Notat |
|
|
|
Dato            27.juni 2006 J nr.            010-000064 Â
|
|
Gennemgang af aktstykker vedr. Banedanmark 1997-2005
Transport- og Energiministeriet og Banedanmark har foretaget en gennemgang af alle aktstykker vedrørende Banedanmark, der er forelagt Finansudvalget siden etableringen af Banestyrelsen i 1997 til udgangen af 2005. Aktstykker, der fortsat er fortrolige, indgår ikke i gennemgangen i dette notat.
Gennemgangen har fokuseret på de centrale tilsagn og forpligtelser i de enkelte aktstykker, idet det ikke er praktisk muligt at foretage en fuldstændig efterprøvning af alle oplysninger i aktstykkerne. I dette notat angives konklusionerne af gennemgangen for hvert enkelt aktstykke.
Der har været forelagt 56 aktstykker, hvoraf 35 er afsluttede. Aktstykker betegnes som afsluttede, hvis det forhold som aktstykket omhandler fuldt ud er gennemført, eller hvis forholdet er forelagt Finansudvalget på ny ved nyt aktstykke eller på anden vis. Det bemærkes, at der i gennemgangen af ikke-afsluttede aktstykker er taget udgangspunkt i prognoser, der er udarbejdet på baggrund af det faktiske forbrug til og med marts 2006.
Transport- og Energiministeriet har indført som fast procedure, at der tre gange årligt følges op på status for alle igangværende aktstykker på ministerområdet. Transport- og Energiministeriet vil sikre, at Finansudvalget modtager forelæggelse eller orientering, såfremt denne interne statusrapportering giver anledning til dette.
Hovedkonklusioner af gennemgangen
1. Manglende forelæggelse af projektændringer
Gennemgangen viser, at to af de forelagte projekter har haft en afvigelse i forhold til forudsætningen i aktstykket, som burde have været forelagt Finansudvalget:
· Ved sporombygning på Ribe-Tønder (Akt 225 30/5 2001) er der kun gennemført ombygning på én af de tre delstrækninger, der var forudsat i aktstykket.
Transport- og Energiministeriet beklager, at disse forhold ikke har været forelagt Finansudvalget.
2. Manglende forelæggelse af billiggjorte projekter
Det fremgår af den særlige bevillingsbestemmelse på § 28.63. Banedanmark, at der skal ske forelæggelse for Finansudvalget, når totaludgiften ved et anlægsprojekt ændres med 10 pct., dog mindst 10 mio. kr. I forbindelse med nærværende gennemgang af aktstykker vedrørende Banedanmark, er konstateret følgende billiggjorte ældre projekter, der i henhold til Banedanmarks særlige bevillingsbestemmelse på finansloven burde have været forelagt Finansudvalget:
· Sporombygning Langå-Struer (Akt 225 30/5 2001). Udgiften udgjorde 51,6 mio. kr. I aktstykket forventedes 67 mio. kr.
· Sporombygning Esbjerg-Struer (Akt 225 30/5 2001). Udgiften udgjorde 88,3 mio. kr. I aktstykket forventedes 116 mio. kr.
· Fredericia-Lunderskov (Akt 113 12/4 2005). Den forventede udgift udgør 93,4 mio. kr. I aktstykket forventedes 108,0 mio. kr.
Transport- og Energiministeriet skal beklage, at disse forhold ikke tidligere er forelagt Finansudvalget.
Transport- og Energiministeriet skal dog samtidig gøre opmærksom på, at hvis den eksisterende særlige bevillingsbestemmelse var blevet anvendt på samme måde ved billiggørelser som ved fordyrelser, ville dette have haft uhensigtsmæssige afledte konsekvenser. Banedanmark ville således skulle have stoppet projekter, der så ud til at blive billiggjorte, indtil at man ved aktstykke kunne få hjemmel til at fortsætte projekterne. Den eksisterende bestemmelse er således til hinder for realisering af besparelser.
Transport- og Energiministeriet foreslår på denne baggrund, at alene fordyrelser udover ovennævnte udsvingsrammer på Banedanmarks anlægs- og fornyelsesprojekter fremover bør forelægges Finansudvalget, men at dette ikke bør gælde for billiggørelser. Transport- og Energiministeriet vil i stedet fremover orientere Finansudvalget om forventede og realiserede billiggørelser i forbindelse med de halvårlige orienteringer om status på anlægsprojekter på vej- og bane området.
Den særlige bevillingsbestemmelse vil på den baggrund efter aftale med Finansministeriet blive søgt ændret på FL07, så der alene skal ske forelæggelse, når totaludgiften øges med 10 pct. eller 10 mio. kr., idet det forudsættes, at Finansudvalget orienteres om billiggørelser i de halvårlige orienteringer om status på anlægsprojekter, jf. ovenfor.
Banedanmark har gjort Transport- og Energiministeriet opmærksom på, at sporombygning Herning-Vejle (Akt 115 11/5 2005) vil blive billiggjort, således at udgiften til projektet sandsynligvis vil udgøre ca. 243 mio. kr. mod de 280 mio. kr. forudsat i aktstykket. Aktstykket er ikke oversendt endnu, idet der pågår en konsolidering af udgiftsskønnet.
Transport- og Energiministeriet overvejer sammen med Finansministeriet pt. håndteringen af den konkrete billiggørelse i lyset af ovenstående overvejelser. Der vil i den forbindelse blive sikret en bevillingsmæssig korrekt håndtering af sagen.
3. Mulige fejl i aktstykke
Transport- og Energiministeriet har konstateret, at der muligvis er en række fejlagtige oplysninger i Akt 61 8/12 2004 om bevillingen til jernbanesikkerhedsprojektet. Transport- og Energiministeriet er pt. ved at udrede disse i forbindelse med en særskilt gennemgang af udviklingen i projektets økonomi. Finansudvalget vil blive orienteret særskilt herom, såfremt udredningen giver anledning hertil.
4. Nærbaneprojektet
Transport- og Energiministeriet har konstateret en fordyrelse af Nærbaneprojektet. Som følge af budgetoverskridelsen er projektet sat i bero. Projektet vurderes pt. nærmere med henblik på evt. fornyet forelæggelse for Finansudvalget.
5. Projektændringer der ikke overskrider forelæggelsesgrænserne
Gennemgangen viser eksempler på projektændringer, der ikke skal forelægges Finansudvalget i henhold til bevillingsreglerne, men som det vurderes relevant, at udvalget orienteres om.
For en del af disse projekter er udvalget orienteret via den halvårige rapportering om status for anlægsprojekter, der er afgivet siden 2004. Med virkning fra 2005 er anlægsstatus udvidet til også at omfatte større fornyelsesprojekter, hvorefter den vil omfatte alle projekter forelagt ved aktstykke.
Nedenfor fremgår resultatet af gennemgangen af aktstykkerne.
Afsluttede aktstykker vedr. Banedanmark
Akt 183 8/4 1997. Salg og overdragelse af banestrækning Slagelse-Gørlev
Med aktstykket sælges banestrækningen Slagelse-Høng til det private togselskab HJT uden udbud. Strækningen Høng-Gørlev overdrages vederlagsfrit til Gørlev kommune.
Status: Strækningen Slagelse-Høng blev solgt den 18/01-2002. Strækningen Høng-Gørlev blev ikke overdraget, idet Gørlev Kommune ikke ønskede at modtage den.
Akt 311 25/6 1997. Forhøjelse af opsparingsgrænse
Regnskabsresultatet for konto 28.61.02 DSB Infrastruktur (fra 1997 omdannet til Banestyrelsen) udviste en samlet opsparing på 460,9 mio. kr., svarende til ca. 17% af bruttoudgifterne på kontoen. I henhold til bevillingsreglerne måtte opsparingen kun udgøre 10%. Med aktstykket tiltrådte Finansudvalget at forhøje grænsen, således at den samlede opsparing blev opretholdt.
Status: Opsparingen blev efterfølgende reduceret til at være inden for bevillingsgrænsen.
Akt 95 3/12 1997. Ny sondring mellem drift- og anlægsudgifter
Med aktstykket blev der foretaget bevillingsoverflytninger mellem drifts- og anlægskonti i forbindelse med indførelse af nye principper for sondring mellem drift- og anlægsudgifter for DSB og Banestyrelsen.
Status: Transaktionerne er gennemført.
Akt 178 15/4 1998. Ejerskab i Mobilix Holding A/S
Med aktstykket erhvervede Banestyrelsen en aktieandel på 14% i Mobilix Holding A/S mod indskud af overskydende kapacitet i Banestyrelsens telenet. Samtidig forpligtede Banestyrelsen sig til en aftalt udbygning i telenettet.
Status: Telenettet er udbygget som aftalt. Banedanmarks aktieandel er overdraget til Finansministeriet via kapitaladvis pr. 1. januar 2002.
Akt 258 12/8 1998. Betaling af afgift til Øresundsforbindelsen for benyttelse af Kastrupbanen
Med aktstykket betaler Banestyrelsen i 1998 en afgift på 19,2 mio. kr. til A/S Øresundsforbindelsen til benyttelse af tilslutningsanlægget for jernbanetrafik på Øresundsforbindelsen (Kastrupbanen) efter ibrugtagning af forbindelsen. Udgiften finansieres ved, at Banedanmark opkræver en tilsvarende afgift fra DSB.
Status: Transaktionerne er gennemført.
Akt 275 15/7 1998. Kapacitetsforbedringer på strækningen mellem Kbh. og Ringsted
Med aktstykket afsættes en pulje for årene 1998-2000 på i alt 200 mio. kr. til en række spor- og perroninvesteringer på strækningen København-Ringsted med henblik på en kapacitetsforøgelse på 10-15 %. Udgiften i 1998 på 40 mio. kr. afholdes af Banestyrelsens bevilling til byggeri og anlægsproduktion.
Status: Projekterne blev afsluttet i 2003 med en totaludgift på 188,3 mio. kr.
Akt 247 24/6 1999. Ændret skøn for baneafgifter
Med aktstykket foretages der bevillingsmæssige korrektioner i forlængelse af forventet reduceret provenu fra baneafgifter i 1999. Banestyrelsens driftsbevilling øges med 185,6 mio. kr. Samtidig reduceres bevillingen til indkøb af offentlig service trafik i DSB tilsvarende.
Status: Transaktionerne er gennemført.
Akt 48 24/11 1999. Overførsel af overskud fra Rådgivnings- og Servicedivisionerne
Med aktstykket foretages en bevillingsteknisk overførsel af overskud i 1998 fra Rådgivningsdivisionen på 2,6 mio. kr. og Servicedivisionen på 32,9 mio. kr. til Banestyrelsens anlægsbevilling.
Status: Transaktionerne er gennemført. Der er efterfølgende på finansloven indført adgang til overførsel af divisionernes overskud til Banedanmarks fornyelses- og vedligeholdelsesbevilling.
Akt 101 15/12 1999. Sikring af krydsninger mellem bane og vej
Med aktstykket udmøntes pulje på finansloven for 1999 på 20 mio. kr. til sikring af krydsning mellem vej og bane. På Banestyrelsens område anvendes midlerne til medfinansiering af nedlæggelse af overkørsel ved Hinnerup og to mindre projekter.
Status: Midlerne er anvendt til nedlæggelse af overkørsel 137 ved Hammerum, 292 ved Hinnerup samt etablering af stikbomme 202 ved Hjortshøj.
Akt 126 3/3 1999. Indgåelse af lejemål i Kalkbrænderihavnsgade
Med aktstykket indgår Banestyrelsen et lejemål af Kalkbrænderihavnsgade 4 for de næste 10 år til styrelsens hovedsæde. Der afholdes engangsudgifter på 24,6 mio. kr.
Status: Jf. Akt 38 16/11 2000.
Akt 235 2/5 2000. Fordyrelse af Frederikssundsbanen
Med aktstykket tilføres 85 mio. kr. til anlæg af dobbeltspor på Frederikssundsbanen. Merudgiften finansieres ved øget udbytte fra DSB. Projektets totaludgift bliver på 941,6 mio. kr.
Status: Totaludgiften er efterfølgende øget til 1017,8 mio. på finansloven for 2002. Anlægget er ibrugtaget i 2003 og restarbejdet er afsluttet i 2005, dog udestår matrikulær berigtigelse, som vil finde sted i 2006.
Akt 318 9/8 2000. Negativ saldo 4 år i træk og ændret bevillingsstruktur
Banestyrelsens akkumulerede saldo ved udgangen af 1999 opretholdes uændret, selvom dette betyder, at saldoen derved har været negativ 4 år i træk. Den akkumulerede saldo var ved udgangen af 1999 på -74,5 mio. kr. Samtidig ændres Banestyrelsens bevillingsstruktur for 2000, så den svarer til finanslovforslaget for 2001.
Status: Transaktionerne er gennemført.
Akt 319 9/8 2000. Ombytning af aktiepost i Mobilix Holding A/S med aktier i Wanadoo SA
Med aktstykket udskilles internetaktiviteterne i Mobilix A/S til et selvstændigt selskab Wanadoo Danmark. Banedanmarks aktier i Wanadoo Danmark ombyttes derefter til aktier i Wanadoo SA.
Status: Banedanmarks aktieandel er overdraget til Finansministeriet ved kapitaladvis pr. 1. januar 2002.
Akt 38 16/11 2000. Engangsudgifter i forbindelse med flytning til nyt domicil
Med aktstykket gives der adgang til, at Banestyrelsen kan disponere med yderligere 10 mio. kr. i engangsudgifter i forhold til forudsætningen i Akt 126 23/2-99, således at den samlede udgift udgør 34,6 mio. kr. Desuden udskydes flytningen fra 2000 til 2001.
Status: Flytningen skete i 2001. Den samlede engangsudgift udgjorde ca. 30,8 mio. kr.
Akt 51 22/11 2000. Kompensation for mindreindtægter
Banestyrelsen kompenseres med aktstykket for mindreindtægter på 15,5 mio. kr. i 1999. Dette beløb overføres fra køb af offentlig service trafik i DSB, idet mindreindtægten er udtryk for en tilsvarende besparelse i DSB.
Status: Transaktionen er gennemført. Baneafgifterne er fra 2001 udskilt på egen hovedkonto, hvor Banedanmark ikke bærer risikoen for mindreindtægter.
Akt 81 13/12
2000. Forbedring af regulariteten Østerport-Vesterport
Banestyrelsen tilføres 3 mio. kr. til medfinansiering
af et projekt til forbedring af regulariteten for S-tog strækningen mellem
Østerport og Vesterport. Projektet vedrører etablering af stødløs
togdetektering på S-banen mellem Østerport og Vesterport. Dette finansieres af
bod fra DSB S-tog vedr. manglende regularitet i 1999.
Status: Projektet er gennemført i 2002.
Akt 225 30/5 2001. Igangsætning af 9 fornyelsesprojekter
Med aktstykket igangsættes ombygning af 27 km spor på strækningen Fredericia-Kolding, ombygning af 14 km spor på strækningen Lunderskov-Tinglev, ombygning af 29 km spor på strækningen Skanderborg-Silkeborg, sporombygning af 3 delstrækninger på strækningen Ribe-Tønder, sporombygning af 3 delstrækninger på strækningen Esbjerg-Struer, ombygning af 22 km spor på strækningen Langaa-Struer, fornyelse af køreledning på strækningen Holte-Hillerød, fornyelse af Strandmøllebroen og udskiftning af Hillerød sikringsanlæg.
Status: Sporombygningsprojekterne og køreledningsprojektet er gennemført som forudsat med undtagelse af Ribe-Tønder, hvor der kun blev gennemført en delstrækning, hvorfor udgiften er reduceret med 72 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Udgiften til sporombygning Langå-Struer og Esbjerg-Struer er også reduceret i forhold til forudsat i aktstykket, hvilket primært skyldes, at det kun i meget ringe omfang var nødvendigt at udføre jord- og afvandingsarbejder samt effekt af det gennemførte udbud. Fornyelsen af Strandmøllebroen udføres først i 2006/2007 i sammenhæng med sporombygning på Kystbanen, jf. aktstykke D 23/2 2006, hvis indhold er fortroligt, herom. Hillerød sikringsanlæg er udskudt indtil videre pga. uafklaret fremtidig signalstrategi, jf. Akt 198 2/9 2005
Aktivitet (udgift i mio. kr.) |
Akt 225 |
Faktisk udgift |
Sporombygning Fredericia-Kolding |
64 |
59,6 |
Sporombygning Lunderskov-Tinglev |
42 |
39,8 |
Sporombygning Skanderborg-Silkeborg |
42 |
32,1 |
Sporombygning Ribe-Tønder |
116 |
43,7 |
Sporombygning Esbjerg-Struer |
116 |
88,3 |
Sporombygning Langaa-Struer |
67 |
51,6 |
Køreledning Holte-Hillerød |
63 |
53,4 |
Akt 252 6/6 2001. Opgradering af Tønder-Niebüll
Med aktstykket igangsættes en opgradering af banestrækningen Tønder-Niebüll. Opgraderingen omfatter genåbning for passagerkørsel, sporombygning og installation af nyt sikringsanlæg med en forventet totaludgift på 21 mio. kr.
Status: Projektet er gennemført som forudsat, og banestrækningen Tønder-Niebüll er ibrugtaget. Den faktiske udgift blev 30,4 mio. kr.
Akt 273 27/6 2001. Salg af RÃ¥dgivningsdivisionen
Banestyrelsens Rådgivningsdivision sælges til WS Atkins International Limited. Den kontante salgspris for Rådgivningsdivisionen er 70 mio. kr. Der etableres samtidig en leverings- og omkostningsgaranti i perioden 2002-2004 på i alt 360 mio. kr. Tjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til overenskomstansættelse, udlånes fra Banestyrelsen.
Status: Salget er gennemført. Leverings- og omsætningsgarantien er opfyldt. Der var ved udgangen af 2005 udlånt 16 medarbejdere.
Akt 3 10/10 2001. Nærbaneprojekt
Med aktstykket udmøntes en pulje på 260 mio. kr. til etablering af Nærbaner i Århus (2 nye stationer, strækningsopgraderinger samt en transversal) og Aalborg (6 nye stationer). Af de 260 mio. kr. er der afsat 169,5 mio. kr. til anlægsopgaver, medens den resterende del af puljen reserveres til finansiering af togmateriel.
Status: Jf. Akt 88 2/12 2003 og Akt 161 17/5 2004. Reserven til togmateriel er udmøntet ved Akt 95 9/2 2006.
Akt 61 12/12 2001. Esbjerg sikringsanlæg
Med aktstykket igangsættes en udskiftning af Esbjergs sikringsanlæg. Projektet gennemføres i perioden 2001-2004 med en totaludgift på ca. 60 mio. kr.
Status: Finansudvalget er ved Akt 198 2/9 2005 orienteret om, at gennemførelsen af projektet er sat i bero.
Akt 205 25/6 2002. Dansk Telecom
Banedanmark erhverver med aktstykket en aktiepost i Dansk Telecom ved indskud af 15 års brugsrettighed til ledig kapacitet på teleinfrastrukturen. Aktieposten er på 50 mio. kr.
Status: Aktierne er afhændet ved fortroligt Akt C 8/12 2004.
Akt 44 27/11 2002. Afhændelse af ejendom samt etablering af erstatningsfaciliteter
Med aktstykket afhændes et areal ved Valby Station til TK Projektudvikling A/S, ligesom der etableres erstatningsfaciliteter på et andet af Banedanmarks arealer ved Dybbølsbro Station. Afhændelse af arealet forventes at give et nettoprovenu på 6,9 mio. kr., medens udgiften til erstatningsfaciliteter vil udgøre 6,5 mio. kr.
Status: Arealet ved Valby er afhændet for 7 mio. kr. Der er afholdt udgifter til etablering af erstatningsfaciliteter for samlet 11,3 mio. kr. Ud over de forudsatte udgifter til erstatningsfaciliteter på 6,5 mio. kr. har Banedanmark anvendt 4,8 mio. kr. til klargøring af banetekniske anlæg. Merudgiften finansieres via kompenserende besparelser på kontoen.
Akt 45 27/11 2002. Forhøjelse af anlægsbevilling til Ringbanen
Med aktstykket konverteres en forudsat medfinansiering fra DSB vedr. Flintholm og Ny Ellebjerg Station til merbevilling til projektet. Merbevillingen modsvares af en tilsvarende øget udbyttebetaling til staten fra DSB.
Status: Transaktionerne er gennemført.
Akt 49 20/11 2002. Igangsættelse af 2 sporombygninger (Odense-Middelfart og Stenstrup-Ringe)
Med aktstykket igangsættes ombygning af 47 km spor mellem Odense og Middelfart samt ombygning på strækningen Stenstrup-Ringe som et samlet udbud med en forventet totaludgift på 208 mio. kr. fordelt med 143 mio. kr. vedr. Odense-Middelfart og 65 mio. kr. vedr. Stenstrup-Ringe.
Status: Sporombygningen er gennemført indenfor den forudsatte tidsramme. Visse restarbejder er dog først gennemført i 2005. Udgiften udgør i alt 222,6 mio. kr. fordelt med 167,0 mio. kr. vedr. Odense-Middelfart og 55,6 mio. kr. vedr. Stenstrup-Ringe. Fordyrelsen på 14,6 mio. kr. er dækket ved kompenserende besparelser inden for kontoen.
Akt 64 4/12 2002. Øget udsvingsgrænse for fornyelse og vedligehold
Med aktstykket forøges udsvingsgrænsen som en undtagelse for året 2002 fra 10 til 16 pct. af de budgetterede udgifter på Banedanmarks fornyelses- og vedligeholdelseskonto, idet der forventes en opsparing i denne størrelsesorden. Den øgede margin øger grænsen for opsparing på 28.63.05 fra ca. 129 mio. kr. til ca. 200 mio. kr. Opsparingen forventes nedbragt i 2003 og 2004.
Status: Den
faktiske opsparing blev 264 mio. kr., svarende til ca. 20 pct. af de
budgetterede udgifter. Finansudvalget er blevet orienteret ved brev af 12. juni
2003. Opsparingen blev nedbragt i 2003 og 2004.
Akt 76 22/1 2003. Køb af ATC-materiale og lejeaftale med Arriva
Banestyrelsen indgår kontrakt med Siemens om køb af 29 mobile ATC-anlæg til en samlet udgift på 40 mio. kr. Anlæggene udlejes til Arriva for 0 kr. Ved afslutningen af Arrivas driftsperiode overgår anlæggene til Banedanmark. Udgiften finansieres ved overførsel af bevilling til formålet afsat på kontoen for kontraktbetaling til Arriva.
Status: Der indkøbt 29 ATC-anlæg, der er udlejet til Arriva. Projektet kostede i alt 43,5 mio. kr. Fordyrelsen finansieres via kompenserende besparelser på Banedanmarks anlægsbevilling. Projektet blev afsluttet i 2004.
Akt 50 28/5 2003. Igangsættelse af 6 jernbanefornyelsesprojekter
Med aktstykket igangsættes følgende sporombygnings projekter: Skanderborg-Skjern til 45 mio. kr., Struer-Thisted til 78 mio. kr., Valby-Vanløse-Ballerup til 40 mio. kr. samt København-Høje Taastrup til 37 mio. kr. Herudover igangsættes et fornyelsesprojekt for sporskifter på Helgoland til 30 mio. kr. samt køreledningsanlæg Vallensbæk-Køge til 30 mio. kr. Projekterne forudsættes gennemført i 2004.
Status: Finansudvalget er orienteret om status ved Akt 89 16/3-05, jf. dette.
Akt 30 19/11 2003. Øget udsvingsgrænse vedr. fornyelse og vedligehold
Med aktstykket forøges udsvingsgrænsen i 2003 fra 10 til 14 pct. for at mindske risikoen for, at et eventuelt mindreforbrug på grund af forsinkelser mv. fører til overskridelse af opsparingsgrænsen som i 2002.
Status: Resultatet for 2003 blev en opsparing på 61,2 mio. kr., svarende til 5 pct. Der blev således ikke brug for den øgede udsvingsgrænse.
Akt 86 2/12 2003. Oppebærelse af provenu på op til 19,2 mio. kr. fra afhændelse af aktiver
Banestyrelsen kan i perioden 2003 og 2004 oppebære provenu fra afhændelse af aktiver (arealer, bygninger, udstyr mv.) på op til 19,2 mio. kr. som kompensation for Banestyrelsens udgifter til dækning af feriepengeforpligtelse for tjenestemænd i forbindelse med frasalg af Banestyrelsens Rådgivningsvirksomhed til WS Atkins.
Status: Der er
overført i alt 15,6 mio. kr.
Akt 64 15/12 2004. Underskud på driftsbevillingen
Banedanmarks driftsbevilling forhøjes med 34 mio. kr. Dette dækkes ved 24 mio. kr. fra et mindreforbrug på LOKO-projektet og 10 mio. kr. fra udskydelse af fornyelsesaktiviteter på teleområdet. Banedanmark ville, uden overførsel på 34 mio. kr., få et akkumuleret underskud for 4. år i træk.
Status: Regnskabet for 2004 viste et akkumuleret overskud pÃ¥ kontoen pÃ¥ 4 mio. kr., jf. dog Akt 77 15/12-05. Det har efterfølgende vist sig, at besparelsen pÃ¥ LOKO-projektet ikke kan realiseres, jf. Rigsrevisionens beretning om â€7 sagerâ€.
Akt 85 2/3 2005. Fornyelsesarbejder på strækningen Haslev-Holme Olstrup
På grund af sporets tilstand har Banedanmark været nødt til at påbegynde en sporombygning af 10 km på strækningen Haslev-Holme Olstrup uden ballastrensning. Den samlede udgift forventes at blive på 42 mio. kr.
Status: Sporombygningen er gennemført som forudsat. De samlede udgifter udgør 44,8 mio. kr. Merudgiften pÃ¥ 2,8 mio. kr. skyldes uforudsete udgifter til vejrligforanstaltinger og jordbundsforanstaltninger. Merudgiften dækkes via kompenserende besparelser pÃ¥ kontoen. Sporfornyelsesarbejdet er afsluttet i 2005. Aktstykket indgÃ¥r i Rigsrevisionens beretning om â€7 sagerâ€.
Akt 104 13/4 2005. Ventilationsanlæg på Nørreport Station
Med aktstykket fastlægges endelig bodeling mellem DSB og Banedanmark vedr. ventilationsanlægget på Nørreport Station. Der overføres fra Banedanmark 2,2 mio. kr. til DSB som kompensation for investeringer i anlægget. Samtidig overføres der i 2005 4,8 mio. kr. fra statens kontraktbetaling til DSB til Banedanmark som kompensation for de årlige driftsomkostninger til anlægget.
Status: Transaktionerne er gennemført.
Akt 116 25/5 2005. Orientering om overskridelse af den negative udsvingsgrænse vedr. fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet
Der orienteres med aktstykket om, at Banedanmark i 2004 har overskredet den negative udsvingsgrænse på konto 28.63.05. Den akkumulerede videreførelse på 28.63.05 viser ultimo 2004 et minus på 196,4 mio.kr. svarende til en overskridelse af den tilladte negative udsvingsgrænse med over 60 mio. kr.
Status: Den akkumulerede negative videreførsel er reduceret til 81,3 mio. kr. ved udgangen af 2005. Aktstykket indgÃ¥r i Rigsrevisionens beretning om â€7 sagerâ€.
Akt 25 17/11 2005. Merbevilling til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet
Banedanmarks bevilling til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet øges med 45 mio. kr. for at sikre tilstrækkelig reserve til uforudsete hændelser. Reserven anvendes ved et forbrug over 1.721 mio. kr. og bortfalder i det omfang, den ikke anvendes. Reserven finansieres af ekstraordinære indtægter vedr. voldgiftssag om DIC’s projektet.
Status: Forbruget i 2005 udgjorde 1.703 mio. kr. Reserven tages derfor ikke i anvendelse og er bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2005.
Ikke afsluttede aktstykker vedr. Banedanmark
Akt 321 9/9 1997. Bodeling mellem DSB og Banestyrelsen
Med aktstykket foretages bevillingskorrektioner mellem DSB og Banestyrelsen på baggrund af bodelingsaftale.
Status: Efterfølgende er der gennemført en omfattende konkretisering af bodelingen mellem DSB og Banedanmark. Der resterer check af det opmålingsmæssige i marken og tinglysningen af de præcise adkomster og deklarationer på alle lokaliteterne. Bodelingen forventes endelig afsluttet ved udgangen af 2008.
Akt 112 13/12 2000. Stationsmodernisering mv.
Med aktstykket udmøntes en pulje til stationsmoderniseringer, støjbekæmpelse og forbedret funktionalitet på jernbanen. Puljen udmøntes på formålsområder, herunder tre konkrete projekter: Gangbro Høje Taastrup, ny station Gjesing og ny station Hedensted.
Status: De konkrete projekter er afsluttet med undtagelse af Hedensted station, hvor der stadig udestår enkelte restarbejder for ca. 1,2 mio. kr. Alle formålsområderne er af udmøntet af Banedanmark i konkrete projekter. Af disse projekter udestår kun arbejder i forbindelse med Terminalforhold (Lyngby og Østerport) samt evalueringsrapport til samlet ca. 5 mio. kr.
Akt 223 4/9 2002. Sikringsanlæg Gentofte-Lyngby
Banestyrelsen igangsætter en fornyelse af sikringsanlægget Gentofte-Lyngby i forbindelse med fornyelsesarbejdet på jernbanenettet. Der forventes en totaludgift på 38,5 mio. kr., der forudsættes afholdt i 2002-2004.
Status: Projektet er gennemført, men ikke fuldt afsluttet, idet signalgivningen i Lyngby ikke fungerer efter hensigten. Der arbejdes pt. på en løsning på signalgivningen. Den forventede totaludgift er på 38,5 mio. kr., hvoraf 37,7 mio. kr. er afholdt. Projektet forventes endeligt afsluttet i 2006.
Akt 81 4/12 2002. Fjernstyringssystem s-banen (DIC'S)
Med aktstykket igangsættes et nyt projekt til etablering af nyt fjernstyringssystem på s-banen efter ophævelse af kontrakten med Bombardier om det tidligere projekt. Totaludgiften udgør 332 mio. kr., hvilket finansieres ved restbevillingen på det gamle projekt (71 mio. kr.), de forventede indtægter fra voldgiftsagen (52 mio. kr.), merudbytte fra DSB (70 mio. kr.) og merbevilling (139 mio. kr.). Projektet gennemføres i perioden 2004-2008.
Status: Projektet er i gang og forventes afsluttet i 2007. Totaludgiften er på FL2006 pl-opregnet til 350,3 mio. kr. Der er på nuværende tidspunkt afholdt udgifter for 202,3 mio. kr., og der prognosticeres en totaludgift på 350,3 mio. kr.
Akt 183 25/6 2003. Etablering af elevatorer på 3 stationer
Med aktstykket etableres der elevatorer på stationerne Middelfart, Nivå og Nykøbing Falster. Udgiften udgør 25 mio. kr. Beløbet finansieres ved merbevilling på FL2004.
Status: Elevatorerne er etableret som forudsat i aktstykket og er i drift. Der udestår udbedring af afvandingsforholdene på Nivå station. Den samlede prognose udgør 24,5 mio. kr., hvoraf 24 mio. kr. er afholdt. Der forventes afholdt 0,5 mio. kr. i 2006 til restarbejderne.
Akt 88 2/12 2003. Fordyrelse af Odense-Svendborg og Nærbaneprojektet
Projekterne forelægges, idet det forventes, at totaludgifterne overskrides med mere end 10 pct. og mere end 10 mio. kr. Odense-Svendborg fordyres med 20 mio. kr. fra 179,6 til 199,6 mio. kr. Nærbaneprojektet fordyres med 37 mio. kr. fra 163,5 til 200,5 mio. kr. De samlede merudgifter pÃ¥ 57 mio. kr. dækkes ind via besparelser pÃ¥ projekt â€Nye S-togâ€.
Status: Totalbevillingen for Odense-Svendborg er prisopregnet til 201,3 mio. kr. Totaludgiften forventes at blive ca. 203 mio. kr., hvoraf ca. 202 mio. kr. er afholdt. Fordyrelsen pÃ¥ ca. 2 mio. kr. skyldes især øgede omkostninger grundet forsinkelse (opretholdelse af projektorganisation mv.). Fordyrelsen dækkes af kompenserende besparelser pÃ¥ kontoen. Nærbaneprojektet gennemgÃ¥s under akt 161 af 17/5 2004. Prognosen for Nærbanen vurderes pt. med henblik pÃ¥ evt. fornyet forelæggelse. "Nye s-tog" forventes gennemført inden for den reducerede totaludgift. Aktstykket indgÃ¥r i Rigsrevisionens beretning om â€7 sagerâ€.
Akt 99 10/12 2003. Ombygning af kørestrømsanlæg på S-banen mellem Valby og Glostrup
Med aktstykket igangsættes en ombygning af kørestrømsanlæg Valby-Glostrup. Ombygningen gennemføres i 2004, og der forventes en totaludgift på 49 mio. kr.
Status: Kørestrømsanlægget er ibrugtaget og forventes helt afsluttet i 2006. Banedanmark har oplyst, at projektets aktuelle totalprognose udgør 36 mio.kr. Der er således tale om en forventet billiggørelse af projektet på 13 mio.kr., som skyldes, at licitationsresultatet var langt bedre end forventet. Pt. forhandles der dog om ekstrakrav fra leverandøren Siemens på i alt 8 mio.kr. Det er således usikkert, om der vil være tale om en større billiggørelse. Transport- og Energiministeriets departement vil følge udviklingen.
Akt 127 14/4 2004. Ombygning af kørestrømsanlæg Hellerup-Klampenborg
Med aktstykket påbegyndes ombygning af kørestrømsanlæg på S-banen mellem Hellerup-Klampenborg inkl. perronarbejder på Charlottenlund station. Totaludgiften forventes at blive 40,1 mio. kr. og forventes afholdt i 2004.
Status: Ombygningen er gennemført i 2004 som forudsat, men der udestår diverse restarbejder. Ombygningen forventes endeligt afsluttet i 2006. Totaludgiften forventes at blive 36,5 mio. kr., hvoraf 36,1 er afholdt.
Akt 161 17/5 2004. Igangsættelse af sporombygning på Grenåbanen og merbevilling til Nærbaneprojektet
Med aktstykket fremrykkes igangsættelsen af sporombygningen på Grenåbanen fra 2006 til 2004. Igangsætningen af sporombygningen på Grenåbanen sker for at understøtte Nærbaneprojektet. Der forventes en totaludgift for sporombygningen på 150 mio. kr. Samtidig oplyses om aktiviteter på 5 mio. kr. finansieret af funktionalitetspuljen og en fordyrelse af Nærbaneprojektet med 6 mio. kr. grundet nye sikkerhedskrav, hvorefter den samlede bevilling udgør ca. 207 mio. kr.
Status: Der udestår restarbejde på Grenåbanen hvilket udføres frem til medio 2006. Der er prognosticeret en totaludgift på 160,0 mio kr., hvoraf 158,8 mio. kr. er afholdt. Fordyrelsen skyldes bristede forudsætninger på anvendte enhedspriser og uforudsete udgifter til blødbundsarbejde. Der er på Nærbaneprojektet afholdt udgifter på ca. 225 mio. kr. Som følge af budgetoverskridelsen er projektet sat i bero. Projektet vurderes pt. nærmere med henblik på evt. fornyet forelæggelse for Finansudvalget.
Akt 178 24/6 2004. Sporombygning Fredericia godsbanegård
Med aktstykket igangsættes en sporombygning på Fredericia Godsbanegård, der er nødvendiggjort af Railions øgede anvendelse af Fredericia. Totaludgiften forventes at blive 58,1 mio. kr.
Status: Totaludgiften forventes at blive på 54,3 mio. kr. hvoraf 54,0 mio. kr. er afholdt. Projektet forventes færdigmeldt i 2006. Der udestår kun enkelte restarbejder.
Akt 42 1/12 2004. Afhændelse af areal og udstyr på strækningen Viborg-Løgstør
Banedanmark afhænder areal og udstyr på strækningen Viborg-Løgstør og oppebærer et provenu fra afhændelser på op til 7,5 mio. kr., som delvis kompensation til Banedanmarks udgifter ved rydning af arealerne, som er anslået til 13,5 mio. kr. Indtægterne for arealer og udstyr er på hhv. 3 mio. kr. og 4,5 mio. kr. Oprydningen forventes afsluttet 1. maj 2006.
Status: Optagning af skinner er påbegyndt og arealerne er afhændet. Der er afholdt udgifter på 0,5 mio. kr. Der forventes udgifter på i alt 12,5. Der er afhændet udstyr for 6,2 mio. kr. og arealer for 2,0 mio. kr. Der forventes indtægter på i alt 9,2 mio. kr. Færdiggørelsen forventes forsinket til 1. juli 2006 på grund af den vedvarende frostperiode.
Akt 61 8/12 2004. Udgifter til jernbanesikkerhed
Der overføres med aktstykket 18,7 mio. kr. fra Ringbanen til jernbanesikkerhedspuljen til finansiering af merudgifter, idet der ventes et mindreforbrug på Ringbanen. Totaludgiften for Jernbanesikkerhedspuljen øges dermed fra 87,9 mio. kr. til 106,6 mio. kr. Banedanmark forventer en samlet udgift på 106,2 mio. kr., fordelt på 81,5 mio. kr. til ATC-togstop, 1,5 mio. kr. til ATC Godsbanegården og 23,2 mio. kr. til overkørselsanlæg.
Status: ATC-togstop er ibrugtaget. Der udestÃ¥r enkelte arbejder, der forventes afsluttet medio 2006. Nedlæggelse af overkørsler pÃ¥ strækningen Nørresundby-Frederikshavn forventes gennemført 2006-2007. ATC-GodsbanegÃ¥rd Viggerslev er afsluttet. Vedr. ATC -togstop er der konstateret et merbehov pÃ¥ 7 mio. kr. Fordyrelsen skyldes primært, at der er tale om et udviklingsprojekt. Fordyrelsen forventes dækket gennem en omdisponering pÃ¥ sikkerhedspuljen. Der er samtidig muligvis er fejlagtige oplysninger i aktstykket. Transport- og Energiministeriet er pt. ved at udrede disse i forbindelse med en særskilt gennemgang af udviklingen i projektets økonomi. Finansudvalget vil blive orienteret særskilt herom, sÃ¥fremt der findes anledning hertil. Aktstykket indgÃ¥r i Rigsrevisionens beretning om â€7 sagerâ€.
Akt 89 16/3 2005. Orientering om væsentlige ændringer på jernbanefornyelsesprojekter
Der orienteres med aktstykket om væsentlige ændringer på 6 fornyelsesprojekter forelagt ved Akt 50 28/5 2003, der burde have været forelagt Finansudvalget tidligere. De ændrede totaludgifter fremgår af nedenstående tabel. Samtidig orienteres der om manglende gennemførelse af 4 mindre projekter, der var nævnt i Akt 50.
Status: De 6 projekter er ibrugtaget og under afslutning bortset fra Vallensbæk-Køge, hvor reinvesteringen som anført i Akt 89 indtil videre er udskudt. De 4 mindre fornyelsesprojekter prioriteres i den gældende 10 årsplan for fornyelsesaktiviteter.
Aktivitet (udgift i mio. kr.) |
Akt 50 |
Akt 89 |
Prognose |
Sporombygning, Skanderborg-Skjern |
45 |
39 |
35,8 |
Sporombygning, Struer-Thisted |
78 |
62 |
66,2 |
Sporombygning, København-Høje Taastrup |
37 |
54 |
53,0 |
Sporombygning, Valby-Vanløse-Ballerup |
40 |
62 |
63,2 |
Sporskift, Helgoland |
30 |
16 |
15,1 |
Ombygning af køreledningsanlæg, Vallensbæk-Køge |
30 |
26 |
3,4 |
Samlet |
260 |
259 |
236,7 |
Aktstykket indgÃ¥r i Rigsrevisionens beretning om â€7 sagerâ€.
Akt 113 20/4 2005. Sporombygning Fredericia-Lunderskov
Med aktstykket igangsættes ombygning af ca. 23 km spor på strækningen Fredericia-Lunderskov inkl. ballastrensning i nødvendigt omfang. Der foretages tillige mindre ændringer, som vil betyde forbedret komfort og eventuelt øge den gennemsnitlige strækningshastighed. Projektet forventes gennemført i løbet af 2005 med en samlet udgift på 108 mio. kr.
Status: Den egentlige sporombygning er gennemført og ibrugtaget. Der resterer ilægning af sporskifter, slutjusteringer, manuel ombygning af 64 m spor og afslutning af drænarbejde. Der prognosticeres med en totaludgift på 93,4 mio. kr., hvoraf 88,9 mio. kr. er afholdt. Mindreudgiften skyldes, at jordarbejdet var mindre end budgetteret, samt at projektet blev udført i en periode med få opgaver på det udenlandske marked, hvilket har betydet, at prisniveauet hos entreprenørerne var lavere end forudsat. Projektet forventes færdigt i løbet af 2006.
Akt 115 11/5 2005. Sporombygning Herning-Vejle
Der igangsættes fornyelsesarbejder på strækningen Herning-Vejle. Der vil blive foretaget ballastrensninger i det omfang ballastboringer og tidligere sporjusteringer viser, at det er nødvendigt. Fornyelsesarbejdet vil medføre en samlet udgift på 280 mio. kr. Der vil i 2005 blive overført 120 mio. kr. fra Banedanmarks anlægskonto til Banedanmarks konto til fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Dette beløb tilbageføres igen i 2006. Sporombygningen gennemføres i 2005.
Status: Projektet er ibrugtaget ultimo 2005, men der udestår enkelte restarbejder i 2006. Der prognosticeres en totaludgift på 241,9 mio. kr., hvoraf der er afholdt 239,6 mio. kr. Projektet forventes endeligt afsluttet medio 2006. Banedanmark har oplyst, at billiggørelse skyldes grundig planlægning, mulighed for totallukning af banen samt den gunstige markedssituation.
Akt 138 1/6 2005. Orientering om voldgiftskendelse vedr. skattesag
Orientering om at voldgiftskendelsen af 16. december 2004 pålægger Banedanmark at udbetale kompensation til medarbejderne i tilknytning til Banedanmarks skattesag. Udgiften forventes at udgøre ca. 60 mio. kr., der optages som en direkte efterbevilling på tillægsbevillingsloven.
Status: Banedanmark er i gang med at behandle sagerne og forventer, at hele processen er afsluttet ultimo 2006. Der er på TB 2005 optaget efterbevilling på 25,7 mio. kr. svarende til de på det tidspunkt forventede udgifter i 2005. Der er i alt udbetalt 28,6 mio. kr. i 2005. Udgifter i 2006 samt efterregulering vedr. 2005 optages på TB 2006.
Akt 182 24/6 2005. Afskedigelse af tjenestemænd i Banedanmarks Entreprenørvirksomhed
Banedanmarks Entreprenørvirksomheds udgifter til rådighedsløn ved afskedigelse af op til 140 tjenestemænd udgør i alt 156 mio. kr. fordelt i perioden 2005-2009. Udgifterne finansieres ved salg af aktiver for 31 mio. kr., forbrug af videreførelse til 25 mio. kr. samt effektiviseringer på Banedanmarks indkøb af jernbanetekniske entreprenørydelser til 100 mio. kr. Såfremt provenuet ved salg af aktiver er mindre end 31 mio. kr., tilvejebringes finansiering ved yderligere effektiviseringer på markedet for indkøb af jernbanetekniske ydelser.
Status: Der er på nuværende tidspunkt afskediget 77 tjenestemænd, hvilket betyder udgifter til rådighedsløn for samlet 77,1 mio. kr. Det forventes, at der vil blive foretaget yderligere afskedigelser i 2006, men dette er endnu ikke endeligt fastlagt. Der forventes solgt anlægsaktiver for 28,4 mio. kr.
Akt 198 2/9 2005. Orientering om berostillelse af fornyelse af sikringsanlæg
Der orienteres med aktstykket om, at planlagte fornyelser af sikringsanlæg stilles i bero indtil afklaring af fremtidig signalstrategi. Der anføres 5 projekter, der stilles i bero, herunder to der tidligere har været forelagt Finansudvalget (Esbjerg og Hillerød). Igangsætningen af projekterne vil blive forelagt på ny, såfremt de overstiger 30 mio. kr.
Status: Projekterne er fortsat sat i bero.
Akt 9 27/10 2005. Perrontilpasninger i forbindelse med indsættelse af DSB’s IC4-tog
Med aktstykket gennemføres der perrontilpasninger i forbindelse med indsættelse af DSB’s IC4-tog. De samlede udgifter anslås til 35,2 mio. kr., herunder 1 mio. kr. i 2005. Arbejdet udføres i 2005 og 2006.
Status: Perronforlængelsen er påbegyndt, og totaludgiften prognosticeres fortsat til 35,2 mio. kr.
Akt 77 15/12 2005. Adgang til at overføre indirekte produktionsomkostninger (IPO) fra Banedanmarks driftsbevilling til projektbevillinger
Der etableres med aktstykket adgang til at overføre indirekte produktionsomkostninger med virkning fra 2004. Inden udgangen af januar 2006 fastlægger en arbejdsgruppe bestående af Banedanmark, Finansministeriet og Transport- og Energiministeriet det fremadrettede bevillingsniveau på driftskontoen på baggrund af den ændrede adgang til at overføre produktionsomkostninger mv.
Status: Arbejdsgruppens rapport er fremsendt til Finansudvalget d. 3. marts. Bevillingskorrektionerne indarbejdes på finanslovforslaget for 2007.
Akt 90 19/1 2006. Udgifter vedr. arealreservationer for et evt. jernbaneanlæg
Med aktstykket anmodes der om tilslutning til, at udgifterne i 2006 til forlods overtagelse vedr. arealreservationer for et evt. jernbaneanlæg mellem København og Ringsted over Køge afholdes af Banedanmarks anlægskonto. Der forventes udgifter i en størrelsesorden af 15 mio. kr.
Status: Trafikstyrelsen forestår administrationen af denne pulje. Ultimo maj 2006 var 5 ejendomme eksproprieret med en samlet omkostning på 9,9 mio. kr. Restbeløbet ventes brugt inden udgangen af 2006, idet der forventes yderligere overtagelser.