1
ÅBENT SAMRÅD I EUROPAUDVALGET
14. oktober 2005, kl. ca. 12.25
-
13.
45
Ordstyrer (Elisabeth Arnold):
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det er et åbent samråd. Derfor skal de, der vil have ordet, sørge
for, at mikrofonen er tilkoblet, og man skal tale tydeligt og klart, så alle kan følge med.
Hermed vil jeg gerne give ordet først til Svend Auken, som har indkaldt samrådet, for
en begrundelse, v
ærsgo.
Svend Auken (S):
Vi er glade for, at vi kunne få et samråd, og undskylder, at der har været ventetid. Me
n sådan er det
jo i Europaudvalget, vi kan aldrig sige med sikkerhed, hvornår samrådet skal starte.
Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der reagerede med betydelig overraskelse over den
dom, som vi nu skal have samråd om. Den er meget svær at forstå, dom
men, fordi man synes, at
dens egne præmisser skulle føre til et andet resultat end det, man kommer frem til.
Men ud over at
den er vanskelig at forstå, så er det jo endnu vanskeligere at se, hvilke virkninger den har, hvilke
konsekvenser den har, for også i Danmark er der en særlig forhistorie knyttet til det her.
Det var jo, husker jeg, et dansk initiativ i sin tid, at vi først lavede en indenlandsk
dansk miljøstraffepakke. Så prøvede vi at overføre den til EU
jeg tror, det var under den
nuværende justi tsminister, at det blev færdigt, at vi fik det her på plads og det er så den, der blev
indklaget og nu er blevet underkendt, eller hvad man skal sige. I hvert fald underkendes
retsgrundlaget ved dommen. Så det er naturligt for os at interessere os for de t her.
Der er ingen tvivl om, at det, der især pådrager sig en interesse, er, hvilke konkrete
virkninger den vil få bl.a. på miljøområdet, men også hvilke virkninger den har på det danske
retlige forbehold. Det er det, vi har ønsket at få en besvarelse af.
Ordstyrer:
Tak til Svend Auken. Så er det justitsministeren, værsgo.
Justitsministeren (Lene Espersen, KF):
Jeg vil gerne starte med at sige til dig, Svend, at jeg tror, at den undren, som du har givet udtryk for,
er en, som vi alle deler, og det vil jeg naturligvis også komme ind på.
Jeg vil tale så meget , som jeg kan klart og tydeligt og ikke for hurtigt, og så håber
jeg ikke, det bliver søvndyssende. Men det er forholdsvis kompliceret stof, det her, og jeg prøver
altså at gøre det så grundigt, s om jeg overhovedet kan. Jeg ved naturligvis også, at udvalget gerne
stiller spørgsmål efterfølgende, og det skal I endelig gøre.
Jeg vil godt starte med at takke for at få mulighed for at redegøre for EF -Domstolens
dom af 13. september i år . Der er tale om en vigtig dom om en række væsentlige spørgsmål.
Justitsministeriet har udarbejdet et notat om dommen, som i går er udsendt til udvalget
og til Folketingets Retsudvalg. Det, jeg kan sige her i dag, er naturligvis som udgangspunkt det
samme som det, der er anført i n otatet. Men jeg er selvfølgelig også indstillet på at forsøge at
besvare spørgsmål, som udvalget måtte have yderligere.
Jeg vil først redegøre for dommens ba ggrund og indhold. Derefter vil jeg forsøge at
sige noget om den nærmere rækkevidde af
dommen, for så vidt a ngår de generelle spørgsmål om