J.nr.: 2005-20-26-01012/SKL

06.12.2005

 

 

     

Samrådstale – Det talte ord gælder

Til brug ved samråd den 15. december 2005 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og fiskeri

 

Spørgsmål T: Hvad vil ministeren gøre for at mindske antallet af undslupne farmmink?

 

Spørgsmål U: Hvordan vil ministeren inddrage minkavlerne økonomisk ved foranstaltninger, der skal mindske antallet af undslupne farmmink?

 

Indledning, afgrænsning til Miljøministeriet:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort historisk baggrund for reglerne:

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestemmelserne, hensigt:

 

 

 

 

Åbne haller,  hegn

 

 

 

 

Lukkede haller

 

 

 

 

 

 

Minkbure altid inden for et område med hegn/væg

 

 

Bure

 

 

 

Udslip, risiko

 

 

 

 

Undersøgelser på Danmarks Jordbrugsforskning er grundlag for bekendtgørelsen

 

 

Minks adfærd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krav om hjørneoverdækning

 

 

 

 

 

 

Krav om fælder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre krav for at undgå udslip

 

 

 

 

 

Fødevaregionerne fører tilsyn

 

Eksisterende regler på godt grundlag og vidtrækkende

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er ikke grundlag for at ændre reglerne

 

 

 

Spm. om økonomisk bidrag fra minkavlerne til at bekæmpe undslupne mink (spm. U) hører under miljøministeren.

 

Emnet her i dag er som bekendt undslupne mink fra farme. For at undgå nogle misforståelser i den videre diskussion af emnet, vil jeg gøre opmærksom på, at bestemmelserne om indhegning af minkfarme hører under mit ansvarsområde. Men når der er tale om mink, der lever ude i naturen, er det min kollega Miljøministerens ansvarsområde.

 

Bestemmelser om indhegning af mink findes i bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme. Jeg vil  kort beskrive baggrunden for bestemmelserne og give min vurdering af, om der er behov for ændringer.

 

I 90´ rne var der også diskussioner om undslupne mink og de skader, de kunne forvolde. Derfor udarbejdede Fødevareministeriet i 1999 en bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme. Bekendtgørelsen blev revideret i 2002 og jeg vil senere komme ind på årsagerne hertil.

 

Hensigten med bestemmelserne er at sikre, at mink, der slipper løs på farmen - f.eks. når man tager dem ud af burene for at flytte dem - ikke kan slippe ud i den fri natur.

 

Minkfarme kan bestå af rækker af bure under et tag, uden sidevægge, så taler man om åbne haller. Åbne haller skal altid være omgivet af hegn.

 

Burene kan også være anbragt inde i en bygning med faste vægge, så taler man om lukkede haller.

 

Hvis man har flere lukkede haller, skal de være forbundne med et hegn.

 

Bure med mink er på den måde altid inden for et område, der er afgrænset af en fast væg eller et hegn.

 

Burene skal være fremstillet af materialer, der kan holde mink inde, og som kan tåle fugtigt vejr og andre påvirkninger. 

 

Men selvom der stilles krav til bure og hegn, er der stadig en risiko for, at mink slipper ud gennem hegnet, hvis de slipper løs inde på farmen.

 

Før bekendtgørelsen blev revideret i 2002 gennemførte Danmarks JordbrugsForskning undersøgelser for klarlægge, hvordan man bedst kan undgå, at mink slipper gennem hegnet og ud i det fri.

 

Undersøgelserne viste, at mink for det meste undslipper gennem huller i  hegnet,  ikke gennem åbne porte og låger.

 

Undersøgelserne viste også, at mink ikke kan lide at være på åbne områder. De vil gerne søge mod steder, hvor de kan skjule sig. Derfor undersøgte man metoder til at indfange mink ved at udnytte deres naturlige adfærd med at skjule sig, helst i mørke hjørner.

 

Bekendtgørelsen blev ændret på baggrund af forsøgene. I bekendtgørelsen er der derfor blandt andet krav om, at alle hjørner i indhegningen eller bygningen skal være overdækkede, så de bliver mørke. Så vil minken gerne søge ind i hjørnet.

 

Samtidig er der krav om, at der i alle hjørner skal være en fælde.

 

Ud over at der skal være fælder i alle hjørner, er der krav om, at der skal være fælder for hver 100 meter hegn og på hver side af alle porte eller låger i hegnet.

 

Den ansvarlige skal tilse fælderne mindst 2 gange dagligt.

 

Der er også andre krav for at sikre, at mink ikke undslipper. Bure og hegn skal holdes i forsvarlig stand, og åbninger til dræn, kloakrør og lignende skal dækkes til.

 

 

Det er Fødevareregionerne, der fører tilsyn med, at reglerne bliver overholdt.

 

Netop fordi der før den sidste ændring af bekendtgørelsen blev foretaget så grundige undersøgelser af, hvordan man bedst kunne undgå udslip, mener jeg, at der i dag allerede er fastsat vidtrækkende regler for at sikre, at mink ikke slipper ud i det fri.

 

Man skal i den forbindelse huske på, at mink er i stand til at etablere sig i naturen og overleve der. Unslupne mink i naturen kan altså være sluppet ud for flere år siden, eller de kan være afkom af undslupne dyr.

 

Derfor er det min overbevisning, at de gældende regler er klare og fuldt ud dækkende, og at der ikke er noget grundlag for at ændre dem.

 

Til sidst skal jeg for god ordens skyld oplyse, at spørgsmålet om at inddrage minkavlerne økonomisk i bekæmpelsen af de mink, der allerede er sluppet ud i naturen, hører under min kollega, Miljøministerens område.