Presseorientering.

 

 

 

Den 1. juni 2006 offentliggjortes en vælgerundersøgelse baseret på  spørgsmål til 1001 vælgere. Undersøgelsen viste en fremgang i forhold til lagtingsvalget  i januar 2004 på 3,5 procent  for Tjóðveldisflokkurin (Republikanerne) og en tilbagegang på 2,3 procent for Javnarðarflokkurin (Socialdemokraterne).

 

Mandatmæssigt ville Javnaðarflokkurin gå et mandat tilbage til 6 mandater, medens Sambandsflokkurin (Sambandspartiet) ville gå et mandat frem til 8 mandater. Tjóðveldisflokkurin ville ikke trods fremgangen få flere end de 8 mandater, de har i Lagtinget i dag.

 

 

 

 

 

Lagtingsvalg

Jan. 04

Vælger-

undersøgelse

Maj 06

I forhold til

seneste valg

Lagtings-

medlemmer

ved seneste valg

Lagtings-

medlemmer

ved vælger-

undersøgelsen

Ændring i

antal lag-

tingsmedl.

Fólkaflok-

kurin

    20,6

   20,5

  -0,1

      7

       7

 

Sambands-

flokkurin

    23,7

    24,1

    0,4

      7

       8

     +1

Javnaðar-

flokkurin

    21,8

    19,6

   -2,3

       7

        6

     -1

Sjálvsstýris-

flokkurin

     4,6

      4,4

   -0,2

       1

        1

 

Tjóðveldis-

flokkurin

    21,7

     25,2

   +3,5

       8

        8

 

Miðflokkurin

      5,2

       6,3

    +1,1

       2

        2

 

Hin stuttiligi

flokkurin

      2,4

       0,0

    -2,4

       0

        0

 

I alt:

     100

      100

 

     32

      32

 

 

 

Tjóðveldisflokkurin er den store vinder, medens Javnaðflokkurin er taberen. Mandatmæssigt betyder vælgervandringerne imidlertid ikke noget for den siddende landsstyrekoalition, som ikke  svækkes fordi styrkelsen af Sambandsflokkurin mandatmæssigt opvejer Javnaðarflokkurins tilbagegang.

 

Lagmand Jóannes Eidesgaard siger i en kommentar til vælgerundersøgelsen, at tilbagegangen er prisen for at bære ansvaret, han tilføjer, at han ikke ser noget alternativ til den siddende koalition efter et kommende valg.

 

Formanden for Sambandsflokkurin Kaj Leo Johannesen siger i en kommentar til undersøgelsen, at han heller ikke udelukker en fortsættelse af landsstyrekoalitionen som efter hans opfattelse har skabt politisk stabilitet.  Direkte adspurgt, om fremgang for både Sambandsflokkurin og Tjóðveldisflokkurin ved næste valg kan give mulighed for en koalition bestående  af de to partier samt Sjálvstýrisflokkurin, svarede Kaj Leo Johannesen:  ”Vi har det godt i denne koalition, men i de forhandlinger der finder sted efter et valg er alle muligheder selvfølgelig åbne”. På en forespørgsel om hvorvidt han vil tage imod lagmandsposten, hvis den skulle blive tilbudt af Tjóðveldisflokkurin svarer han; ”Vi har loyalitet i koalitionen, men på den anden side står alle muligheder åbne efter et valg, når det drejer sig om en ny koalition”.

 

Tórbjørn Jacobsen, Tjóðveldisflokkurin ser undersøgelsens resultat som et udtryk for vælgernes utilfredshed med særlig Javnaðarflokkurins ledelse af landsstyrekoalitionen og udtryk for et ønske om en ændring.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Søren Christensen