PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06, Finansudvalget 2005-06
2707 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 81
Offentligt

7. januar 2006

6. kontor

Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 14. februar 2006

Dagsordenspunkt 2b:

misk-

“Key Issues” papiret vedr. de overordnede økono-

politiske retningslinier (BEPG) og de nationale

reformprogrammer

Resumé: Som led i forberedelsen af ECOFIN’s bidrag til DER forårstopmødet har det østrig-

ske formandskab udarbejdet et udkast til Key Issues Paper. Udkastet identificerer en række

hovedpolitikområder i forhold til bestræbelserne på at øge vækst og beskæftigelse i EU.

Baggrund og indhold

Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder ECOFIN et Key Issues Paper

(KIP), der skitserer en række hovedemner til diskussion på DER. Det østrigske

formandskab har udarbejdet et udkast til KIP, som første gang behandles på

ECOFIN den 14. februar.

Det foreliggende udkast udpeger nøgleudfordringer for Fællesskabet og medlems-

staterne, med udgangspunkt i Kommissionens første årlige statusrapport om

fremskridt med Lissabon-strategien, landeeksaminationer foretaget under UK-

formandskabet, samt arbejdet i den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) og den

Økonomiske og Finansielle Komité (EFC).

KIP-udkastet identificerer fire hovedpolitikområder i forhold til at øge vækst og

beskæftigelse.

For det

første

er det nødvendigt med sunde makroøkonomiske politikker. Holdba-

re og sunde offentlige finanser, som er på linje med den reformerede Stabilitets-

og Vækstpagt, bør udgøre kernen i en bred, vækststimulerende mellemfristet stra-

tegi. Der er imidlertid behov for forbedringer i en række medlemsstater, for at de

mellemfristede målsætninger kan opnås og uforholdsmæssigt store underskud på

de offentlige finanser undgås. De fleste medlemsstater har også behov for yderli-

gere pensions- og sundhedsreformer og hurtigere gældsreduktion for at bringe

finanspolitikken på et holdbart spor i lyset af de fremtidige demografiske ændrin-

ger. Der er også behov for en mere fremadskuende finanspolitik på europæisk

plan, herunder en styrkelse af medlemsstaternes mellemfristede budgetanalyser og

planlægningsmetoder, samt mere effektiv anvendelse af offentlige ressourcer,

blandt andet ved reallokeringer mod aktiviteter som understøtter vækst og beskæf-

tigelse. Endelig er der behov for en mere effektiv koordinering af den økonomi-

ske politik i EU.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\EB716A2E-2F59-4E0C-9F0E-

8C4FB74F2DC6\x245606.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det

andet

er der behov for beskæftigelsesfremmende moderniseringer af de

europæiske sociale modeller. De fleste lande har opstillet kvantitative beskæftigel-

sesmål i deres nationale reformprogrammer, men der er behov for yderligere re-

formtiltag, for at disse kan opnås. Politikken bør indrettes mod at gøre det nem-

mere at finde arbejde (bl.a. ved længere prøveperioder, kombination af midlertidi-

ge og permanente job og nemmere adgang for nye virksomheder til markederne).

Evnen til hurtig omstilling af job og produktion fra sektorer i tilbagegang til ek-

spanderende sektorer er også essentiel for at høste de fulde gevinster af globalise-

ringen, og her er uddannelses- og opkvalificeringssystemer af høj kvalitet af stor

betydning. Det er et hovedmål at øge erhvervsdeltagelsen blandt kvinder og grup-

per i periferien af arbejdsmarkedet og samtidig øge de samlede arbejdstimer pr.

person over livsløbet.

For det

tredje

må væksten i produktiviteten øges. Bedre regulering af produktmar-

kederne, bedre adgang til risikovillig kapital, reduktion af barrierer for markedsad-

gang, øget handel og investeringer, samt mindre statskontrol er vigtige indsatsom-

råder. Det skal også være nemmere at oprette og drive virksomhed, særligt små og

mellemstore virksomheder som er særligt besværede af skatteregler mv. i forbin-

delse med grænseoverskridende aktiviteter. Endelig er der behov for øgede inve-

steringer i uddannelse samt forskning og udvikling (F&U), særligt i privat F&U,

og for fremme af alle typer innovationer samt spredning af informations- og

kommunikationsteknologi.

For det

fjerde

er der behov for reduktioner i energiforbruget og for større anven-

delse af alternative energikilder. Mere effektiv energianvendelse og bæredygtige

energipolitikker kan gøre EU mere modstandsdygtig over for eksterne chok og vil

hjælpe i bekæmpelsen af global opvarmning på linje med målsætningerne i Kyoto-

protokollen. Prismekanismerne skal virke så frit som muligt, og brede skattelettel-

ser som svar på energiprisstigninger bør anvendes så lidt som muligt. Gennemsig-

tigheden og integrationen af energimarkederne bør øges, og medlemsstaterne bør

øge andelen af energiudbuddet fra vedvarende energikilder.

I forhold til de særlige udfordringer for euroområdet peges der i KIP-udkastet

specielt på behovet for strammere finanspolitik og øget reformmomentum på

vare-, service, arbejds- og ejendomsmarkederne, og på lønninger som understøtter

ikke-inflationsdrivende vækst og opretholder den eksterne konkurrencekraft.

Det understreges i KIP-udkastet, at håndteringen af udfordringerne fra globalise-

ring må være offensiv. Defensive strategier er kortsigtede, og erfaringerne viser, at

beskyttelse af sektorer ikke fremmer brugen af det ekstra tidsrum til tilpasninger

men derimod snarere forværrer vækst og beskæftigelse på længere sigt. Globalise-

ringen er en vigtig bidragsyder til øgede levestandarder, og generelt overstiger

mulighederne ved globaliseringen de dertil knyttede udfordringer. Fordelene øges,

når de rette politikker er på plads. At modarbejde globaliseringen er snæversynet

og til ugunst for fremtidige generationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KIP-udkastet fremhæver imidlertid også, at det er vigtigt at være opmærksom på

mulige problemer for det enkelte individ – politikken skal her fokusere på at assi-

stere og beskytte den enkelte person, ikke det individuelle job. Der foreslås i den

forbindelse analyser af, hvordan den internationale arbejdsdeling kan forventes at

se ud om 10 år.

Udarbejdelsen af nationale reformprogrammer har involveret et bredt spektrum af

interessenter i de enkelte medlemsstater. Men der er behov for bedre kommunika-

tion til befolkningerne i Europa for at øge viden om og forståelse af mulighederne

og udfordringerne i et ændret verdensbillede. I forhold til verdenen uden for EU

inviteres Kommissionen og Rådet til mere aktivt at promovere europæiske positi-

oner og løsninger i internationale fora.

I forhold til det konkrete økonomiske samarbejde i EU konstaterer KIP-udkastet,

at der ikke er behov for revisioner af de overordnede økonomisk-politiske ret-

ningslinjer (BEPG) i år. Rådet deler Kommissionens vurdering – som fremført i

den første årlige statusrapport om fremskridt med Lissabon-strategien – af, at

udsigten til videre reformer er lovende. Det er centralt nu at koncentrere sig om

implementering af de skitserede reformer i landenes nationale reformprogrammer

og fokusere den næste runde af multilateral overvågning på udfordringerne (som

identificeres af EPC og EFC for ECOFIN i marts). Multilateral overvågning bør

fortsat gennemføres hvert år. Rådet vil komme tilbage til de nationale reformpro-

grammer og deres implementering i efteråret 2006 med det formål at komplemen-

tere BEPG’erne med landespecifikke anbefalinger i 2007. I den forbindelse bør

landene lære af ”best practices” for så vidt angår strukturreformer i andre lande.

Kommissionen opfordres til at indarbejde en analyse af ”best practices” i sin næ-

ste statusrapport om fremskridt i Lissabon-strategien, som kan danne grundlag for

Rådets anbefaling af specifikke politikker.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ingen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om det østrigske

formandskabs udkast til Key Issues Paper.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side kan udkastet til Key Issues Paper generelt støttes, herunder

især:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



fremhævelsen af at fokus nu koncentreres på implementering af de skitsere-

de reformer i landenes nationale reformprogrammer og af vigtigheden af

sammenhængende mellemfristede budgetstrategier

understregningen af, at globaliseringen overordnet er en væsentlig bidrags-

yder til øgede levestandarder, om end der kan være omstillingsvanskelighe-

der som skal håndteres ved at øge det enkelte individs omstillingsevne og

ikke ved at beskytte det enkelte job.

at multilateral overvågning fortsat gennemføres hvert år, og at Rådet vil

komme tilbage til de nationale reformprogrammer og deres implementering

i efteråret 2006 med det formål at komplementere BEPG’erne med lande-

specifikke anbefalinger i 2007, på linje med den generelle holdning i med-

lemslandene, jf. nedenfor.

Det vil være ønskeligt med fremhævelse af behovet for tværgående prioritering.

Der er behov for en samlet vurdering af sammenhængen mellem landenes finans-

politiske mål, herunder hensynet til at sikre holdbare offentlige finanser, de tilsva-

rende mål for offentlige udgifter på udvalgte indsatsområder samt besluttede og

planlagte reduktioner af beskatningen. I forbindelse med fremhævelsen af øgede

investeringer i uddannelse, forskning og udvikling som indsatsområder af høj pri-

oritet ville det således også være ønskeligt med større fokus på konkrete initiativer

til at øge kvalitet og effekt af de offentlige midler. Endvidere er der behov for

fremhævelse af vigtigheden af styrket implementering af målsætninger vedrørende

beskæftigelse og gennemførelse af det indre marked.

Andre landes holdninger

Landene har på EPC og EFC generelt udtrykt opbakning til udkastet, men flere

delegationer nævnte, at papiret med fordel kunne komprimeres, gøres skarpere, og

sætte målene for den økonomiske politik i EU i forhold til landenes faktiske poli-

tikker. Der er også udtrykt bred opbakning til KIP-udkastets formuleringer om, at

Rådet vil komme tilbage til de nationale reformprogrammer og deres implemente-

ring i efteråret 2006 med det formål at komplementere BEPG’erne med landespe-

cifikke anbefalinger i 2007.