8. november 2005
Dansk landbrugs holdning til Kommissionens WTO-udspil.
EU-Kommissionen har den 28. oktober 2005 fremsat et nyt samlet forslag i WTO-
forhandlingerne under Doha-runden. Forslaget er navnlig kendetegnet ved, at det indeholder
nye vidtgående tilbud om øget markedsadgang for landbrugsprodukter. Til forslaget er knyttet
en række betingelser, herunder især:
-
-
-
at de øvrige WTO-medlemmer accepterer, at forhandlingerne om landbrug nu er i en slut-
fase,
at der kan opnås en tilfredsstillende løsning for alle tre søjler i landbrugsforhandlingerne,
og
at der rettes op på den hidtidige ubalance i forhandlingerne ved, at der på øvrige områder
startes réelle forhandlinger, som kan føre til generel forbedring af markedsadgangen på
disse områder.
Det anføres direkte i oplægget, at EU’s tilbud ikke forbliver på forhandlingsbordet, medmin-
dre der snarest sker genoptagelse af parallelle forhandlinger på alle områder af Doha-runden.
I de følgende afsnit beskrives dansk landbrugs holdning til landbrugsdelen i Kommissionens
forslag.
Generelle bemærkninger.
Dansk landbrug går ind for en liberalisering af landbrugspolitikken og reduktion af støtten.
Men vi må forudsætte, at det sker gradvis over en længere periode, der giver erhvervet rimelig
tid til at foretage nødvendige tilpasninger. En anden afgørende forudsætning er, at det sker på
grundlag af en WTO-aftale, som kan sikre, at alle lande bidrager ligeligt til processen.
Det er på denne baggrund, at vi må vurdere Kommissionens udspil.
Generelt finder vi forslaget meget vidtgående. Det er således uundgåeligt, at en gennemførel-
se af det vil medføre et betydeligt pres på EU-markedet i en række sektorer. Følgerne vil blive
et pris- og indkomstpres, som vil påvirke produktion og beskæftigelse i negativ retning, og det