Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                                             Den 14. december 2005
og Fiskeri
./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat samt supplerende samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.- 22. december 2005.
Med venlig hilsen
Marie Louise Flach de Neergaard
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri         2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 14. december 2005 FVM 320
|
|
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Drøftelse vedrørende implementeringen af krydsoverensstemmelse inden for området for fødevare- og fodersikkerhed på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005
Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) på foranledning af Tyskland til drøftelse som B-punkt. Sagen vedrører administrationen af de nye krydsoverensstemmelseskrav inden for området for fødevare- og fodersikkerhed, som i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (forordningen om enkeltbetalingsordningen) vil gælde fra den 1. januar 2006.
På rådsmødet forventes det, at man drøfter det nærmere omfang af medlemsstaternes pligt til i forbindelse med administrationen af enkelbetalingsordningen at sikre krydsoverensstemmelse i forhold til krav fra fødevare- foderstoflovgivningen fra den 1. januar 2006.
Regeringen agter at tilslutte sig, at Kommissionen bidrager til den nærmere præcisering af, hvilke krav til fødevare- og foderstofsikkerhed, der er omfattet af krydsoverensstemmelsen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (enkeltbetalingsordningen).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri        Â
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
14. december 2005
FVM 320
____________________________________________________________________
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005
____________________________________________________________________
|
14. |
Drøftelse vedrørende implementeringen af krydsoverensstemmelse inden for området fødevare- og foderstofsikkerhed KOM-dokument foreligger ikke Drøftelse Side 2
|
 SUPPLERENDE NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 20. – 22. december 2005
14.  Drøftelse vedrørende implementeringen af krydsoverensstemmelse inden for området fødevare- og foderstofsikkerhed
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
Resumé
I forordning (EF) nr. 1782/2003 er listet i bilag III de regler i fødevarelovgivningen, som er relevant for krydsoverensstemmelse. En række af disse regler skal gælde fra den 1. januar 2006, herunder den fælles lovgivning om foderstof- og fødevaresikkerhed. Kommissionen har henstillet til medlemsstaterne, at der ved kontrollen med overholdelsen af disse regler fra 2006 fokuseres pÃ¥ reglerne, som â€hygiejnepakken†fastlægger for den primære landbrugsproduktion. Punktet er sat pÃ¥ dagsordenen for rÃ¥dsmødet pÃ¥ foranledning af Tyskland.
Baggrund
Tyskland har forud for CSA-mødet den 12. december 2005 fremsendt note om implementeringen af krydsoverensstemmelse inden for fødevare- og foderstofsikkerhed.
Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005 med henblik på drøftelse som b-punkt på tysk foranledning.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke foreligger noget konkret forslag.
Formål og indhold
I bilag III til forordning (EF) nr. 1782/2003 er artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1, samt artikel 18, 19 og 20 i forordning (EF) nr. 178/2002 (fødevareforordningen) listet blandt de regler, som er relevant for krydsoverensstemmelse. Kommissionen har henstillet til medlemsstaterne ved udførelsen af kontrollen med overholdelsen af disse regler, at fokusere pÃ¥ de regler, som â€hygiejnepakken†(forordningerne (EF) nr. 852/2004, 853/2004 og 183/2005) fastlægger for den primære landbrugsproduktion.
Disse bestemmelser fra fødevareforordningen er i alle tilfælde generelt formulerede grundlæggende krav som omfatter:
- art. 14 og 15 (krav til hhv. fødevare- og fodersikkerhed),
- art. 17, stk. 1 (pligt til at overholde fødevarelovgivningen),
- art. 18 (krav om sporbarhed for fødevarer og foder), samt
- art. 19 og 20 (pligt til at trække farlige varer tilbage).
RÃ¥dets Forordning (EF) nr. 178/2002 er primært rettet mod myndighederne, mens det først er i de underliggende forordninger, at der er fastsat krav rettet mod primærproducenterne. Forholdet mellem fødevareforordningen og forordningerne inden for hygiejnepakken kan bedst beskrives som forholdet mellem den danske fødevarelov og de underliggende meget mere konkrete bekendtgørelser. Hygiejnepakken er i stor udstrækning detaljerede og specifikke regler, som skal sikre overholdelsen af de generelle krav fra fødevareforordningen.Â
Der er usikkerhed om, hvorvidt henvisningen til artiklerne i fødevareforordningen indebærer, at alle krav i fødevare- og foderlovgivningen er omfattet af krydsoverensstemmelsen.Â
I noten udtrykkes der fra tysk side tvivl om det nærmere omfang af medlemsstaternes pligt til i forbindelse med administrationen af enkelbetalingsordningen at sikre krydsoverensstemmelse i forhold til krav fra fødevare- foderstoflovgivningen fra den 1. januar 2006.
Tyskland ønsker på den baggrund at Kommissionen besvarer en række nærmere spørgsmål i relation til fortolkningen af regelsættet om krydsoverensstemmelse med henblik på at lette den administrative gennemførelse af regelsættet i medlemsstaterne. Endvidere udtrykker den tyske delegation ønske om, at Kommissionen fremover er opmærksom på behovet for klare og ensartede regler på området.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Drøftelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er hensigten, at drøftelsen skal føre til en afklaring af lovgivningen om krydsoverensstemmelse.
Høring
§ 2-udvalget (landbrug) vil ikke blive hørt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan vi tilslutte os, at Kommissionen bidrager til den nærmere præcisering af, hvilke krav til fødevare- og foderstofsikkerhed, der er omfattet af krydsoverensstemmelsen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (enkeltbetalingsordningen).
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene en generel opbakning til, at det skal være klart og overskueligt, hvilke regler der er omfattet af krydsoverensstemmelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.