Europaudvalget 2005-06
EUU Alm.del Bilag 46
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
10. november 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets
danske positionspapir vedrørende REACH.
Positionspapiret er ligeledes fremsendt til de danske EU-parlamentarikere
med henblik på at støtte arbejdet frem til afstemningen om REACH i
Europa-Parlamentets plenum den 17. november 2005.
Positionspapirer er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218823_0002.png
2
Dansk positionspapir med generelle kommentarer til EP
Miljø-komiteens afstemning om REACH
Ændrings numre henviser til ENVI rapport dateret den 24. Oktober 2005, Doc. A6-
9999/2005
Titel I: Generelle forhold
Introduktionen af en generel ’duty of care’ for producenter og downstream-brugere
bør støttes (ENVI nr. 61 & 62).
Titel II: Registrering af stoffer
Det er et grundlæggende princip i REACH, at industrien er ansvarlig for at
fremskaffe tilstrækkelig information om deres kemikalier, og at de sikrer og
dokumenterer sikker produktion og anvendelse.
Den målrettede tilgang til datakrav for stoffer i 1 – 10 tons tonnage-båndet bør
støttes, såfremt registranten selv er ansvarlig for vurderingen af behov for data
(ENVI nr. 103 & 107, men ikke IMCO nr. 83 & 172). Registranten skal
tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation til at retfærdiggøre, at det fulde basis-sæt
ikke fremsendes. Hvis derimod mindst et af en række kriterier (ENVI nr. 107) er
opfyldt, skal et fuldt basis-sæt af information fremsendes (basis-sættet foreslået af
UK formandsskabet er en udvidelse af REACH forslaget).
Udarbejdelse af en kemikalie-sikkerhedsrapport for alle stoffer over 1 ton per år bør
støttes (ENVI nr. 98 & 110).
Den foreslåede deadline på 3 år for registrering af indfasningsstoffer, som er mulige
PBT- eller vPvB-stoffer, bør støttes (ENVI nr. 120).
Titel III: Data-deling og undladelse af unødig testning
Ingen kommentarer.
Titel IV: Information i forsyningskæden
Det bør støttes, at sikkerhedsdatablade er krævet også for ’substances of very high
concern’ som defineret i Artikel 54 (ENVI nr. 157).
Titel V: Downstream-brugere
Den foreslåede ændring af kravene til en downstream-bruger, som er en SMV og
som anvender et stof uden for betingelserne beskrevet i et eksponeringsscenario,
kan ikke støttes (ENVI nr. 169). Det vil overføre ansvaret og omkostningerne fra
industrien til myndighederne, at Agenturet kan instruere en medlemsstats
myndighed i at gennemføre test med henblik på at lukke huller i data.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218823_0003.png
3
Der er foreslået en mindstegrænse på et tons rent stof per år for, hvornår
downstream-brugere skal tage ansvaret for sikkerheden ved deres anvendelse ved at
udføre en kemikaliesikkerhedsrapport, såfremt de bruger stoffet på anden måde end
den, leverandøren anviser som sikker. Dette forslag (IMCO nr. 149) bør ikke
støttes, da en meget stor del af alle, der anvender kemikalier, så ikke vil være
omfattet, idet de fleste downstream brugere anvender blandinger af kemiske stoffer.
De skal derfor bruge meget store mængder af disse blandinger, før de overskrider et
tons grænsen for hvert enkelt stof. Typisk er det heller ikke praktisk muligt for
downstream brugeren at opgøre mængden af enkeltstoffer.
Titel VI: Vurdering
Det anbefales, at medlemsstaternes kompetente myndigheder bør være ansvarlige
for stof-vurdering på baggrund af Agenturets prioritering og allokering af stoffer til
medlemslandene (følgende ændringsforslag bør derfor ikke støttes: ENVI nr. 195-
200). Stof-vurderingen udgør grundlaget for en mulig senere udarbejdelse af
medlemsstats-dossier og –forslag i overensstemmelse med Bilag XIV for PBT-
vurdering (Titel VII), begrænsninger (Titel VIII) og harmoniseret klassificering og
mærkning (Titel X). Det er således afgørende for medlemsstaternes kompetente
myndigheder, at de er aktivt engageret i og ansvarlige for vurderingen og således
kan udvikle og/eller bevare den nødvendige ekspertise for kompetent
beslutningstagen.
Titel VII: Godkendelse
Som et generelt princip bør obligatorisk substitution af ’substances of very high
concern’ støttes, når mere sikre alternativer eksisterer (ENVI nr. 214). Undtagelser
kan omfatte situationer, hvor en samfundsmæssig cost-benefit analyse har
dokumenteret urimeligt høje omkostninger for samfundet.
Udarbejdelsen af en liste over stoffer, der opfylder kriterierne i Artikel 54, støttes
(ENVI nr. 215-217). Disse stoffer er kandidater for godkendelse og giver derfor et
tidligt signal til industrien, at alternativer bør identificeres så tidligt som muligt.
Samme princip kendes allerede i dag i Danmark fra Listen over Uønskede Stoffer.
En tidsbegrænset godkendelses- eller revurderingsperiode bør støttes, selv om en
fast tidsgrænse kan være upraktisk og kunne erstattes af ’case-by-case’ beslutninger
afhængigt af graden af bekymring, graden af nødvendige teknologiske fremskridt
for at finde passende alternativer og den socio-økonomiske påvirkning (ENVI nr.
221).
Brugen af regler for kvalificeret flertal for beslutninger om at inkludere et stof i
godkendelsesprogrammet (Bilag XIII) vil fremskynde processen og er derfor
anbefalelsesværdig (ENVI nr. 229).
Det bør støttes, at en godkendelse kun kan gives i situationer, hvor der ikke
eksisterer passende alternativer, hvor sociale og økonomiske fordeler opvejer risici,
og hvor risici er styret på passende vis i overensstemmelse med Bilag I (ENVI nr.
232).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218823_0004.png
4
Herudover vil ansøgeren, som søger om en godkendelse, kun have viden om sin
egen mængde og anvendelse af stoffet. Hovedproblemerne med de fleste stoffer,
som opfylder PBT-kriterierne, er de langvarige risici, som resulterer fra udbredte
anvendelser, og Kommissionen bør derfor også inddrage den totale mængde, der
produceres og importeres af stoffet, samt alle anvendelse og frigivelser i sin
afgørelse om tildeling af godkendelser.
Titel IX: Agenturet
Oprettelsen af en Komité for Alternative Test Metoder bør ikke støttes (ENVI nr.
257). Udviklingen og valideringen af alternative testmetoder og
computerberegninger, mv. er allerede prioriteret af JRC (det Fælles
Forskningscenter) og ansvarsområdet bør forblive der. Anvendelsen af resultater
fremskaffet ved nye metoder til reguleringsformål bør vurderes og fremmes af
Komitéen for Risikovurdering. Artikel 23 foreskriver allerede, at test med
hvirveldyr kun må foretages som en sidste udvej, artikel 12 angiver at
computerberegninger, mv. kan anvendes, og Bilag IX beskriver anvendelsen af
alternative testmetoder og computerberegninger, mv. Den foreslåede
sammensætning af komitéen repræsenterer hovedsagelig dyrevelfærds-interesser og
er ikke passende for udvikling af strategier til beskyttelse af menneskers sundhed og
naturen.
Annex V-IX: Informationskrav - dyreforsøg
Brugen af dyreforsøg bør begrænses mest muligt, men ikke på bekostning af
beskyttelsen af menneskers sundhed og naturen. De forventede fordele i relation til
mindre belastning af forbrugere, arbejdere og miljøet og de sparede omkostninger i
denne forbindelse ser ud til at være i fare.
Forslaget om ikke at tilvejebringe nogen information tilvejebragt gennem
dyreforsøg for stoffer op til 100 tons per år bør ikke støttes (ENVI nr. 330, 331,
338, 339, 341, 342, 343, 344, 346).
Grunden er, at for de fleste af disse effekter er de foreslåede alternative reagensglas
forsøg (in vitro test metoder) endnu ikke tilstrækkeligt udviklet og valideret. Det
betyder at de ikke kan bruges til at forudsige om stofferne har effekter på
mennesker eller dyr. Herudover er brugen af alternative metoder allerede krævet i
REACH forslaget, når den alternative metode er valid, passende og dokumenteret
(jf. REACH, bilag IX, 1.3 – 1.5), og test med hvirveldyr er kun tilladt som en sidste
mulighed (jf. Artikel 23 (1)). Så selv om forslaget vil redde livet for nogle
laboratorie-dyr, vil dette ske på bekostning af sikkerheden for mennesker og dyr i
naturen, som i realiteten vil udsættes for storskala ’testning’ som følge af den usikre
viden om kemikaliernes farlighed. I et tilfælde foreslås endog en test på frivillige
forsøgspersoner som erstatning for dyreforsøg (ENVI nr. 338).