Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug                                                      Den 1. december 2005

og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

           

./.       Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedr. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Marie Louise Flach de Neergaard

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

1. december 2005

FVM 316

 

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005

____________________________________________________________________

 

 

	1.	Forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza samt Forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet. KOM (2005) 171 Vedtagelse Side 3
	2.	Meddelelse fra Kommissionen: TSE-køreplan. KOM (2005) 322 Politisk drøftelse – rådskonklusioner Side 3
	3.	Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. KOM (2005) 521 Politisk drøftelse – rådskonklusioner Side 3
	4.	Udkast til rådskonklusioner om bedre regulering og forenkling af den fælles landbrugspolitik KOM-dokument foreligger ikke Vedtagelse Side 4
	5.	Forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/601/EF. KOM (2005) 601 Vedtagelse (formentlig a-punkt) Side 6
	6.	Status for WTO-forhandlingerne KOM-dokument foreligger ikke Status Side 9
	7.	Anmodning til Rådet om godkendelse af udbetaling af statsstøtte til cypriotiske landmænd med henblik på delvis godtgørelse af landbrugsgæld opstået længe før Cyperns optagelse i EU KOM-dokument foreligger ikke Drøftelse Side 14
	8.	Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger KOM-dokument foreligger ikke Vedtagelse Side 16
	9.	Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande i Østersøen, Bælterne og Øresund KOM (2005) 598 Vedtagelse Side 23
	10.	Forslag til RÃ¥dets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten KOM (2003) 819 Politisk enighed Side 27
	11.	(Evt.) Kommissionens handlingsplan for forenkling af den fælles fiskeripolitik KOM-dokument foreligger ikke Præsentation Side 29

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 20. – 22. december 2005

 

 

1.     Forslag til Rådets direktiv om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza samt Forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet.

KOM (2005) 171

 

              Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

 

 

2.     Meddelelse fra Kommissionen: TSE-køreplan.

KOM(2005) 322

 

              Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

 

 

3.     Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de foranstaltninger, medlemsstaterne har truffet for at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

KOM(2005) 521

 

              Sagen hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.     Udkast til rådskonklusioner om bedre regulering og forenkling af den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Formandskabet har fremsendt et udkast til rådskonklusioner, der følger op på Kommissionens meddelelse KOM (2005) 509 af 20. oktober 2005 om forenkling og bedre regulering indenfor den fælles landbrugspolitik. Rådskonklusionerne understreger betydningen af forenkling generelt og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med forenkling af den fælles landbrugspolitik. Kommissionens videre arbejde med forenkling skal ske under hensyntagen til den overordnede øvelse under Lissabonstrategien med bedre regulering og forenkling af EU lovgivning, herunder også lettelse af de administrative byrder. Der ventes ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret som følge af rådskonklusionerne.

 

Baggrund

Formandskabet har fremsendt et udkast til rådskonklusioner forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005 som opfølgning på Kommissionens meddelelse KOM (2005) 509 af 20. oktober 2005 om forenkling og bedre regulering indenfor den fælles landbrugspolitik.

 

Udkast til rådskonklusioner forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005, med henblik på vedtagelse.

 

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om rådskonklusioner.

 

Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusionerne understreger betydningen af forenkling generelt og opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med forenkling af den fælles landbrugspolitik. Kommissionens videre arbejde med forenkling skal ske under hensyntagen til den overordnede øvelse under Lissabon strategien med bedre regulering og forenkling af EU lovgivning, herunder også lettelse af de administrative byrder. Desuden hilser Rådet Kommissionens intention om udarbejdelse af en aktionsplan velkommen.

 

For så vidt  angår aktionsplanen, lægger udkastet til rådskonklusionerne op til, at Rådet noterer sig, at der primært skal være tale om teknisk forenkling, hvor der lægges vægt på, at forenklingen skal reducere de administrative byrder og ikke kun omfanget af lovgivningen. De administrative byrder skal reduceres for alle aktører i landbrugssektoren, dog med særlig fokus på landmanden. Rådet finder endvidere, at Kommissionen skal reducere de administrative byrder under hensyntagen til alle de områder, der har indvirkning på landbrugslovgivningen, herunder forbruger og sundheds- og miljøområdet.

 

Endvidere lægges der op til, at Rådet opfordrer Kommissionen til at inddrage medlemsstaterne i det videre arbejde med at opstille kvantitative og tidsbegrænsede mål for lettelse af de administrative byrder og efterfølgende præsentere en køreplan for det videre arbejde for Rådet. Kommissionen opfordres i udkastet til konklusioner endvidere til at udarbejde udkastet til aktionsplan forud for CAP forenklingskonferencen i anden halvdel af 2006, med en efterfølgende formel forelæggelse for Rådet inden udgangen af 2006. Rådet hilser nedsættelsen af en ekspertgruppe velkommen, og anmoder Kommissionen om at lade ekspertgruppen bidrage til arbejdet med aktionsplanen. Aktionsplanen iværksættes med udgangspunkt i rammen for bedre regulering. Planen skal indeholde en detaljeret tidsplan for, hvad der skal ske fremover med forenkling og bedre regulering på landbrugsområdet.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er dog hensigten, at de på sigt skal føre til forenkling af lovgivningen indenfor den fælles landbrugspolitik.

 

Høring

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt om udkastet til konklusioner.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet overfor forenkling af EU lovgivning, herunder også forenkling af den fælles landbrugslovgivning. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og reduktion af de administrative byrder, herunder de administrative udgifter ved EU’s landbrugsordninger.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene en generel opbakning til forenkling af landbrugslovgivningen.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse om forenkling af den fælles landbrugspolitik blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. – 25. oktober, jf. samlenotat af 6. oktober 2005. Status for arbejdet med forenkling af den fælles landbrugslovgivning blev den 17. december 2004 forelagt Folketingets Europaudvalg i  forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.- 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

5.     Forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF.

KOM (2005) 601

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 6. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Med forslaget godkendes Kommissionens forhandlingsresultat med Thailand om importregimet for ris, ligesom det midlertidige importregime for ris justeres i overensstemmelse med aftalen. Ifølge Thailand aftalen kan toldsatsen for sleben ris nedsættes fra 175 €/t til 145 €/t. Aftalen indeholder også en bestemmelse om, at den anvendte toldsats for brudris fastsættes til 65 €/t.

 

Baggrund

Kommissionen har indgået en aftale i form af udveksling af breve mellem EU-Kommissionen og Kongeriget Thailand om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO ved Uruguay-runden, er der fastsat bundne toldsatser for ris i den fælles toldtarif. I forbindelse med kompromiset om reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 med en halvering af interventionsprisen for ris gav Rådet Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for ris.

 

Efter uformelle drøftelser i efteråret 2003 indledte Kommissionen i slutningen af 2003 og starten af 2004 forhandlinger med de fire lande, som har forhandlingsret: USA, Pakistan, Indien og Thailand. Kommissionen opnåede i 2004 en aftale med Indien og Pakistan, der blev godkendt af Rådet (landbrug og fiskeri) i juli 2004 med kvalificeret flertal. I 2005 blev der indgået en aftale med USA, som blev godkendt af Rådet i juni 2005. Nu foreligger så en aftale indgået med Thailand, som endeligt fastsætter de generelle toldsatser. Bestemmelserne (det bedst opnåede for hver af de forhandlingsberettigede parter) i aftalerne indgået med de enkelte forhandlingsparter, Indien, Pakistan, USA og Thailand, er gældende for alle landene.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Aftalen med Indien og Pakistan indeholder ikke importkontingenter (kvoter) med tilknyttede toldsatser. Derimod er der i henhold til Rådets beslutning fra juli 2004 fastlagt faste toldsatser på et lavere niveau end de toldsatser, der tidligere var gældende i henhold til WTO. Den faste toldsats, som indberettes til WTO for afskallet ris, er i aftalen fastsat til 65 €/t, mens toldsatsen for import af sleben ris er på 175 €/t. Toldsatsen for brudris er uberørt af aftalen (128 €/t). Basmati-ris fra Indien og Pakistan har siden 1. september 2004 kunnet importeres toldfrit, idet interventionsprisen fra denne dato blev halveret som følge af reformen af EU’s markedsordning.

 

I aftalen med USA blev der fastsat en lavere toldsats for afskallet ris på 42,5 €/t, og fastsættelsen af en referencemængde baseret på et gennemsnit af importmængden i perioden 1. september 1999 - 31. august 2002 fratrukket mængden af importerede basmatiris og derpå tillagt 10 %, i alt 431.678 t. Mængden forøges med 6.000 t om året i tre år.

 

Den Ã¥rlige referencemængde deles op i 2 lige store halvÃ¥rlige mængder. Efter 6 mÃ¥neders forløb skal EU reducere toldsatsen fra 42,5 €/t til 30 €/t, hvis importen inden for de forløbne 6 mÃ¥neder er mere end 15 % under 6 mÃ¥neder referencemængden, ligesom toldsatsen vil stige til 65 €/t, hvis importmængden er 15 % over 6 mÃ¥neder referencemængden.

 

Toldsatserne er gældende for alle typer afskallede ris, der indføres i EU-25 under KN kode 1006 20 undtagen afskallede basmatiris. Senest 10 dage efter et markedsårs udgang skal EU evaluere og endeligt fastsætte toldsatsen efter samme principper som for den halvårlige fastsættelse.

 

Kommissionen kan i det omfang det er nødvendigt, for at aftalerne kan anvendes fuldt ud fra henholdsvis den 1. september 2004 (Indien-Pakistan) og den 1. marts 2005 (USA), fravige Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 om den fælles markedsordning for ris, indtil forordningen er blevet ændret, dog kun indtil den 30. juni 2006.

 

Aftalen med Thailand indeholder bestemmelser for semi-sleben og sleben ris og brudris. Bestemmelserne for semi-sleben og sleben ris er i deres struktur lig bestemmelserne for afskallet ris.

 

Der fastsættes en årlig referencemængde for importniveauet beregnet som gennemsnittet af den totale mængde semi-sleben og sleben ris importeret til EU fra alle destinationer fra 1. sept. til 31. aug. i årene 2001/2002-2003/2004 plus 10 % (i alt 337.168 t). Ligeledes fastsættes en halvårlig referencemængde beregnet som 47 % af den årlige referencemængde (dvs. 158.496 t).

 

Efter 6 måneders forløb skal EU reducere toldsatsen fra 175 €/t til 145 €/t, hvis importen inden for de forløbne 6 måneder er mindre end eller lig med 6 måneder referencemængden øget med 15 % (dvs. mindre end eller lig med 182.239 t). Er importmængden derimod mere end 15 % over 6 måneder referencemængden (dvs. over 182.239 t), anvendes en toldrate på 175 €/t. Senest 10 dage efter udgangen af et markedsår skal EU evaluere og endeligt fastsætte toldsatsen efter samme principper som for den halvårlige fastsættelse.

 

Der skal endvidere åbnes et nyt årligt toldkontingent for 13.500 t semi-sleben og sleben ris, for hvilke 4.313 t skal allokeres til Thailand. Toldsatsen indenfor denne kvote skal være nul.

 

Endelig fastsættes den anvendte toldsats ved import af brudris til 65 €/t og mængden af det nuværende toldkontingent for brudris øges til 100.000 t. Toldsatsen inden for denne kvote skal være lig den anvendte toldsats (65 €/t) fratrukket 30,77 %.

Aftalen skal træde i kraft pr. 1. september 2005.

 

Udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådsbeslutninger om indgåelse af aftaler med leverandørlandene. Europa-Parlamentet skal dog udtale sig om et efterfølgende forslag om ændring af markedsordningen for ris.

 

Konsekvenser

Aftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil være yderst begrænsede for de afledte konsekvenser for EU-budgettet i form af ændrede toldindtægter.

 

Høring

Forslaget vil blive sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug).

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det har hidtil været regeringens holdning, at man skulle afvente indgåelsen af aftaler med alle forhandlingsparterne, før man kunne tilslutte sig aftalerne. Med resultatet af forhandlingerne med Thailand foreligger der nu aftaler med alle forhandlingsparter. Resultatet fra forhandlingerne med Thailand er en forbedring af aftalen vedrørende slebne ris og brudris, hvorfor regeringen støtter den indgåede aftale med Thailand.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Både forslaget om en aftale med Indien og Pakistan og forslaget om en aftale med USA er blevet vedtaget med kvalificeret flertal på rådsmøder (landbrug og fiskeri) hhv. den 19. juli 2004 og d. 20.-22. juni 2005. Danmark stemte imod begge aftaler, da Danmark ønskede én samlet vedtagelse af aftalerne med de 4 forhandlingsberettigede lande.

 

Forslaget vedr. Thailand forventes at kunne vedtages med kvalificeret flertal, idet det dog kan forventes, at visse større ris-producerende lande i Sydeuropa vil være kritisk indstillet overfor aftalen.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. september 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19.- 20. september 2005, jf. samlenotat af 8. september 2005.

 

Aftalen med USA blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. juni 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005, jf. samlenotat af 9. juni 2005.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

6.            Status for WTO-forhandlingerne

KOM-dokument foreligger ikke

 

Revideret genoptryk af supplerende samlenotat af 12. oktober 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

 

Baggrund

 

Nærhedsprincippet 

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en statusredegørelse.

 

Formål og indhold

WTO-forhandlingerne om landbrug blev i henhold til artikel 20 i landbrugsaftalen fra Uruguay-Runden indledt i 2000. På WTO-ministerkonferencen i Doha i november 2001 blev retningslinjer for de fortsatte forhandlinger fastlagt. Doha-beslutningens køreplan for landbrugsforhandlingerne kunne imidlertid ikke overholdes, og  på WTO-ministerkonferencen i Cancún i september 2003 vurderede formanden for konferencen, at kløften mellem de udmeldte positioner var meget stor. Forhandlinger på landbrugsområdet blev derfor ikke indledt, inden de samlede forhandlinger blev afbrudt.

 

Den 1. august 2004 lykkedes det for repræsentanter fra de 147 medlemslande i WTO’s generelle råd at enes om et kompromis om rammerne for de videre forhandlinger. Kompromisset har form af en rammeaftale, som skulle udfyldes med detaljerede bestemmelser (modaliteter) inden ministerkonferencen i Hong Kong i december 2005.

 

Landbrugsafsnittet i rammeaftalen (annex A) er præget af overordnede målsætninger for nye forpligtelser inden for landbrugsforhandlingernes tre hovedområder (intern støtte, eksportstøtte og

 

 

 

- Markedsadgang

Med afsæt i G20 landegruppens model foreslår EU fire bånd til inddeling af toldsatser og et toldloft på 100%. Progressivitet i toldreduktionen opnås ved, at toldlinier, der falder i lavere bånd reduceres med en lavere sats og toldlinier i højere bånd med en højere sats. Øverste bånd foreslås at omfatte

udviklingslande foreslås fordelagtig behandling ved afgrænsning af båndene (øget med 1/3) og toldreduktionerne (reduceret med 2/3).

 

- Eksportstøtte

EU anfører i sit udspil, at slutdatoen for udfasning er et led i en samlet aftale baseret på parallelisme, dvs. samtidig udfasning af tilsvarende ordninger hos andre lande, som fx USA’s eksportkreditter. Endvidere lægges op til ”front-loading”, dvs. en mærkbar grad af udfasning umiddelbart fra en ny aftales ikrafttræden.

 

- Intern støtte

 

- Andre emner

 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Kommissionens statusredegørelse har ingen konsekvenser.

 

Høring

Sagen har tidligere været forelagt §2-udvalget (landbrug).

 

Danmarks Naturfredningsforening anførte på mødet i §2-udvalget (Landbrug) den 9. juni 2004 vedrørende WTO, at man gerne så et udspil fra EU’s side med en fast dato for afviklingen af eksportrestitutioner. Danmarks Naturfredningsforening henviste til udmeldingen fra britisk side om en afvikling af eksportrestitutioner inden 2010. Det ville endvidere være nødvendigt at indgå i forhandlinger om en væsentlig reduktion eller afskaffelse af støtten under blå boks. For så vidt angik støtte under grøn boks var det vigtigt at se på omfanget samt den nærmere definition af støtten. Markedsadgang var ligeledes et af de punkter, hvor EU ville være nødt til at bevæge sig. Det var generelt vigtigt, at EU sikrede fremdrift i forhandlingerne.

 

Landbrugsraadet har i høringssvar af 7. oktober 2004 udtalt sin støtte til den nuværende forhandlingsproces med udgangspunkt i rammeaftalen. Det gælder især vedrørende intern støtte, medens Landbrugsraadet i forhold til eksportstøtte ønsker strammere vilkår for parallelitet, en forenkling af bindingerne på ekportrestitutioner og 2015 som tidligste frist for fuld afvikling af eksportstøtte. Med hensyn til markedsadgang argumenterer rådet for en beskyttelse, der modsvarer omkostninger ved særkrav i EU. Med hensyn til markedsadgang anbefales vedrørende toldkvoter bedre forvaltning og reduceret told inden for kvoterne frem for udvidelse af disse. I forhold til udviklingslandene anbefaler Landbrugsraadet en målrettet differentiering, og Geografisk Indikationer ønskes holdt ude af forhandlingerne.

 

FødevareIndustrien har i høringssvar af 7. oktober 2004 og 19. november 2004 anerkendt rammeaftalen som et godt grundlag for et balanceret og fremadrettet forhandlingsresultat. Fødevareindustrien peger på erhvervets offensive interesser som begrundelse for, at man støtter en progressiv linie i forhold til landbrugsforhandlingerne. Det gælder vedrørende intern støtte, hvor FødevareIndustrien gerne ser reformer/afkobling, der kan fremme snarlig og parallel afvikling af eksportstøtte, og især kan muliggøre mindre toldbeskyttelse. FødevareIndustrien peger i den forbindelse på øget behov blandt medlemmerne for at kunne importere og forarbejde råvarer fra 3. lande, dvs. behov for bedre gensidig markedsadgang. I forhold til særlige vilkår for u-lande anbefaler FødevareIndustrien klarere kriterier for hvilke lande, der begunstiges og en sektorvurdering af markedsvirkninger af begunstigelser. Fødevareindustrien advarer endvidere imod, at Geografisk Indikationer gøres til et kardinalpunkt til eventuel skade for landbrugsforhandlingerne.

 

Verdensnaturfonden (WWF) har i høringssvar af 19. november 2004 fremhævet betydningen af regelbunden international samhandel som redskab til opnåelse af bæredygtig udvikling.  WWF understreger prioriteringen af udviklingslandenes interesser med henvisning til den betydning landbrugssektoren spiller for fødevaresikkerhed og økonomisk udvikling. Konkret vægter WWF en snarlig og samtidig udfasning af forskellige former for eksportstøtte. Endvidere anbefaler WWF skrappere kriterier for Grøn Boks med særlig vægt på miljø, dyrevelfærd og landdistriktsudvikling, og at den afkoblede støtte fra EU’s landbrugsreform ikke omfattes af Grøn Boks. Endelig foreslår WWF vedrørende markedsadgang, at udpegning af følsomme produkter alene skal tage sigte på varetagelse af  miljø, natur og udvikling af marginaliserede landdistrikter i EU.

 

at der bliver bakket op om den linie, der var udstukket af landbrugskommissæren. Endvidere fandt rådet det væsentligt at sikre, at Kommissionen kan gå til forhandlingerne i Hong Kong i december 2005 med et åbent forhandlingsmandat, idet der i sidste ende ville være tale om et kompromisforslag. Danmarks Naturfredningsforening tilføjede på mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. oktober 2005, for så vidt angik de følsomme produkter, at man var betænkelig ved, om man ville ende med en meget lang liste over varer, som medlemsstaterne anså for følsomme.

 

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Endvidere vil man fra dansk side bekræfte, at grundlaget for EU's videre forhandlinger i WTO er det forhandlingsmandat, Rådet vedtog i oktober 1999 og bekræftede i senere konklusioner herunder forud for Doha, Ministererklæringen i november 2001.

 

Generelle forventninger til andre landes holdning

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Notaterne blev ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

7.     Cyperns anmodning til Rådet om godkendelse af statsstøtte til gældssanering inden for landbrugssektoren.

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé

Cypern har anmodet Rådet om tilladelse til at yde ca. 39 mio. EUR i statsstøtte til cypriotiske landmænd for at afvikle den gæld, som disse har oparbejdet som følge af Tyrkiets invasion af Nordcypern i 1974 og som følge af en længerevarende tørkeperiode i 1990’erne. I anmodningen henviser Cypern til, at man ikke har udnyttet loftet for ydelse af top-up/statsstøtte i henhold til tiltrædelsestraktaten, og at de ca. 39 mio. EUR ligger inden for dette uudnyttede loft.

 

Baggrund

Cypern har på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005 fremsat en anmodning om i medfør af TEF artikel 88, stk. 2, 3. afsnit, at få Rådets tilslutning til at yde støtte på ca. 39 mio. EUR til cypriotiske landmænd med det formål delvist at eftergive gæld opstået på grund af ekstraordinære omstændigheder og fra før optagelsen af Cypern i EU.

 

TEF art. 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum har følgende ordlyd:

”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning.”

 

Bestemmelsen indebærer, at kompetencen til at godkende statsstøtte, der normalt tilkommer Kommissionen, midlertidigt er overført til Rådet. Det er ikke nogen betingelse for Rådets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen. Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.

 

Anmodningen forventes sat på dagsordenen på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005 med henblik på drøftelse.

 

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles efter reglerne i TEF artikel 87-88. På denne baggrund må nærhedsprincippet anses for tilgodeset.

 

Formål og indhold

Cypern begrunder anmodningen om statsstøtte med den alvorlige økonomiske situation, som den cypriotiske landbrugssektor befinder sig i, dels som følge af Tyrkiets invasion af Nordcypern i 1974, dels som følge af en længere tørkeperiode i 1990’erne, som hensatte cypriotiske landbrugere i stor gæld. 

 

I anmodningen henviser Cypern til den særlige supplerende nationale direkte betalingsordning (”top-up”), der blev indført for de nye EU-lande i forbindelse med deres tiltrædelse (jf. nedenfor). Cypern anfører således, at landet ikke fuldt ud har udnyttet loftet for ydelse af supplerende landbrugsstøtte i 2004 og heller ikke forventer at udnytte lofterne i 2005 og fremover, og at man således ønsker at akkumulere de uudnyttede lofter til finansiering af gældssaneringen.

 

Cypern oplyser videre, at støtten på ca. 39 mio. EUR, som nu ønskes ydet til gældssanering, ikke vil overstige de uudnyttede midler og understreger, at fjernelse af gældsophobningen er nødvendig for at fremme implementeringen af landdistriktsudviklingsprogrammerne, bl.a. fordi banker og kreditinstitutter ikke vil give yderligere lån, før de gamle er betalt. Desuden er der et voldsomt politisk pres på den cypriotiske regering for at få løst gældsproblemet i sektoren. Cypern anslår, at godt 15.000 landbrugere vil blive omfattet af gældssaneringsordningen.

 

I henhold til tiltrædelsestraktaten har de nye lande mulighed for at udbetale supplerende national støtte (”top-up”) oveni de støttesatser for direkte støtte, der var forudset. Cypern fik en særlig ordning, som indebærer, at der kan ydes supplerende national støtte til en producent under en hvilken som helst ordning under de fælles markedsordninger, op til det totale niveau for støtten som producenten var berettiget til i Cypern i 2001. Dette svarer i årlige beløb til (beløb i €):

 

Ã…r	2004	2005	2006	2007	2008
Beløb	37 221 182	35 587 790	35 107 238	34 535 778	32 476 606

 

Ligesom det gælder for de øvrige lande, der er omfattet af ”top-up” ordningen, kan ”top-up” støtten delvist finansieres af landdistriktsmidlerne i perioden 2004-2006. Herefter betales den udelukkende af nationale midler.

 

Derudover kan Cypern yde statsstøtte, der overstiger niveauet for den direkte støtte eller støtte de sektorer, der ikke er dækket af EU´s direkte støtte, som en lineær degressiv statsstøtte i en periode på maksimalt 7 år. Statsstøtten kan ydes for en lang række sektorer med følgende beløb:

 

Ã…r	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010
Beløb	72 140 945	60 797 123	49 801 366	39 149 111	29 361 833	19 574 556	9 754 835

 

Baggrunden for særordningen var, at Cyperns støtteniveau til landbruget var væsentligt højere end niveauet i EU.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

 

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

§ 2- udvalget (landbrug) vil blive hørt om sagen.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være Kommissionen, der vurderer medlemslandenes statsstøtteordninger og disses forenelighed med EF-traktatens regler.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater ikke vil modsætte sig anmodningen.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 

8.     Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

KOM-dokument foreligger endnu ikke

 

Nyt notat.

 

Resumé:

Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande samt betingelser for disse fangstmængder for 2006 (TAC/kvote forslaget) forventes fremsat i starten af december 2005. Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2006 og fordele Fællesskabets rådighedsmængder til medlemslandene, samt fastsætte visse tekniske foranstaltninger for fiskeriet for 2006. For alle farvande gælder, at fiskerimulighederne foreslås fastsat på grundlag af den videnskabelige rådgivning med henblik på, at alle bestande sikres en positiv bestandsudvikling, der på kort sigt kan bringe bestandene inden for sikre biologiske grænser. Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav med henblik på regulering af fiskeriindsatsen efter torsk i forskellige fiskerier.

 

 

Baggrund

Kommissionen vil i begyndelsen af december 2005 fremlægge forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af de samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder i EU-farvande, og for EU-fartøjer i andre farvande, hvor der er fastsat fangstbegrænsninger.

 

Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. december 2005 med henblik på vedtagelse.

 

Bilag med oversigt over TAC’er, EU-rådighedsmængder og Danmarks kvoter for 2005 (endelige) og 2005 (initialkvoter) vil blive udarbejdet, når forslaget foreligger og forhandlingerne med 3. lande er afsluttet.

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.

 

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande.

 

Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2006 og fordele Fællesskabets rådighedsmængder til medlemslandene, samt fastsætte visse tekniske foranstaltninger for fiskeriet for 2006.

 

For alle farvande gælder, at fiskerimulighederne foreslås fastsat på grundlag af den videnskabelige rådgivning med henblik på, at alle bestande sikres en positiv bestandsudvikling, der på kort sigt kan bringe bestandene inden for sikre biologiske grænser.

 

Forslaget omfatter en videreførelse af den nuværende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, farvandet vest for Skotland, den østlige del af Den Engelske Kanal og Det Irske Hav med henblik på regulering af fiskeriindsatsen efter torsk i forskellige fiskerier.

 

Aftaler med tredjelande:

Forslaget vil implementere fiskeriaftalerne med en række tredjelande, herunder Norge, Færøerne og Grønland samt fordele de kvoter, som blev vedtaget på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav) og NAFO (Kommissionen for fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav) m.fl.

 

EU-Norge

EU og Norge fastsætter i de årlige bilaterale konsultationer TAC/kvoter for torsk, kuller, hvilling, sej, rødspætte og sild i Nordsøen ud fra fælles vedtagne forvaltningsplaner. Derudover aftales udveksling af fiskerimuligheder på bestande, der ikke forvaltes i fællesskab, såsom tobis, sperling, havtaske, jomfruhummer, rejer, m.fl.

 

Første runde af konsultationerne med Norge om fiskeriet i 2006 fandt sted 7.-10. november 2005. 2. runde afholdes i perioden 28. november – 2. december 2005.

 

Kommissionen har under disse forhandlinger tilkendegivet et ønske om en reduktion af TAC’en for torsk i Nordsøen og Skagerrak med 15 procent i overensstemmelse med genopretningsplanen for torsk.

 

For sej og sild i Nordsøen ønsker Kommissionen at følge den aftalte forvaltningsplan og reducere TAC med 15 pct. For hvilling foreslår Kommissionen også en reduktion i TAC’en med 15 procent og for kuller forventes en reduktion af TAC’en i overensstemmelse med rådgivning fra STECF, som har revurderet den biologiske rådgivning fra ICES.

 

For rødspætte i Nordsøen ønsker Kommissionen opretholdelse af TAC’en på det nuværende niveau mod en reduktion i fiskeriindsatsen med 15 pct. 

 

For de bestande i Skagerrak og Kattegat, som er omfattet af fælles forvaltning, lægger Kommissionen op til en videreførsel af TAC’en for brisling, rejer og hvilling. For sild foreslås en reduktion med 15pct. som i Nordsøen, samt en mindre stigning i TAC’en for rødspætte.

Udveksling af fiskerimuligheder vil blive aftalt senere i forhandlingsforløbet.  

 

EU-Færøerne

EU og Færøerne indgik den 25. november 2005 aftale om fiskerimulighederne for 2006. Aftalen giver blandt andet danske fiskere fortsat adgang til at fiske makrel og blåhvilling i færøsk farvand. For makrel er der sket en stigning på ca. 5 pct., jf. kyststatsaftalen. Kvoten for blåhvilling fastholdes på sit nuværende niveau.

 

Makrel

Kyststaterne EU, Norge og Færøerne traf i oktober 2005 beslutning om TAC og kvoter for makrel i 2006. Aftalen indebærer, at reference-TAC’en fastsættes til 373.535 t. En forøgelse med ca. 5 pct. i forhold til 2005.

 

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland nåede på et møde i København den 1. november 2005 til foreløbig enighed om en aftale om forvaltningen af blåhvilling. Aftalen indebærer, at der for 2006 fastsættes en TAC på 2 mio. t, der over en fem-årig periode reduceres med 100.000 t til 1,5 mio. tons i 2010. Samtidig er der aftalt en fordelingsnøgle.

En endelig aftale indebærer dog, at der sker en afklaring af spørgsmålet om norsk adgang til at fiske blåhvilling i henholdsvis EU- og færøsk farvand. En afklaring af spørgsmålet om norsk adgang til EU-farvande forventes at finde sted i forbindelse med konsultationerne mellem EU og Norge om fiskerimulighederne 2006.

 

Aftalen om blåhvilling indebærer også, at EU eventuelt skal have truffet en beslutning om den interne fordeling af fiskerimulighederne efter blåhvilling for at sikre en bedre udnyttelse af EU’s kvote. Formandskabet forventes at fremkomme med et oplæg til en sådan diskussion.  

 

Atlanto-skandisk sild

Det lykkes ikke kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland at opnå enighed om en kyststatsaftale på atlanto-skandisk sild på møde i København den 2. november 2005. I stedet har EU og Norge aftalt bilateralt møde i Oslo den 8.-9. december 2005 om atlanto-skandisk sild for 2006.

 

EU-bestande:

Tobis

Der er for 2006 usikkerhed om størrelsen af den tobisårgang, der kommer ind i fiskeriet. Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til regulering af tobisfiskeriet i 2006, hvor fiskeriindsatsen som udgangspunkt maksimalt må udgøre 5 procent af fiskeriindsatsen i 2004, og der forventes fastsat en foreløbig TAC. Kommissionen skal så hurtigt som muligt på grundlag af udtalelser fra STECF vedrørende størrelsen af 2005-tilvæksten af tobis i Nordsøen træffe beslutning om fiskeriindsatsen i resten af året på grundlag af samme model som i år og samtidig besluttes den endelige TAC for 2006: Hvis rekrutteringen er over 500 mia. individer, kan indsatsloftet fjernes og TAC’en fastsættes til 600.000 t. Er rekrutteringen mellem 300 – 500 mia. individer, kan indsatsen opretholdes på 2003-niveauet, og TAC’en fastsættes til 300.000 t. Hvis rekrutteringen er under 300 mia., vil fiskeriet blive stoppet.

 

Der forventes at blive foreslået en fortsat lukning for tobisfiskeri i et område ud for den skotske østkyst.

 

Sperling

ICES vurderer, at bestanden er i en tilstand, hvor fiskeriet ikke bør åbnes i 2006. Kommissionen forventes på baggrund af den biologiske rådgivning som i 2005 at foreslå en 0-TAC.

 

Tunge i Skagerrak/Kattegat

Kommissionen forventes at foreslå en fastholdelse af TAC på 900 t som i 2005.

 

Torsk i Kattegat

Kommissionen forventes at foreslå en reduktion af TAC med 15 pct. Fra 1000 t til 850 t. Bestanden er på et historisk lavt niveau og ICES anbefaler en 0-TAC.

 

 

Forvaltningsplan for fladfisk i Nordsøen

Kommissionen har meddelt, at man vil fremsætte forslag til en forvaltningsplan for fladfisk i Nordsøen. Idet en sådan plan først kan vedtages i 2006, forventes Kommissionen at stille forslag om, der for 2006 fastsættes en TAC for rødspætte i Nordsøen på det nuværende niveau mod en reduktion i fiskeriindsatsen med 15 pct. 

Som en del af en sådan forvaltningsplan forventes Kommissionen at foreslå en reduktion i TAC’en for tunge i Nordsøen for 2006 med 15 pct.

 

TAC’er i øvrigt

Der indføres fleksibilitet for flere nye arter, herunder blåhvilling i Nordsøen.

 

Genopretningsplanen for torsk og indsatsregulering (havdageordningen)

Rådet (landbrug og fiskeri) vedtog i februar 2004 en langsigtet genopretningsplan for torsk, som omfatter torskebestande i Skagerrak, Kattegat, Nordsøen, Den Engelske Kanal, farvandet vest for Skotland og Det Irske Hav.

 

Genopretningsplanen omfatter først og fremmest en havdageordning - et (midlertidigt) system baseret på redskabskategorier til at reducere fiskeriindsatsen på torskebestanden. Derudover omfatter genopretningsplanen biologiske mål, metode til fastsættelse af TAC’en for torsk samt kontrolregler.

 

For 2005 er havdageordningen fastlagt i bilag IVa til TAC/kvoteforordningen. For 2006 foreslår Kommissionen havdageordningen videreført i bilag IIIa.

 

Kommissionen lægger i store træk op til en videreførsel af havdageordningen for 2005, dog med en mere systematisk opbygning af teksten.

 

Kommissionen lægger op til, at der generelt skal ske en reduktion i fiskeriindsatsen med op til 15 pct. gennem en reduktion af antallet af havdage til de enkelte redskabskategorier. Reduktionen skal ses i sammenhæng med forslaget om en reduktion i TAC’en for torsk med 15 pct.

 

Kommissionen har tidligere tilkendegivet, at der for 2006 kan være behov for at fokusere på betydningen af fiskeriet i Nordsøen med redskabskategori 4e (trawl m.m. med 70-99 mm), som er den redskabskategori, der har flest havdage samt bomtrawlfiskeriet. Det skyldes, at en arbejdsgruppe under STECF har påpeget, at disse fiskerier også har en ikke ubetydelig påvirkning af fiskeridødeligheden for torsk.

 

Samtidig lægger Kommissionen op til en yderligere segmentering af de forskellige redskabskategorier, fx opdeles bomtrawlkategorien i 4 kategorier afhængigt af maskemål. Denne opdeling giver mulighed for i større grad at differentiere mellem de enkelte fiskeriers bidrag til fiskeridødeligheden for torsk. De særlige undtagelser for specifikke fiskerier, fx undtagelsen til fiskere i Skagerrak og Kattegat, der anvender et sorteringspanel med 120 mm kvadratmasker, medtages i forslaget.  

 

Kommissionen foreslår endvidere, at antallet af havdage til det enkelte fartøj fastsættes på årsbasis i stedet for som i år på månedsbasis.

 

Kommissionen foreslår, at der i højere grad sker en farvandsopdeling, så havdagene knyttes til torskebestanden, fx betragtes torskebestanden i Kattegat som en bestand og bestanden i Skagerrak, Nordsøen samt den østlige del af Den Engelske Kanal som en anden bestand. Der skal samtidig indføres et loft for den samlede indsats (alle redskabskategorier under ét) i det enkelte farvandsområde. Samtidig skal der indføres begrænsninger på mulighederne for at overføre indsats fra et område til et andet.

 

Kommissionen lægger op til, at månedlig rapportering af indsatsforbrug fra medlemslandene erstattes af en kvartalsvis rapportering.

 

Endelig stiller Kommissionen forslag om administrative sanktioner – fiskere som overtræder en række nærmere specificerede bestemmelser, skal i en periode kunne få inddraget deres fiskerilicens.   

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, først og fremmest knyttet til eventuelle yderligere kontrolforpligtelser.

 

Fastsættelse af TAC og kvoter har både på kort og på lang sigt direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. På kort sigt indebærer Kommissionens forslag, i en række vigtige fiskerier, en reduktion i erhvervets fiskerimuligheder. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof. Reduktionen i fiskerimulighederne her og nu skal på længere sigt medføre et mere bæredygtigt fiskeri.

 

Høring

§5-udvalget vil blive hørt den 5. december 2005. 

 

Danmarks Fiskeriforening (DF) har fremsendt skriftlige bemærkninger til Kommissionens forventede forslag. DF finder bl.a., at TAC’en for torsk i Nordsøen og Skagerrak bør hæves med 15 pct og i Kattegat hæves med 36 pct. til samme niveau som i 2004. DF finder ikke, at bestandsvurdering er i overensstemmelse med de faktiske forhold i Kattegat.

 

For rødspætte i Nordsøen anbefaler DF en TAC på 60.000 t. For rødspætte i Skagerrak og Kattegat ønsker man derimod en forøgelse af TAC fra 7.500 til 11.363 t, som var niveauet i 2004. 

 

For jomfruhummer og brisling ønskes en forøgelse af TAC i Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat med 15 pct.

 

For sperling ønsker DF en TAC på minimum 10.000 t. Endelig lægger DF vægt på, at, der kan findes et system til regulering af tobis-fiskeriet, som giver fiskerne en mulighed for at planlægge fiskeriet uden konstant at skulle afvente en lukning. Allerhelst så DF, at der blev fastsat en indsatsbegrænsning på niveau med 2004.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Havdageordningen

Danmark finder, at der allerede er gjort en stor indsats for reduktion af fiskeriindsatsen. Der er ikke grundlag for en yderligere reduktion i indsatsen i de fiskerier, som tidligere bar hovedparten af torskefiskeriet (redskabskategori 4a i den nuværende havdageordning).

 

Danmark finder derfor ikke, at der er grundlag for en generel reduktion af fiskeriindsatsen i alle redskabskategorier. I stedet skal man se nærmere på de redskabskategorier, som bomtrawl og fiskeri med redskaber med et maskemål på 70-99 mm, som til dato kun i begrænset omfang har bidraget til genopretningen af torskebestandene og som STECF har påpeget også har indflydelse på fiskeridødeligheden for torsk.

 

Fra dansk side er man bekymret over, i hvilket omfang, en større segmentering og farvandsopdeling vil begrænse fiskernes valgmuligheder og derved vil begrænse fleksibiliteten i havdageordningen.

 

Danmark ønsker ændringer af havdageordningen, så den bliver mere fleksibel og fremadrettet. Der bør også indbygges incitamenter til større selektivitet i fiskeriet, hvorved fangst af torsk undgås. Fiskere, der anvender større masker eller sorteringspaneler og derved fanger store fisk, skal belønnes med ekstra havdage.

 

En eventuel historisk referenceperiode bør baseres på den mest aktuelle periode, ligesom det bør tilstræbes, at der er et incitament til at bruge selektive redskaber Fiskere med satellitudstyr (VMS), som ønsker at fiske på mere fjerntliggende fiskepladser, skal have mulighed for forlægningssejlads.

 

TAC/kvoter

Fra dansk side arbejder man for en uændret TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak.

 

Danmark kan for sild i Nordsøen og Skagerrak acceptere en reduktion med 15 pct.

 

Danmark finder, at der er biologisk grundlag for større kvoter for jomfruhummer og brisling.

 

Fra dansk side finder man endvidere, at der bør fastsættes en begrænset kvote for sperling.

 

Vedrørende tobis går Danmark ind for samme model som i år, hvor den endelige fiskeriindsats fastlægges efter en moniteringsperiode.

 

Danmark støtter et nyt forvaltningsregime, som kan sikre en bedre udnyttelse af de danske blåhvilling kvoter.

 

Danmark arbejder for en bilateral aftale med Norge om fiskeriet på atlanto-skandisk sild, som kan give danske fiskere adgang til at fiske i norsk farvand.

 

Danmark støtter bestræbelserne om etableringen af en langsigtet forvaltningsplan, der kan give en reduktion i fiskeridødeligheden i fladfisk-fiskeriet i Nordsøen. Danmark ønsker at discard i fladfisk-fiskeriet begrænses gennem selektive foranstaltninger, fx større maskestørrelser i tungefiskeriet, begrænsning af området, hvor bomtrawlere kan fiske med 80 mm og en reduktion af mindstemålet.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages på rådsmødet i december.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om TAC for vigtige bestande og havdageordningen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. november 2005 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-24. november 2005, jf. samlenotat af 10. november 2005.

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

9.     Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2006 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande i Østersøen, Bælterne og Øresund

KOM (2005) 598

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 10. november 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Forslaget vedrører fastsættelse af TAC og kvoter samt betingelserne for fiskeriet af visse fiskebestande i Østersøen for 2006.

 

Baggrund

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 20, stk. 1 og stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.  

 

Formål og indhold

 

 

 

 

 

 

 

 

For laks blev der opnået enighed om en uændret TAC i forhold til 2005, det vil sige 460.000 stk. Den danske kvote er på 93.512 stk.

 

 

 

  

 

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

 

De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes som positive som følge af de øgede fiskerimuligheder efter torsk i Østersøen. Til gengæld kan fiskeriet efter fladfisk blive berørt af de lukkede perioder for demersalt fiskeri.

 

Høring

I §5-udvalget den 9. november 2005 fremførte Danmarks Fiskeriforening, at Kommissionens forslag til en indsatsbegrænsning var en stramning af fiskerireguleringen i den vestlige del af Østersøen.

 

Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening fremførte, at lukning af fiskeriet om søndagen især vil ramme de store både, der fisker mere end én dag. For den østlige del af Østersøen burde man i stedet holde 1. halvår åbent for fiskeri indtil sommerstoppet træder i kraft den 15. juni. Efter den 14. september skal der være lukket for fiskeri hver weekend.

 

Danmarks Fiskeriforening støttede forslaget med weekend-stop i andet halvår for den østlige del af Østersøen. For den vestlige del af Østersøen ville man tænke over et alternativ til lukning af fiskeriet om søndagen. Danmarks Fiskeriforening gjorde ligeledes opmærksom på, at der må være mulighed for at fiske efter fladfisk under det generelle fiskeristop.

 

Dansk Fisk fremførte, at man støttede Kommissionens forslag til indsatsbegrænsning, idet man dog ønskede lukningen af fiskeriet i den vestlige del af Østersøen rykket længere hen i foråret.

 

WWW Danmark fremførte, at det var vigtigt, at begrænsningen i fiskeriet har en effekt på fiskeridødeligheden.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Danmark kan ligeledes principielt tilslutte sig, at fiskeriindsatsen for torsk i Østersøen begrænses gennem anvendelse af lukkede perioder frem for et havdagesystem.

 

 

 

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

10.   Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayabugten

KOM (2003) 819

 

Revideret genoptryk af samlenotat af 9. november 2005. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Forslaget vedrører genopretningsplaner for tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayen og har ikke betydning for dansk fiskeri.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 819 endelig af 23. december 2003 fremsendt et forslag om foranstaltninger til genopretning af tungebestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og i Biscayen. Forslaget er oversendt til RÃ¥det den 23. december 2003.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik.  

 

Formål og indhold

Forslaget udgør en langsigtet genopretningsplan for bestandene af tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal og Biscayen, idet bestandenes situation i de pågældende områder ifølge den biologiske rådgivning bliver betragtet som kritisk. Tidshorisonten for genopretningsplanen er ifølge Kommissionen 5 til 10 år.

Kommissionens forslag til genopretningsplan for tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal og Biscayen blev fremsat i december 2003. Efter en politisk drøftelse i Rådet (landbrug og fiskeri) i oktober måned 2004 blev der på rådsmødet i december måned 2004 opnået enighed om en havdageordning for genopretning af bestandene i den vestlige del af Den Engelske Kanal og dertil knyttede kontrolbestemmelser, som er indeholdt i Bilag IVc til TAC/kvote-forordningen for 2005.

 

Kommissionen har tilkendegivet, at en opsplitning af forslaget vil være relevant, idet situationen for de to tungebestande i det oprindelige forslag i dag er forskellige. For tunge i Biscayabugten er der fortsat behov for en egentlig genopretningsplan, hvor der for tungebestanden i den vestlige del af Den Engelske Kanal mere er behov for en langsigtet forvaltningsplan.

 

På den baggrund forventer Formandskabet inden Rådsmødet at fremlægge et forslag til kompromistekst, som opsplitter det oprindelige forslag. Forslaget forventes at indeholde følgende elementer:

 

Opstilling af mål for de berørte tungebestande

MÃ¥let for genopretningsplanen er at genskabe tungebestanden i Biscayabugten og for forvaltningsplanen at sikre en langsigtet forvaltning af tungebestanden i den vestlige del af Engelske Kanal.

 

Metode til fastsættelse af TAC´er

Der fastsættes som nu årlige tilladte fangstmængder for de berørte bestande, idet fangstmængden fastsættes således, at der tilsigtes en reduktion i fiskeridødeligheden fra år til år.

 

For tungebestanden i Biscayen forventes der at skulle fastsættes en gradvis forbedring af fiskeridødeligheden på 10 % om året. Når metoden til fastsættelsen af TAC’en anvendes, må udsvinget i fangstmængden højst være 15 pct. i forhold til året før.

 

Reduktion af fiskeriindsatsen

Der indføres en ordning for begrænsning af fiskerindsatsen for de to bestande. Begrænsningen skal være proportional med den årlige tilpasning af TAC’en af hensyn til fiskeridødeligheden.

 

Kontrolregler

Kompromisteksten forventes at indeholde forslag om en række kontrolbestemmelser som tolerancemargin for skøn af vægt i logbøger, pligt til autoriseret vejning af landinger over en vis mængde, samt krav om fangst- og landingsoplysninger i transportdokumenter.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet afgav udtalelse den 14. april 2005. Der fremførtes en række ændringsforslag, som indebærer visse opblødninger i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, herunder vedrørende kontrolbestemmelserne.

 

Det forventes, at der vil blive taget højde for ændringsforslagene i den forventede kompromistekst.

 

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, da danske fiskere ikke fanger de berørte tungebestande.

 

Høring

Forslaget har i januar 2004 været i skriftlig høring i §5-udvalget, der ikke havde bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en kompromistekst, der kan samle et kvalificeret flertal.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås politisk enighed om en kompromistekst på det kommende rådsmøde.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

11.   (Evt.) Kommissionens handlingsplan for forenkling af den fælles fiskeripolitik

KOM-dokument foreligger ikke

 

Nyt notat

 

Resumé

Kommissionen forventes at fremsende et udkast til en handlingsplan for forenkling af den fælles fiskeripolitik forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005. Handlingsplanen forventes at være en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling, med både kortsigtede og langsigtede tiltag, herunder også en midtvejsrevision.

 

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en handlingsplan vedrørende forenkling af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

 

Handlingsplanen forventes præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

 

Formål og indhold

Formandskabet forventes at fremsende et udkast til en handlingsplan for forenkling af den fælles fiskeripolitik forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005. Handlingsplanen forventes at være en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling, med både kortsigtede og langsigtede tiltag, herunder også en midtvejsrevision.

 

Arbejdet med regelforenkling på fiskeriområdet blev igangsat i november 2003, og var genstand for drøftelser på et fiskeridirektørmøde under det irske formandskab i foråret 2004. Arbejdet har indtil nu resulteret i en meddelelse og et arbejdsdokument fra Kommissionen, samt et sæt konklusioner fra Rådet.

Kommissionens meddelelse blev fremlagt på rådsmødet i december 2004. Ifølge meddelelsen er der indenfor fiskeriområdet behov for en indsats med tre mål:

 

1. at gøre retsakterne klarere, at forenkle dem og at gøre dem mere tilgængelige,
2. at reducere de offentlige myndigheders administrative byrder og administrative omkostninger, og
3. at reducere erhvervets administrative byrder og vanskeligheder.

 

Målet for Kommissionen er at udarbejde en femårig handlingsplan, som skal være konkret og specifik, og som finder en balance mellem ønsket om at opnå mærkbare forbedringer, de besværligheder, som skal overvindes, og de tilgængelige ressourcer. Der har været gennemført en konsultationsproces med henblik på at kunne præsentere en handlingsplan i 2005, og det er denne handlingsplan, der forventes præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 22. december 2005.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Konsekvenser

Handlingsplanen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er dog hensigten, at de på sigt skal føre til forenkling af lovgivningen indenfor den fælles fiskeripolitik.

 

Høring

§5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, herunder en reduktion af de administrative byrder og udgifter.

 

Generelle forventninger til andre landes holdning

Generelt forventes det, at medlemslandene vil være positive over for initiativet.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådkonklusionerne om forenkling af den fælles fiskeripolitik blev den 21. april 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg i  forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005.

 

Kommissionens meddelelse om forenkling af den fælles fiskeripolitik blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

 

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.