MILJØstyrelsen                                                                                  5.
september 2006
Pesticider                                                                                           mab/pesticider                                          j.nr.
243-00011
GRUNDNOTAT
vedrørende
Kommissionens forslag til forordning om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter.
1. Status
Kommissionen sendte den 27. juli 2006 ovennævnte forslag til medlemslandene.
Forslaget har hjemmel i artikel 16, stk. 2 i direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (biociddirektivet).
Der skal stemmes om forslaget den 8. september 2006 ved komitéprocedure (forskriftsprocedure).
2. Formål og indhold
Kommissionen har anført følgende hovedformål med forslaget:
Der foreslås indført en bestemmelse i forordningen om, at der er en 12 måneders frist for udfasning fra markedet for biocidprodukter, som indeholder aktivstoffer, hvor det efter 1. september 2006 bliver besluttet, at de ikke bliver optaget i bilag I, IA eller IB til biociddirektivet (positivlisterne). Fristen regnes fra ikrafttrædelsen af beslutningen. Indførelsen af bestemmelsen som en generel regel i forordningen – og ikke kun i de enkelte beslutninger - skal skabe større klarhed om disse produkters juridiske status i forbindelse med udfasningen og dermed gøre det muligt for firmaerne at indrette sig i tide.
Forslaget indfører desuden en bestemmelse om, at den medlemsstat, der er ansvarlig for EU-vurderingen af et aktivstof (rapportørmedlemsstaten) skal udarbejde en såkaldt vurderingsrapport, der med udgangspunkt i den oprindelige rapport fra rapportørmedlemsstaten samler alle de ændringer, der under evalueringsprocessen er foretaget i den, på baggrund af dokumenter, bemærkninger og oplysninger. Vurderingsrapporten skal forbedre adgangen til oplysninger og underlægges de samme regler med hensyn til offentlighed som rapportør-rapporten. Der foreslås endvidere indført en bestemmelse om, at en medlemsstat om fornødent fremsætter forslag om ændring af vurderingsrapporten efter færdiggørelsen, hvis en medlemsstat modtager nye oplysninger om det pågældende aktivstof.
Endelig lægger forslaget op til at opdatere forordningens bilag II, III, V og VII over anmeldte, identificerede og senere identificerede aktivstoffer samt den tilhørende oversigt over dossierfrister og rapportørmedlemsstater. Kommissionen angiver, at opdateringerne af bilagene er nødvendige af flere forskellige Ã¥rsager. Nogle aktivstoffer er efterfølgende tilføjet vurderingsprogrammet i overensstemmelse med forordningen artikel 4 b. Andre er udgÃ¥et af vurderingsprogrammet som følge af, at virksomheder, som ellers havde anmeldt deres aktivstof, enten har trukket anmeldelsen eller misligholdt forpligtelser (ikke overholdt dossierfristen). Endelig er der ændringer, som har karakter af rettelser.  Â
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en teknisk tilpasning på et område, der allerede er EU-reguleret.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forordningsforslagets nævnte ændringer i bilagene til 2. revurderingsforordning nødvendiggør en ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, som indeholder en reference til EU-lovgivingen. Der er hjemmel i kemikalieloven til at foretage ændringen.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser i Danmark.
Den del af forslaget, der bevirker, at rapportørmedlemsstaten også bliver ansvarlig for udarbejdelsen af selve vurderingsrapporten vil efter omstændighederne have administrative konsekvenser for Miljøstyrelsen. De administrative konsekvenser vurderes ud fra en gennemsnitsbetragtning at være relativt begrænsede.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet såvel i Danmark som i EU neutralt.
5. Høring
Sagen har været forelagt Miljøspecialudvalget, hvorfra der ikke er indkommet bemærkninger.