Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri        Â
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
6. oktober 2005
FVM 300
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober 2005
|
|
1. |
Forslag til Rådets beslutning om Grækenlands midlertidige forbud mod markedsføring af frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON 810, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF. KOM (2005) 396 Vedtagelse Side 5
|
|
|
2. |
(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede Roundup Ready majslinje GA 21, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97. KOM (2005) 346 Vedtagelse  Side 8
|
|
|
3. |
(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede majslinje MON 863, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97. KOM (2005) 338 Vedtagelse Side 8
|
|
|
4. |
(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97. KOM (2005) 344 Vedtagelse Side 9
|
|
|
5. |
(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97. KOM (2005) 340 Vedtagelse Side 9
|
|
|
6.
|
(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af pølser tilsat phytosteroler/ phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97. KOM (2005) 341 Vedtagelse Side 9
|
|
|
7. |
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om etableringen af et frivilligt licenssystem for import af tømmer til EU. KOM (2004) 515 Politisk enighed Side 10
|
|
|
8. |
(Evt.) Forslag til Rådets beslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om partnerskabsaftaler med henblik på iværksættelse af EU's handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet. KOM-dokument foreligger ikke Politisk enighed Side 10
|
|
|
9. |
Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i det Cantabriske Hav og ud fra den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98. KOM (2003) 818 Politisk enighed/vedtagelse Side 10
|
|
|
10. |
(Evt.) Forberedelse af konsultationer med Norge med henblik på indgåelse af en fiskeriaftale mellem EU og Norge for 2006. KOM-dokument foreligger ikke Drøftelse Side 13
|
|
|
11. |
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 27/2005 for så vidt angår sild, hellefisk og blæksprutte (TAC/kvote-forordningen). KOM-dokument foreligger endnu ikke Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 15
|
|
|
12.
|
Sukkersektoren: - Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker - Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. - Forslag til Rådets forordning om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik KOM (2005) 263 Drøftelse Side 15
|
|
|
13. |
Kommissionens meddelelse om forenkling af den fælles landbrugspolitik. KOM-dokument foreligger ikke Præsentation Side 27
|
|
|
14. |
(Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden 2007-2013). KOM (2005) 304 Drøftelse Side 28
|
|
|
15. |
(Evt.) Forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF. KOM-dokument foreligger ikke Vedtagelse Side 34
|
|
Udgået |
16. |
(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af
forordning (EØF) nr. 2759/75, (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr. 2777/75, (EF) nr.
1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) nr. 2529/2001 for så vidt angår
undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet. Side 37
|
|
|
17. |
Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets holdning til et forslag til en anbefaling vedrørende opdrættede fisk, som skal vedtages på det 47. møde i det stående udvalg for den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (Strasbourg, november 2005). KOM (2005) 297 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 37
|
|
|
18. |
(Evt.) Forslag til RÃ¥dets forordning om toldsatser for bananer KOM (2005) 433 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 37
|
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 24. – 25. oktober 2005
 |
1.    Forslag til Rådets beslutning om Grækenlands midlertidige forbud mod markedsføring af frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON 810, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF.
KOM (2005) 396
|
Revideret genoptryk af grundnotat af 22. juni 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 29. august 2005 ved KOM (2005) 396 fremsendt forslag til Rådets beslutning om Grækenlands midlertidige forbud mod markedsføring af frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON 810, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF. Beslutningen imødekommer ikke den græske anmodning om godkendelse af forbuddet.
Baggrund
Kommissionen har den 29. august 2005 ved KOM (2005) 396 fremsendt forslag til Rådets beslutning om Grækenlands midlertidige forbud mod markedsføring af frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON 810, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF. Beslutningen imødekommer ikke den græske anmodning om godkendelse af forbuddet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets direktiv 2002/53/EF om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, særlig art. 18. Kommissionen forelagde forslag om, at ansøgningen ikke imødekommes ved møde i Den Stående Komité for Frø den 20. juli 2005. Komitéen afgav ikke udtalelse, da der ikke var kvalificeret flertal for eller imod forslaget. Danmark stemte for Kommissionens forslag med den begrundelse, at der ikke er hjemmel i sortsdirektivet til at forbyde dyrkningen med de af Grækenland anførte begrundelser.
I overensstemmelse med proceduren har Kommissionen derfor nu forelagt beslutningsforslag for Rådet. Rådet kan med kvalificeret flertal godkende forslaget uændret eller udtale sig imod det med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet inden for fristen på tre måneder med kvalificeret flertal tilkendegivet, at det er imod forslaget, behandler Kommissionen forslaget på ny. Har Rådet ved udløbet af denne frist hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den foreslåede beslutning.
Forslaget forventes at blive sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober 2005 med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om et konkret forslag.
Formål og indhold
Grækenland har den 11. marts 2005 besluttet at forbyde handel med 17 genetisk modificerede majssorter, som er opført på EU’s fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i 2 år. Grækenland henvi-
ser i ansøgningen dateret 4. april 2005 til EU-Kommissionen til, at dyrkning af de genmodificerede
sorter – så længe der ikke er vedtaget forholdsregler vedrørende deres sameksistens med konventionelle og økologiske afgrøder - vil kunne have skadelige virkninger på landbrugsmiljøet på grund af tilfældig og teknisk uundgåelig forekomst af genetisk modificerede frø i produkterne fra tilstødende konventionelle og økologiske afgrøder.
Grækenland begrunder ansøgningen med manglende sameksistensregler samt de endnu ikke fastsatte tærskelværdier for utilsigtet forekomst af GM-frø i konventionelle/økologiske frø.
Grækenland henviser i ansøgningen til art. 18 i Rådets direktiv 2002/53/EF om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, hvor det fremgår, at en medlemsstat efter ansøgning kan bemyndiges til at forbyde handel med frø eller planter af en sort opført på den fælles sortsliste, hvis det konstateres, at dyrkning af sorten plantesundhedsmæssigt vil kunne skade dyrkningen af andre sorter eller arter eller udgøre en risiko for miljøet eller for menneskers sundhed.
Optagelsen af de 17 genetisk modificerede (GM) majssorter på EU’s fælles sortsliste over landbrugsplantearter blev publiceret i EU-tidende den 17. september 2004. De 17 GM-majssorter baserer sig alle på den genetisk modificerede majslinie MON 810, som blev godkendt til markedsføring i EU efter det dagældende udsætningsdirektiv (90/220/EØF) i 1998.
Majsen er resistent over for angreb af visse sommerfuglelarver, herunder â€Den Europæiske Majsborerâ€. Disse sommerfuglelarver optræder ikke som skadedyr i danske majsafgrøder, og majsen er derfor ikke umiddelbart relevant til dyrkning i Danmark. Majssorterne er endvidere tilpasset dyrkningsforholdene i det sydlige Europa.
EU-Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets beslutning om Grækenlands midlertidige forbud mod markedsføring af frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON 810, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter, i henhold til direktiv 2002/53/EF (KOM (2005) 396). Ifølge forslaget kan der ikke gives bemyndigelse til Grækenland til at forbyde markedsføring af frø af genetisk modificerede majshybrider, da ingen af de særlige bestemmelser i artikel 18 i direktiv 2002/53/EF kan finde anvendelse med hensyn til et sådant forbud.
Udtalelser
Europa-parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
De berørte områder er omfattet af bekendtgørelse nr. 51 af 24. januar 2000 om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten), der gennemfører rådsdirektiv 70/457/EØF om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og rådsdirektiv 70/458/EØF om handel med grønsagsfrø med senere ændringer.
Direktiverne er efterfølgende blevet afløst af rådsdirektiv 2002/53/EF om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og rådsdirektiv 2002/55/EF om handel med grønsagsfrø.
Konsekvenser
Ansøgningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En godkendelse
eller afvisning af ansøgningen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Ansøgningen har været forelagt § 2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet har i den forbindelse bemærket, at organisationerne ikke kan anbefale, at ansøgningen fra Grækenland imødekommes. Hvis ansøgningen alligevel imødekommes, bør den være tidsbegrænset og betinget af, at Grækenland meget hurtigt gennemfører de nødvendige sameksistensregler.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er tale om godkendte GM-sorter, hvor det er vurderet, at der ikke er negative virkninger for miljø og sundhed. Der er ikke fremkommet nye oplysninger om disse forhold.
Der er fra regeringens side en vis forståelse for, at det er vanskeligt at tillade dyrkning af GM-afgrøder, så længe der ikke er regler om sameksistens mellem genmodificerede, konventionelle og økologiske afgrøder på plads i Grækenland. Der er dog ikke nogen hindringer for, at Grækenland etablerer fagligt begrundede regler om sameksistens.
Man finder fra regeringens side ikke, at der er hjemmel i art. 18 i Rådets direktiv 2002/53/EF til at indføre et forbud mod dyrkning af majssorterne med de af Grækenland anførte begrundelser, da art. 18 omhandler plantesundhed samt risici for miljøet eller menneskers sundhed.
Man finder det desuden også tvivlsomt, om Grækenland alternativt kan begrunde ansøgningen med henvisning til art. 16, stk. 2 i Rådets direktiv 2002/53/EF, hvor det af litra b) fremgår, at en medlemsstat efter ansøgning kan bemyndiges til at forbyde anvendelse af en sort på hele eller en del af sit område bl.a. hvis det er almindeligt kendt, at sorten pga. sine egenskaber eller sin modenhedsklasse ikke er egnet til dyrkning på nogen del af medlemsstatens område.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke forventninger om, at der opnås kvalificeret flertal i Rådet for godkendelse af ansøgningen på det foreliggende grundlag.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er den 22. juni 2005 fremsendt notat og grundnotat til Folketingets Europaudvalg.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Der var samråd i Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 om optagelsen af de 17 genetisk modificerede (GM) majssorter på EU’s fælles sortsliste over landbrugsplantearter.
|
2.    (Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede Roundup Ready majslinje GA 21, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
KOM (2005) 346
|
Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
|
3.    (Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede majslinje MON 863, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
KOM (2005) 338
|
Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
|
4.    (Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
KOM (2005) 344
|
Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
|
5.    (Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af rugbrød tilsat phytosteroler/phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
KOM (2005) 340
|
Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
|
6.    (Evt.) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af pølser tilsat phytosteroler/ phytostanoler som nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97.
KOM (2005) 341
|
Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.
|
7.    (Evt.) Forslag fra Kommissionen til Rådets forordning om etableringen af et frivilligt licenssystem for import af tømmer til EU.
KOM (2004) 515
|
Sagen hører under Miljøministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.
|
8.    (Evt.) Forslag til Rådets beslutning om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om partnerskabsaftaler med henblik på iværksættelse af EU's handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet.
KOM-dokument foreligger ikke
|
Sagen hører under Miljøministeriet. Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.
|
9.    Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfru hummer i det Cantabriske Hav og ud fra den vestlige del af Den Iberiske Halvø og om ændring af forordning (EF) nr. 850/98.
KOM (2003) 818
|
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 30. september 2004. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget vedrører genopretningsplaner for sydlig kulmule og jomfruhummer ud for Den Iberiske Halvø.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2003) 818 endelig af 23. december 2003 fremsendt et forslag om foranstaltninger til genopretning af bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i det Cantabriske Hav og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. december 2003.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 med henblik på opnåelse af politisk enighed eller eventuelt vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik. Â
Formål og indhold
Forslaget udgør en langsigtet genopretningsplan for bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i Det Cantabriske Hav (ICES-område VIIIc) og ud for den vestlige del af Den Iberiske Halvø (ICES område IXa), idet bestandenes situation i de pågældende områder er kritisk ifølge den biologiske rådgivning. Tidshorisonten for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.
Efter en politisk drøftelse i Rådet (landbrug og fiskeri) i oktober måned 2004 blev der på rådsmødet i december måned 2004 opnået enighed om en havdageordning og dertil knyttede kontrolbestemmelser, som er indeholdt i Bilag IVb til TAC/kvote-forordningen for 2005.
Der blev samtidig afgivet en erklæring af Rådet og Kommissionen om større ændringer til genopretningsplanen, som skulle indgå i en kompromistekst mhp. vedtagelse senest den 1. maj 2005, når Europa-Parlamentet havde afgivet udtalelse.
På den baggrund arbejdes der i øjeblikket med et arbejdsdokument fra Formandskabet (DS 399/05), som vil blive tilpasset forud for det kommende rådsmøde.
Forslaget indeholder følgende elementer:
- opstilling af mål for genopretning af bestandene for sydlig kulmule og jomfruhummer,
- en metode til fastsættelse af TAC´er for sydlig kulmule og jomfruhummer i de i forslaget omfattede områder,
- en reduktion af fiskeriindsatsen for fartøjer med fangst af sydlig kulmule og jomfruhummer,
- kontrolregler og
- ændring af forordning (EF) nr. 850/98.
Opstilling af mål for genopretning af sydlig kulmule og jomfruhummerbestande
Målet for genopretningsplanen er at genskabe bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer i de omfattede geografiske områder, således at de befinder sig indenfor sikre biologiske grænser.
Metode til fastsættelse af TAC´er for bestandene af sydlig kulmule og jomfruhummer
Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande.
Når fiskeridødeligheden for den sydlige kulmulebestand vurderes til mere end 0,30 (et mål for fiskeriets intensitet) om året, skal fangstmængden fastsættes således, at der tilsigtes en reduktion på 10 % i fiskeridødeligheden for det kommende år i forhold til det foregående år. Såfremt fiskeridødeligheden vurderes til at være lig med eller mindre end 0,30, fastsættes fangstmængden således, at fiskeridødeligheden bliver 0,27 i det kommende år.
For så vidt angår bestandene for jomfruhummer skal fangstmængden sættes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning og med samme relative ændring som for sydlig kulmule.
Når metoden til fastsættelsen af TAC’en anvendes, må udsvinget i fangstmængden højst være 15 pct. i forhold til året før.
Reduktion af fiskeriindsatsen for fartøjer med fangst af sydlig kulmule eller jomfruhummer
Der indføres en ordning for begrænsning af fiskerindsatsen. Begrænsningen skal være proportional med den årlige tilpasning af TAC’en af hensyn til fiskeridødeligheden.
Kontrolregler
Der foreslås:
· tolerancemargin for skøn af vægt i logbøger på 8 pct.,
· pligt til autoriseret vejning af landinger over 300 kg sydlig kulmule og/eller 150 kg jomfruhummer,
· krav om at sydlig kulmule eller jomfruhummer holdes adskilt fra den øvrige fangst,
· krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter ved mere end 300 kg sydlig kulmule og/eller 150 kg jomfruhummer
· ændring af forordning (EF) nr. 850/98 ved at forbyde fiskeri efter jomfruhummer med bundtrawl og tejner i særlige geografiske områder.
Udtalelser
Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 14. april 2005. Der fremføres en række ændringsforslag, herunder at der er behov for socioøkonomiske foranstaltninger, at genopretningen skal baseres på et mål for gydebiomassen, at der skal anvendes et alternativt system til beregning af fiskeriindsatsen, at en række kontrolkrav lempes, at lukning af bestemte områder ikke gennemføres samt at et bestemt område ved Cádiz-bugten skal undtages fra ordningen. Der er i det nuværende forslag taget hensyn til Europa-Parlamentets udtalelser.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget forventes ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da danske fartøjer ikke fisker efter de af forslaget berørte bestande af sydlig kulmule og jomfruhummer.
Høring
Forslaget har i 2004 været i skriftlig høring i §5-udvalget, der ikke har haft bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal på det kommende rådsmøde.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2004 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. oktober 2004, jf. aktuelt notat af 30. september 2004.
|
10.  (Evt.) Forberedelse af konsultationer med Norge med henblik på indgåelse af en fiskeriaftale mellem EU og Norge for 2006.
KOM-dokument foreligger ikke
|
Nyt notat.
Resumé
Punktet forventes sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 som led i front-loading processen med henblik på en drøftelse af medlemslandenes forventninger til de bilaterale konsultationer med Norge for 2006 samt andre relevante fiskeripolitiske emner i forhold til Norge.
Baggrund
Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en bilateral fiskeriaftale. EU og Norge har på den baggrund siden 1978 årligt gennemført konsultationer om fiskeriet på en række vigtige bestande i Nordsøen og Skagerrak, i farvandene vest for de britiske øer, ved Grønland samt for EU’s fiskeri i Barentshavet.
Punktet forventes sat på dagordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 som led i front-loading processen med henblik på en drøftelse af medlemslandenes forventninger til de bilaterale konsultationer med Norge for 2006 samt andre relevante fiskeripolitiske emner i forhold til Norge.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
Aftalen mellem EU og Norge sikrer forvaltningen af vigtige fælles bestande – torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte, makrel og sild. Fordelingen af TAC’en for de fælles bestande mellem EU og Norge ligger fast.
Aftalen indebærer også en afbalanceret udveksling af fiskerimuligheder for en række andre bestande, såsom tobis, sperling, blåhvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer m.fl.
Der i øvrigt nedsat en fælles arbejdsgruppe, som ser på mulighederne for også at indføre fælles forvaltning for havtaske, hestemakrel, tobis og sperling.
Konsultationerne finder normalt sted hvert Ã¥r i Ã¥rets tre sidste mÃ¥neder. Første forhandlingsrunde for 2006 er planlagt til at finde sted i Bergen den 7.-9. november 2005. Anden forhandlingsrunde er planlagt til at finde stede i Bruxelles den 28. november til den 2. december 2005.Â
Ud over den bilaterale fiskeriaftale er andre relaterede emner de aktuelle forhandlinger i kyststatsregi mellem EU og Norge samt Island, Rusland og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og atlanto-skandisk sild.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Danske fiskere fanger en betydelig del af de samlede årlige EU-fangster i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale med tredjelande, der har størst betydning for dansk fiskeri.
Danmark har også store interesser i fiskeriet efter både blåhvilling og atlanto-skandisk sild.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt i forbindelse med konsultationerne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side hilses drøftelsen velkommen, da det som et led i front-loading processen giver mulighed for at markere de danske interesser i fiskeriaftalen med Norge samt andre aktuelle fiskeripolitiske emner i øvrigt. Â
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en orienterende drøftelse, hvor medlemslandene tilkendegiver deres interesser for 2006.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Konsultationerne for 2006 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
|
11.  Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 27/2005 for så vidt angår sild, hellefisk og blæksprutte (TAC/kvote-forordningen).
KOM-dokument foreligger endnu ikke
|
Forslaget er endnu ikke modtaget. Notat fremsendes derfor  på et senere tidspunkt, når forslaget er modtaget.
|
12. Â Sukkersektoren:
- Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker
- Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.
- Forslag til Rådets forordning om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik
KOM (2005) 263
|
Revideret genoptryk af samlenotat af 7. juli 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om reform af sukkersektoren. Forslaget sigter mod en større markedsorientering af EU’s sukkersektor via en reduktion af den institutionelle sukkerpris med i alt 39 % og etableringen af et midlertidigt omstruktureringsprogram. Omstruktureringsstøtten, der er reserveret til blandt andet fremme af alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken, skal virke som incitament til lukning af de mindst effektive sukkerfabrikker og således bevirke en reduktion af den interne produktion. Roedyrkerne tilbydes en kompensation i form af en afkoblet støtte, der beregnes som 60 % af det forventede indkomsttab ved prisnedsættelsen og udbetales under enkeltbetalingsordningen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 263 af 22. juni 2005 fremsendt forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukkersektoren, forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forslag til Rådets forordning om etablering af en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i EU og ændring af Rådets forordning (EF) 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. juni 2005. Forslaget er den 5. juli 2005 modtaget i en dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Størstedelen af EU’s markedsordninger har for nylig undergået omfattende reformer, som indebærer større markedsorientering og introduktionen af den afkoblede støtte, enkeltbetalingsordningen og krydsoverensstemmelse. I modsætning hertil har den nuværende markedsordning for sukker, (RFO (EF) nr. 1260/2001), som er vedtaget i 1968, kun været underlagt begrænsede ændringer. Den nuværende markedsordning udløber 1. juli 2006.
I henhold til markedsordningen for sukker var Kommissionen forpligtet til i 2003 at udarbejde en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag. Rapporten af september 2003 gjorde blandt andet rede for, at forskellen mellem EU- og verdensmarkedsprisen er blevet større samtidig med, at EU har indgået nye internationale forpligtelser (EBA-initiativet). Det blev fremført, at der under disse omstændigheder er risiko for en forøgelse af den strukturelle overskudsproduktion samtidig med, at det nuværende kvotesystem ikke giver sektoren noget incitament til at tilpasse sig. I forbindelse med rapporten fremsendte Kommissionen en meddelelse til Rådet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa for blandt andet sukkersektoren. Meddelelsen blev drøftet på flere møder i Rådet i efteråret 2003, og blev i juli 2004 fulgt op med en ny meddelelse, der konkretiserede reformmulighederne for sukkersektoren.
Efterfølgende er det ved afgørelse i en panelsag ved WTO fastslået, at EU’s sukkerordning er i modstrid med WTO-reglerne. Det konkluderes, at EU’s eksport af C-sukker (sukker, der er produceret uden for kvote og eksporteres uden eksportstøtte) som konsekvens af den høje støtte til A- og B-sukker er kryds-subsidieret, samt at reeksporten af sukker, der er importeret via præferenceaftaler, skal medregnes under WTO-loftet for EU-sukker, der må eksporteres med restitutioner. Afgørelsen betyder, at med henblik på at respektere det mængdemæssige WTO-loft for subsidieret eksport af sukker skal der uanset udfaldet af forhandlingerne om reformen ske en reduktion af EU’s sukkereksport.
Formandskabet arbejder på at opnå en vedtagelse af forslaget på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. oktober 2005 med henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.Â
Formål og indhold
Reformforslaget har via en større markedsorientering til formål at gøre sukkersektoren bæredygtig og herved at opfylde internationale forpligtelser under samtidig hensyntagen til stabiliteten for henholdsvis forbrugere og for de berørte landbrugere. I henhold til forslaget skal dette overordnet ske ved hjælp af følgende elementer: En reduktion af sukkerprisen, en frivillig omstruktureringsordning med et incitament for de mindst effektive sukkerfabrikanter til at afgive kvote, samt ved ydelsen af kompensation til roe-dyrkerne. Mere detaljeret indeholder forslaget følgende:
Markedsordningen for sukker
Reformen af markedsordningen skal træde i kraft den 1. juli 2006, hvor centrale elementer som priser og kvoter i den nuværende markedsordning udløber. Reformens bestemmelser om priser, kvote
og intern markedsstyring skal gælde til og med markedsåret 2014/2015. Der foreslås en revision af kvoterne i 2010 med mulighed for en lineær reduktion på baggrund af en vurdering af resultaterne af omstruktureringsordningen, mens der med henblik på at give industrien mulighed for langtidsplanlægning ikke foreslås en midtvejsrevision af de øvrige elementer af reformen.
Â
Den nuværende interventionspris for sukker afskaffes og erstattes af en institutionel referencepris, der skal tjene som indikator for anvendelse af mekanismerne for markedsstyring, navnlig støtte til privat oplagring. Referenceprisen reduceres gennem tre trin fra 631,9 €/ton i 2006/2007 (svarende til det nuværende niveau for interventionsprisen), til 476,5 €/t i 2007/2008, 449,9 €/t i 2008/2009 og 385,5 €/ton fra 2009/2010 og fremefter. Dette er en samlet reduktion af referenceprisen på 39 %.
For sukker-fabrikanterne bliver den effektive referencepris for hvidt sukker reelt reduceret med de 39 % over to år frem til 2007/2008. Det skyldes, at der i 2006/2007 indføres en afgift, som opkræ-
ves hos sukkerfabrikanterne med henblik på finansiering af omstruktureringsordningen. Se tabellen under afsnittet om omstruktureringsordningen.
Minimumsprisen bevares for sukkerroer, men reduceres med i alt 42,6 % over to år fra det nuværende vejede niveau på 43,63 €/ton til 32,86 €/ton i 2006/2007 og 25,05 €/ton fra 2007/2008 og fremefter. Reglerne for brancheaftaler mellem roe-dyrkere og sukkerfabrikanter videreføres i store træk uændret. Forskellen mellem prisfaldet for sukker og sukkerroer skyldes, at det nuværende forhold mellem interventionsprisen for sukker og minimumsprisen for sukkerroer udgør 58% (omregnet i sukkerækvivalens med et sukker indhold på 13 %). Det foreslås ændret til et forhold, hvor minimumsprisen for sukkerroer udgør 50 % af referenceprisen på sukker.
Medlemslandenes nuværende A- og B-kvoter (der adskiller sig ved at være pålagt produktionsafgifter af forskellig størrelse, og hvor A-kvoten historisk er fastlagt på baggrund af det interne forbrug) slås sammen til en samlet kvote pr. land. For ikke at gennemtvinge en reduktion af produktionen hos de mest konkurrencedygtige fabrikanter, kan der tildeles tillægskvote inden for et samlet EU-loft på 1 mio. tons, der er fordelt på medlemsstater. Tillægskvoterne er forbeholdt de sukkerfabrikanter, der har produceret C-sukker i 2004/2005, og kan købes mod betaling af et engangs-beløb på 730 €/ton. Danmark får tildelt en kvote på 420.746 tons, svarende til den tidligere A- og B-kvote og får desuden mulighed for tillægskvoter inden for et loft på 31.720 tons.
Sukker, der produceres uden for kvote, skal
· anvendes til industriel forarbejdning fx til kemiske eller farmaceutiske produkter,
· overføres til næste års kvote, eller
· anvendes til en særlig forsyningsordning for ydre regioner.
Anvendes sukkeret ikke inden for disse muligheder, skal det pålægges en ekstraafgift, som fastsættes af Kommissionen på et niveau, der hindrer akkumulation af sukker uden for kvote således, at dette sukker ikke skaber ubalance på markedet eller bevirker en overskridelse af WTO-loftet for subsidieret eksport.
Den nuværende isoglukose-kvote på 507.680 tons forøges med i alt 300.000 tons kvote fordelt over en treårig periode. Kvoten tildeles proportionelt til de fabrikker, der i forvejen råder over kvote. Den samlede kvote for inulinsirup er uændret på 320.718 tons.
Forslaget giver mulighed for at iværksætte mekanismer med henblik på stabilisering af markedet. Dette kan enten ske i form af støtte til privat oplagring ved længerevarende prisfald eller ved tilbagetrækning af en vis andel sukker fra markedet i en given periode for at hindre strukturel ubalance. Som udgangspunkt overføres tilbagetrukket sukker således, at det bliver en del af det følgende års kvote. Efter behov kan det markedsføres i samme år, som det tilbagetrækkes eller anvendes til industrielle formål. Den eksisterende interventionsordning, med løbende mulighed for at sælge sukker til Fællesskabet til interventionsprisen, afskaffes.
Ud fra et formål om at sikre industriens sukkerforsyning fastholdes muligheden for at yde produktionsrestitutioner, navnlig til forarbejdning af kemiske og farmaceutiske produkter.
Med henblik på bidrag til finansiering af eventuelle udgifter ved markedsordningen indføres faste
produktionsafgifter på 12 €/ton sukker og inulinsirup. Afgiften opkræves fra markedsåret 2007/2008. Fabrikanterne kan kræve, at roedyrkerne bærer halvdelen. Endvidere indføres en pro-
duktionsafgift på 6 €/ton for isoglucose. Samtidig fjernes de nuværende variable afgifter, som fastsættes med henblik på selvfinansiering af visse dele af den nuværende ordning, hvor roedyrkerne dækker 60 %.
Forslaget fastlægger regler omkring eksport/import. Der tages herunder højde for, at eksport og import kan styres via udstedelse af licenser.
Forslaget fastlægger endvidere bestemmelser med hensyn til overholdelsen af de internationale aftaler, som Fællesskabet har indgået. Der fastlægges et traditionelt forsyningsbehov til Fællesskabets raffinaderier på 1,796 mio. tons/år. I relation hertil fastlægges det, at de garanterede priser for AVS-sukker også skal finde anvendelse for særligt præferencesukker, der importeres med henblik på sikring af det traditionelle forsyningsbehov, og sukker fra de mindst udviklede lande importeret under Everything but Arms-initiativet (EBA). Endelig kan der, inden for rammerne af WTO-lofterne for eksport, og i det omfang det er nødvendigt med henblik på at afsætte sukker eller produkter forarbejdet heraf på verdensmarkedet, tildeles eksportrestitutioner.
Omstruktureringsordningen
Frem til 2010 gennemføres ingen tvungen kvotereduktion som følge af forslaget, men i årene 2006/2007 til 2009/2010 etableres en midlertidig omstruktureringsfond med henblik på frivillig opkøb af kvote. Fra denne ydes der som incitament til omstrukturering og for at imødegå negative konsekvenser i lokalsamfundene, støtte til sukkerfabrikanter, der afgiver kvote. Kvote, der afgives under omstruktureringsordningen, er permanent afgivet og kan ikke tildeles en anden virksomhed. Kvote afgivet i 2005/2006 behandles som afgivet i 2006/2007 og berettiger derfor også til omstruktureringsstøtte. Sukkerfabrikanterne skal inden afgivelse af kvoten foretage høringer af roedyrkerne inden for rammerne af brancheaftalen. Via de tidligere omtalte mekanismer til markedsstyring, kan der dog i en forvaltningskomitéprocedure vedtages foranstaltninger, der reelt indebærer midlertidige kvotereduktioner.
Omstruktureringsstøtten falder gradvist fra 730 €/ton i 2006/2007 til 420 €/ton i 2009/2010. Den tildeles på betingelse af, at den omhandlede kvote afgives, definitivt og fuldstændig stop for produktionen i mindst 1 fabrik, nedlukning og fjernelse af produktionsfaciliteter, genetablering af gode miljø-forhold, hvor fabrikken ligger og gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at fremme alternativ beskæftigelse af arbejdsstyrken. Tildelingen af støtte kan kun ske inden for rammerne af midlerne i fonden.
Fonden finansieres direkte af den tidligere nævnte afgift, der er gradvist faldende og opkræves fra 2006/2007 gennem tre år hos sukkerfabrikanterne. Afgiften foreslås anvendt som en formålsbestemt indtægt i henhold til artikel 18 i rådsforordning (EF) nr. 1605/2002. Denne afgift tilfalder dermed direkte den europæiske garantifond for landbruget (EUGFL), hvilket kræver en tilpasning af rådsforordning (EF) nr. 1258/1999 for finansiering af den fælles landbrugspolitik, der fra 1. januar 2007 endvidere afløses af en ny rådsforordning for finansiering af den fælles landbrugspolitik, som ligeledes skal tilpasses.
Omstruktureringsordningen
|
Omstruktureringsordning |
2006/07 |
2007/08 |
2008/09 |
2009/10 |
|
Støttesats €/ton afgivet kvote |
730,0 |
625,0 |
520,0 |
420,0 |
|
Afgift, €/ton kvote, der besiddes |
126,4 |
91,0 |
64,5 |
0,0 |
Såfremt en fabrik afgiver sin kvote under omstruktureringsordningens første år (2006/2007), kan de roedyrkere, der i året inden lukningen har leveret til den pågældende fabrik, tildeles en tillægsbetaling på 4,68 €/ton sukkerroer under kvote for den mængde roer, de har leveret i året før lukningen. Forslagets generelle bestemmelser om kompensation til roedyrkerne omtales senere i notatet.
Kompensation via enkeltbetalingsordningen
Roedyrkerne ydes en kompensation beregnet som 60 % af den indkomstnedgang, som de fastsatte reduktioner i minimumsprisen for sukkerroer vil medføre. Kompensationen tildeles i form af en fuldt ud afkoblet støtte, der for den enkelte landmand beregnes på grundlag af en historisk referenceperiode, der er valgfri for medlemsstaterne. Støtten udbetales under enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med den model, den enkelte medlemsstat har valgt, og er underlagt de eksisterende regler herfor bl.a. krydsoverensstemmelse og modulation, det vil sige reduktion med henblik på overførsel af midler til landdistriktspolitikken. De nationale budgetlofter for enkeltbetalingsordningen justeres med henblik på ydelsen af kompensationen. I denne forbindelse tildeles Danmark en national kuvert, der i 2006/07 beløber sig til 19 mio. € og fra 2007/08 er på 34 mio. €.
Kommissionen giver endvidere i sin begrundelse for forslaget tilsagn om inden udgangen af 2006 at ændre de relevante forordninger med henblik på, at sukkerroer vil kunne komme i betragtning til braklægningsstøtte, hvis de dyrkes som nonfoodafgrøder samt til energiafgrøder, hvor der kan ydes støtte på 45 €/ha. Dette sker navnlig med henblik på at fremme udviklingen i sektoren for bio-brændsel.
Ledsageforanstaltninger for sukkerprotokollande
Kommissionen har endvidere fremlagt forslag KOM (2005) 266 om kompenserende foranstaltninger som følge af de økonomiske konsekvenser af reformen for AVS-landene.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Parlamentets udtalelse er planlagt afgivet på Parlamentets plenarsamling i januar 2006. Det er endnu uvist om en udtalelse kan foreligge i november 2005.
Konsekvenser
Konsekvenser for EU-budgettet: Kommissionen anfører, at omkostningerne ved reformen i perioden 2007-2013 er ensbetydende med status quo.
Kommissionens skøn for udgifter og indtægter (ændring i forhold til status quo) (mio. €)
|
Ã…r |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
|
Budgetudgift |
-195 |
52 |
22 |
22 |
11 |
22 |
22 |
|
Egne indtægter |
50 |
-367 |
-375 |
-382 |
-382 |
-382 |
-382 |
Omstruktureringsfonden
|
Omstruktureringsafgift |
1.937 |
1.313 |
876 |
0 |
0 |
0 |
0 |
|
Udgifter |
1.125 |
1.765 |
571 |
438 |
217 |
0 |
0 |
Forslaget forventes at påvirke kapitel 1a, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EUGLF) samt Egne Indtægter.
Garantisektionen påvirkes dels via udgifterne til markedsordningen og kompensationen dels via omstruktureringsfonden. Den største budgetmæssige byrde af reformforslaget er den direkte støtte, der indføres som kompensation. Kommissionen har beregnet denne post til at udgøre ca.1,5 mia. € årligt efter fuld implementering af reformen. Forslaget rummer endvidere potentielle udgifter til produktionsrestitutioner, privat oplagring og sikring af forsyningsbehovet. Disse udgifter er ikke anslået af Kommissionen, og antages at blive af beskedent omfang. Eksportrestitutioner vil desuden fortsat eksistere som instrument, om end Kommissionen ikke forventer, at der bliver behov herfor, hvorfor udgiften er sat til 0 fra 2009 og frem. Kommissionen anslår derfor, at udgiftsposten til kompensation vil blive delvist opvejet af et fald i udgifterne til eksportrestitutioner på i alt ca. 1,3 mia. € som følge af reduktionen i den interne produktion, samt i et fald i udgifterne til produktionsrestitutioner. Samlet vurderer Kommissionen, at reformens konsekvenser for kapitel 1a, vil være en årlig merudgift på 22 mio. €. Dette tal er dog behæftet med en vis usikkerhed, og bygger på en forudsætning om at der skabes markedsligevægt.
Â
Omstruktureringsordningen finansieres via en midlertidig fond, der er en del af kapitel 1a, Garantisektionen. Midlerne i fonden stammer fra en afgift, som pÃ¥lægges sukkerfabrikanterne. Afgiften vil pÃ¥ linje med tillægsafgiften pÃ¥ mælk optræde som en negativ budgetpost. Indtægterne er formÃ¥lsbestemte og vil ikke pÃ¥virke marginen for budgettet i kap. 1a bortset fra at der overføres en rest pÃ¥ 11 mio. €. i 2011. Kommissionen skønner, at der over tre Ã¥r opkræves i alt ca. 4,2 mia. €. Der kan kun udbetales støtte indenfor rammerne af de midler, der er til rÃ¥dighed i fonden pÃ¥ det pÃ¥gældende tidspunkt.Â
For sÃ¥ vidt angÃ¥r Egne Indtægter, har Kommissionen ændret sit budgetoverslag, idet der i den første version ikke var taget højde for, at medlemsstaterne mÃ¥ beholde 25 % af de midler, der opkræves til â€Egne Indtægterâ€. De korrigerede tal fremgÃ¥r af ovenstÃ¥ende tabel. Den nuværende variable produktionsafgift falder bort. I 2007 forventes de Egne Indtægter ekstraordinært at være 50 mio. € højere end status quo som følge af salg af 1 mio. tons tillægskvote. Den faste produktionsafgift, der indføres i 2007/2008, forventes efter fuld implementering af reformen i 2010 at medføre et Ã¥rligt provenu pÃ¥ 116 mio. €. Samlet vurderes, at der Ã¥rligt efter fuld implementering af reformen vil være 382 mio. €. mindre i Egne Indtægter set i forhold til niveauet i 2002/03-2003/04, idet produktionsafgifterne reduceres.
  Â
Det af Kommissionen anførte uændrede omkostningsniveau i forhold til status quo vedrører alene garantisektionen. Der er ikke taget højde for faldet i egne indtægter som følge af ændringen i produktionsafgifterne. Hertil kommer de forventede konsekvenser for EU-budgettet som følge af forslaget om ledsageforanstaltningerne til AVS-landene.
Konsekvenser for det danske budget: Der vil være statsfinansielle konksekvenser via indvirkningerne pÃ¥ EU-budgettet, herunder blandt andet som følge af faldet i Egne Indtægter. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter. Faldet i Fællesskabets Egne Indtægter vil desuden medføre et fald i den danske stats indtægter, idet 25 procent af de af medlemsstaterne indkrævede indtægter til Fællesskabet tilfalder medlemsstaterne til administration. Den nye produktionsafgift, som tilfalder â€Egne Indtægterâ€, afhænger af kvotens størrelse. Den præcise betydning for den danske stat vil derfor afhænge af omfanget af den fremtidige produktion.
Forslaget vurderes endvidere umiddelbart på visse områder at kunne medføre en forøgelse af de administrative udgifter.
Konsekvenser for den interne produktion, import og eksport: Det vurderes af Kommissionen, at den interne produktion af sukker som følge af prisfald og støtte til omstrukturering vil falde fra ca. 19,7 mio. tons før reformen til ca. 12,2 mio. tons i 2012/2013. EU’s interne forbrug af sukker forventes også efter reformen at udgøre ca. 16 mio. tons pr. år. Dermed vil der med den stigende import under EBA-initiativet og overholdelse af WTO-loftet for den samlede eksport af sukker fortsat være lige-
vægt på EU's interne marked. Fødevareøkonomisk Institut har vurderet, at der fortsat vil være en produktion i Danmark svarende til kvoten.
Den totale import forventes at vokse fra det nuværende niveau på ca. 1,9 mio. tons til 3,9 mio. tons i 2012/2013. Stigningen er begrundet med forventninger om en stigning på 2 mio. tons i importen, som følge af øget import i relation til EBA-initiativet. Importen fra AVS-landene forventes uændret, om end der kan forekomme en vis omfordeling blandt oprindelseslandene.
Kommissionen forventer, at Fællesskabets eksport via reduktionen af det interne prisniveau og den heraf følgende reduktion i den interne produktion vil være begrænset til 0,4 mio. tons i 2012/2013,
mod ca. 5,9 mio. tons før reformen. En eksport af dette omfang ligger inden for de nuværende WTO-forpligtelser på 1,27 mio. tons pr. år.
Konsekvenser for beskæftigelsen: Reduktionen i sukkerproduktionen vil få konsekvenser, dels for beskæftigelsen i primærsektoren, dels for de beskæftigede på sukkerfabrikkerne, samt for følgesektorer. For så vidt angår de ansatte på sukkerfabrikkerne, fastlægger forslaget foranstaltninger med henblik på alternativ beskæftigelse, idet en del af omstruktureringsstøtten er forbeholdt omskoling. Som ovenfor anført vurderer Fødevareøkonomisk Institut dog, at produktionen af sukkerroer i Danmark vil opretholdes på et niveau svarende til kvoten.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet anerkender generelt behovet for, at der gennemføres en reform, som tilpasser sukkersektoren til reformen pÃ¥ øvrige omrÃ¥der, og som ogsÃ¥ tager højde for virkningerne pÃ¥ EU’s sukkermarked af bl.a. WTO og EBA-initiativet. Landbrugsraadet finder dog, at forslaget er meget vidtgÃ¥ende, og at den foreslÃ¥ede kompensation til roedyrkerne for prisfaldet er utilstrækkelig. Landbrugsraadet vurderer, at den foreslÃ¥ede reduktion i roeprisen pÃ¥ 42,6 % er meget tæt pÃ¥ den kritiske grænse for rentabiliteten i roedyrkningen i Danmark. Det er dog Landbrugsraadets forventning, at der fortsat vil kunne dyrkes sukkerroer i Danmark i et omfang svarende til den nuværende danske sukkerkvote. Det forudsætter dog en accelerering af strukturudviklingen inden for sektoren, idet et prisfald som foreslÃ¥et vil fÃ¥ mange af de nuværende dyrkere til at fravælge sukkerroer til fordel for andre afgrøder. Derudover lægger Landbrugsraadet afgørende vægt pÃ¥, at reformen af sukker kan indpasses i den danske afkoblingsmodel. Det indebærer navnlig, at sukkerroedyrkerne tildeles tillægsstøtte pÃ¥ grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006, idet denne dog først udbetales, nÃ¥r den sÃ¥kaldte â€dobbeltstøtte†i 2005 er tilbageført til øvrige arealer.
Landbrugsraadet finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en længere løbetid på markedsordningen, så sukkerroedyrkere og virksomheder har et rimeligt stabilt grundlag at agere ud fra. Det er afgørende for gennemførelsen af en nødvendig strukturudvikling indenfor sektoren. Landbrugsraadet ønsker, at en ny sukkerordning vedtages så hurtigt som muligt og senest i november 2005. Det er nødvendigt af hensyn til implementeringen i enkeltbetalingsordningen og for udformningen af en ny Brancheaftale og kontraktvilkår mellem dyrkere og virksomhed. Herefter skal de nye vilkår formidles til dyrkerne inden kontraktunderskrivelse og såning af roerne i februar/ marts 2006.
Landbrugsraadet har beregnet, at et prisfald på roer på 42,6 % medfører en reduktion i DB 2 (dækningsbidrag) på 9.787 kr. pr. ha. Herved vil det for mange sukkerroedyrkere være en fordel at overgå til alternative afgrøder frem for at fortsætte med sukkerroer.
Landbrugsraadet bakker op om, at muligheden for at reducere minimumsprisen med yderligere 10 % kun må ske efter accept fra sukkerroedyrkerne. Samtidig må det påpeges, at en sådan yderligere reduktion i givet fald må forventes at gøre roedyrkning urentabel i forhold til alternative afgrøder.
Landbrugsraadet finder, at en kompensation på 60 % er utilstrækkelig. Med Kommissionens forslag om yderligere prisreduktion i forhold til oplægget fra 14. juli 2004 forstærkes behovet for yderligere kompensation. Landbrugsraadet har beregnet, at indbefattet kompensationen på 60 % for prisfaldet vil de berørte landmænd opnå et nettotab på lidt under 5.000 kr. pr. ha. Der er tale om en statisk beregning for dyrkere med et gennemsnitsudbytte, og som vælger at fortsætte produktionen af sukkerroer. For en typisk sukkerroedyrker på Lolland med 20 ha sukkerroer vil det medføre et nettotab på ca. 100.000 kr. Landbrugsraadet bemærker, at kompensationen alene omfatter reduktionen i selve roeprisen. Der er ingen kompensation for en eventuel kvotereduktion.
Landbrugsraadet tager til efterretning, at der ikke er mulighed for handel/overførsel mellem medlemslandene. Landbrugsraadets holdning ville i givet fald være stærkt afhængig af, hvorvidt dyrkernes retsstilling ville være sikret.
Landbrugsraadet støtter en sammenlægning af A- og B-kvoten. Landbrugsraadet støtter endvidere, at en eventuel kvotereduktion gennemføres med samme forholdsmæssige andel for alle lande.
Landbrugsraadet støtter, at der ikke foretages permanente kvotereduktioner på nuværende tidspunkt under forudsætning af en effektiv ophørsordning. Herved kan man forinden vurdere effekten af ophørsordningen. Samtidig må det forventes, at man i 2010 har en mere sikker vurdering af den forventede import af sukker via EBA-initiativet og dermed også en mere sikker vurdering af behovet for yderligere kvotereduktion.
Landbrugsraadet støtter grundlæggende forslaget om en frivillig ophørsordning, som giver mulighed for, at man på en rimelig måde kan ophøre med sukkerproduktion. Dette må hovedsageligt forventes at ske i de regioner af EU, hvor produktionen bliver urentabel.
Â
Landbrugsraadet finder det dog af afgørende betydning, at landmændenes rettighed til kvoten sikres. Brug af ophørsordningen må således alene kunne ske under forudsætning af landmændenes accept. Dette kunne opfyldes ved, at alle berørte landmænd sikres en begrænset andel af de førnævnte kompensationsbeløb. Landbrugsraadet foreslår en aftale mellem regeringen, industrien og landbruget. Den nuværende udformning giver ikke de berørte landmænd noget incitament til at bakke op om virksomhedens brug af ordningen. Der må således påregnes store protester i alle lande, hvor virksomhederne ønsker at benytte ordningen. Ved at sikre landmændene en fordel ved brug ordningen, må der forventes en langt mere positiv tilgang fra alle parter til at benytte ophørsordningen.
Det nuværende forslag fra Kommissionen vil efterlade de landmænd, der er leverandører til de berørte fabrikker, uden sukkerkontrakter og uden mulighed for afsætning af roer. Kontrakter som landmændene har betalt for enten gennem ejendomskøb eller direkte køb af sukkerkontrakter. I alle tilfælde vil det medføre et kapitaltab, og dertil et driftstab for de landmænd, som efter reformen fortsat vil kunne producere med et højere dækningsbidrag i sukkerroer end i alternative afgrøder.
Â
Landbrugsraadet er imod, at der introduceres en ekstra sukkerkvote på 1 mio. tons, som tilbydes lande, der producerede C-sukker i 2004/05.
Â
Landbrugsraadet opfordrer til, at Danmark fremmer mulighederne for alternative produktioner, som kan medvirke til at afbøde sukkerreformens negative effekt for de berørte landmænd og lokalområder, og som desuden kan gavne miljøet og øge forsyningssikkerheden for energi. Herunder foreligger en oplagt mulighed i form af fremstilling af bioethanol, hvortil sukkerroer er en forsyningskilde. Dele af produktionsanlægget på de eksisterende sukkerfabrikker kan benyttes ved en sådan fremstilling. For at bioethanol skal være et reelt alternativ, kræver det dog en betydelig afgiftsreduktion.
Landbrugsraadet støtter forslaget om anvendelse af C-sukker i den kemiske industri frem for kvotesukker.
Idet betalingsrettigheder vil blive tildelt arealer med sukkerroer allerede fra 2005, har Landbrugsraadet foreslået en særlig løsning for indpasning af reformen i den danske afkoblingsmodel. Løsningen vil indebære, at den såkaldte dobbeltstøtte til sukker i 2005 vil blive tilbageført til øvrige arealer i de følgende år. Den bygger på følgende principper:
· Sukkerpuljen finansierer basisstøtten til det areal, som i referenceperioden blev anvendt til sukkerroer.
· Den resterende del af sukkerpuljen anvendes som tillægsstøtte, idet retten hertil tilfalder sukkerproducenterne på grundlag af deres sukkerkontrakt i 2006. I praksis skal det foregå som for mælk, dvs. at de betalingsrettigheder, som producenterne ejer i 2006, øremærkes.
· I første omgang anvendes tillægsstøtten dog til en midlertidig forhøjelse af betalingsrettighederne for alle omdriftsarealer, og det sker indtil den i 2005 udbetalte dobbeltstøtte er tilbageført. Herefter overføres beløbet til de øremærkede betalingsrettigheder hos sukkerproducenterne. Nettoresultatet bliver dermed, at sukkersektoren modtager det beløb, som er afsat til denne sektor, idet en del af beløbet blot er blevet udbetalt som â€forskudâ€.
Landbrugsraadet understreger, at man lægger afgørende vægt på, at det i de kommende forhandlinger sikres, at forslaget vil kunne gennemføres i Danmark.
FødevareIndustrien går ind for en liberalisering af EU's landbrugspolitik og herunder også sukkerpolitikken. En reform af sukkerpolitikken er længe ventet og en nødvendighed for at sikre fødevareindustriens konkurrenceevne fremover. I den forbindelse forventes, at reformen følges op i WTO-regi, således at EU arbejder målrettet på en global liberalisering.
FødevareIndustrien finder det som en stor svaghed i reformforslaget, at prisreduktion for sukker ikke umiddelbart får gennemslag på markedet, men i stedet vil blive opkrævet som en afgift til finansiering af omstruktureringsordningen i år 1 og 2, som FødevareIndustrien i et vist omfang forventer vil blive væltet over på forbrugerpriserne. FødevareIndustrien finder det derfor væsentligt, at der fokuseres på alternativer, således at en prisnedsættelse bliver umiddelbart synlig for den europæiske forbruger og de industrier, der bruger sukker. FødevareIndustrien finder denne problemstilling mangelfuldt beskrevet.
Set i lyset heraf bør det i reformen klart fremgå, hvordan der sikres en balance i relation til eksportrestitutionerne, da det ifølge FødevareIndustrien har særlig stor betydning for Danmark, der er en stor eksportør af sukkerholdige produkter.
Derudover er reformforslaget ifølge FødevareIndustrien ikke klart med hensyn til anvendelse af kemisukker. Som situationen er i dag, kan virksomheder, der anvender sukker i den kemiske industri få eksportrestitutioner, således at de er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Denne mulighed finder FødevareIndustrien fortsat bør sikres.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark arbejder i overensstemmelse med beretningen af 23. juli 2003 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for en fuld liberalisering af EU’s sukkermarked. I henhold til regeringens strategi af 29. august 2003 indebærer dette overordnet, at Danmark arbejder for en liberalisering af markedsordningen gennem en 5-årig overgangsperiode startende i 2006, hvorefter kvoterne bortfalder.
I forhold til de tidligere fremsatte meddelelser er Kommissionens forslag et skridt i den rigtige retning, og på flere punkter tilnærmet det danske ønske om en fuldstændig liberalisering. Således er navnlig den større markedsorientering af sektoren, der opnås gennem større prisfald og indførelsen af frivillig kvoteafgivelse under omstruktureringsordningen som alternativ til tvungne reduktioner af kvoten i omstruktureringsperioden, positiv.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har været indledende drøftelser af forslaget på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005. Generelt er der enighed om behovet for en reform, men drøftelsen viste en overvejende negativ holdning til det fremsatte forslag. 12 medlemslande (Italien, Polen, Spanien, Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn, Portugal, Irland, Slovenien, Letland og Litauen) har erklæret sig imod forslaget og givet udtryk for, at de finder forslaget for drastisk og vidtgående. Flere af disse lande argumenterer for mindre prisfald og en mere gradvis reform, således at der fortsat kan være sukkerproduktion i de regioner, hvor den traditionelt har eksisteret, en større kompensation til roedyrkerne samt muligheden for at koble denne til produktionen. Endelig er der udtrykt ønske om en begrænsning af importen fra LDC-lande under EBA-initiativet gennem kvotering.
En gruppe lande, som omfatter Frankrig, Tyskland, Holland, UK, Malta, Cypern, Tjekkiet, Slovakiet, Estland, Belgien og Luxenbourg, er positive overfor forslaget. Visse af disse lande har specifikke ønsker, herunder at en del af omstruktureringsstøtten skal tilfalde roeavlere til afskrivning af investeringer, men landene forventes at stemme for forslaget.
Endelig udgøres en tredje gruppe af Danmark og Sverige med ønsket om en mere vidtgående reform og større prisfald på vejen mod en liberalisering.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005, jf. samlenotat af 7. juli 2005.
Der er oversendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2005.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
|
13.  Kommissionens meddelelse om forenkling af den fælles landbrugspolitik.
KOM-dokument foreligger ikke
|
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen offentliggør en meddelelse om forenkling af den fælles landbrugspolitik kort forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober. Landbrugskommissæren forventes herefter at præsentere meddelelsen på selve rådsmødet.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse vedrørende forenkling af den fælles landbrugspolitik.
Meddelelsen forventes sat på dagsordenen for kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober 2005 med henblik på præsentation.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet forslaget et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.
Formål og indhold
Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse, der blandt andet vil indeholde refleksioner vedrørende muligheder og begrænsninger af forenkling indenfor den fælles landbrugspolitik.
Meddelelsen skal ses som et led i den del af Lissabon processen, der vedrører bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer til bedre regulering må fremmes på alle administrative niveauer, og medlemsstaterne har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på områder, hvor EU’s konkurrenceevne står på spil.
Det forventes ikke, at meddelelsen vil indeholde en decideret aktionsplan for forenkling på land-
brugsområdet. En sådan forventes først blive udarbejdet i 2006.
Â
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt, når meddelelsen foreligger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet overfor forenkling af EU lovgivning, herunder også forenkling af den fælles landbrugslovgivning. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes blandt medlemslandene at være en generel opbakning til forenkling af landbrugslovgivningen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Status for arbejdet med forenkling af den fælles landbrugslovgivning er den 17. december 2004 blevet forelagt i forbindelse med fore-
læggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.- 22. december 2004, jf. samlenotat af 9. december 2004.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
|
14.  (Evt.) Forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden 2007-2013).
KOM (2005) 304
|
Revideret genoptryk af samlenotat af 7. juli 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag om fælles strategiske retningslinjer, som fastlagt i landdistriktsforordningen 2007-2013, som blev vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005. De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 304 af 5. juli 2005 fremsendt forslag til Rådets beslutning om fælles strategiske retningslinjer for landdistriktsudvikling (programperioden 2007-2013). Forslaget er oversendt til Rådet den 6. juli 2005. Forslaget forelå i dansk sprogversion den 27. juli 2005.
Forslaget er fremsat med hjemmel i den nye landdistriktsforordnings artikel 9, stk. 2, og i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.- 25. oktober 2005 med henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. september 2005 vedtog Rådet forordningen om støt-
te til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-
terne (ELFUL). Det fremgår af forordningens artikel 9, at Rådet på fællesskabsniveau skal vedtage
strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterÂne for programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013 pÃ¥ baggrund af de højt prioriterede mÃ¥l for politikken, der er fastsat pÃ¥ EU-plan. En beslutning om fælles strategiske retningslinjer skal vedtages senest fem mÃ¥neder efter vedtagelsen af forordningen. Med de fælles strategiske retningsliner som udgangspunkt skal der i slutningen af 2005 og i begyndelsen af 2006 udarbejdes nationale strategiplaner.
De fælles strategiske retningslinjer udformes for at sikre, at landdistriktspolitikken sammenkædes med og bidrager til overordnede EU-målsætninger om bæredygtig vækst og jobskabelse, som de er udtrykt i konklusionerne fra møder i Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg. Endvidere skal strategien være med til at sikre sammenhæng med EU-politikker vedrørende samhørighed, miljø og strukturudvikling. Retningslinjerne skal endvidere medvirke til, at foranstaltningerne for landdistriktsudvikling skaber mest mulig merværdi på EU-niveau, og til gennemførelsen af landbrugsreformen.
I de strategiske retningslinjer beskrives, hvorledes den fælles landbrugspolitik i sin helhed og landdistriktsudvikling i særdeleshed kan bidrage til målsætningerne om konkurrenceevne og bæredygtig udvikling i EU. Landbrugsreformen fra 2003 hjælper med til at markedsorientere den europæiske landbrugssektor og skaber større overensstemmelse mellem forbrugerønsker og landbruget. Politikken for landdistriktsudvikling skal gå hånd i hånd hermed og fokusere på 3 områder: Landbrugs- og fødevaresektoren, miljøet samt den bredere landdistriktsøkonomi og befolkning.
Udgangspunktet på EU-niveau i landdistrikterne beskrives kortfattet. Udfordringerne er blandt andet, at landdistrikterne i EU sammenlignet med byområderne samlet set har
- en lavere indkomst pr. indbygger,
- færre kvinder på arbejdsmarkedet,
- en mindre udviklet servicesektor,
- færre højtuddannede, og
- færre med adgang til bredbåndsforbindelser.
Det beskrives ligeledes, hvorledes land- og skovbrugssektoren stadig er en meget væsentlig faktor i EU. Der er således en række udfordringer for landdistrikterne, hvad angår vækst, job og bæredygtighed, men der er også muligheder i form af vækst på nye områder såsom landlige herlighedsværdier, attraktive omgivelser, turisme og deres rolle som ophav til naturressourcer. Landdistriktspolitikken for perioden 2007-2013 skal bidrage til at nå målene gennem en strategisk tilgang til konkurrenceevne, jobskabelse, innovation og en forbedret styring i programmerne.
Prioriteter for landdistriktsudviklingen 2007-2013
De strategiske retningslinier identificerer fællesskabets prioriteter, og præsenterer en række aktioner for hver prioritet. Prioriteterne falder inden for de 4 akser i landdistriktsforordningen:
- Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne.
- Forbedring af miljøet og landskabet.
- Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien.
- Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering (Leader).
Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (akse 1)
Det overordnede mål er en stærk og dynamisk sektor via fokus på overførsel af viden, innovation og prioriterede sektorer for investeringer i fysisk og menneskelig kapital. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:
- Facilitere innovation og adgang til forskningsresultater.
- Bedre integration i fødevaresektoren, bl.a. gennem kvalitetsordninger og rådgivning.
- Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.
- Skabe dynamisk iværksætteri i landbrugssektoren.
- Skabe nye markeder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, herunder non-food produkter.
- Forbedre miljøindsatsen i land- og skovbrug.
- Omstrukturering af landbrugssektoren særligt i de nye medlemslande.
- Særlige kombinationer af foranstaltninger målrettet yngre jordbrugere bør overvejes.
Forbedring af miljøet og landskabet (akse 2)
Det overordnede mål er at bidrage til de tre prioriterede EU-politikker: Biodiversitet, vand og klimaforandringer. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:
- Fremme miljøydelser og dyrevelfærdsmæssig landbrugspraksis.
- Bevare det dyrkede landskab.
- Bekæmpe klimaforandringer ved hjælp af fremskridt inden for vedvarende energi og bioenergi.
- Styrke den økologiske produktionsmetode.
- Fremme økonomiske og miljømæssige win-win initiativer, hvor miljø og jobskabelse går hånd i hånd.
- Fremme balancen mellem by og land.
Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af landdistriktsøkonomien (akse 3)
Det overordnede mål er at skabe beskæftigelsesmuligheder. Der skal særligt satses på kapacitetsopbygning, tilegnelse af færdigheder og organisering af lokale strategier. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:
- Øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelsesrater i den bredere landdistriktsøkonomi.
- Fremme kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet.
- Udvikling af mikrovirksomheder.
- Uddannelse af unge i traditionelle landlige færdigheder.
- Fremme brug og spredning af informations- og kommunikationsteknologi.
- Udvikle forsyningen med og innovativ anvendelse af vedvarende energikilder.
- Fremme udviklingen af turisme.
- Forbedre den lokale infrastruktur, særligt i de nye medlemsstater.
Opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering - Leader (akse 4)
Målet er her at bidrage til målene under de tre andre akser, men også at bidrage til forbedret styring af programmerne og mobilisering af landdistrikternes eget udviklingspotentiale. Som eksempler på nøgleaktioner nævnes:
- Opbygge lokal partnerskabs-kapacitet.
- Fremme privat-offentligt partnerskab.
- Fremme samarbejde og innovation.
- Forbedre lokal styring.
De ovennævnte EU-prioriteter skal tilpasses de enkelte geografiske områder, for hvilke der udarbejdes programmer. Når medlemsstaterne udarbejder nationale strategier, skal de sikre synergi inden for og imellem akserne. De skal også vurdere, hvordan der i strategien tages højde for andre strategier på EU-niveau såsom den Økologiske Aktionsplan, Kommissionens seneste kommunikation om vedvarende energi m.fl. Ikke mindst skal der sikres komplementaritet og sammenhæng mellem aktioner, der finansieres af landdistriktsfonden og andre EU-fonde.
Rapporteringssystemet
Strategien forudsætter ogsÃ¥ et rapporteringssystem til at overvÃ¥ge og evaluere fremdriften af programmerne. Systemet skal bestÃ¥ af en fælles ramme, der indeholder et begrænset sæt fælles indikatorer og en fælles metodologi. Denne suppleres med programspecifikke indikatorer for hvert enkelt programomrÃ¥de. Evalueringen vil være fortløbende og indeholde bl.a. ex-ante-, midtvejs- og ex-post-evalueringer pÃ¥ programniveau. Â
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Udtalelsen forventes afgivet i begyndelsen af 2006.
Gældende dansk ret
Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.
Konsekvenser
Forslaget har i sig selv ikke nogen konsekvenser, da der alene er tale om strategiske retningslinjer. Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af forslaget, ligesom der ikke er konsekvenser for EU-budgettet.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet har fremsendt foreløbige bemærkninger og forbeholder sig ret til at komme med yderligere bemærkninger set i lyset af, at forslaget først blev fremlagt af Kommissionen den 5. juli 2005. Landbrugsraadet henviser endvidere til afgivne høringssvar i forbindelse med forhandlingerne om forordningsforslaget.
Â
Landbrugsraadet finder det positivt, at der i forbindelse med det kommende landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 udarbejdes strategiske retningslinjer, hvorved en overordnet linje for den fælles politik sikres.
Landbrugsraadet deler i vid udstrækning Kommissionens syn på landdistriktspolitikkens rolle som et naturligt supplement til den netop reformerede fælles landbrugspolitik. Med øget fokus i landbrugspolitikken på markedsorientering og bæredygtig udvikling er det naturligt, at landdistriktspolitikken prioriteres som katalysator for vækst og udvikling samt natur og miljø. Forhold, der netop er de bærende elementer i de danske prioriteter.
Landbrugserhvervet og de afledte aktiviteter spiller ifølge Landbrugsraadet en stor rolle for landdistrikternes mulighed for at bidrage til, at EU kan nå Lissabon-målsætningerne. Dette sikres navnlig i form af fokus på innovation, vækst, udvikling og konkurrenceevne. Derfor bør netop disse områder ifølge Landbrugsraadet være et bærende element i EU’s strategiske retningslinjer.
Â
Kommissionen lægger vægt på, at landdistriktspolitikken skal målrettes tiltag, der sikrer størst mulig virkningsgrad, hvilket er helt på linje med Landbrugsraadets holdning – også for akse 3 og Leader-tilgangen. Ifølge Landbrugsraadet bør det være kvaliteten og de forventede resultater af projekter, der skal være afgørende for, hvor støtten tildeles.
FødevareIndustrien ønsker principielt at anføre vigtigheden af, at et nyt program ikke tilrettelægges på måder herunder i form af støttepolitikker, som skaber nye forvridninger mellem sektorer og regioner, også hvad angår de betydelige beløb, der forventes at indgå i rammerne for programperioden. FødevareIndustrien anfører endvidere, at landdistriktsprogrammet kun bør være understøttende for i øvrigt selvbærende projekter. Kun herigennem sikres reel vækst og skabelse af arbejdspladser i landdistrikterne.
FødevareIndustrien finder det helt centralt, at fødevaresektoren som helhed er omfattet af programmet og adresseres under de relevante delelementer. FødevareIndustrien henstiller derfor til, at dette rettes, så det eksplicit fremgår af overskriften under akse 1. FødevareIndustrien finder det også helt centralt, at der i et nyt program kan være fleksibilitet i medlemsstaternes prioritering af midler på de 4 akser, herunder at alle akser ikke nødvendigvis skal være omfattet i de enkelte medlemsstaters programmer. Fra en dansk vinkel bør fokus være på innovation, videnspredning og anvendelsen af ny teknologi herunder informationsteknologi samt miljø.
Endvidere ser FødevareIndustrien meget gerne, at der gøres en aktiv indsats for, at forskningsområdet inddrages som et prioriteret område i akse 1. Indsatsområder på en række andre områder under akserne 3 og 4 findes kun lidt relevante i dansk sammenhæng. FødevareIndustrien henviser til det nuværende program, hvor det ifølge FødevareIndustrien havde været hensigtsmæssigt med langt større fokusering.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man støtte forslaget til strategiske retningslinjer.
Fra dansk side henholder man sig overordnet set til Folketingets vedtagelse af 5. november 2002 (V13 under F11) vedrørende den fælles landbrugspolitik, hvor regeringen opfordres til at arbejde for, at landdistriktspolitikken tillægges større betydning og målrettes indsatser, der støtter forbrugerhensyn, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd.
Fra dansk side lægges der endvidere overordnet vægt på, at det fælles indre marked og den fælles landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, opretholdes og udvikles. Den fælles landdistriktspolitik skal omfatte en udviklingsorienteret og fremadrettet indsats, der fremmer bæredygtige og konkurrencedygtige landdistrikter, både inden for og uden for jordbrugssektoren. Landdistriktspolitikken skal baseres på en klar fælles EU-ramme, på subsidiaritetshensynet og på transparens i udmøntningen af politikken.
Fra dansk side lægges der vægt på, at landdistriktspolitikken fremmer både vækst og udvikling samt beskyttelse og bevaring af natur og miljø, herunder at forslaget bidrager til at nå målene i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social bæredygtighed.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes en generel opbakning til forslaget, idet dog en række medlemslande har ønsket yderligere indsatsområder i retningslinierne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juli 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2005, jf. samlenotat af 7. juli 2005.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
|
15.  (Evt.) Forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF.
KOM-dokument foreligger ikke
|
Revideret genoptryk af samlenotat af 8. september 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Med det forventede forslag godkendes Kommissionens forhandlingsresultat med Thailand om importregimet for ris, ligesom det midlertidige importregime for ris justeres i overensstemmelse med aftalen. Ifølge Thailand aftalen kan toldsatsen for sleben ris nedsættes fra 175 €/t til 145 €/t. Aftalen indeholder også en bestemmelse om, at den anvendte toldsats for brudris fastsættes til 65 €/t.
Baggrund
Kommissionen har indgået en aftale i form af udveksling af breve mellem EU-Kommissionen og Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF.
Det forventes, at Kommissionen snart fremsender et egentligt forslag fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO ved Uruguay-runden, er der fastsat bundne toldsatser for ris i den fælles toldtarif. I forbindelse med kompromiset om reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 med en halvering af interventionsprisen for ris gav Rådet Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for ris.
Efter uformelle drøftelser i efteråret 2003 indledte Kommissionen i slutningen af 2003 og starten af 2004 forhandlinger med de fire lande, som har forhandlingsret: USA, Pakistan, Indien og Thailand. Kommissionen opnåede i 2004 en aftale med Indien og Pakistan, der blev godkendt af Rådet (landbrug og fiskeri) i juli 2004 med kvalificeret flertal. I 2005 blev der indgået en aftale med USA, som blev godkendt af Rådet i juni 2005. Nu foreligger så en aftale indgået med Thailand, som endeligt fastsætter de generelle toldsatser. Bestemmelserne (det bedst opnåede for hver af de forhandlingsberettigede parter) i aftalerne indgået med de enkelte forhandlingsparter, Indien, Pakistan, USA og Thailand, er gældende for alle landene.
Det forventede forslag forventes eventuelt at blive sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.- 25. oktober 2005 med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Det forventede forslag er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Aftalen med Indien og Pakistan indeholder ikke importkontingenter (kvoter) med tilknyttede toldsatser. Derimod er der i henhold til Rådets beslutning fra juli 2004 fastlagt faste toldsatser på et lavere niveau end de toldsatser, der tidligere var gældende i henhold til WTO. Den faste toldsats, som indberettes til WTO for afskallet ris, er i aftalen fastsat til 65 €/t, mens toldsatsen for import af sleben ris er på 175 €/t. Toldsatsen for brudris er uberørt af aftalen (128 €/t). Basmati-ris fra Indien og Pakistan har siden 1. september 2004 kunnet importeres toldfrit, idet interventionsprisen fra denne dato blev halveret som følge af reformen af EU’s markedsordning.
I aftalen med USA blev der fastsat en lavere toldsats for afskallet ris på 42,5 €/t, og fastsættelsen af en referencemængde baseret på et gennemsnit af importmængden i perioden 1. september 1999 - 31. august 2002 fratrukket mængden af importerede basmatiris og derpå tillagt 10 %, i alt 431.678 t. Mængden forøges med 6.000 t om året i tre år.
Den årlige referencemængde deles op i 2 lige store halvårlige mængder. Efter 6 måneders forløb skal EU reducere toldsatsen fra 42,5 €/t til 30 €/t, hvis importen inden for de forløbne 6 måneder er mere end 15 % under 6 måneder referencemængden, ligesom toldsatsen vil stige til 65 €/t, hvis importmængden er 15 % over 6 måneder referencemængden.
Toldsatserne er gældende for alle typer afskallede ris, der indføres i EU-25 under KN kode 1006 20 undtagen afskallede basmatiris. Senest 10 dage efter et markedsårs udgang skal EU evaluere og endeligt fastsætte toldsatsen efter samme principper som for den halvårlige fastsættelse.
Kommissionen kan i det omfang det er nødvendigt, for at aftalerne kan anvendes fuldt ud fra henholdsvis den 1. september 2004 (Indien-Pakistan) og den 1. marts 2005 (USA), fravige Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 om den fælles markedsordning for ris, indtil forordningen er blevet ændret, dog kun indtil den 30. juni 2006.
Aftalen med Thailand indeholder bestemmelser for semi-sleben og sleben ris og brudris. Bestemmelserne for semi-sleben og sleben ris er i deres struktur lig bestemmelserne for afskallet ris.
Der fastsættes en årlig referencemængde for importniveauet beregnet som gennemsnittet af den totale mængde semi-sleben og sleben ris importeret til EU fra alle destinationer fra 1. sept. til 31. aug. i årene 2001/2002-2003/2004 plus 10 % (i alt 337.168 t). Ligeledes fastsættes en halvårlig referencemængde beregnet som 47 % af den årlige referencemængde (dvs. 158.496 t).
Efter 6 måneders forløb skal EU reducere toldsatsen fra 175 €/t til 145 €/t, hvis importen inden for de forløbne 6 måneder er mindre end eller lig med 6 måneder referencemængden øget med 15 % (dvs. mindre end eller lig med 182.239 t). Er importmængden derimod mere end 15 % over 6 måneder referencemængden (dvs. over 182.239 t), anvendes en toldrate på 175 €/t. Senest 10 dage efter udgangen af et markedsår skal EU evaluere og endeligt fastsætte toldsatsen efter samme principper som for den halvårlige fastsættelse.
Der skal endvidere åbnes et nyt årligt toldkontingent for 13.500 t semi-sleben og sleben ris, for hvilke 4.313 t skal allokeres til Thailand. Toldsatsen indenfor denne kvote skal være nul.
Endelig fastsættes den anvendte toldsats ved import af brudris til 65 €/t og mængden af det nuværende toldkontingent for brudris øges til 100.000 t. Toldsatsen inden for denne kvote skal være lig den anvendte toldsats (65 €/t) fratrukket 30,77 %.
Aftalen skal træde i kraft pr. 1. september 2005.
Udtalelse
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om eventuelle rådsbeslutninger om indgåelse af aftaler med leverandørlandene. Europa-Parlamentet skal dog udtale sig om et efterfølgende forslag om ændring af markedsordningen for ris.
Konsekvenser
En eventuel aftale forventes ikke at have nogen lovgivningsmæssige konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil være yderst begrænsede for de afledte konsekvenser for EU-budgettet i form af ændrede toldindtægter.
Høring
Forslaget vil, når det modtages blive sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug).
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det har hidtil været regeringens holdning, at man skulle afvente indgåelsen af aftaler med alle forhandlingsparterne, før man kunne tilslutte sig aftalerne. Med resultatet af forhandlingerne med Thailand foreligger der nu aftaler med alle forhandlingsparter. Resultatet fra forhandlingerne med Thailand er en forbedring af aftalen vedrørende slebne ris og brudris, hvorfor regeringen støtter den indgåede aftale med Thailand.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Både forslaget om en aftale med Indien og Pakistan og forslaget om en aftale med USA er blevet vedtaget med kvalificeret flertal på rådsmøder (landbrug og fiskeri) hhv. den 19. juli 2004 og d. 20.-22. juni 2005. Danmark stemte imod begge aftaler, da Danmark ønskede én samlet vedtagelse af aftalerne med de 4 forhandlingsberettigede lande.
Forslaget vedr. Thailand forventes at kunne vedtages med kvalificeret flertal, idet det dog kan forventes, at visse større ris-producerende lande i Sydeuropa vil være kritisk indstillet overfor aftalen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. september 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.- 20. september 2005, jf. samlenotat af 8. september 2005.
Aftalen med USA blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005, jf. samlenotat af 9. juni 2005.
Sagen om forhandlingerne om de bundne toldsatser for ris med USA og Thailand indgik i samlenotat oversendt 14. januar 2005 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar 2005, men sagen blev taget af rådsmødedagsordenen.
Aftalen med Indien og Pakistan blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf. samlenotat af 8. juli 2004.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
|
16. Â (Evt.) Forslag til RÃ¥dets forordning
om ændring af forordning (EØF) nr. 2759/75, (EØF) nr. 2771/75, (EØF) nr.
2777/75, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1255/1999 og (EF) nr. 2529/2001 for så
vidt angår undtagelsesforanstaltningerne til støtte for markedet.
KOM
(2004) 712
|
Punktet er udgået, idet det ikke forventes at være på dagsordenen.
|
17.  Forslag til Rådets afgørelsen om Fællesskabets holdning til et forslag til en anbefaling vedrørende opdrættede fisk, som skal vedtages på det 47. møde i det stående udvalg for den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (Strasbourg, november 2005).
KOM (2005) 297
|
Sagen hører under Justitsministeriets ressort. Der henvises til særskilt notat fra Justitsministeriet.
|
18. Â (Evt.) Forslag til RÃ¥dets forordning om toldsatser for bananer
KOM (2005) 433
|
Nyt notat.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 433 af 12. september 2005 fremsat forslag til Rådets forordning om toldsatser for bananer. Forslaget er oversendt til Rådet den 14. september 2005. Den danske sprogversion forelå den 20. september 2005.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde formentlig som a-punkt.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Ifølge artikel 16 i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 om den fælles markedsordning for bananer skal EU senest den 1. januar 2006 indføre en ren toldordning for import af bananer. Denne bestemmelse blev indsat i forordningen ved Rådets forordning (EF) nr. 2587/2001 af 19. december 2001. EU forpligtede sig i aftalen med Ecuador og USA fra april 2001, efter afgørelsen af WTO-sagen om EU’s markedsordning for bananer til senest den 1. januar 2006 at indføre denne rene toldordning (tariff-only) for bananer.
I det nuværende system betales en told på 75 EUR/tons for mængder inden for kvoten på 2.653.000 tons og 680 EUR/tons uden for kvoten. For AVS-landene gælder, at der er nultold for en mængde på 750.000 tons.
Det foreslåede system med en ren toldordning indebærer, at de nuværende toldkontingenter ophæves, og at alle eksportørlande fremover skal betale den enhedssats, som er til forhandling. AVS-landene får en kvote på 775.000 tons til nultold.
I henhold til Everything But Arms-initiativet (EBA) vil verdens 50 fattigste udviklingslande (LDC-landene) fra 2006 have fuld toldfritagelse, for så vidt angår bananer på EU’s marked.
I overensstemmelse med bemyndigelse fra Rådet af 12. juli 2004 meddelte EU den 15. juli 2004 WTO, at EU agtede at ændre visse indrømmelser i EF-toldliste CXL, som er bilag til GATT 1994 i medfør af artikel 28 i GATT.
Den 31. januar 2005 meddelte EU overfor WTO, at EU fra den 1. januar 2006 agtede at erstatte sin tidligere importordning for bananer med en bunden toldsats på 230 EUR/ton samt et årligt toldkontingent på 750.000 tons nettovægt med nultold for import af bananer med oprindelse i AVS-landene i overensstemmelse med EF´s forpligtelser under AVS-EF-partnerskabsaftalen.
Kommissionen har ikke været i stand til at forhandle sig frem til en acceptabel aftale med Ecuador og Panama, der har hovedleverandørinteresse, og Colombia og Costa Rica, der har væsentlig leverandørinteresse. Kommissionen har også haft konsultationer med andre WTO-medlemmer i medfør af bilaget til den beslutning, der blev truffet den 14. november 2001 af WTO-ministerkonferencen om de Europæiske Fællesskaber-AVS/EF-partnerskabsaftalen. Disse konsultationer førte heller ikke til en acceptabel aftale, hvorefter forslaget blev henvist til mæglingsprocedure.
Mæglingsproceduren, som er fastlagt i bilaget til ministerkonferencens beslutning af 14. november 2001, blev igangsat den 30. marts 2005. Mæglingsafgørelsen, som blev offentliggjort den 1. august 2005, konkluderede, at den af EU foreslåede enhedstoldsats på 230 EUR/tons ikke var i overensstemmelse med forpligtelsen til at sikre MFN-leverandørlandene mindst en opretholdelse af deres markedsadgang. Mægleren fandt, at den af Kommissionen anvendte beregningsmetode var acceptabel, men de priser, som var blevet anvendt i beregningerne, blev anfægtet som værende for høje.
Kommissionen har efterfølgende revideret sit forslag på baggrund af mæglingsafgørelsen og anmoder nu Rådet om at fastsætte en enhedstoldsats på 187 EUR/ton gældende fra 1. januar 2006 for bananer samt et årligt toldkontingent på 775.000 tons nettovægt med nultold fra og med den 1. januar 2006 for import af bananer med oprindelse i AVS-landene i overensstemmelse med EF´s forpligtelser under AVS-EF-partnerskabsaftalen.
Efter fremsættelsen af forslaget til Rådet om fastsættelse af en enhedstoldsats på 187 EUR/tons den 14. september 2005, har Kommissionen den 26. september 2005 fremsendt en anmodning til WTO om en anden mæglingsrunde, der ifølge Kommissionen er grundlag for i WTO regelsættet. Mæglingsafgørelsen i denne mæglingsrunde skal foreligge i løbet af en måned.
Kommissionen har understreget, at man under forhandlingerne med de berørte tredjelande har været særligt opmærksom på de mulige implikationer, indførelsen af et enhedstoldsystem for bananproducenterne i EU og AVS-landene vil have, og at Kommissionen i denne forbindelse har søgt at bevare et beskyttelsesniveau for disse producenter svarende til det nuværende.
Â
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Â
Statsfinansielt kan der blive tale om en mindre indtægt til Danmark, idet 25 % af de opkrævede toldbeløb tilgår statskassen. Der er tale om et begrænset beløb, idet hovedparten af de bananer som sælges i Danmark fortoldes i andre EU-lande. For EU medfører forslaget en øget indtægt på 277,2 mio. EUR årligt.
Ophævelsen af kvotesystemet og den deraf følgende ændrede toldtarif for bananer kan få konsekvenser for banan-eksporterende lande. Virkningen afhænger af den forhandlede enhedssats.
Høring
§ 2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark finder det væsentligt, at der findes en forhandlingsløsning med de væsentligste eksportørlande eventuelt gennem mæglingsproceduren i WTO-regi. Afskaffelsen af det hidtidige kvotesystem forventes at føre til en øget markedsorientering af sektoren, hvilket er i overensstemmelse med dansk holdning.
Danmark kan acceptere Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, der kan opnå tilslutning med kvalificeret flertal.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens forslag eller et lignende forslag forventes vedtaget med kvalificeret flertal.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Kommissionens meddelelse om ændring af Fællesskabets importregime for bananer og Kommissionens anbefaling til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om ændring af bundne toldsatser for bananer har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. juni 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004, jf. aktuelt notat af 10. juni 2004.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.