danske Fjerkræraad, at allerede eta  ble- rede slagtekyllingeproducenter og personer, der har gennemgået en dansk landmandsudda nnelse, må anses for at opfylde de opstillede krav. Efter Det Danske Fjerkræraads opfattelse er der de   r- for ikke behov for en særlig uddannelse til personer, der skal beskæftiges med slagt ekyllingepro- duktion. Det Danske Fjerkræraad understreger tillige, at efter rådets opfattelse må kravet til u d- dannelse  alene  skulle  gælde  for  ejeren/producenten,  som  here  fter  har  det  fulde  ansvar  overfor eventuelle  ansatte  i  bedriften.  Ansatte  skal  derfor  ikke  nødvendigvis  have  et  uddannelsesbevis, inden de må beskæftige sig med slagtekyllingeproduktion.

- 22 - Det  Danske  Fjerkræraad  finder  ikke,  at  det  er  tilstrækkeligt  dok umenteret,  at  20  lux  over  hele gulvarealet i kyllingernes øjenhøjde er det rette niveau, ligesom rådet sætter spørgsmål stegn ved kravet om ens lysfordeling i huset. Efter Det Danske Fjerkræraads opfattelse er det stort set te  k- nisk umuligt at sikre en sådan ens fordeling, og  der foreligger efter rådets opfattelse heller ikke videnskabelige beviser for, at det er vigtigt med ensartet belysning i huset for at opfylde kyllin- gernes  velfærdsmæssige  behov.  Det  Danske  Fjerkræraad  anbefaler  derfor,  at  kravet  om  20  lux ændres til mini  mum 15 lux den første uge, hvorefter kyllingerne skal have min imum 5 lux. Det Danske  Fjerkræraad  er  endvidere  enige  i  det  i  forslaget  anførte  om,  at  den  sammenhængende mørkeperiode ikke bør overstige 4 timer, men mener samtidig, at kravet om yderligere 4 t  imers mørke,  eventuelt  fordelt  med  mindre  intervaller  kan  være  betænk eligt,  da  der  synes  at  mangle videnskabelig  dokumentation  for  effekten  heraf,  ligesom  kyllingernes  på -  virkning  af  et  sådan program er noget uklart for rådet. Det er således Det Danske Fj  erkræraads erfaring, at det er v  æ- sentligt  at  nedtrappe  mørkeperioden  gradvis  frem  mod  slagtetid spunktet,  bl.a.  for  at  mindske stress og problemer med indfangning I  relation  til  bilag  II  anfører  Det  Danske  Fjerkræraad,  at  en  belægning  på  30  kg  pr.  m 2 er  helt urealistisk  i  en  kommerciel  slagtekyllingeproduktion,  og  en  øgning  til  ikke  blot  38  kg  pr.  m² men til 42 kg pr. m² bør være tilladt under nærmere angivne forhold. Beregningen af belæ gnin- gen pr. m² bør endvidere  – gler – msnittet af 3 hold, idet en basering på et enkelt hold vil være vanskelig at gennemføre i pra ksis. Det  bør  endvidere  efter  Det  Danske  Fjerkræraads  opfattelse  være  tilladt  med  NH ₃-  og  CO₂- koncentrationer på op til henholdsvis 40 ppm  og 5000 ppm i den sidste uge af produktionstiden, ligesom det bør afklares, hvor og hvornår målingerne skal gennemføres. Det Danske Fjerkræraad finder i øvrigt tillige, at det kan være problematisk at gennemføre de i direktivet nævnte   må linger af de nævnt  e stoffer i et produktionshus, hvorfor rådet foreslår, at der i stedet stilles sådanne krav til ventilation mv., at de krævede standarder kan overholdes indirekte. Det Danske Fjerkræraad finder endvidere, at det er tilstrækkeligt, at producenten opbevarer    resultater af overvågning og registrering i to år, da der produceres mellem 6 og 7 hold  kyllinger pr. år, hvorfor der således vil være data fra 12  -14 kyllingehold efter to år. Med hensyn til kontrolkravene i bilag IV anser Det Danske Fjerkræraad det for   unødig re ssour- ceanvendelse  at  bruge  200  fødder  til  bedømmelse  af  forekomsten  af  trædepudesvidninger,  da erfaringerne fra den danske lovgivning viser, at 100 fødder givet et realistisk billede af flo kken. Endvidere er det efter Det Danske Fjerkræraads  opfat  telse væsen  tligt, at  fødder i gruppe 1 kun ganges med 0,5 og ikke med 1 som i den danske lovgivning. Herudover bemærker rådet under henvisning til, at der er tale om en subjektiv metode, og at der må forventes store fo rskelle mel- lem bedømmere såvel internt   i medlemslandene som mellem de forskellige medlemslande, at det

- 23 - alvorligt bør overvejes, om resultatet bør kunne få så alvorlige konsekve nser, som der er lagt op til, idet resultaterne lægges til grund for bøde   - og fængselsstra  ffe. Det  kan  endelig  efter  Det  Danske  Fjerkræraads  mening  diskuteres,  om  dødelighed  er  e   t  vel- færdsparameter.  Hvis  det  opfattes  som  e  t  velfærdsparameter,  må  det  have  noget  at  gøre  med, hvordan dyrene dør, og om der kan peges på velfærdsmæssige forhold som den egentlige å rsag. Efter Det Danske Fjerkræraads opfattelse synes den foreslåede model ikke at opfylde el   ementære krav om velfærdsforhold, ligesom selve modellen er opbygget på en måde, hvor det er umuligt at efterleve det forventede niveau. Det Danske Fjerkræraad foreslår på den baggrund, at dødeligh e- den i stedet i de første 7 dage ikke må overstige 1,5 pct. og at den i den resterende periode ma  k- simalt må være 0,12 pct. gange kyllinge   rnes alder i dage. 9. Regeringens foreløbige generelle  holdning Regeringen  anser  det  for  at  være    af  væsentlig  betydning  for  dyrevelfærden  ved  produktion  af slagtekyllinger, at der indføres EU -regler på et så højt beskyttelsesniveau som muligt, og at der sikres en god og effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne. Danmark har igennem læng  ere tid  efterlyst  EU-regler  på  dette  område,  og  det  må  derfor  fra  dansk  side  hilses  velkomment,  at Kommissionen nu har fremsat et forslag hertil. Den danske holdning under forhandlingerne vil navnlig tage udgangspunkt i den gældende da  n- ske  lovgivning  på  området,    jf.  herved  lov  nr.  336  af  16.  maj  2001  om  hold  af  slagtekyllinger, som bygger på en delrapport afgivet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om slagtefjerkræ i 2000   , og bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 2001  om hold af slagtekyllinger og rugeægsprodu  k- tion, som ændret ved b  ekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004. 10. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der ses ikke på nuværende tidspunkt    at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige me d- lemsstaters holdninger til forslaget til direktiv.   11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget  har  tidligere  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  på  et  møde  den  15.  juli  2005 forud for præsentationen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005.

- 24 -