Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 18. april 2006

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Enighed om den finansielle ramme for EU i 2007-2013

 

Europa-Parlamentets forhandlingsdelegation nåede til enighed med det østrigske formandskab om en institutionel aftale i henhold til budget rammerne for perioden 2007 - 2013. Aftalen skal nu godkendes af Rådet og Europa-Parlamentet inden at den kan træde i kraft. Det forventes at Parlamentet vil behandle aftalen i salen i forbindelse med Parlamentets samling i maj.

 

Ifølge forliget vil loftet for EU's budget blive øget med 4 mia. EUR i forhold til aftalen indgået af stats- og regeringsledere under det britiske formandskab. Hertil vil Den Europæiske Investeringsbanks reserver blive forøget med 2.5 mia. EUR til fordel for forskning, transport projekter og SMV’er. Ifølge budgetudvalgets formand, den polske konservative Janusz LEWANDOWSKI, vil det medføre, at investeringsbanken vil kunne yde lån på mellem 20 - 30 mia. EUR.

 

Det lykkes Parlamentet ikke at forøge rammerne for fleksibilitetsinstrumentet i forhold til aftalen fra 1999. Dermed kan kun 200 mio. EUR flyttes mellem budget kategorierne hvert år.

 

I forbindelse med præsentationen af forhandlingsresultatet, var udvalgets formand, og Parlamentets ordfører for forhandlingerne, den tyske konservative Reimer BÖGE, enige om, at det største resultat ikke findes i tallene, men derimod i ændringerne i budgetreglerne. Ifølge forliget, er institutionerne blevet enige om følgende regelændringer:

 

§         Gennemførelsen af EU-programmerne skal forbedres gennem en revision af EU's finansforordning.

§         Medlemsstaternes ansvar i henhold til budgetkontrol skal forbedres, sÃ¥ledes at det skal være muligt for EU's revisionsretten at godkende gennemførelsen af EU's budget (dvs. der skal udstedes et positivt DAB)

§         Europa-Parlamentet skal inddrages i midtvejsevalueringen af budget rammerne senest i 2009.

§         En forbedring af den demokratiske beslutningsprocedure i henhold til eksterne programmer gennem en politisk dialog mellem Kommissionen og Parlamentet i forbindelse med handlingsplaner og gennemførselsbestemmelser.

§         En videreudvikling af Parlamentets rolle i forbindelse med FUSP

§         Der er udstedt en garanti for finansiering af nye agenturer - muligvis gennem nye budgetmidler

 

I forbindelse med fordeling af de ekstra 4 mia. EUR, er parterne blevet enig om følgende fordeling:

 

Resultatet af forhandlinger (€ mio. i 2004 priser)

Forslag til forøgelse i forhold til aftalen fra december

1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

2.100

Transeuropæisk netværk (TEN)

500

Livslang læring (ERASMUS - Leonardo)

800

7. rammeprogram for forskning

300

Konkurrenceevne og innovation (CIP)

400

Social politikker (Progress)

100

1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

300

Strukturfonden

300

2. Forvaltning af naturressourcer

100

Reserve for fremtidige aktioner (Life + & Natura 2000)

100

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

500

Sundhed og forbrugerbeskyttelse

200

Europæisk kultur og borgerskab

300

4. EU som global partner

1.000

Instrument for førtiltrædelse (IPA)

 

Naboskab og partnerskabsinstrumenter

200

FUSP

800

I alt

4.000

 

LEWANDOWSKI og BÖGE fremhævede, at aftalen ikke er ideel, men er et udtryk for ”den bedst mulige løsning” set i forhold til forhandlingssituation i Rådet - og at begge parter havde nået ”smerte grænsen” i forbindelse med forhandlingerne. Afslutningsvis sagde Böge, at det er vigtigt, at de nationale parlamenter inddrages i de kommende år i forbindelse med en revision af EU’s egne indtægter. I den forbindelse mindede formanden om, at de nationale parlamenter er blevet inviteret til en interparlamentarisk konference om EU’s budget den 21. juni 2006.

 

I forbindelse med præsentationen af aftalen i budgetudvalget den 5. april gennemgik Anne E. JENSEN (Venstre), som er den liberale gruppes koordinator for budgettet, fordelene og ulemperne med aftalen.

PÃ¥ den positive side, sagde hun at:

§         aftalen vil sikre en forstærket demokratisk kontrol af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

§         Det et stort skridt fremad, at aftalen vil medføre en forbedret budgetkontrol i medlemsstaterne, som vil bane vejen for en positiv udtalelse fra revisionsretten (certificering).

§         Europa-Parlamentet vil fÃ¥ indflydelse i forbindelse med midtvejsevaluering af budgetaftalen (revisionsklausulen)

§         Nye agenturer kan finansieres

PÃ¥ den negative side, sagde hun at:

§         Det er skuffende, at det ikke var muligt at forøge fleksibilitetsinstrumentet

§         Mange programmer vil være ”under finansieret”

§         Det vil mÃ¥ske være svært at ”sælge” aftalen til de øvrige udvalg, som vil finde de utilstrækkeligt, at netop deres programmer vil blive underfinansieret

 

Borrell og Barrosos udtalelser om aftalen i plenarsalen

 

Formanden for Europa-Parlamentet, Josep BORRELL, udtalte sig positivt i forbindelse med forliget. Han fremhævede, at aftalen fra december 2005 er blevet tilført "friske" penge til fordel for forskellige programmer, som vil komme Europas borgere til gode. Han tilføjede, at beslutningen om at bevillige 2,5 mia. euro til Investeringsbanken vil være til stor gavn for SMV'er, og forskning.

 

Formanden for Kommissionen, José BARROSO, udtalte at Kommissionen var meget tilfreds med forliget, og sagde, at det jo ikke kun handler om tal men også om åbenhed, samarbejde, m.m.. Han tilføjede også, at Europa-Parlamentet vil komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med ajourføring af budget rammerne i 2009. 

 

Baggrund

 

Den 15.-16. december 2005 nåede Det Europæiske Råd frem til en politisk aftale, om den flerårige budgetramme[1] for EU i perioden 2007-2013 som indebærer væsentligt lavere udgiftslofter end dem, der blev foreslået af Kommissionen og Europa-Parlamentet. Men ifølge traktaten skal Parlamentet og Rådet vedtage et budget hvert år. Ifølge EU’s traktater spiller Europa-Parlamentet en central rolle i vedtagelsen af de årlige budgetter. Europa-Parlamentet har bl.a. det sidste ord i forbindelse med vedtagelsen af flere budget kategorier, og har også mulighed for at forkaste det samlede budget[2]. Proceduren for fastlæggelse af den flerårige budgetramme er ikke reguleret af EU's traktater i modsætning til fastlæggelsen af de årlige budgetter. Derfor skal Parlamentet (også) tages i ed i forbindelse med den flerårige finansielle ramme.

 

Parlamentet var dog langt fra tilfreds med aftalen fra december og understregede, at de var parate til at forkaste hele aftalen med henvisning til, at den ikke sikrede EU et budget, der fremmer velfærd, konkurrenceevne, solidaritet, samhørighed og sikkerhed i fremtiden.

 

Aftalen fra december fastsatte de samlede forpligtigelsesbevillinger til 862,363 mia. euro i de kommende syv år - mens Europa-Parlamentets oprindelige forhandlingsposition var på 975 mia. euro.  Ifølge Parlamentet vil stats- og regeringsledernes ”aftale” føre til nogle markante nedskæringer på især følgende områder: forskning, transportprojekter, sundhed, forbrugerbeskyttelse og uddannelse.

 

I et forsøg på at finde et ”fælles fodslag” mellem institutionerne fremlagde Europa-Kommissionen den 1. februar et forslag til en interinstitutionel aftale. Formålet med forslaget var at skabe et, mellem parterne, aftalt regelsæt vedrørende den flerårige finansielle ramme og forløbet af den årlige budgetprocedure. Kommissionens forslag byggede videre på den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999, og man søgte at bringe parterne tættere på en aftale ved:

 

·      at lette tildelingen og omfordelingen af midler inden for udgiftslofterne ved hjælp af bl.a. den sÃ¥kaldte Nødhjælpsreserve,

·      at oprette en ny Europæisk fond til globaliseringstilpasning,

·      at fremsætte et forslag om at kunne afvige med op til 10 % fra de referencebeløb, der angives i de konkrete retsakter for fastlæggelsen af flerÃ¥rige programmer,

·      at afsætte flere ressourcer under det sÃ¥kaldte fleksibilitetsinstrument, hvor den Ã¥rlige bevilling øges fra 200 mio. EUR til 700 mio. EUR.

 

Institutionerne har mødtes fire gange i såkaldte trialog møder for at forhandle aftalen på plads. Om formiddagen den 4. april var der en forventning i Parlamentet om, at forhandlinger vil ende i sammenbrud, men det lykkes parterne alligevel at blive enige til sidst. Kommissionens forslag, som skal godkendes af institutionerne, vil blive tilpasset i forbindelse med forliget indgået den 4. april. Det forventes, at en revideret tekst vil blive offentliggjort i de kommende dage.

 

 

Med venlig hilsen

 

Richard Mongin Forrest

 



[1] (Også kaldet ”de finansielle perspektiver el. de finansielle overslag) Siden slutningen af 1980’erne har EU’s institutioner indgået en flerårig budgetramme for at sikre budgetdisciplin og effektivisere budgetproceduren. Disse aftaler opstiller budgetmæssige prioriteter for en længerevarende periode. Aftalen angiver et loft for og sammensætningen af Fællesskabets forudsigelige udgifter.

[2] EU’s budget er opdelt i to kategorier: obligatoriske udgifter, som omfatter udgifter, der allerede er blevet bevilliget, eller er nødvendige som følge af traktaten eller en retsakt (f.eks. udgifter i forbindelse med den fælles landbrugspolitik), og ikke obligatoriske udgifter, som omfatter alle øvrige udgifter. Europa-Parlamentets budgetbeføjelser er afhængige af, om der ved en bestemt budgetpost er tale om en obligatorisk eller ikke obligatorisk udgift. Mens Rådet har det sidste ord med hensyn til de obligatoriske udgifter, har Europa-Parlamentet det sidste ord med hensyn til de ikke obligatoriske udgifter.