Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf. +45 33 92 00 00 Fax. +45 32 54 05 33 Telex 31292 ETR DK Telegram adr. Etrangeres Girokonto 3 00 18 06 Folketingets Finansudvalg Bilag Journalnummer Kontor 104.DAN.6-1.a. UDV 13. oktober 2005 Folketingets Finansudvalg fik med brev af 16. juni 2005 tilsendt pro- gram- og projektorienteringen (PPO) for 2004, der informerer Finans- udvalget om status for dansk finansierede udviklingsprogrammer.   PPO har hidtil indeholdt information om samtlige igangværende projek- ter med en bevilling på mere end 3 mio. kr., jf. Akt 79 23/11 1983 og Akt 187 25/6 2003. Udenrigsministeriet har i forbindelse med PPO 2004 hævet beløbs- grænsen for, hvilke projekter der medtages til 5 mio. kr. Det sker for at sikre overensstemmelse mellem beløbsgrænsen for, hvornår Styrel- sen for Internationalt Udviklingssamarbejde forelægges en sag ved tiltrædelse af en bevilling, og beløbsgrænsen for hvornår Folketinget løbende informeres om status for implementering af den givne bevil- ling. Det er min vurdering, at den nye beløbsgrænse forbedrer over- skueligheden af den indeholdte information i PPO.   Jeg vil også gerne i denne sammenhæng klargøre for Finansudvalget, at et igangværende projekt i PPO 2004 defineres som et projekt, der ikke fysisk er afsluttet. Det vil sige, der fortsat kan foretages udbeta- linger på projektet. Ud fra denne definition var der i PPO 2004 ude- ladt 253 projekter, som fysisk var tilendebragt, men som teknisk ikke var blevet afsluttet i Udenrigsministeriets projektdatabase. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs