RIGSREVISIONEN København, den  9.januar   2006 RN SEKR01/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning, revisionserklæring og særberetninger for regnskabsåret 2004 I.  Resumé 1.   Formålet med dette nota t er at orientere statsrevisorerne om Den Europæiske R  e- visionsrets  (herefter  Retten)  årsberetning  og  særbe   retninger  for  regnskabsåret  2004 . Derudover er det hensigten at orientere statsrevisorerne om Kommissionens meddelel- se om  ”Kø  replan for indførelse  af en integreret struktur for intern kontrol”, der blev afgivet i juni 2005. Endelig vil jeg orientere statsrevisorerne om samarbejdet mellem Retten og EU-medlemslandenes revisionsinstitutioner. 2.   Års  beretningen er en redegørelse for den finansielle revision, som Retten har for e- taget, og indeholder Rettens revisionserklæ  ring for regnskabsåret 2004.  Særberetni  n- gerne indeholder resultaterne af Rettens forvaltningsrevision og offentliggø res løbe n- de i regnskabsår et. 3.  Rettens revisionserklæring er opdelt i 2   –  den ene handler om regnskabernes rigtig- hed, den anden om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Det fremgår af  den samlede revisionserklæring  , at Retten overordnet set finder årsregnsk a- bet  for  2004  retvisende.  Retten  finder  også,   at  visse  områder  som  helhed  fungerer godt, men tager dog samtidig en række forbehold.   Det betyder, at Rettens revisions-

- 2 - erklæring igen i år er negativ.    Forbeholdene handler bl.a. om, at Kommissionen efter Rettens opfattelse ikke har effektive kontrolprocedurer for indtægter og forskud  . Ret- ten tager også forbehold på områderne    landbrug, strukturfonde, interne politikker og foranstaltninger udadtil. 4.   Samlet set finder Retten, at der er sket forbedringer i Kommissionens systemer, si- den Kommissionen igangsatte sin administrative reform i 2000, om end der endnu er meget at gøre. Retten konstaterer, at forbedringerne i Kommissionens systemer og kontroller ge- nerelt ikke har slået igennem i  EU-medlemslandenes systemer og kontroller. 5.   Rettens negative revisionserklæring   har affødt stærke reaktioner fra Europa   -Parla- mentet.  På  Eu ropa-Parlamentets  opfordring  offentliggjorde  Kommissionen  derfor  i 2005 en ”Kø  replan for indfø Kør e- planen var endnu et led i den udvikling, der er i gang med henblik på tilvej ebringelse af et bedre grundlag for Rettens afgivelse af DAS-erklæringen.   Rigsrevisionen følger udviklingen opmærksomt. I   debatten   om   den   negative   revisionserklæring   (DAS)   ser   jeg   2   spor:   et admini stra tivt og et revisionsmæssigt. I det administrative spor er Kommissionen og de  nationale  myndigheder  de  primære  aktører.  I  det  revisionsm   æssige  spor  er  det Retten    og    de    nationale    revisionsinstitutioner,    der    er    aktører.    Her    deltager Rigsrevisionen  aktivt  i  samarbejdet  med  respekt  for  de  forskellige  roller  og  for  in- stitutionernes uafhæn  gighed. 6.   Jeg finder, at Europa-Parlamentets kritik af den negative revisionserklæring nø   d- vendiggør handling, og at det ville være ko   nstruktivt, hvis Retten i højere grad bas e- rede sin revision på andre revisorers arbejde, herunder bl.a. Rigsrevisionens arbejde. Derfor  vil  Rigsrevisionen  for  det  første   arbejde  på  at  ud vikle  revisionen  af  EU- midlerne i Danmark, jf. udtalelse om anvendelsen af EU-midlerne i beretning om re- visionen af statsregnskabet for 2004. For det andet vil Rigsrevisionen fortsat udvikle og udbygge samarbejdet mellem de nationale revisionsinstitutioner og Retten med hen- blik på at forbedre grund laget for Rettens revisionserklæ  ring.

- 3 - 7.   Rettens årsberetning indeholder ingen egentlige bemærkninger om Danmark. Dan   - mark er dog nævnt flere steder i forbindelse m  ed Rettens undersøgel ser og i forskelli- ge tabeller og figurer. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2004 besøgt Danmark  2 gange. Besøgene har ikke givet anledning til bemær   kninger. II.  Præsentation af årsberetningen og godkendelsen     af regnskabet 8.   Rettens østrigske  formand præsen  terede årsberet ningen for regnskabsåret 2004  for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg (herefter EP-Budgetkontroludvalg) den 14. november 2005.Re  tten offentliggjorde årsberetningen den  15 . no vember 2005. Rettens afgivelse af årsberetningen er første led i godkendelsen af EU’s års    regn- skab (se figur 1). Herefter vil EP-Budgetkontroludvalget på baggrund af Rådets in  d- stilling forelæ  gge forslag til Europa-Parlamentet vedrørende  beslutning om decharge (godkendelse) for 2004 -regnskabet. Europa-Parlamentet skal senest den 30. april 2006 meddele decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse. Figur 1. Tidslinje for EP - Budgetkontroludvalgets behandling af Revisionsrettens årsberetning for 2004 Som det fremgår af figur 1 tager dechargeproceduren udgang spunkt i Rettens år s- beretning. EP-Budgetkontroludvalget foretager høringer af EU -kommissærer  ne for re- levante områder. På baggrund af bl.a. høringerne drøfter EP -Budgetkontroludvalget ud- kast til decharge. Rådet giver sin anbefaling vedrørende decharge  , og endelig vedta- ger Europa-Parlamentet i plenum beslutningen om decharge for EU’s 2004-regnskaber. Undervejs i dechargeprocessen skal EU-medlemslandene svare Kommissionen på de bemærkninger i års   beretningen, der vedrører deres forvaltning af EU -midlerne. I Danmark er det Finansministeriet, der indkalder kommentarer fra de relevante mini- sterier og afgiver et samlet svar til Kommissionen vedrørende  omtalen af de danske forhold. 14. november 2005 Retten præ senterer sin årsberetning for Budgetkontroludvalget 21. november 2005 Hø ringer af EU-kommissæ rer om årsberetningen 31. januar 2006 21.-23. februar 2006 Budgetkontroludvalget drø fter udkast til decharge for 2004 20.-21. marts 2006 Rådets anbefaling vedrø rende decharge for 2004 præ senteres for Budgetkontroludvalget. Budgetkontroludvalget vedtager rapporten om decharge 26.-27. april 2006 Europa-Parlamentet vedtager decharge- rapporten i plenum

- 4 - 9.   I det følgende omtaler jeg Rettens bemærkninger i årsberetni ngen om: revisionserklæringen (DAS) 2004, s  . 4 Rettens bemærkninger til Kommissionens budgetforvaltning, s  . 7 Rettens bemærkninger til forvaltningen af egne indtægter, s . 8 Rettens bemærkninger   til forvaltningen af den fælles lan  dbrugspolitik, s. 9 Rettens bemærkninger til forvaltningen af   strukturfondsområ det, s. 10 . Herudover beskriver jeg samarbejdet mellem Retten og EU-medlemslandenes re- visionsinstitutioner  på   s.  10.  Rettens  særbere  tninger  vedrørende  regnskabsåret    2004 gennemgår jeg  på  s. 12, og notatet afsluttes på  s. 16. 10.   Rettens årsberetning indeholder  ingen egentlige bemærkninger om Danmark  . Dan- mark er dog nævnt flere steder i forbindelse med Rettens undersøgel   ser og i forskelli- ge tabeller og figurer. Retten har i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2004 besøgt Danmark  2 gange. Besøgene har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionsobjekter Periode Revisionsrettens besøg hos Danisco  – Euroceptin 14/12-16/12 2004 DAS-revisionen 2004 29/3-8/4 2005 Rettens besøg hos Danisco vedrørte revision   af et tilskud til et forskningsprojekt i Danisco. Tilskuddet blev udbetalt direkte fra Kommissionen til Danisco og indgår der - for ikke i det danske statsregnskab. III.  Revisionserklæring  en (DAS) 2004 11.  Rettens revisionserklæring (DAS) indeholder 2 erklæringer: en om regnskabernes rigtighed en om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

- 5 - 12.   For  at  kunne  erklære  sig  om    regnskabernes  rigtighed  må  Re tten  skaffe  sig  til- stræk sikkerhed til at kunne drage en konklusion om, i hvor høj grad EU’s in  d- tæg  ter, udgifter, aktiver og passiver er registreret korrekt, og om årsregnskabet giver et retvisende billede af den finansielle stilling ved regnskabsårets udgang. Re tten sø- ger sikkerhed for sine konklusioner om regnskabernes rigtighed i Kommissionens regn- skabssystem samt i Kommissionens interne kontrolprocedurer. Det fremgår af Rettens revisionserklæring, at årsregnsk abet for 2004 giver et ret- visende billede af regnskabsårets indtægter og u   dgifter og af den finansielle stilling ved årets udgang.  Retten har  dog igen i år forbe hold. Det betyder, at Rettens revisi- onserklæring igen i år er negativ. Jeg gennemgår forbeholdene nedenfor. Rettens overordnede forbehold vedrørende regnskabernes rigti ghed: Retten finder, at Kommissionen mangler effektive procedurer for intern kontrol af diverse indtægter og udbetal  te forskud. Retten finder, at Kommissionens regnskabssystem er udformet, så det  ikke sikrer, at alle aktiver og passiver opgø res. Som omtalt i mine tidligere notater om Rettens års beretning  for  henholdsvis  2002  og  2003  er  Kommissionens  regnskabssystem under modernisering. 13.   For  at kunne erklære sig om    de underliggende transaktioners lovlighed  og for- melle rigtighed må Retten skaffe sig direkte eller indirekte revisionsbeviser. Siden regnskabsåret 2002 har  revisionen, der ligger til grund for revisionserklæringen,    ba- seret sig på  følge nde 4beviskilder: 1.  undersøgelse af den måde, hvorpå over   vågnings - og kontrolsystemerne fungerer 2.  kontrol af stikprøver af transaktioner fra hvert af de større o  mråder, hvor transakti o- nerne kontrolleres helt ned til den endelige modtager 3.  analyse af generaldirektørernes årlige    aktivitetsrapporter og erklæringer   og de pro- cedurer, der er fulgt ved udarbejdelsen af dem 4.  hvor  det  er  muligt,  en  undersøgelse  af   arbejde  udført  af  andre  revisorer,  som  er uafhængige i forhold til Fællesskabets forval tningsprocedurer.

- 6 - 14.  Som helhed betragtet finder Retten, at transaktionerne, der ligger til grund for regn- skabet, er lovlige og formelt rigtige for så vidt angår   indtægter, forpligtelser, adminis  tra- tionsudgifter og fø rtiltrædelsesstøtten. Retten understreger dog, at der stadig er r   isici forbundet med implementeringen af førtiltrædelsesprogrammerne i de nye     EU-med- lemslande og i kandidatlandene. For så vidt angår udgifterne under den fælles lan d- brugspolitik viste Rettens revision, at det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS¹⁾) er et effektivt system til begrænsning af risikoen for uretmæssige udgi fter i de tilfælde, hvor det anvendes korrekt. Retten har dog en række forbehold på de øvrige u d- giftsområder  (det  drejer  sig  om  lan dbrugsområdet  samlet  set,  strukturfondsomr å det, interne politikker og foranstaltninger udadtil). Rettens overordnede forbehold vedrørende  de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed: For den fælles landbrugspolitik  : Udgifter, der ikke er omfattet af IFKS, eller hvor IFKS ikke anvendes rigtigt, er forbundet med større risiko, fordi kontrolsysteme r- ne er mindre effektive. For  strukturforanstaltningerne:  Fortsat  svagheder  i  overvå gnings-  og  kontrolsy- stemerne i EU-medlemslandene. For  de  interne  politikker:  Der  er  konstateret  forbedringer  i  de  interne  overvå g- nings- og k ontrolsystemer, men de er ikke tilstrækkelige  . For  foranstaltningerne udadtil:  Forbedringerne af Kommissionens overvågnings - og kontrolsystemer har endnu ikke haft nogen effekt i de organisationer, der gen- nemfø rer aktionerne. For  Kommissionens  generaldirektørers  årlige  aktivitetsrappo  rter:  Der  er  sket  for- bedringer, men der bør ske flere endnu. ¹⁾ IFKS er et overvågningssystem, der er udformet af Kommissionen, som også koordinerer ko  ntrol- len og fører tilsyn med gennemførelsen af systemet. Det    er dog medlemsstaterne, der har ansvaret for den egentlige anvendelse af systemet. IFKS er det vigtigste redskab til forvaltning og kontrol af arealstøtten  og  dyrepræmieordningerne.  IFKS  omfatter  en  elektronisk  database  over  landbrugsbe   - drifter og støttean søgninger, et system til identifikation af ma rker, et system til identifikation og regi- strering af dyr samt et sæt koordinerede administrative kontroller og kontroller på stedet. IFKS dæk - ker 59 % af landbrugsudgifterne.

- 7 - 15.   Samlet set finder Retten, at der er sket forbedringer i Kommissionens systemer, siden Kommissionen igangsatte sin administrative reform i 2000. Retten finder dog, at  der  er  meget  at  gøre  endnu.  Retten  beklager,  at  forbedringerne  i  Kommissionens systemer og kontroller ikke er slået igennem i  EU-medlemslandenes systemer og kon- troller.  Det  er  efter  Rettens  opfattelse  af  afgørende  bety dning,  at  Kommissionen  og EU-medlemslandene samarbejder om at få afdækket svaghederne ved de nuværende interne  kontrolsystemers  opbygning,  og  at  begge  parter  tager  ansvar  for,  at  de  nø d- vendige forbedringer i systemerne indføres.   Med udvidelsen til 25 medlemslande er forvaltningen blevet mere omfattende og kompleks. Retten finder det derfor nødven - digt at overvågnings - og kontrolsystemer bliver mere effektive, så risikoen for ulo v- ligheder og uregelmæssigheder kan holdes på et acceptabelt ni   veau. IV.  Rettens bemærkninger til Kommissionens b  udgetforvaltning 16.   I årsberetningen for 2003 anbefalede Retten, at Kommissionen gav mere detalj e- rede oplysninger om, hvor langt den samlede gennemførelse af fællesskabsprogra   m- merne var kommet. Retten konstaterer nu, at Kommissionen har imødekommet anb e- falingen, men Retten ser dog gerne, at Kommissionen gør en yderligere indsats for at sikre mere fuldstændige oplysninger  . 17.   I 2004 blev betalingerne på budgettet forhøjet fra   98 mia. euro til 105 mia. euro primært som følge af    udvidelsen til 25 lande den 1. maj 2004 . 18.   Kommissionens forvaltning af budgettet var i en årrække pr   æ  get af, at Kommis- sionen ikke budgetterede realistisk. Tendensen har dog været faldende de seneste år. I 2001 var overskuddet på  15,0 mia. euro, i 2002 på 7,4 mia. euro , og i 2003 var over- skuddet på 5,5 mia. euro . I 2004 faldt overskuddet yderligere til 2,7 mia. euro. Retten mener, at reduktionen af overskuddet delvist kan tilskrives, at Kommissionens forvalt- ning er blevet bedre. Retten mener dog samtidig, at en anden plausibel forklaring kan væ  re, at overskuddet er blevet mindre synligt, fordi udbetalingerne på struk turfonds- områ det er stigende. Denne stigning i udbetalinger har en rent teknisk årsag, nemlig at EU i 2004 var nået et stykke over halvvejen med pr ogrammeringsperioden 2000- 2006.

- 8 - 19.   Selv  om gennemførelsen for de igangværende udgiftspr   ogrammer  forløber som planlagt, konstaterer Retten, at Kommissionen har et problem med hensyn til afvik- ling af flerårige udgiftspr ogrammer. Afslutningen af den forudgående programp erio- de (1994-1999)  gav Kommissionen store problemer og  er meget forsinket. Ved ud- gangen af 2004 manglede Kommissionen stadig at finde anvendelse for 3,3 mia. euro for  at  kunne  afslutte  programperioden  1994-1999.  Problemet  er,  at  Kommissionen retligt har forpligtet sig til at afholde beløbet i fremtiden, og at behovet for bet alings- bevillinger derfor vil være større de kommende år. Ved u dgangen af 2004 havde Kom- missionen forpligtet sig til at afholde 136 mia. euro på strukturf ondene. Ifølge Ret ten svarer dette beløb til næsten 5 års betalinger med det nuværende udbetaling stempo. Retten finder, at Kommissionen i forbindelse med budgettering for udgiftprogram- mernes løbetid tager for lidt hensyn til, om  EU-medlemslandene kan nå at bruge mid - lerne inden for den fastlagte tidsramme. Det er Rettens opfattelse, at Kommissionen kun i begrænset omfang kan forvalte budgettet ved hjælp af flerårige u dgiftsprogram- mer. V.  Rettens bemærkninger til forvaltningen af e  gne indtægter 20.   Indtægterne på den    Europæiske Unions budget består af egne indtægter og andre indtægter. Egne indtægter er langt den største kilde til finansiering af budgetudgifte r- ne (92 %). Egne indtægter kan opdeles i   3 kategorier: traditionelle egne indtægter (told, landbrugs  told og sukkerafgifter) (13 %) egne indtægter beregnet ud fra momsgrundlaget i   EU-medlemslandene (15 %) egne indtægter beregnet ud fra   EU-medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI) (72 %). 21.   Det er EU-medlemslandene, der fastlægger og opkræver de traditionelle egne ind- tæg  ter.  Derfor  må  Retten  i  sin  revision  ko ncentrere  sig  om  stikprøver   af  EU-med- lemslandenes toldangivelser, regnskabssystemer og overvågnings - og kontrolsystemer. Overordnet set fandt Retten resultaterne af de udførte  stikprøver  tilfredsstillende. Rettens revision af, om regnskaberne for EU’s traditionelle egne indtægter er ri   g- tige, og om de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, gav Retten et generelt tilfredsstillende resultat.

- 9 - 22.   I  modsætning  til  de  traditionelle  egne  indtægter  er moms-  og  BNI-indtægterne baseret på makroøkonomiske statistikker, hvor de underliggende data ikke kan rev  i- deres direkte. Rettens revision af moms og BNI går derfor direkte på det   system, som Kommissionen anvender til behandling af data. Derudover har Retten vurderet Kom - missionens overvågnings - og kontrolsystemer, som skal give sikkerhed for, at EU’s indtægter er fastlagt og vurderet korrekt. Rettens  revision  af  moms-  og  BNI-indtægterne  viste,  at  bere  gninger  og  opkræ  v- ninger har været korrekte og er korrekt opført.    Retten fandt imidlertid svagheder, der kan påvirke kvaliteten af de data, som danner baggrund for beregningen af medlem s- staternes BNI-bidrag. Retten anbefaler, at Kommissionen udvider sin kontrol af med- lemsstaternes  oversigter  over  kilder  og  metoder,  der  anvendes  ved  udarbejdelsen  af de nationale regnskaber. VI.  Rettens bemærkninger til forvaltningen af d  en fælles lan  dbrugspolitik 23.   I 2004 beløb udgift erne til den fælles landbrugspolitik, dvs. Den Europæiske U d- viklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL, Garantifonden), sig til i alt 43.579 mio.  euro,  hvilket  er  et  mindre  fald  i  forhold  til  tallet  for  2003  (44.379  mio.  euro). Den direkte støtte ti l landbrugene udgør  59 % af udgifterne til den fæ  lles landbrugs- politik. Stort set alle disse udgifter afholdes af de udbetalende organer i EU-medlems- landene. 24.   I forbindelse med undersøgelsen af IFKS har Retten unde rsøgt 5 udbetalende o r- ganer i 4 EU-medlemslande. Generelt konstaterer Retten, at IFKS fungerer tilfreds- stillende, bortset fra i Græ  kenland, der fortsat har problemer mere end 7 år efter u d- lø bet af fristen for fuldstændig gennemførelse af IFKS. Retten finder, at når IFKS an - vendes korrekt, er det et effektivt kontrolsystem, der kan begrænse risikoen for ulo  v- lige udgifter. De områder, hvor IFKS ikke anvendes , eller hvor IFKS ikke anvendes korrekt, indeholder en større risiko for uregelmæssigheder. Retten finder, at    EU-med- lemslandenes kontrol af den landbrugsstøtte, der ikke er omfattet af IFKS (ca. 37 % af landbrugsudgifterne), ikke giver rimelig sikkerhed for, at transaktionerne er i over- ensstemmelse med EU’s lovgivning.

- 10 - Retten  konstaterer,  at  grundlaget  for  Kommissionens beslutning om regnskabsaf- slutning for 2004, nemlig de attesterende organers kontrol af regnskabernes rigtighed, overordnet set er solidt. Retten finder, at den årlig e aktivitetsrapport og erklæring fra   generaldirektøren  for landbrugsområdet  er bedre struktureret end sidste år, men at den giver begrænset si   k- kerhed for, at udgifterne i 2004 er lovlige og formelt rigtige. VII.  Rettens bemærkninger til forvaltningen af   strukturfondsområdet 25.   På strukturfondsområdet har Retten ved hjælp af stikprøver undersøgt, hvordan forvaltnings-  og  kontrolsystemerne  fungerer  i  EU-medlemslandene.  Derudover  har Retten undersøgt de fora nstaltninger, som Kommissionen har truffet for at få afsluttet programmerne fra perioden 1994-1999. Endelig har Retten foretaget substansrevision af udvalgte projekter og analyseret aktivitetsrapporter fra Kommissionens generaldi- rektører på o  mrådet. 26.   Ved stikprøverne af  EU-medlemslandenes forvaltnings- og kontrolsystemer fandt Retten  mange  fejl  vedrørende   lovlighed  og  formel  rigtighed.  Retten  konstaterer,  at Kommissionens afslutning af programperioden 1994 -1999 er forsinket. I forbindelse med substansrevision af  projekter fandt Retten mange eksempler på,  at u dgifter var anmeldt 2 gange, at regler for statsstøtte og offentlige indkøb ikke var overholdt  , og at dokumentationen ikke var fyldestgørende. Retten finder, at de årlige aktivitetsrap  - porter og erklæringer er blevet bedre    på nogle områder  , men at de stadig bør forbe d- res, særligt hvad angår forbeholdenes rækkevidde. VIII.  Samarbejdet mellem Retten og EU-medlemslandenes revisionsinstitutioner 27.   Jeg fortalte i mit notat af 26. maj 2005 om decharge for 2003, at Rettens negative revisionserklæring    har  affødt  stærke  reaktioner  fra  Europa   -Parlamentet.  På  Eu ropa- Parlamentets opfordring offentliggjorde Kommissionen derfor i juni 2005 en ”Kø  re- plan for indførelse af en integreret struktur for intern kontrol”. I denne k  ør eplan op- fordres alle involverede parter til at gøre en indsats for at rette op på den øk   onomiske styring  og  kontrol  af  EU-budgettet.  I  køreplan en  foreslog  Kommissionen  en  række aktiviteter, der fandt sted i perioden juni - 8. november 2005, herunder

- 11 - at  køreplanen   blev  behandlet  på  ECOFIN  (EU -finansministrenes  rådsmøde),  juli 2005 at køreplanen  blev behandlet på et ekspertpanelmøde med de  ltagere  fra  alle EU- medlemslande, 21.-22. september 2005 at konklusionerne fra ekspertpanelmødet blev behandlet  i Rå dets budgetudvalg og endeligt bearbejdet af COREPER (komité bestående af medlemslandenes faste re- præ i EU, også kaldet  EU-ambassadører ), oktober/november 2005 at det endelige udkast til konklusioner blev diskuteret på EC OFIN, 8. november 2005. På ECOFIN den 8. november  2005 vedtog EU’s finansministre en række konkl  usio- ner²⁾ og besluttede,  at Rådet i forbindelse med decharge -processen for 2004 bør gen - nemgå Kommissionens han dlingsplan med henblik på at afhjælpe manglerne i den n   u- væ  rende kontrolstruktur. Det blev også besluttet, at Rådet i 2006 skal u  ndersø ge forbed- ringerne af den interne kontrolstruktur. Rigsrevisionen følger udviklingen op mærk  somt. I debatten om den negative revisionserklæring (DAS) ser jeg 2 spor: et admin  istra- tivt og et revisionsmæssigt. I det administrative spor er Kommissionen og de natio  nale myndigheder de primære aktører. I det revisionsmæssige spor er det Retten og de na - tionale revisionsinstitutioner, der er aktører. Her deltager Rigsrevisionen aktivt i  sam- arbejdet med respekt for de forskellige roller og for institutionernes uafhæn  gighed. 28.   Rammerne for samarbejdet mellem Retten og EU-medlemslandenes revisionsin- stitutioner er fastlagt i Nice-traktatens artikel 248³⁾. Med udgangspunkt i traktattek- stens ord om opretholdelse ”af deres respektive autonomi” samarbejder Retten og   EU- medlemslandenes revisionsinstitutioner i forbindelse med Rettens revisionsbesøg i  EU- ²⁾ Af særlig interesse for Rigsrev  isionen er konklusion 13 og konklusion 14. I konklusion  13 under- streges forskellen mellem intern og ekstern kontrol, samt at eksterne organer ikke er en del af den interne  kontrolstruktur.  I  konklusion  14  understreges,  at  enhver  form  for  samarbejde  mellem  uaf- hæn  gige overordnede revisionsorganer kun kan baseres på EF -traktatens artikel 248. I Artikel 248 står bl.a., at ”Revisionsretten og medlemsstaternes revisionsinstitutioner skal samarbejde på grun   d- lag af tillid, men samtidig således, at de bevarer d eres uafhængighed”. ³⁾ ” … anmoder Revisionsretten og de nationale kontrolinstitutioner om at fo    rbedre rammerne og  be- tingelserne for deres samarbejde, dog således at de o pretholder deres respektive autonomi. Revisi- onsrettens formand kan med henblik herpå nedsætte et kontaktudvalg med formændene for de nat io- nale kontrolinstitutioner”.

- 12 - medlemslandene. Samarbejdet indebærer o  gså, at Retten og  EU-medlemslandenes re- visionsinstitutioner samles ved årlige  Kontaktkomitémøder. Som omtalt i mit notat af 26. maj 2005 om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemfø relsen af Den Europæiske Unions budget for 2003 er det min vurdering, at samarbej  det i Kon- taktkom itéen er godt. Siden 2002 har det været en del af   Rettens DAS-metode at basere sig på  ” hvor det er muligt, en undersøgelse af arbejde udført af andre revisorer, som er uafhængige i for - hold til Fællesskabets forvaltningsprocedurer” (s. 5, pkt   . 10). Imidlertid finder jeg ikke i år i Rettens årsbe  retning noget, der tyder på, at Retten  inddrager andre revisorers arbej- de i sær  lig høj grad.  Jeg finder, at det ville være   konstruktivt, hvis Retten i hø jere grad baserede sin revision på  andre revisorers arbejde, herunder Rigsrevisionens arbejde. Jeg finder, at Europa-Parlamentets kritik af den negative revisionserklæring nø   d- vendiggør handling.  Derfor vil Rigsrevisionen for det første arbejde på at ud  vikle re- visionen af EU-midlerne i Danmark, jf. udtalelse om anvendelsen af EU-midlerne i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2004. For det andet vil Rigsrevisionen fortsat udvikle og udbygge samarbejdet mellem de nationale revisionsinstitutioner og Retten med henblik på at forbedre grund laget for Rettens revisionserklæring. IX.  Rettens særberetninger   vedrørende regnska bsåret  2004 29.   Revisionsrettens 7 særberetninger for 2004 indgår i decharg   eproceduren sammen med  årsberetningen  og  revisionserklæringen  (se  figur  1,  s   .  3).  I  det  følgende  er  der knyttet bemærkninger til de enkelte særberetninger. Danmark er næ vnt i nogle af sær  - beretningerne, fx i tabeller, men Danmark er ikke undersøgt særskilt. Nr. 9/2004 om skovbrugsforanstaltninger i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne 30.  Undersøgelsen havde til formål at vurdere, om   skovbrugsforanstaltningerne var ba- seret på skovbrugsplaner e .l., hvordan de blev gennemført, og hvilken ef fekt de havde. Retten aflagde besøg i Spanien, Portugal,  Italien, Irland og Frankrig. Danmark ind går ikke direkte i undersøgelsen, men er d og nævnt enkelte steder  , bl.a. i tabel 1, hvor det oplyses, at Danmark i 2000-2006 forventes at modtage mindre end 50 mio. euro ud af en støtte på 4.807 mio. e  uro, og at størstedelen af støtten i Danmark gives til skovrej  sning.

- 13 - Retten konkluderer, at det er nødvendig t at få afklaret Ko mmissionens og EU-med- lemslandenes respektive ansvar og rolle ved gennemførelsen af skovbrugsstrat egien. Endvidere  påpeges  det,  at  det  går  meget  langsomt  med  at  udarbejde  skovprogra  m- mer, at de er upræcist formuleret, og a  t der ikke er konsekvens og sammenhæng i gen  - nemførelsen. Nr. 10/2004 om dekoncentreringen af forvaltningen af EF’s bistand til tredjelande til Kommissionens delegationer 31.   Undersøgelsen havde til formål at undersøge, om reformen af forvaltningen ha   v- de øget gennemførelsestempoet og fået forbedret kvaliteten af bistanden til tredjela   n- de samt havde sikret solide finansielle procedurer. Undersøgelsen skulle besvare  2 cen- trale spørgsmål: Har Kommissionen forvaltet dekoncentreringen af forvaltningen godt? Begynder dekoncentreringen af forvaltningen at give de ønsk ede resultater? Retten besøgte 10 delegationer og de centrale tjenester i Br uxelles. Retten konklu- derer, at Kommissionens forvaltning af dekoncentrationsprocessen kan anses for at ha- ve været nogenlunde tilfredsstillende, i det mindste for så vidt angår delegatione rne. Med hensyn til resultaterne af dekoncentreringen konkluderer Retten, at det efter mindre end 2 år med dekoncentreret forval tning stadig er for tidligt at bedømme, om Fæl  lesskabets bistand til tredjelande gennemføres hurtigere, og om kvaliteten af den - ne bistand er forbedret som planlagt. Danmark har ikke været besøgt i forbindelse med udarbejde   lsen af særberetni  ngen. Nr. 1/2005 om forvaltningen af Det Europæiske Kontor   for Bekæmpelse af Svig (OLAF) 32.   Undersøgelsen havde til formål at bedømme kvaliteten af OLAF’s forvaltning i forbindelse med undersøgelserne og vurdere, hvordan OLAF havde udført sit undersøgelsesarbejde evaluere de enkelte tjenesters bidrag til OLAF’s undersøgelse  sarbejde.

- 14 - Retten konkluderer, at det ikke har været muligt at bedømme, hvor effektivt OLAF’s arbejde i sidste ende har været, da dataene om, hvordan un  dersøgelserne kon kret er blevet fulgt op, ikke er tilstrækkeligt pålidelige. Danmark har ikke været besøgt i forbindelse med udarbejdelsen af særberetni ngen. Nr. 2/2005 om budgetstøtten over EUF til AVS -landene 33.   Undersøgelsen  vedrører  EU’   s  støtte  til  vækst  og  fattigdom   sbekæmpelse  til  en ræk 2 tabeller om bistand til en række afr  ikanske stater i bilag 1 til undersøgelsen. Retten fandt, at Kommissionens analyse- og overvågningsi nstrumenter fungerede rimeligt tilfredsstillende, men Retten kommer dog med en række anbefalinger til yder  - ligere udvikling. Nr. 3/2005 om udvikling af landdistrikterne: kontrol af udgifterne til miljøvenligt landbrug 34.   Undersøge lsen havde til formål at vurdere, om  Kommissionen har tilstrækkelig sikkerhed for, at de landbrugspraksisser og -teknikker, på grundlag af hvilke der u d- betales miljøstøtte, er mul  ige  at kontrollere og kontrolleres korrekt, og om de land- mænd,  der  får  ud   betalt  støtte,  overholder  deres  forpligtelse  til  at  drive  milj ø landbrug.  Retten  har  aflagt  revisionsbesøg  i  Østrig,  Frankrig,  Tyskland,  Italien  og Luxembourg.   Danmark   er   nævnt   i   en   tabel   over   udgifter   pr.   medlemsstat   til miljø nligt   landbrug   i   2000 - 2003.   Det   fremgår   af   tabellen,   at   Danmark   kun modtager en meget ringe del af den samlede støtte. Retten fandt, at Kommissionen kun delvist havde sikret sig, at planerne for udvik- ling af landdistrikterne var kontrollerbare, og at kontrollerne i EU-medlemslandene er meget vanskelige at gennemføre. Nr. 4/2005 om Kommissionens forvaltning af det økonomiske sa marbejde med landene i Asien 35.   Undersøgelsen  vedrører  det  økonomiske  samarbejde  mellem  EU  og  landene  i Asien. Støtten til de asiati ske lande ydes dels som bilateral støtte , dels gennem regio- nale programmer. Danmark er ikke omtalt i beretningen.

- 15 - Retten fandt vedrørende  de bilaterale projekter, at der ofte var forsinkelser i udar- bejdelsesfasen, hvilket i en række tilfælde red ucerede projekternes output og effekt. Vedrørende  de regionale programmer fandt Retten, at proceduren for ansøgning var tung og kompliceret. Projekterne havde imidlertid givet positive resultater, men det var uklart om de var bæredygtige. Nr. 5/2005 om Parlamentets, Kommissionens og Rådets udgifter til tolkning 36.   Undersøgelsen havde til formål at vurdere, om den økonom   iske forvaltning af Europa-Parlamentets, Kommissionens og Rådets tolkeydelser er forsvarlig. Revisi o- nen havde navnlig til sigte at efterprøve, om de reviderede institutioner havde effe kti- ve redskaber og procedurer, som sikrede, at der ikke stilles flere tolkeydelser til rådighed, end der reelt er behov for at der kan leveres alle de tolkeydelser, der er behov for at udgifterne til tolkning er så lave som muligt at tolkningen er af høj kvalitet. Retten konkluderer, at kvaliteten af tolkningen generelt opfylder behovene og le- ver op til forventningerne hos brugerne. De reviderede institutioner har fået nedbragt udgifterne til tolkning, men Retten vurderer, at yderligere besparelser kan opnås. Ret - ten anbefaler en række potentielle initiativer med henblik på at begrænse udgi fterne, især i relation til tolkning, der stilles til rådighed, men som ikke anvendes. Danmark har ikke været   besøgt i forbindelse med udarbejdelsen af særberetni   ngen. X.  Afslutning 37.  Jeg har i dette notat orienteret statsrevisorerne om Rettens år sberetning, revisions- erklæring og   sær  beretninger for regnskabsåret 2004 . Når der ses bort fra nogle for be- hold, er det Rettens opfattelse, at  årsregnskabet  giver  et  retvisende  billede  af  EU’s  ind tægter  og  udgif  ter  (med forbehold for posten indtægter og forskud)

- 16 - at  regnskabet  overordnet  set  er  lovligt  og  formelt  rigtigt  (med  forbehold  for  land- brug, strukturfond e, interne politikker og foranstaltninger udadtil). Jeg har bemærket, at Rettens årsberetning ikke indeholder kri   tiske bemærkni  nger til forvaltningen i Danmark. 38.   Jeg har orienteret om, at Retten er positiv over for de forbedringer, som Kommis- sionen har foretaget, siden Kommissionen igangsatte sin administrative reform i 2000. Retten konstaterer dog, at der endnu er meget at gøre. Retten konstaterer, at forbedringerne i Kommissionens systemer og kontroller ge- nerelt ikke har slået igennem i EU -medlemslandenes systemer og kontroller. 39.   Endelig har jeg orienteret om udviklingen med at tilvejebringe et bedre grundlag for Rettens afgivelse af revisionserklæringen. I den forbindelse har jeg understreget, at Rigsrevisionen ønsker at bidrage aktivt til en positiv udvikling af EU’s økonom   i- ske forvaltning. Derfor vil Rigsrevisionen for det første arbejde på at ud  vikle revisio- nen af EU-midlerne i Danmark, jf. udtalelse om anvendelsen af EU-midlerne i beret- ning om revisionen af statsregnskabet for 2004. For det andet vil Rigsrevisionen fort- sat udvikle og udbygge samarbejdet mellem de nationale revisionsinstitutioner og Ret- ten med henblik på at forbedre grund laget for Rettens revisionserklæ  ring. 40.  Jeg vil orientere statsrevisorerne, når Europa -Parlamentet har behandlet 2004-regn- skabet. Henrik Otbo