Europaudvalget 2005-06
EUU Alm.del INFO-note I 43
Offentligt
264706_0001.png
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 5. april 2006
Europaudvalgets sekretariat
Til
udvalgets medlemmer
Kommissionen fremsætter et revideret forslag til tjenesteydelsesdirektivet
Til udvalgets orientering omdeles hermed Kommissionens reviderede forslag til
tjenesteydelsesdirektivet. Forslaget er endnu ikke godkendt af Kommissionens
jurist/lingvist gruppe, hvorfor det står "Provisional Version" på forsiden. Ifølge
Kommissær McCreeveys kabinet, skal der udelukkende foretages sproglige
ændringer til teksten. Den endelige danske udgave forventes i næste uge.
Kommissionens reviderede forslag, som blev præsenteret i Europa-Parlamentet
den 4. april, støtter Europa-Parlamentets beslutning om at erstatte oprindelses-
landsprincippet med princippet om “friheden til at levere tjenesteydelser”, iføl-
ge hvilket, tjenesteydere skal have fri adgang til at optage og udøve servicevirk-
somhed på andre EU-landes områder efter reglerne (om f.eks. arbejdsretten) i
værtslandet.
Kommissær McCreevy erklærede i forbindelse forslagets fremsættelse, at med
forslaget, vil det være nødvendigt for medlemsstaterne at fjerne samtlige barrie-
rer i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser - med
mindre en sådan hindring klart kan begrundes i direktivet. McCreevy var enig
med Malcolm Harbour (skyggeordfører fra den konservative gruppe) i, at for-
slaget indebærer, at medlemsstaterne vil være forpligtet til at fjerne over 100
forskellige barrierer i forbindelse med den frie udveksling af tjenesteydelser,
som følge af forslagets endelig vedtagelse.
De fleste politiske grupper i Parlamentet roste Kommissionen for at holde sit
løfte om at fremsætte et forslag, som i store træk afspejler resultatet af Parla-
mentets førstebehandling. Ifølge den konservative gruppe (EPP-ED) er der dog
tre afgørende områder, hvor de to forslag er forskellige:
1. På det sociale område, er Kommissionens tekst mere restriktiv end Par-
lamentets beslutning (forslagets ordfører, den tyske socialist Evelyn Ge-
bhardt, bemærkede i forbindelse med hendes indlæg, at hun gerne ville
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
264706_0002.png
kigge nærmere på teksten vedrørende sociale ydelser, inden hun udtaler
sig om det).
2. Kommissionen mener, at hvis en medlemsstat ikke svarer på en ansøg-
ning fra en tjenesteudbyder inden for en fastsat tidsrum, skal den på-
gældende ansøgning betragtes som godkendt (Parlamentet fjernede
denne bestemmelse fra deres beslutning).
3. Parlamentets generelle udelukkelse af juridiske tjenesteydelser er blevet
fjernet fra Kommissionens tekst.
I forbindelse med forsalgets anvendelsesområde
1
er Kommissionens tekst i
overensstemmelse med Parlamentets tekst så vidt det angår udelukkelsen af ar-
bejdsretten og udstationering af arbejdstagere. Hertil er sundhedsområdet også
blevet udelukket fra teksten, dog har Kommissionen, ved forslagets fremsættel-
se, bebudet et særskilt initiativ på sundhedsområdet, bl.a. om patientmobilitet, i
de kommende måneder.
Kommissionen er i færd med at udarbejde en konsekvensanalyse af forslaget,
som vil blive offentliggjort senere i år.
For at lette behandlingen af forslaget i Rådet, har Kommissionen samtidigt
fremsat en meddelelse om, hvordan udstationeringsdirektivet skal forvaltes i
medlemsstaterne (KOM (2006) 159). I forbindelse med meddelelsen har Kom-
missionen fremsat flere henstillinger til medlemsstaterne som sigter mod at for-
bedre kommunikation mellem arbejdsgivere, arbejdstagere og medlemsstater-
ne. Det skal dog fremhæves, at meddelelsen om udstationeringsdirektivet blot
er en sammenskrivning af den eksisterende retstilstand (direktiv 96/71/EF samt
Domstolens retspraksis) og indeholder ingen nye forpligtelser.
På en pressekonference efter forslagets præsentation vurderede fremtrædende
medlemmer af Europa-Parlamentet, at det er muligt, at Rådet vil afslutte sin
førstebehandling af forslaget allerede inden sommerferien
2
. Dermed bliver ”ba-
nen ryddet” for Parlamentet andenbehandling i løbet af efteråret.
Med venlig hilsen
Mongin Forrest
1
Følgende tjenesteydelser er ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde: finansielle tjenesteydelser, telekommuni-
kation, transporttjenester, havnetjenester, sundhedsydelser, sociale tjenesteydelser i forbindelse med socialt boligbygge-
ri, børnepasning og støtte til trængende familier og personer, virksomhed, der er forbundet med udøvelse af offentlig
myndighed, vikarbureauer, private sikkerhedstjenester, spilleaktiviteter og audiovisuelle tjenesteydelser.
2
Kommissær McCreevy meddelte, at forslaget vil blive præsenteret Rådet på det uformelle Konkurrenceråd i Graz se-
nere i april.
-2-