18. august 2006 IS Eksp.nr. 304023 /trd-dep

 

EU-Nyhedsrapport 2. halvår 2006

 

Økonomi- og erhvervsministeren repræsenterer Danmark i Rådet (Konkurrenceevne) samt varetager dagsordenspunkterne om søtransport i Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi). 

 

Denne nyhedsrapport redegør for det finske formandskabs prioriteter for EU i 2. halvår 2006.

 

Nyhedsrapporten gennemgår de sager, som aktuelt drøftes i EU inden for områderne konkurrenceevne og søtransport. Rapporten indeholder desuden en oversigt over de foreløbige dagsordener for rådsmøderne, som afholdes under det finske formandskab på de nævnte områder. Det bemærkes, at det finske formandskab i løbet af formandskabsperioden kan vælge at sætte nye sager på dagsordenen for rådsmøderne eller vælge at tage sager af dagsordenen.  

 

I nyhedsrapporten omtales endvidere en række sager, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, men som behandles i andre rådsformationer end de ovennævnte. Det drejer sig fx. om sagerne vedrørende finansielle tjenesteydelser, hvor ministeriet har sagsansvaret, men hvor sagerne behandles i Rådet af Økonomi- og Finansministre (ØKOFIN), hvor finansministeren repræsenterer Danmark.

 

Økonomi- og erhvervsministeren foretager løbende en overordnet og langsigtet prioritering af ministeriets samlede EU-indsats gennem udvælgelse af en række særligt prioriterede sager. Disse sager er beskrevet indledningsvist i Nyhedsrapporten.

 

Det finske formandskabs hovedprioriteter[1] er spørgsmålet om fremtidens Europa; forbedring af EU’s konkurrenceevne, styrkelse af EU’s eksterne forbindelse samt samarbejdet om retlige og indre anliggender. Desuden ønsker Finland at styrke Unionens legitimitet hos de europæiske borgere ved at øge gennemsigtigheden og effektiviteten i Unionens arbejde. En lang række rådsmøder forventes derfor at være åbne.

 

Inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område vil formandskabet sætte hovedfokus på innovation, hvor der forventes en meddelelse om emnet i forbindelse med Rådets (Konkurrenceevne) møde 25. september. I forbindelse med det fortsatte arbejde med bedre regulering vil formandskabet sætte fokus på en forbedring af kvaliteten af EU-lovgivningen, ligesom man vil forsøge at få forenklingsforslagene igennem Rådet. Inden for området intellektuelle ejendomsrettigheder vil formandskabet påbegynde en udveksling af synspunkter om EF-patentet. Finland vil endvidere arbejde for en endelig vedtagelse af tjenesteydelsesdirektivet, REACH og rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne (CIP). På det finansielle område vil formandskabet fortsætte arbejdet med forslaget om et bedre betalingsformidlingssystem inden for det indre marked. Desuden vil Europa-kommissionen udarbejde en fremtidsrapport om det indre marked.

 

Efter omtalen af de enkelte sager er der anført, hvor man kan henvende sig, hvis man vil vide mere. Økonomi- og Erhvervsministeriets Internationale Sekretariat er desuden behjælpelig på tlf.: 33 92 33 50.

 

Nyhedsrapporten kan også findes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside www.oem.dk.

 

Indholdsfortegnelse

 

1. Større væsentlige sager. 4

2. Erhvervs- industri- og handelspolitik. 12

3. Selskabs- og virksomhedslovgivning. 18

4. Den finansielle sektor. 20

6. Andre sager om det indre marked. 26

7. Industriel ejendomsret 40

8. Skibsfart 43

9. Danmarks Statistik. 56

10. Forslag, der er vedtaget siden EU-nyhedsrapporten, 2. kvartal 2005. 62

1. Større væsentlige sager

Økonomi- og erhvervsministeren foretager løbende en overordnet og langsigtet prioritering af ministeriets samlede EU-indsats gennem udvælgelse af en række større væsentlige EU-sager. Prioriteringen af sagerne er med til at sikre, at der opnås optimal indflydelse hele vejen igennem EU-beslutningsprocessen. Herved sikres, at danske interesser og politiske prioriteringer fremmes bedst muligt. 

 

Dette afsnit redegør for de større væsentlige EU-sager inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Afsnittet indeholder en kort beskrivelse af de EU-sager og EU-forslag, som prioriteres højt i den kommende tid, og de sager og initiativer, som er prioriteret højt i et mere langsigtet perspektiv. I afsnittet beskrives en enkelt sag – forslag til ny EU-kemikalieregulering – som hører under Miljøministeriets sagsområde. Sagen behandles imidlertid i EU-regi både i Rådet (Konkurrenceevne), hvor økonomi- og erhvervsministeren repræsenterer Danmark og i Rådet (Miljø), hvor miljøministeren repræsenterer Danmark.

 

Forslag til direktiv om betalinger i det indre marked, jf. side 21

Kommissionen udsendte den 1. december 2005 et forslag til direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF. Forslagets hjemmel er Traktatens art. 47, stk. 2 og art. 95 (vedtagelse efter den fælles beslutningstagning - Art. 251).

 

Kommissionen har beregnet, at omkostningerne ved de nuværende betalingsformidlingssystemer udgør mellem 2-3 pct. af medlemslandenes BNP. Ifølge Kommissionens pressemeddelelse ved fremlæggelsen af forslaget er omkostningerne til betalingsformidling 8 gange højere i det medlemsland, hvor formidlingen er mindst effektiv i forhold til det mest effektive medlemsland.

 

Kommissionens beregninger peger på, at hvis omkostningerne blev reduceret til 20 pct. over det mest effektive betalingsformidlingssystem, ville der på EU-plan kunne opnås en besparelse på 10 mia. euro. For erhvervslivet er besparelserne anslået til 50-100 mia. kr. årligt.

 

Forslaget omfatter både indenlandske og grænseoverskridende betalinger uanset i hvilken valuta. Det vil sige både betalinger i danske kroner, euro samt øvrige medlemslandes samt tredjelandes valutaer. Forslaget harmoniserer udbydere og brugere af betalingstjenesters rettigheder og pligter, herunder regler om betalingers gennemførelse, frister for gennemførelsen af betalingerne samt ansvar i forbindelse med gennemførelsen.

 

Det finske formandskab forventes at udsende et nyt tekstforslag til forslaget i september 2006. Formandskabet stiler mod at afslutte forhandlingerne om forslaget ved udgangen af 2006.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

Tjenesteydelser i det indre marked (”Servicedirektivet”), jf. 30

Forslaget blev fremsat den 10. februar 2004 og udgør en vigtig del af det økonomiske reformprogram under Lissabon-strategien.

 

Forslaget er et rammedirektiv, som omfatter alle tjenesteydelser. Dog er en række tjenesteydelser eksplicit undtaget fra forslaget, herunder tjenesteydelser af almen interesse. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

 

Europa-Parlamentet fremsatte den 16. februar 2006 under sin første læsning en række ændringsforslag til direktivforslaget, herunder en betydelig indskrænkning af anvendelsesområdet, fx undtages sociale ydelser og sundhedsydelser. Europa-Parlamentet foreslog desuden, at det såkaldte oprindelseslandsprincip erstattes af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser.

 

Kommissionen fremsatte den 4. april 2006 et revideret direktivforslag (KOM(2006) 160 endelig), hvor Kommissionen i vid udstrækning har indarbejdet Europa-Parlamentets ændringsforslag.

 

Rådet nåede den 29. maj 2006 til politisk enighed om et kompromis, som ligger tæt op ad Kommissionens forslag. Rådets fælles holdning blev vedtaget den 24. juli 2006.

 

Europa-Parlamentets anden læsning af forslaget indledes i efteråret 2006. Det finske formandskab arbejder for, at der opnås en enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet i anden læsning.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handels- og Erhverv, tlf.: 35 46 60 00.

 

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Evaluering og Autorisation samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af det Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte

KOM(2003)644 endelig, jf. side 34

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til ny EU-kemikalieregulering. Forslaget er en forordning på cirka 1200 sider, hvoraf hovedparten er en samling af de eksisterende regler om anvendelsesbegrænsning.

 

Formålet er at sikre det indre marked for kemikalier og bygger på princippet om, at det er op til industrien at sikre, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker uden risiko for mennesker og miljø.

 

Forslaget indeholder fælles regler for både nye og eksisterende kemikalier, hvor registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier er kernen i forslaget.

 

Producenter og importører skal lade de kemikalier registrere, som de producerer/importerer i mere end et tons per år. Kravene til oplysninger ved registreringen afhænger af produktions- / importmængden. Producenter og importører skal også vurdere faren og risikoen ved deres kemikalier og anbefale midler til at sikre en forsvarlig anvendelse. Myndighederne skal vurdere forslag til dyreforsøg.

 

De skal også foretage stikprøvekontrol af registreringerne, vurdere om der er behov for yderligere undersøgelser eller behov for anvendelsesregulering af bestemte stoffer. Anvendelse af særligt problematiske stoffer vil kræve en godkendelse. Forslaget forpligter også virksomheder, der anvender kemikalier (dvs. næsten alle virksomheder), til at sikre, at de anvender kemikalier i overensstemmelse med anbefalingerne om forsvarlig brug.

 

Europa-Parlamentet afsluttede 1. læsning af forslaget den 17. november 2005 med vedtagelse af 430 ændringsforslag. Rådet vedtog den 13. december 2005 politisk enighed om forslaget. Fælles holdning blev vedtaget den 26. juni 2006.

 

Europa-Parlamentets anden læsning af forslaget indledes primo september 2006. Det finske formandskab arbejder for, at der opnås en enighed mellem Europa-parlamentet og Rådet i anden læsning.

 

Kontakt: Miljøstyrelsen, tlf.: 32 66 05 46.

 

Forslag til forordning om EF-patenter KOM(2000)412, jf. side 40

Kommissionen fremsatte i august 2000 forslag til forordning om EF-patenter. Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse af patenter i EU. EF-patentet vil have enhedskarakter, dvs. at et meddelt EF-patent vil have virkning for hele EU.

 

Der er endnu ikke opnået en endelig fælles holdning til forordnings-forslaget. På rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 31. maj 2001 blev der opnået enighed om en fælles indstilling til rammerne for det videre arbejde med EF-patentet. På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 blev der opnået enighed om de overordnede elementer i forslaget, nemlig sprogspørgsmålet, domstolsordningen, de nationale kontorers rolle samt gebyrspørgsmålet.

 

Europa-Parlamentets holdning forelå den 10. april 2002. Parlamentet godkendte Kommissionens forslag med en række ændringsforslag.

 

Sagen har ikke været behandlet i Rådet under de nederlandske, luxembourgske, britiske og østrigske formandskaber. Kommissionen har i forbindelse med afviklingen af en fælles europæisk høringsproces vedrørende IPR systemet i Europa tilkendegivet, at man på ny vil søge at skabe fremdrift i forhandlingerne. Kommissionen har dog ikke oplyst om tidshorisonten herfor.

 

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf.: 43 50 80 00.

Større væsentlige sager på længere sigt

 

Bedre regulering i EU, jf. side 12

Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Kommissionen præsenterede i 2002 en handlingsplan, som skal forbedre og forenkle de lovgivningsmæssige rammer i EU. Handlingsplanen er blevet efterfulgt af en række initiativer, herunder senest to meddelelser fra Kommissionen om hhv. opdatering og forenkling af eksisterende EU-regler samt en fælles metode til måling af administrative byrder i EU (begge fra oktober 2005). På DER i juni 2006 opfordrede Rådet Kommissionen til at sætte kvantitative mål for lettelse af de administrative byrder som følge af EU-regulering. Vicekommissær Verheugen meldte personligt ud med et ønske om en målsætning om at reducere EU-byrderne med 25 pct.

 

Kommissionen har igangsat et pilotprojekt, som sammenligner resultaterne fra de lande, som allerede har målt byrderne for virksomhederne i deres respektive lande. Danmark indgår i pilotprojektet, som skal bane vej for senere målinger på udvalgte sektorer på EU-niveau.

 

Desuden vil Kommissionen gøre status for de indsendte forenklingsforslag fra november 2005, hvilket forventes at medføre en ny meddelelse på området i løbet af efteråret. Endelig skal der i løbet af 2006 gennemføres en ekstern evaluering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem. Bedre regulering er sat på dagsordenen for mødet i Konkurrenceevnerådet den 4.-5. december 2006 og ventes desuden at blive behandlet på Det Europæiske Råd i marts 2007.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, tlf.: 33 30 77 00.

 

Udvikling af indre markedspolitik, jf. side 26

Kommissionens eksisterende strategi for det indre marked udløber i 2006. Kommissionen har derfor igangsat et arbejde med henblik på at formulere en ny strategi for det indre marked. Kommissionen offentliggjorde i april 2006 et høringsoplæg om den fremtidige politik for det indre marked, som indeholder en række spørgsmål.

 

Oplægget har været i bred høring hos medlemsstaternes regeringer, regionale myndigheder, interesseorganisationer, NGO'er mv. Kommissionen forventes på baggrund af høringen at offentliggøre et papir ultimo august eller primo september 2006.  

 

På mødet i Det Europæiske Råd 15.-16. juni 2006 hilste stats- og regeringscheferne Kommissionens initiativ velkommen og opfordrede i den forbindelse Kommissionen til at præsentere konkrete forslag til, hvordan det indre marked kan forbedres og fungere mere effektivt.

 

Kommissionen forventes at ville præsentere en statusrapport for arbejdet med at revidere indre markedsstrategien forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde i marts 2007.

 

Revisionen af indre markedsstrategien er sat på dagsordenen for mødet i Rådet (Konkurrenceevne) den 25. september, hvor formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter om sagen.

 

Reform af EU’s statsstøtteregler, jf. side 28

Kommissionen har primo juni 2005 offentliggjort en statsstøttehandlingsplan (”State Aid Action Plan”). Denne plan skitserer, hvilke reformer der skal ske på statsstøtteområdet de kommende fire år.

 

Generelt understøtter Kommissionens statsstøttepolitik Lissabon strategien, der fordrer mindre og mere målrettet statsstøtte. Udvidelsen i 2004 og den stigende kompleksitet i de sager, der forelægges Kommissionen, medfører et behov for at strømline statsstøtteprocedurerne og for at fokusere på de mest konkurrenceforvridende typer støtte samt gøre statsstøttekontrollen mere forudsigelig. I revisionen vil Kommissionen fokusere på følgende principper:

 

• Mindre og mere mÃ¥lrettet statsstøtte.
• En mere nuanceret økonomisk tilgang.
• Mere effektive procedurer, bedre hÃ¥ndhævelse, større forudsigelighed og forøget gennemsigtighed.
• Et delt ansvar mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

 

Statsstøttehandlingsplanen vil blive gennemført i tre trin. I 2005-2006 vil Kommissionen prioritere ændringer, der relaterer sig til målene i Lissabon strategien. I 2007-2008 vil Kommissionen gennemføre ændringer i bl.a. procedurerne. Endelig vil Kommissionen i 2009 evaluere effekterne af statsstøttehandlingsplanen og se på behovet for yderligere tiltag.

 

Første trin i statsstøttehandlingsplanen udmønter sig i flere forskellige tiltag. Kommissionen udgav i 2005 en meddelelse (høringsdokument) om statsstøtte og innovation. I april 2006 kom Kommissionen med det første udkast til nye rammebestemmelser for forskning, udvikling og innovation. Kommissionen forventes i løbet af 2006/2007 at udstede en generel gruppefritagelsesforordning, som skal fritage bestemte kategorier af statsstøtte fra anmeldelse.

 

Kommissionen har netop sendt et revideret udkast til en ny gruppefritagelse for de minimis støtte i høring i medlemsstaterne.  Kommissionen har i løbet af 2005 på baggrund af konsultationer med medlemsstaterne foretaget en revision af retningslinierne for regional statsstøtte. Revisionen medfører overordnet set en begrænsning af mulighederne for at yde statsstøtte til regional udvikling.

 

Kontakt Konkurrencestyrelsen: tlf. 72 26 80 00.

 

Kommissionens 3. søsikkerhedspakke, jf. side 43

Kommissionen fremlagde den 23. november 2005 den 3. søsikkerhedspakke.

 

I modsætning til ERIKA I og ERIKA II pakkerne er den 3. søsikkerhedspakke ikke fremlagt som opfølgning på en konkret større skibsulykke. Formålet med pakken er imidlertid fortsat målrettet forebyggelse af ulykker til søs samt at sikre en tilstrækkelig opklaring og opfølgning på sådanne ulykker.

 

Pakkens forslag omfatter 7 reguleringstiltag. Der fremlægges ændringer til tre eksisterende direktiver, nemlig havnestatskontroldirektivet, klassifikationsdirektivet og overvågningsdirektivet. Herudover fremlægges forslag, der skal sætte fokus på medlemslandenes overholdelse af deres flagstatsforpligtelser, forslag om fælles principper for ulykkesopklaring, samt forslag om rederes civilretlige ansvar og finansielle sikkerhed. Endelig er der et forslag til forordning om gennemførelse af den seneste IMO konvention (Athenkonventionen) om passagerskadeansvar.

 

Der har hidtil kun været forhandlinger af overvågningsdirektivet og havnestatskontroldirektivet. Overvågningsdirektivet blev behandlet på rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 9. juni 2006 med henblik på en generel indstilling og der blev på mødet fremlagt en fremskridtsrapport på havnestatskontroldirektivet.

 

Det finske formandskab forventes at fortsætte behandlingen af disse to forslag samt at påbegynde forhandlinger om direktivforslaget om passagerskadeansvar. Der forventes også at være en overordnet og principiel drøftelse af direktivet om flagstatsansvar og eventuelt ”klassedirektivet”. De øvrige forslag vil følge i forskellig takt afhængig af de kommende formandskabers prioriteringer.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

Kommissionens grønbog – En fremtidig maritim politik for EU: en europæisk vision for havene, jf. side 49

Kommissionen offentliggjorde den 7. juni 2006 sin grønbog vedrørende en fremtidig maritim politik for EU. Heri anlægges en holistisk synsvinkel, hvorved forskellige politikområder fra fiskeri og turisme til miljø og søtransport, som hidtil har været behandlet separat, nu søges tænkt ind i en samlet strategi for alle sektorer, der har forbindelse med det maritime miljø. Målet er en gensidig styrkelse af økonomisk vækst, beskæftigelse og miljøbeskyttelse.

 

Grønbogen berører en variation af emner fra konkurrenceevne i de maritime industrier, til bedre regulering og kontrol, miljø, turisme, maritim forskning og udvikling, udnyttelse af havets ressourcer og havområdet, støtte til yderområder samt uddannelse og beskæftigelse. Der tages også mere kontroversielle spørgsmål op såsom brugen af søfarende fra tredjelande, EU-medlemskab af den Internationale Maritime Organisation (IMO) samt oprettelsen af et EU-skibsregister og en EU-kystvagt.

 

Det finske formandskab vil nedsætte en "friends of the presidency"-gruppe, hvor man vil drøfte en række spørgsmål til grønbogen, uden at man dog sigter mod konkrete vedtagelser. Arbejdet vil blive afsluttet med en rapport fra formandskabet til COREPER i december.

 

Det forventes, at Danmark sammen med Holland og et par andre nordeuropæiske lande vil lave en fælles konference om grønbogen i februar 2007 i Rotterdam. Holland koordinerer dette arbejde.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

 

 

 

 

2. Erhvervs- industri- og handelspolitik

 

Bedre regulering: Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer KOM(2005) 535

Kommissionen har siden 2003 årligt præsenteret en meddelelse om opdatering og forenkling af fællesskabsretten. Meddelelserne er et led i udmøntningen af Kommissionens handlingsplan for bedre regulering, og de sigter mod at skabe et mere pålideligt, opdateret og brugervenligt EU-lovkompleks.

 

I november 2004 vedtog Konkurrenceevnerådet 15 forslag til regelforenkling, som blev overdraget til Kommissionen. I april 2005 bad Kommissionen medlemsstaterne om yderligere forslag til forenkling, og efter en høring af en række danske interesseorganisationer sendte Danmark i juni 2005 50 danske regelforenklingsforslag til Kommissionen.

 

Den 27. september 2005 offentliggjorde Kommissionen en ny meddelelse om regelforenkling (KOM(2005) 535). I meddelelsen udstak Kommissionen planerne for et rullende regelforenklingsprogram, som særlig vil fokusere på udvalgte reguleringsområder, herunder bl.a. affalds- og byggevareområdet.

 

I et bilag til meddelelsen præsenterede Kommissionen ca. 100 initiativer, som over de næste tre år skal forenkle og forbedre de lovgivningsmæssige rammer i EU. Initiativerne indebærer bl.a. ophævelse eller tilbagekaldelse af forældede retsakter, indsættelse af revisionsklausuler i fremtidige retsakter, omarbejdning af eksisterende lovgivning samt anvendelse af alternativer til traditionel regulering.

 

Der forventes en opdatering i anden halvdel af 2006 fra Kommissionen om status for de 100 initiativer, som eventuelt vil resultere i en ny meddelelse. Bedre regulering er sat på dagsordenen for mødet i Konkurrenceevnerådet den 4.-5. december 2006 med henblik på udveksling af synspunkter. Desuden ventes bedre regulering at indgå på DER i marts 2007.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, tlf.:33 30 77 00 eller læs mere her:

http://www.betterregulation.dk

 

Kommissionens meddelelse om en fælles metode til måling af de administrative byrder som følge af EU-regulering (KOM (2005) 518

Kommissionen præsenterede i oktober 2005 et forslag til en fælles metode til måling af de administrative byrder som følge af EU-regulering (KOM (2005) 518). Metoden baserer sig på den internationalt anerkendte ”Standards Cost Model” (på dansk benævnt AMVAB), der allerede anvendes i en lang række medlemslande (herunder i Danmark) til måling af byrderne for virksomhederne som følge af erhvervsreguleringen.

 

Rådet (ØKOFIN) tilsluttede sig d. 8. november 2005 Kommissionens forslag til en fælles EU-målemetode. På mødet i december 2005 hilste Det Europæiske Råd (DER) desuden metoden velkommen, og Kommissionen blev opfordret til konsekvent at anvende metoden i sine konsekvensvurderinger fra januar 2006.

 

På DER 15. og 16. juni 2006 fremhævede Rådet igen ønsket om fremsættelse af ambitiøse reduktionsmål på EU-plan inden DER i foråret 2007. Vicekommissær Günther Verheugen har personlig meldt ud med et ønske om en målsætning på 25 pct. Kommissionen vil hen over sommeren 2006 gennemføre et pilotprojekt, som vil bane vejen for senere målinger på udvalgte sektorer på EU-niveau.

 

Bedre regulering er sat på dagsordenen for mødet i Konkurrenceevnerådet den 4.-5. december 2006 med henblik på udveksling af synspunkter. Bedre regulering ventes desuden at indgå på DER i marts 2007.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, tlf.:33 30 77 00 eller læs mere her:

http://www.betterregulation.dk

 

Kommissionens meddelelse vedr. ”En ny turismepolitik i EU – mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme”, KOM (2006) 134 endelig.

Kommissionen vedtog den 17. marts 2006 en ny strategi for udviklingen af europæisk turisme. Formålet med strategien er at bidrage til styrkede rammer for øget vækst og beskæftigelse inden for turismeerhvervet i Europa.

 

Turismen i EU har gennem de senere år været voksende. Eksempelvis har den årlige vækst i beskæftigelsen på vigtige delområder (hoteller, restauranter, cafeer mv.) gennem de sidste 10 år været næsten dobbelt så høj som væksten i den samlede beskæftigelse i EU. Dog vokser europæisk turisme i et lavere tempo end turismen i andre dele af verden.

 

Kommissionens meddelelse indeholder et bud på hvordan EU’s eksisterende politikker i langt højere kan bidrage til at sikre bæredygtig vækst og øget beskæftigelse inden for turismeerhvervet i EU’s medlemslande. Kommissionens turismestrategi lægger op til fokus på bedre regulering, bedre udnyttelse af eksisterende finansielle instrumenter i relation til turismen, promovering af bæredygtig turisme samt øget viden, styrkelse af turismens synlighed og betydning for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse.

 

Kommissionens meddelelse skal supplere medlemslandenes turismepolitiske initiativer på områder, hvor fælleseuropæiske aktiviteter kan skabe en merværdi i forhold til medlemslandenes egne aktiviteter på turismeområdet. Meddelelsens indhold baserer sig på eksisterende politikker og indebærer ikke ny regulering og lovgivning i Danmark.

 

I forlængelse af Kommissionens meddelelse er det lykkedes de østrigske og finske formandskaber at skabe bred tilslutning til et sæt Rådskonklusioner, der indeholder en række opfordringer til Kommissionen, medlemsstaterne og turismeerhvervet om at videreføre eksisterende initiativer og aktiviteter, der sigter på at fastholde og styrke den europæiske turismesektors konkurrenceevne samt dens muligheder for at skabe øget vækst og beskæftigelse.

 

Udkastet til Rådskonklusionerne baserer sig på eksisterende politikker og indebærer ikke ny regulering og lovgivning i Danmark. Rådskonklusionerne vedrørende Kommissionens meddelelse ”En ny turismepolitik i EU” er på dagsordenen i forbindelse med mødet i Konkurrenceevnerådet den 25. september, 2006.

 

Kontakt: VisitDenmark, tlf.: 32 88 99 00 / 32 88 99 09

 

En policy ramme for at styrke EU's industri – en mere integreret tilgang til industripolitik, KOM (2005) 474 endelig

Kommissionen offentliggjorde den 5. oktober 2005 en meddelelse om EU's industripolitik. Meddelelsen er en opfølgning på Lissabon handlingsplanen om vækst og beskæftigelse, som blev offentliggjort i juli 2005.

 

Kommissionen fastslår i meddelelsen, at den europæiske industri generelt har klaret sig godt, men at der i lyset af globaliseringen, er behov for en række tiltag, der styrker den europæiske konkurrenceevne.

 

På baggrund af en screening af 27 industrisektorer opstiller Kommissionen i alt 7 horisontale initiativer indenfor flg. områder: 1) IPR og piratkopiering 2) etablering af en højniveaugruppe om konkurrence, energi og miljø 3) større fokus på eksterne aspekter af konkurrenceevne og markedsadgang 4) styrket regelforenkling 5) forbedring af uddannelsesniveauet inden for forskellige industrisektorer 5) håndtering af strukturændringer inden for industrien samt 7) en integreret til gang til forskning og innovation. Kommissionen opstiller endvidere en række sektorspecifikke initiativer.

 

Meddelelsen blev drøftet af RÃ¥det (Konkurrenceevne) den 28.- 29. november 2005. Meddelelsen blev generelt positivt modtaget af medlemslandene. Som opfølgning pÃ¥ meddelelsen blev der under det østrigske formandskab truffet beslutning om et sæt rÃ¥dskonklusioner, som blandt andet indeholder en roadmap for de forskellige sektorinitiativer.

 

Kommissionen vil i 2006-2007 præsentere opfølgning pÃ¥ meddelelsen om industripolitk. Under det finske formandskab er der lagt op til, at der pÃ¥ rÃ¥dsmøde (Konkurrenceevne) den 4.-5. december skal være en drøftelse af en meddelelse fra Kommissionen om rammevilkÃ¥r for den europæiske automobilindustris konkurrenceevne.

 

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf.: 33 92 33 50.

 

WTO’s handelsrunde

I november 2001 blev der i Doha i Qatar truffet beslutning om at igangsætte en ny handelsrunde i WTO. Den ny runde er døbt ”Doha Udviklingsrunden” og har særlig fokus på yderligere integration af udviklingslandene i verdensøkonomien og det multilaterale handelssystem.

 

Målet er en nedsættelse af de generelle toldsatser for landbrugs- og industrivarer, en reduktion af medlemslandenes landbrugs- og eksportstøtte samt fjernelse af handelshindringer i servicesektoren.

 

Endelig indeholder Doha-mandatet målsætninger om adgang til medicin (TRIPs), reduktion af brugen af defensive handelsinstrumenter som antidumping og nye, globale regler for investeringer, konkurrence, gennemsigtighed i offentlige indkøb og handelslettelse (de såkaldte Singapore emner).

 

For så vidt angår investeringer, offentlige indkøb og konkurrence besluttede man i 2003 på ministerkonferencen i Cancun, Mexico, at udelade disse fra Runden. På trods af begrænsede fremskridt i forhandlingerne om ikke mindst reduktion i landbrugsstøtten, reduktion af toldsatser på landbrugs- og industrivarer samt øget liberalisering af handlen med tjenesteydelser var der på ministermødet i Hongkong i december 2005 enighed om fortsat at forsøge at afslutte handelsrunden i 2006.

 

Uenighed blandt de største handelsblokke førte imidlertid til, at Doha-runden den 24. juli 2006 blev suspenderet på ubestemt tid. Uenighedens hjørnesten er landbrugsområdet, hvor det ikke er lykkes at opnå enighed om nedsættelse af toldsatser på landbrugsvarer, og dermed øget markedsadgang, eller om reduktion i landbrugsstøtten.

 

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Internationalt Sekretariat, tlf.: 33 92 33 50.

 

Stål

1. EU’s aftaler om handel med visse stålprodukter

EU har indgået bilaterale aftaler med Rusland, Ukraine og Kasakhstan om handel med visse stålprodukter for perioden 2005-2006. Aftalerne er indgået i henhold til Aftalen om Partnerskab og Samarbejde med de tre lande, og de falder bort, hvis og når landene kommer med i WTO.

 

Kommissionen overvejer, om disse stålaftaler skal forlænges eller genforhandles. Det afhænger af, om og hvornår Rusland og Ukraine bliver optaget i WTO. På G8-topmødet i midten af juli 2006 var det ikke muligt at opnå enighed om Ruslands optagelse i WTO, da USA fandt, at der stadig er visse forhindringer. Fra amerikansk side udtryktes der håb om, at disse forhindringer kan overvindes i løbet af efteråret 2006.

 

Afhængig af udviklingen påtænker Kommissionen, i slutningen af august/begyndelsen af september, at anmode Rådet om mandat til at forhandle nye stålaftaler med de to lande (og Kasakhstan) samt samtidig forberede indførelse af autonome foranstaltninger, som skal gælde indtil de eventuelt nye aftaler kan træde i kraft.

 

Desuden overvejer Kommissionen, om forordningen vedrørende forudgående overvågning af importen af visse jern- og stålprodukter, der udløber ved udgangen af 2006, skal forlænges.

 

2. Forhandlinger i OECD om en subsidieaftale

På et High-Level møde om stål i OECD den 28.-29. juni 2004 blev det besluttet at suspendere forhandlingerne om en aftale om begrænsning af subsidier til stålsektoren for resten af året. OECD's sekretariat fremlagde i foråret 2005 en model eller en ramme (blueprint) for en aftale, som de deltagende lande blev bedt om at vurdere og kommentere på. På baggrund af landenes kommentarer besluttede sekretariatet, at forhandlingerne kun vil blive genoptaget, hvis der er udsigt til resultater.

 

3. Den fremtidige rolle for Art. 133 Komitéen (Stål) – et britisk diskussionsoplæg

Storbritannien introducerede i december 2005 et diskussionsoplæg om den fremtidige rolle for Art. 133 Komitéen (Stål). Formålet med papiret er at fremme en diskussion om, hvorvidt der er behov for at fortsætte med Komitéen, som oplever en faldende mængde emner, som kræver særlig behandling, eller om stålspørgsmål med fordel kan behandles i andre handelspolitiske fora. Papiret indeholder ingen anbefalinger eller forslag, og er udelukkende tænkt på som et oplæg til diskussion. Et lignende dokument er blevet fremlagt i Art. 133 Komitéen (Tekstiler).

 

Der er på foreløbig basis enighed om, at Komitéen fortsætter til i hvert fald udgangen af 2006, under forudsætning af, at mødefrekvensen sættes ned.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv, tlf. 35 46 60 00.

 

EU's antidumpingregler.

Kommissær Mandelson har tilkendegivet, at han vil præsenterer en række forslag til opstramning af EU's antidumpingregler, således at det bliver sværere at indføre uberettiget beskyttelse af EU's producenter i konkurrence med producenter i tredjelande.

 

Det forventes, at Mandelson fremlægger sine planer ultimo 2006 med henblik på drøftelse med medlemslandene og andre interesserede parter i 2007. 

 

Mandelsons tanker er dermed et opgør med EU's nuværende antidumpingregelsæt. Det forventes, at Kommissioen vil forsøge, at indtænke brugen af antidumpinginstrumentet i en bredere handelspolitisk kontekst, hvor en positiv udnyttelse af globaliseringen får større og større betydning for EU's mulighed for at klare sig i den internationale konkurrence. 

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv, tlf. 35 46 60 00.

 

Tekstil og beklædning

Importen af tekstil og beklædning fra Kina har været stigende efter liberaliseringen af handlen pr. 1. januar 2005.

 

Det har foranlediget Euratex (den europæiske tekstil- og beklædningsindustriforeningssammenslutning) til i begyndelsen af 2005 at anmode Kommissionen om at begrænse importen fra Kina for en række produktkategorier. Det kan ske i henhold til en særlig WTO-regel (TSSC = Textile Specific Safeguard Clause), hvorefter der er mulighed for at træffe specifikke beskyttelsesforanstaltninger vedrørende indførelse af tekstiler og beklædningsgenstande fra Kina. Kina accepterede denne regel i forbindelse med landets optagelse i WTO.

 

Kommissionen har som alternativ til de specifikke beskyttelsesforanstaltninger den 10. juni 2005 indgået en aftale med Kina om regulering af Kinas eksport til EU for 10 følsomme produktkategorier (stoffer af bomuld, T-shirts, pullovers, benklæder, bluser, sengetøj, kjoler, brystholdere, dækketøj, viskestykker og lignende køkkentekstiler samt garn af hør eller ramie).

 

Aftalen gælder for årene 2005 til 2007 med en kvotefastsættelse med årlig vækstrater på mellem 8 % og 12,5 %. Aftalen er udmøntet i en kommissionsforordning af 8. juli 2005, som trådte i kraft den 12. juli.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv, tlf. 35 46 60 00.

 

 

 

3. Selskabs- og virksomhedslovgivning

 

Forslag til direktiv om aktionærers udøvelse af stemmerettigheder i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, om ændring af direktiv 2004/109/EF, KOM(2005) 685 endelig.

Kommissionen har den 10. januar 2006 fremsat ovennævnte direktivforslag, der skal lette udøvelse af aktionærers rettigheder. Kommissionen har i forberedelsesfasen gennemført to åbne høringer om skitser til direktivforslaget, som alle interesserede har haft mulighed for at kommentere på.

 

Kommissionens overordnede sigte med initiativet er at fjerne barrierer, der vanskeliggør aktionærernes muligheder for at udøve aktivt ejerskab, ikke mindst på tværs af landegrænserne. I den forbindelse tilstræber Kommissionen, at der sikres gode rammer for aktionærernes kommunikation om og indflydelse på selskabets forhold. Øget anvendelse af it-værktøjer anses i den forbindelse for centrale hjælpemidler til at understøtte det overordnede sigte om øget aktionærengagement.   

 

Forslaget har følgende målsætninger:

-         at sikre, at alle generalforsamlinger indkaldes i tilpas god tid,

-         at sikre, at relevante oplysninger er tilgængelige pÃ¥ indkaldelsestidspunktet,

-         at afskaffe blokering af visse aktionærrettigheder og erstatte anvendelse af sÃ¥danne blokeringer med regler om en registreringsdato, 

-         at fjerne alle juridiske hindringer for elektronisk deltagelse i generalforsamlinger og

-         at sikre aktionærer, herunder aktionærer bosiddende uden for det pÃ¥gældende selskabs hjemland, enkle midler til at stemme uden at skulle deltage personligt i generalforsamlingen.

 

Forslaget er på dagsordenen for Konkurrenceevnerådsmødet den 4-5. december 2006 med henblik på eventuel politisk enighed

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00, eller læs mere her: http://www.eogs.dk/sw7159.asp.

 

Anvendelse af internationale regnskabsstandarder i EU fra 2005

Den 7. juni 2002 blev forordning nr. 1606/2002/EF om anvendelse af internationale regnskabsstandarder vedtaget.

 

Forordningen, der indgår som et meget vigtigt element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser, foreskriver, at alle europæiske virksomheder, som er børsnoterede, fra 2005 skal anvende de internationale regnskabsstandarder, når de udarbejder deres koncernregnskab.

 

Formålet med forordningen er, at alle børsnoterede virksomheder i Europa for regnskabsår, der starter 1. januar 2005 eller senere, skal udarbejde koncernregnskaber efter de samme regler. Det skal ske for at forbedre det indre markeds funktion og med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale regnskabsstandarder.

 

De internationale regnskabsstandarder udarbejdes af International Accounting Standards Board (IASB), der er en privat organisation sammensat af internationale regnskabseksperter.

 

I henhold til forordningen er der i EU etableret en godkendelsesmekanisme for de enkelte regnskabsstandarder. Det politiske niveau i godkendelsesmekanismen udgøres af et regnskabskontroludvalg, The Accounting Regulatory Committee (ARC), bestående af medlemslandenes repræsentanter. Regnskabskontroludvalget skal høres samt rådgive og bistå Kommissionen, der godkender de enkelte regnskabsstandarder. Ved godkendelsen får standarderne karakter af en forordning og er dermed direkte gældende i medlemslandene.

 

Særligt én standard viste sig at være meget problematisk at få godkendt, nemlig IAS 39. Denne standard vedrører den regnskabsmæssige behandling af finansielle instrumenter. Standarden blev dog godkendt i en lettere ændret form.

 

Status på godkendelsen af standarderne er herefter, at alle standarder er godkendt til anvendelse i EU, IAS 39 dog fortsat med mindre ændringer.

 

Nye og ændrede standarder samt fortolkninger fra IASB forelægges løbende for ARC med henblik på Kommissionens efterfølgende godkendelse.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.: 33 30 77 00, eller læs mere her: http://www.eogs.dk/sw7305.asp.

 

 

4. Den finansielle sektor[2]

 

Hvidbog om finansielle tjenesteydelser - KOM(2005)603 samt den tidligere handlingsplan for finansielle tjenesteydelser.

Kommissionen udsendte den 5. december 2005 en hvidbog om "Financial Services Policy (2005-2010)". I hvidbogen beskriver Kommissionen sine overvejelser om tilrettelæggelsen af initiativer om finansielle tjenesteydelser i perioden 2005-2010.

 

Kommissionen har 5. januar 2006 udsendt en fremskridtsrapport om arbejdet med finansielle tjenesteydelser i 2004-05. I rapporten konkluderer Kommissionen, at 98 pct. af forslagene i handlingsplanen blev gennemført inden periodens udløb. Samtidig fremhæves, at der er gjort betydelige fremskridt inden for corporate governance området, på det selskabsretlige område, i bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme samt på regnskabs- og revisionsområdet.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

 

Forordning om oplysninger, der skal ledsage pengeoverførsler - KOM(2005)343

Kommissionen har den 26. juli 2005 fremsat et forslag til en forordning, der skal gennemføre en anbefaling (SR VII) fra den internationale samarbejdsorganisation for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme - FATF. Forslaget er fremsat i tilknytning til direktivforslaget om ændring af direktiverne om hvidvask og finansiering af terrorisme. Forslaget fremsættes som en forordning for at skabe samme regler for alle pengeoverførsler overalt i EU og for at lette den praktiske afvikling af overførslerne.

 

Forslaget skal finde anvendelse på alle former for pengeoverførselsvirksomheder inden for EU. Dette gælder både pengeinstitutter, udstedere af elektroniske penge samt andre pengeoverførselsvirksomheder såsom kortudstedere m.v., såfremt sidstnævntes system anvendes som et pengeoverførselssystem. Der er mulighed for, at medlemslandene kan undtage giroindbetalinger på op til 1000 euro og frivillige indbetalinger på op til 150 euro til hjælpeorganisationer.

 

Forslaget indeholder et krav om, at pengeoverførsler til andre inden for EU skal ledsages af et kontonummer eller et andet identifikationsnummer, der gør det muligt at spore betalingen til afsenderen. Yderligere oplysninger skal kunne stilles til rådighed for politiet inden for 3 dage. Betalinger til lande uden for EU skal ledsages af afsenderens navn, adresse samt kontonummer.

 

Der er enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om teksten til forslaget. Den endelige vedtagelse forventes at ske i 3. kvartal 2006. Forordningen foreslås sat i kraft den 1. januar 2007.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

 

Forslag til direktiv om betalinger i det indre marked - KOM(2005)603

Kommissionen udsendte den 1. december 2005 et forslag til direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF. Forslagets hjemmel er Traktatens art. 47, stk. 2 og art. 95 (vedtagelse efter den fælles beslutningstagning - Art. 251).

 

Kommissionen har beregnet, at omkostningerne ved de nuværende betalingsformidlingssystemer udgør mellem 2-3 pct. af medlemslandenes BNP. Ifølge Kommissionens pressemeddelelse ved fremlæggelsen af forslaget er omkostningerne til betalingsformidling 8 gange højere i det medlemsland, hvor formidlingen er mindst effektiv i forhold til det mest effektive medlemsland.

 

Kommissionens beregninger peger på, at hvis omkostningerne blev reduceret til 20 pct. over det mest effektive betalingsformidlingssystem, ville der på EU-plan kunne opnås en besparelse på 10 mia. euro. For erhvervslivet er besparelserne anslået til 50-100 mia. kr årligt. Effektiviseringen skal bl.a. ske ved overgang fra transaktioner med kontant betaling til elektroniske betalinger.

 

Omkostningerne ved grænseoverskridende betalingstransaktioner er større end ved indenlandske transaktioner, fordi medlemslandenes betalingsinfrastruktur er bygget op omkring indenlandske transaktioner. Indenlandske betalingstransaktioner udgør på EU-plan mere end 97 pct. af antallet af transaktioner. Der er derfor ikke udviklet en tilsvarende effektiv betalingsinfrastruktur for de grænseoverskridende 3 pct. af de samlede transaktioner.

 

Virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal søge tilladelse til at drive betalingsformidling. Virksomheder, der opnår en sådan tilladelse, har ret til at drive grænseoverskridende virksomhed med betalingstjenester. Virksomhederne skal herunder have adgang til betalingsformidlingssystemer efter regler som er objektive, proportionale og ikke begrænser adgangen mere end det er nødvendigt for at beskytte systemet mod økonomiske tab.

 

Forslaget omfatter både indenlandske og grænseoverskridende betalinger uanset i hvilken valuta. Det vil sige både betalinger i danske kroner, euro samt øvrige medlemslandes samt tredjelandes valutaer.

 

Forslaget harmoniserer udbydere og brugere af betalingstjenesters rettigheder og pligter, herunder regler om betalingers gennemførelse, frister for gennemførelsen af betalingerne samt ansvar i forbindelse med gennemførelsen.

 

Det finske formandskab forventes at udsende et nyt tekstforslag til forslaget i september 2006. Formandskabet stiler mod at afslutte forhandlingerne om forslaget ved udgangen af 2006.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

 

(Kommende) forslag om overdragelse af aktieposter i finansielle virksomheder – ophævelse af barrierer for grænseoverskridende aktieopkøb

Kommissionen har bebudet, at den vil fremsætte et forslag om ændring af reglerne om overdragelse af større aktieposter i finansielle virksomheder for at lette den grænseoverskridende virksomhed i EU.

 

Baggrunden for forslaget er, at direktiverne om tilsyn med udbydere af finansielle tjenesteydelser indeholder bestemmelser om, at medlemslandenes finansielle tilsynsmyndigheder skal godkende "erhvervelse af større aktieposter". Godkendelsen omfatter enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at komme i besiddelse af en kvalificeret andel i et foretagende. En kvalificeret andel udgør mindst 10 %. Der skal også ske godkendelse, hvis ejerandelen øges, så den overstiger en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller hvis et kreditinstitut osv. bliver datterselskab.

 

Kommissionen forventes at foreslå fælles kriterier for egnethed og hæderlighed samt at introducere et samarbejde i form af et "joint review", foretaget af hjemlandsmyndigheden og værtslandsmyndigheden. Kriteriet forventes at være, at erhververen har en tilladelse i et EU-land, og at det erhvervede foretagende er i et andet EU-land.

 

Kommissionen forventer at kunne fremlægge forslaget i efteråret 2006.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

5. Standardisering og teknisk harmonisering

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, KOM (2003) 418

Forslaget fastlægger detaljerede tekniske og administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil på harmoniserede vilkår, således at disse kan sælges overalt i EU.

 

Forslaget muliggør EF-typegodkendelse af både delvist opbyggede køretøjer og færdige køretøjer for varebiler, lastbiler og busser samt påhængskøretøjer. Hidtil har det kun været muligt, at EF-typegodkende personbiler efter dette direktiv. (Knallerter/motorcykler og traktorer kan også EF-typegodkendes i deres helhed, men det reguleres i andre direktiver).

 

Direktivforslaget er baseret på totalharmonisering, således at det efter en overgangsperiode ikke længere vil være muligt at udstede nationale typegodkendelser, men at der alene kan udstedes EF-typegodkendelser baseret på de harmoniserede krav i direktivet med tilhørende særdirektiver.

 

Medlemsstaterne kan i overgangsperioden fra direktivets ikrafttrædelse og indtil totalharmoniseringen træder i kraft fortsætte med at udstede nationale typegodkendelser, men de harmoniserede krav i direktivet vil skulle kræves opfyldt.

 

Forslaget har løbende været behandlet i Rådets arbejdsgruppe for Motorkøretøjer og er nu ved at blive oversat til alle sprog. Det bliver behandlet på et jurist-lingvistmøde i efteråret. Det forventes at der efterfølgende vedtages fælles holdning.

 

Kontakt: Trafikministeriet, Erhvervs- og Færdselskontoret, tlf.: 33 92 33 55 eller Færdselsstyrelsen, tlf.: 33 92 91 00.

 

Revision af den nye metode

Den nye metode (suppleret med den globale metode) er en lovteknik, der anvendes til at sikre varernes frie bevægelighed, samtidig med at basale krav til sundhed, sikkerhed, miljø mv. er overholdt. I dag er ca. 25 direktiver vedtaget efter den nye metode.

 

I november 2003 vedtog Rådet en resolution på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen. I resolutionen opfordres Kommissionen til at komme med forslag inden for en række områder for at styrke og forstærke implementeringen af de direktiver, der følger den nye metode.

 

Af Kommissionens arbejdsprogram for 2006 og tilkendegivelser i øvrigt fremgår, at Kommissionen som opfølgning på rådsresolutionen har til hensigt at fremlægge et forslag til horisontal lovgivning ultimo 2006. Det er ambitionen at samle alle fælles elementer i en horisontal ramme, mens de mere sektorspecifikke emner fortsat vil fremgå af de enkelte direktiver.

 

Følgende forventes at være de vigtigste indsatsområder i forbindelse med revisionen:

• Styrkelse og gennemgang af eksisterende definitioner.
• Styrkelse af overensstemmelsesvurderingerne.
• Styrkelse af de bemyndigede organer.
• Udvikling af fællesskabspolitik for akkreditering.
• Fokus pÃ¥ øget gennemsigtighed vedr. notifikationer.
• Etablering af fælles EU myndighedssamarbejde vedr. markedsovervÃ¥gning.
• Forbedring af sikkerhedsklausulprocedurer.

 

Sagen er ikke sat på de foreløbige dagordener for 2. halvårs møder i Konkurrenceevnerådet.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv, tlf. 35 46 60 00.

 

Forslag til EU retsakt om gensidig anerkendelse på ikke harmoniserede områder

Begrebet ”gensidig anerkendelse” er udviklet af EF-domstolen med basis i EF-traktatens regler om den fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser (TEF art. 28, 30 og 49).

 

Begrænsninger i den fri bevægelighed er forbudt, medmindre de kan begrundes i tvingende almene hensyn (fx hensynet til sundheden, forbrugerne og miljøet), er ikke-diskriminerende, nødvendige og proportionale i forhold til at opnå de tilsigtede mål.

 

Udgangspunktet er sÃ¥ledes, at virksomhederne skal overholde værtslandets regler, medmindre virksomheden er omfattet af ”tilsvarende” regler i sit hjemland. De anerkendelsesværdige hensyn, der ligger til grund for værtslandets regler mÃ¥ sÃ¥ledes ikke være tilgodeset ved de regler, som virksomheden i forvejen er underlagt i sit hjemland. 

 

Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2006 tilkendegivet, at den vil fremsætte et forslag til EU retsakt, som knæsætter princippet om gensidig anerkendelse. FormÃ¥let er at skabe øget bevidsthed og større retssikkerhed om princippet, som har vist sig af flere grunde ikke at fungere optimalt i praksis. Kommissionen forventes at træffe beslutning herom ultimo 2006. 

 

Som led i overvejelserne om, hvordan princippet om gensidig anerkendelse styrkes, er der fremsat forslag om at oprette nationale kontaktpunkter. Virksomheder og andre medlemsstaters myndigheder skal kunne henvende sig til disse og hente information om tekniske og kvalitative krav til et produkt eller en ydelse samt henvisning til den kompetente myndighed på området.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv, tlf. 35 46 60 00.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om finansiering af den europæiske standardisering – KOM(2005) endelig

Kommissionen har den 19. august 2005 fremlagt et forslag til afgørelse om finansiering af den europæiske standardisering. Afgørelsen skal sikre, at der etableres et klart hjemmelsgrundlag for finansieringen af den europæiske standardisering, idet de nuværende retsakter til Fællesskabets finansiering af den europæiske standardisering ikke til fulde opfylder kravet i den nye finansielle forordning om en klar hjemmel i form af en basisretsakt.

 

Modtagere af fællesskabsstøtten vil primært være de europæiske standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC og ETSI. Afgørelsen indeholder en beskrivelse af de standardiseringsaktiviteter, der kan ydes støtte til, de nærmere regler for finansieringen, bestemmelser om Kommissionens forvaltning, iværksættelse og opfølgning af finansieringen samt foranstaltninger til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser.

 

Der er opnået enighed med Europa-Parlamentet om et fælles forslag til afgørelse, og forslaget forventes endelig vedtaget i efteråret 2006 under det finske formandskab.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv, tlf. 35 46 60 00.

 

6. Andre sager om det indre marked

 

Udvikling af indre markedspolitik

1.      Revision af strategien for det indre marked (forberedelse af en indre markeds policy statement)

Kommissionens eksisterende strategi for det indre marked udløber i 2006. Kommissionen har derfor igangsat et arbejde med henblik på at formulere en ny strategi for det indre marked. Kommissionen offentliggjorde i april 2006 et høringsoplæg om den fremtidige politik for det indre marked, som indeholder en række spørgsmål.

 

Oplægget har været i bred høring hos medlemsstaternes regeringer, regionale myndigheder, interesseorganisationer, NGO'er mv. Kommissionen forventes på baggrund at høringen at offentliggøre et papir ultimo august eller primo september.  

 

På mødet i Det Europæiske Råd 15.-16. juni 2006 hilste stats- og regeringscheferne Kommissionens initiativ velkommen og opfordrede i den forbindelse Kommissionen til at præsentere konkrete forslag til, hvordan det indre marked kan forbedres og fungere mere effektivt. Kommissionen forventes at ville præsentere en statusrapport for arbejdet med at revidere indre markedsstrategien forud for Det Europæiske Råds forårstopmøde i marts 2007.

 

Revisionen af indre markedsstrategien er sat på dagsordenen for mødet i Rådet (Konkurrenceevne) den 25. september, hvor formandskabet har lagt op til en udveksling af synspunkter om sagen.

 

2.      Resultattavlen for det indre marked

Kommissionen offentliggjorde den 18. juli sin halvårlige resultattavle for det indre marked (Resultattavle nr. 15). Set under ét har EU's medlemslande et implementeringsunderskud på 1,9 pct., hvorfor der er tale om en stigning i implementeringsunderskuddet set i forhold til resultattavlen fra november 2005, hvor det samlede implementeringsunderskud var 1,6 pct.

 

Danmark indtager førstepladsen på resultattavlen, idet Danmark er det land, der har det laveste implementeringsunderskud, dvs. 0,5 pct.

 

Det fremgår også af resultattavlen, at de 10 nye medlemslande samlet set stadig er hurtigere til at implementere indre markeds direktiverne end de 15 gamle EU-lande. Ingen af EU's medlemsstater, herunder Danmark, har ifølge resultattavlen været i stand til at leve op til målsætningen om i perioden 2003-2006 at halvere antallet af traktatkrænkelsessager, dvs. sager, hvor Kommissionen finder, at landene ikke har implementeret indre markeds-direktiverne korrekt.

 

Danmark er dog ifølge den nye resultattavle det EU-land med færrest traktatkrænkelsessager.

 

Kommissionen forventes på rådsmødet (Konkurrenceevne) at præsentere resultattavlen, hvorefter medlemslandene forventes at udveksle synspunkter om gennemførelsen af indre markedsretsakter. 

 

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf.: 33 92 33 50

 

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter KOM(2006)195

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2006 et forslag om ændring af de såkaldte kontroldirektiver, der udstikker et sæt minimumskrav til effektiviteten af de nationale klagesystemer på udbudsområdet. Det overordnede formål er at forbedre virksomheders adgang til at klage over eventuelle overtrædelser af udbudsreglerne.

 

En grundtanke i forslaget er, at det skal være muligt at klage over et udbud, før kontrakten er skrevet under. Det foreslås derfor, at der indføres en obligatorisk pause – en standstill-periode – mellem beslutningen om at tildele en kontrakt og kontraktens underskrivelse. Herved kan der endnu rettes op på eventuelle overtrædelser af udbudsreglerne.

 

En anden tanke er at skabe mere gennemsigtighed, når det offentlige indgår kontrakter uden udbud. Det foreslås således, at udbyderne skal offentliggøre beslutninger om at tildele kontrakter direkte og dermed også respektere en standstill-periode i disse tilfælde.

 

Herudover sigter forslaget mod, at overtrædelser af kravet om en standstill-periode skal have konsekvenser. Det foreslås, at kontrakter, der tildeles på trods af standstill-kravet, skal kunne erklæres ugyldige, med mindre der er vægtige grunde til det modsatte, eller der er gået mere end 6 måneder fra kontraktindgåelsen. Dette instrument skal i visse tilfælde suppleres med sanktioner, som medlemslandene skal opstille.

 

De indledende drøftelser i Rådets arbejdsgruppe begyndte i maj 2006 under det østrigske formandskab. Det finske formandskab sigter mod, at der kan opnås politisk enighed på Konkurrenceevnerådets møde den 4.-5. december 2006. Forslaget er endnu ikke behandlet af Europa-Parlamentet.

 

Kontakt: Konkurrencestyrelsen 72 26 80 00.

 

Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelse af EF-traktatens art. 296 ved offentlige indkøb på forsvarsområdet

Som et første led i opfølgningen på grønbogen om indkøb på forsvarsområdet, jf. KOM (2004) 608, vil Kommissionen udstede en fortolkningsmeddelelse om anvendelsen af Traktatens særlige undtagelse om forsvaret.

 

Kommissionen har den 14. juli 2006 forelagt medlemmerne af Det RÃ¥dgivende Udvalg for Offentlige Aftaler et udkast til fortolkningsmeddelelse.

 

Formålet med meddelelsen er at skabe større klarhed omkring mulighederne for at anvende Traktatens undtagelse på forsvarsområdet i forbindelse med offentlige indkøb. I meddelelsen forklarer Kommissionen principperne bag undtagelsen samt betingelserne for, hvornår den kan bruges. Herudover gennemgår Kommissionen de relevante EF-domme på området.

 

Fortolkningsmeddelelsen forventes at blive udstedt i løbet af efteråret 2006.

 

Kontakt: Konkurrencestyrelsen 72 26 80 00.

 

Kommissionens fortolkende meddelelse om EU-rettens anvendelse på indgåelse af offentlige kontrakter, der ikke eller kun delvist er omfattet af udbudsdirektiverne

Kommissionen udsendte den 23. juli 2006 en fortolkende meddelelse om, hvilken indflydelse EU-rettens grundlæggende principper om gennemsigtighed, ligebehandling, ikke-diskrimination og proportionalitet har på indgåelsen af offentlige kontrakter, der ikke eller kun delvist er omfattet af EU’s udbudsdirektiver. Hermed sigtes til kontrakter, der er af relevans for det indre marked, men som er under tærskelværdien for EU-udbud, eller som angår de såkaldte bilag B-tjenesteydelser.

 

I meddelelsen gør Kommissionen rede for sin forståelse af relevant praksis fra EF-Domstolen og giver eksempler på fremgangsmåder, som de offentlige udbydere kan anvende.

 

Meddelelsen fokuserer på forskellige trin i kontraktindgåelsen, herunder spørgsmål om annoncering, beskrivelsen af opgaven, tildeling af kontrakten og muligheden for at klage.

 

Kontakt: Konkurrencestyrelsen 72 26 80 00.

 

Reform af EU’s statsstøtteregler

Kommissionen har primo juni 2005 offentliggjort en statsstøttehandlingsplan (”State Aid Action Plan”). Denne plan skitserer, hvilke reformer der skal ske på statsstøtteområdet de kommende fire år.

 

Generelt understøtter Kommissionens statsstøttepolitik Lissabon strategien, der fordrer mindre og mere målrettet statsstøtte. Udvidelsen i 2004 og den stigende kompleksitet i de sager, der forelægges Kommissionen, medfører et behov for at strømline statsstøtteprocedurerne og for at fokusere på de mest konkurrenceforvridende typer støtte samt gøre statsstøttekontrollen mere forudsigelig. I revisionen vil Kommissionen fokusere på følgende principper:

 

• Mindre og mere mÃ¥lrettet statsstøtte.
• En mere nuanceret økonomisk tilgang.
• Mere effektive procedurer, bedre hÃ¥ndhævelse, større forudsigelighed og forøget gennemsigtighed.
• Et delt ansvar mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

 

Statsstøttehandlingsplanen vil blive gennemført i tre trin. I 2005-2006 vil Kommissionen prioritere ændringer, der relaterer sig til målene i Lissabon strategien. I 2007-2008 vil Kommissionen gennemføre ændringer i bl.a. procedurerne. Endelig vil Kommissionen i 2009 evaluere effekterne af statsstøttehandlingsplanen og se på behovet for yderligere tiltag.

 

Første trin i statsstøttehandlingsplanen udmønter sig i flere forskellige tiltag. Kommissionen udgav i 2005 en meddelelse (høringsdokument) om statsstøtte og innovation. I april 2006 kom Kommissionen med det første udkast til nye rammebestemmelser for forskning, udvikling og innovation.

 

Kommissionen har endvidere i 2006 revideret meddelelsen om risikovillig kapital og statsstøtte. Målet er at bidrage til en iværksætterkultur og særligt stimulere investeringer i start-ups og unge innovative SMV’er, når dette sker for at udbedre markedsfejl.

 

Kommissionen vedtog i november 2005 retningslinier for, hvornår kompensationer for tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, der udgør støtte i traktatens forstand, er forenelig med traktaten.

 

Kommissionen forventes i løbet af 2006/2007 at udstede en generel gruppefritagelsesforordning, som skal fritage bestemte kategorier af statsstøtte fra anmeldelse. Gruppefritagelsen skal udstikke klare ”positive” og ”negative” prioriteter. Gruppefritagelsen skal simplificere og konsolidere de eksisterende gruppefritagelsesforordninger (uddannelse, SMV og beskæftigelse) og integrere et bredere udvalg af undtagelser. Kommissionen overvejer at integrere kategorier af støtte til fx forskning & udvikling, regioner og miljø. Endelig overvejer Kommissionen at fritage større støttebeløb end hidtil.

 

Kommissionen har netop sendt et revideret udkast til en ny gruppefritagelse for de minimis støtte i høring i medlemsstaterne.  Kommissionen har i løbet af 2005 på baggrund af konsultationer med medlemsstaterne foretaget en revision af retningslinierne for regional statsstøtte. Revisionen medfører overordnet set en begrænsning af mulighederne for at yde statsstøtte til regional udvikling.

 

Kontakt Konkurrencestyrelsen: tlf. 72 26 80 00.

Kommissionens foreløbige udkast til fællesskabsramme for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation, dateret 20.04.2006[3]

Kommissionen offentliggjorde i april 2006 et foreløbigt udkast til nye rammebestemmelser for forskning, udvikling og innovation. Dette udkast har været i høring blandt medlemsstaterne i foråret 2006. Der forventes et nyt revideret udkast i efteråret 2006.

 

I udkastet lægges op til en model, hvor de støtteordninger, der af Kommissionen anses for egnede hertil, skal indgå i en gruppefritagelse, og dermed kunne sættes i værk uden at skulle anmeldes til og godkendes af Kommissionen. Kommissionens udkast til en sådan gruppefritagelse er endnu ikke offentliggjort, men Kommissionen har tilkendegivet, at den har til hensigt at udvide anvendelsesområdet for gruppefritagelsen for forskning og udvikling, der for øjeblikket er begrænset til SMV. Sideløbende vil der gælde et sæt rammebestemmelser for de støtteordninger, som fortsat skal eller ønskes anmeldt til Kommissionen. Kommissionen indicerer en støttetærskel på 5 mio. euro for så vidt angår visse former for støtte, der er egnet til at indgå i en gruppefritagelse.

 

Udkastet indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvornår der kan tildeles statsstøtte til aktiviteter inden for forskning, udvikling og innovation. I tråd med innovationshøringen foreslås det, at der også kan gives støtte til innovation, herunder også til aktiviteter, der ligger tættere på en kommerciel udnyttelse. Der lægges op til, at der kan gives støtte til unge innovative virksomheder indtil et beløb på 1 mio. euro, støtte til innovationsrådgivning for SMV’er, støtte til udlån af højt kvalificerede medarbejdere, støtte til innovationsklynger og støtte til proces- og organisationsinnovation inden for tjenesteydelser.

 

Ligeledes i tråd med innovationshøringen lægger Kommissionen op til, at IPR (immaterielle rettigheder) kan fordeles mellem virksomheden og det offentlige forskningsinstitut ud fra en konkret vurdering af parternes bidrag til projektet.

 

Endvidere introducerer Kommissionen den såkaldte balancetest, der er en form for afvejning af de positive og negative følger af støtte. Kommissionen anser testen for et skridt i retningen af en mere økonomisk tilgang til statsstøtte. Alt afhængig af støttens potentielle konkurrencefordrejende karakter, skal der enten foretages en simpel eller en detaljeret test.

 

Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 72 26 80 00.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked, KOM 2004/0001 (COD) (”Servicedirektivet”)

Forslaget blev fremsat den 10. februar 2004 og udgør en vigtig del af det økonomiske reformprogram under Lissabon-strategien. Forslaget er et rammedirektiv, som omfatter alle tjenesteydelser. Dog er en række tjenesteydelser eksplicit undtaget fra forslaget, herunder tjenesteydelser af almen interesse. Vedtagelse af forslaget skal ske med kvalificeret flertal i Rådet i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

 

Europa-Parlamentet fremsatte den 16. februar 2006 under sin første læsning en række ændringsforslag, herunder en betydelig indskrænkning af anvendelsesområdet, fx undtages sociale ydelser og sundhedsydelser. Europa-Parlamentet foreslog desuden, at det såkaldte oprindelseslandsprincip erstattes af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, som indebærer, at medlemsstaterne kan begrænse adgangen til deres markeder, hvis det sker af hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller beskyttelse af befolkningens sundhed eller miljøet.

 

Kommissionen fremsatte den 4. april 2006 et revideret direktivforslag (KOM(2006) 160 endelig), hvor Kommissionen i vid udstrækning accepterer Europa-Parlamentets ændringsforslag. Forslaget dannede den 29. maj 2006 grundlag for indgåelsen af et politisk kompromis i Rådet, som lægger sig tæt op ad af Kommissionens (og dermed Europa-Parlamentets) forslag. Det præciseres bl.a., at direktivet ikke berører straffelovgivningen, arbejdsmarkedsreguleringer, herunder aftale- og konfliktretten, samt at medlemsstaterne bevarer friheden til at fastsætte, hvad de betragter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og bestemme, hvordan disse tjenesteydelser skal organiseres og finansieres.

 

Rådet nåede den 29. maj 2006 til politisk enighed om et kompromis, som ligger tæt op ad Kommissionens forslag. Rådets fælles holdning blev vedtaget den 24. juli 2006.

 

Europa-Parlamentets anden læsning af forslaget indledes i efteråret 2006. Det finske formandskab arbejder for, at der opnås en enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet i anden læsning.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Handel og Erhverv, tlf. 35 46 60 00.

 

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for forbrugerbeskyttelsespolitik (2007-2013) - KOM (2006) 235 endelig

Kommissionen har fremlagt et ændret forslag til oprettelse af et EF-handlingsprogram inden for forbrugerbeskyttelsespolitik, hvor Kommissionen har valgt at opdele det oprindelige forslag til et handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse i to selvstændige forslag for henholdsvis sundhed og forbrugerbeskyttelse.

 

Det ændrede forslag til et handlingsprogram for forbrugerbeskyttelse opstiller en række målsætninger på området, ligesom det indeholder en liste over aktioner, hvorfra der ved fastsættelsen af det årlige arbejdsprogram vil blive udvalgt specifikke aktioner. Det foreslåede budget er på 156,8 mio. euro for 2007 – 2013.

 

Handlingsprogrammet skal supplere, støtte og overvåge medlemsstaternes politikker og bidrage til beskyttelse af forbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser samt til at fremme deres ret til information, uddannelse og til at organisere sig med henblik på at beskytte deres interesser.

 

Det overordnede mål forfølges gennem følgende målsætninger:

a) At sikre et højt niveau for forbrugerbeskyttelse, bl.a. gennem et bedre vidensgrundlag, en bedre høring og en bedre repræsentation af forbrugernes interesser.

 

b) At sikre en effektiv anvendelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne, bl.a. gennem øget retshåndhævende samarbejde, information, uddannelse og klageadgang.

 

Disse målsætninger opfyldes ved hjælp af de aktioner og støtteforanstaltninger, der er nærmere fastsat i handlingsprogrammet.

 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Konkurrenceevnerådet den 25. september 2006 med henblik på opnåelse af politisk enighed.

 

Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00.

 

Ny forbrugerpolitisk strategi 2007-2013

Kommissionen har tilkendegivet, at den i slutningen af 2006 vil vedtage en forbrugerpolitisk strategi for årene 2007-2013. Denne strategi forventes at bygge på de målsætninger for forbrugerpolitikken, som blev udstukket i det oprindelige forslag til handlingsprogram for sundheds og forbrugerbeskyttelse og det nyligt fremsatte forslag til EF-handlingsprogram inden for forbrugerbeskyttelsespolitik (2007-2013).

 

Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00.

 

Revision af EU´s forbrugerlovgivning

Kommissionen har besluttet at foretage en gennemgang af otte forbrugerbeskyttelsesdirektiver for at undersøge, om direktiverne lever op til målsætningen om at skabe tillid hos forbrugerne og virksomhederne på det indre marked ved at etablere et højt fællesskabsniveau for forbrugerbeskyttelse, samt om det er nødvendigt at ændre direktiver for at fjerne hindringer for det indre marked og forenkle lovgivningen.

 

Kommissionen planlægger at offentliggøre en grønbog om revisionen af forbrugerretten i fjerde kvartal af 2006. Det forventes, at denne grønbog særligt vil beskæftige sig med de tværgående aspekter af forbrugerlovgivningen, f.eks. fortrydelsesret, som er reguleret forskelligt i flere af direktiverne.

 

Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00.

 

Forbrugerkredit – ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler og ændring af Rådets direktiv 93/13/EF, KOM (2005) 483 endelig

Kommissionen fremsatte den 11. september 2002 et forslag til direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM (2002) 443 endelig). Ved udtalelse af 23. september 2003 forkastede Europa-Parlamentet Kommissionens forslag og opfordrede Kommissionen til at stille et nyt forslag. Den 2. april 2004 afgav Europa-Parlamentet endnu en udtalelse om forslaget og stillede i den forbindelse 152 ændringsforslag til direktivforslaget.

 

På den baggrund fremsatte Kommissionen den 28. oktober 2004 et ændret direktivforslag, som imidlertid blev trukket tilbage på Kommissionens eget initiativ i december 2004. Den 7. oktober 2005 har Kommissionen fremsat et nyt ændret direktivforslag (KOM (2005) 483 endelig).

 

Direktivforslaget skal afløse og samtidig modernisere det gældende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF, som ændret ved direktiverne 90/88/EØF og 98/7/EF).

 

Mens Kommissionen ved direktivforslaget af 11. september 2002 foreslog, at man sigtede mod totalharmonisering i enhver henseende, har Kommissionen ved forslaget af 7. oktober 2005 foreslået, at der på visse punkter gives spillerum for en vis forskelligartet national gennemførelse. Direktivforslaget indebærer dog fortsat som udgangspunkt en totalharmonisering, mens det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF) alene er et minimumsharmoniseringsdirektiv.

 

Direktivforslagets anvendelsesområde er foreslået reduceret. Bl.a. omfatter det ændrede direktivforslag – i modsætning til forslaget af 11. september 2002 – ikke kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom. Endvidere er en række bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne taget ud af direktivforslaget. Blandt andet er der ikke længere krav om registrering af kreditgivere og kreditformidlere, og det kræves ikke længere, at der oprettes en central database over skyldnere, der har gjort sig skyldig i betalingsforsømmelse.

 

Direktivforslaget indeholder dog fortsat forslag til en række væsentlige nye regler, som – i forhold til det gældende forbrugerkreditdirektiv – vil indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af området for forbrugerkredit. Det drejer sig navnlig om følgende forslag: Krav om, at reklamer for kreditaftaler ledsages af nærmere angivet information om årlige omkostninger i procent mv., krav om kreditgiver og kreditformidlers forudgående orientering og rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i procent mv. og indførelse af en generel 14 dages fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaftaler.

 

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2006 blev udvalgte dele af det ændrede direktivforslag drøftet, herunder graden af harmonisering.

 

Det forventes, at det finske formandskab vil arbejde for, at direktivforslaget fremmes i løbet af 2. halvår 2006. Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 med henblik på at opnå politisk enighed.

 

Kontakt: Justitsministeriet, tlf.: 33 92 33 40.

 

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning vedr. Registrering, Evaluering og Autorisation samt Begrænsninger for kemikalier (REACH), etablering af det Europæiske Kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF (præparatdirektivet) og Forordningen (EF/-) om persistente organiske miljøgifte

KOM(2003)644 endelig

Kommissionen fremlagde den 29. oktober 2003 sit forslag til ny EU-kemikalieregulering. Forslaget er en forordning på cirka 1200 sider, hvoraf hovedparten er en samling af de eksisterende regler om anvendelsesbegrænsning. Formålet er at sikre det indre marked for kemikalier og bygger på princippet om, at det er op til industrien at sikre, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer sker uden risiko for mennesker og miljø. Forslaget indeholder fælles regler for både nye og eksisterende kemikalier, hvor registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier er kernen i forslaget.

 

Producenter og importører skal lade de kemikalier registrere, som de producerer/importerer i mere end et tons per år. Kravene til oplysninger ved registreringen afhænger af produktions- / importmængden. Producenter og importører skal også vurdere faren og risikoen ved deres kemikalier og anbefale midler til at sikre en forsvarlig anvendelse. Myndighederne skal vurdere forslag til dyreforsøg. De skal også foretage stikprøvekontrol af registreringerne, vurdere om der er behov for yderligere undersøgelser eller behov for anvendelsesregulering af bestemte stoffer. Anvendelse af særligt problematiske stoffer vil kræve en godkendelse. Forslaget forpligter også virksomheder, der anvender kemikalier (dvs. næsten alle virksomheder), til at sikre, at de anvender kemikalier i overensstemmelse med anbefalingerne om forsvarlig brug.

 

Europa-Parlamentet afsluttede 1. læsning af forslaget den 17. november 2005 med vedtagelse af 430 ændringsforslag. Rådet vedtog den 13. december 2005 politisk enighed om forslaget. Fælles holdning blev vedtaget den 26. juni 2006.

 

Europa-Parlamentets anden læsning af forslaget indledes primo september 2006. Det finske formandskab arbejder for, at der opnås en enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet i anden læsning.

 

Kontakt: Miljøstyrelsen, tlf.: 32 66 05 46.

 

Kommissionens forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv og begrænsing af markedsføring og anvendelse af perfluoroktansulfonater (PFOS), ændrings af Rådets direktiv 76/769/EØF, 2005/0244 (COD)

Komissionen sendte den 5. december 2005 dette forslag til RÃ¥det.

 

Forslagets formÃ¥l er at indføre harmoniserede bestemmelser om perfluoroktansulfonater (PFOS) og at sikre højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet. Forslaget indfører et generelt forbud mod markedsføring og anvendelse af PFOS i koncentrationer over 0,1 %. Herudover indføres forbud mod markedsføring af PFOS i produkter, ligeledes i koncentrationer over 0,1 %. Forslaget indeholder en række konkrete undtagelser fra dette generelle forbud.

 

Europa-Parlamentet og Rådet arbejder for at der opnås enighed om forslaget i første læsning. Europa-parlamentet forventes at stemme om forslaget på plenarforsamlingen den 25.-28. september 2006.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådet (konkurrenceevne) den 4.- 5. december 2006 med henblik på vedtagelse af politisk enighed.

 

Kontakt: Miljøstyrelsen, 32 66 01 00

 

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv, 2006/0018 COD

Kommissionen sendte den 24. februar 2006 dette forslag til RÃ¥det.

 

Formålet med forslaget er at begrænse markedsføringen af kviksølvholdige instrumenter og at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Forslaget omfatter alle anvendelser af lægetermometre og andre måleinstrumenter beregnet til at blive solgt til den brede offentlighed.

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

 

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådet (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 med henblik på vedtagelse af politisk enighed.

 

Kontakt: Miljøstyrelsen, 32 66 01 00

 

Forslag til ny moderniseret toldkodeks, KOM(2005)608

EU-Kommissionen fremlagde den 30. november 2005 forslag om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks). Forslaget skal ses som led i arbejdet med at få toldvæsenet i EU skal leve op til ofte modsatrettede krav om dels at gennemføre et antal stigende kontrolforanstaltninger for at beskytte bl.a. EU's finansielle, sociale, sikkerheds- og erhvervsmæssige interesser og dels at fremme legitime handelstransaktioner. Forslaget er et led i implementeringen af Lissabon-strategien på toldområdet.

 

Forslaget om modernisering af toldkodeks betyder en mere enkel og logisk struktur af lovteksten med færre artikler og mere simple regler, og derved en mere brugervenlig toldlovgivning. Ændringen af toldkodeksens legale indhold skaber forudsætninger for elektronisk told og handel, og der dannes derved det nødvendige grundlag for elektronisk dataudveksling mellem myndigheder og for udviklingen af toldsystemer, der tilgængelige for virksomheder og toldmyndigheder og fælles toldinformationsportaler.

 

Forslaget er – sammen med 2 andre tiltag på toldområdet – sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 med henblik på politisk debat.

 

Kontakt: SKAT- Hovedcentret, tlf.: 72 37 18 18.

 

Forslag til beslutning om papirløse rammer for told og handel (e-told), KOM(2005)609

EU-Kommissionen fremlagde den 30. november 2005 forslag til Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om papirløse rammer for told og handel. Beslutningen – der følger op på en række tidligere resolutioner m.v. om samme emne - skal sikre de politiske og ikke mindst økonomiske og tidsmæssige rammer for indførelsen af de enkelte elektroniske systemer (samlet kaldet e-told), der skal gøre det muligt i praksis at gennemføre den lovgivning, der allerede er på plads via Rådets og Europa-Parlamentets forordning 648/05 – og som vil komme som følge af forslaget til ny moderniseret toldkodeks.

 

En gennemførelse af disse forordninger indebærer, at informationer, angivelser, beslutninger m.v. skal gives og håndteres elektronisk i alle EU´s medlemsstater – og forudsætter, at toldmyndighederne (og andre nationale myndigheder, der er involveret i vareførslen ind og ud af EU) kan kommunikere hurtigt med hinanden ad elektronisk vej.

 

Et led i planerne er implementering af ”Single Windows” og ”One Stop Shop”, hvorved alle henvendelser - både hvad gælder information, angivelse og kontrol – foregår ad én kanal og ét sted i forhold til den enkelte virksomhed. Sigtet med beslutningen er, at e-told indføres ens og samtidig i hele EU.

 

Forslaget er – sammen med 2 andre tiltag på toldområdet – sat på dagsorden for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4.- 5. december 2006 med henblik på eventuel politisk enighed.

 

Kontakt: SKAT- Hovedcentret, tlf.: 72 37 18 18.

 

Forslag til toldprogrammet i EU – Told2013

EU-Kommissionen fremlagde den 17. maj 2006 forslag til Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told2013). Forslaget forventes at dække perioden 2008-2013.

 

Told2013-programmet har fokus på ”fælles tiltag” og ”it-tiltag”. Via programmet - ligesom de tidligere programmer også har gjort – skal der således arbejdes hen imod fælles arbejds- og kontrolrutiner i medlemslandene således, at erhvervslivet oplever, at toldadministrationerne handler, som var de én samlet administration.

 

”Fælles tiltag” dækker som udgangspunkt over traditionelle samarbejdsformer, der er kendt i dag, så som benchmarking, seminarer, projektgrupper m.v. mens ”it-tiltagene” omfatter arbejdet både med de eksisterende elektroniske told-systemer og hele implementeringen af it-siden af e-told.

 

Forslaget er - sammen med 2 andre tiltag på toldområdet – sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4. -5. december 2006 med henblik på eventuel politisk enighed.

 

Kontakt: SKAT- Hovedcentret, tlf.: 72 37 18 18.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF, KOM(2004)708

Forslaget blev fremsat ultimo 2004. Formålet er en forenkling af de detaljerede krav til en række varer, som kun må sælges i bestemte pakkestørrelser. En analyse lavet som følge af SLIM IV(enklere lovgivning) viser at formålet med de tidligere direktivers detailregulering er opnået igennem anden lovgivning, der sikrer forbrugernes mulighed for prissammenligning ved krav om skiltning med enhedspris.

 

For enkelte sektorer har analysen imidlertid vist, at det er en fordel at opretholde krav til salg i bestemte volumenstørrelser. Det drejer sig om vin og spiritus, samt pulverkaffe og hvidt sukker. For disse produkter opretholdes kravene til salg i størrelser i 20 år.

 

Konsekvensen af forslaget er, at det ikke længere bliver muligt at lave national lovgivning til volumenstørrelser for færdigpakkede varer. Særlige forhold som størrelser på spraydåser (aerosoldåser) vil blive bevaret, men lovgivningsmæssigt overflyttet til et andet direktiv (75/324/EØF, der revideres), da størrelsesgrænserne her er fastlagt ud fra sikkerhedsspørgsmål.

 

Kommissionen fremsendte den 18. april et endeligt forslag KOM(2006)171, der tager hensyn til udtalelsen afgivet under Europa-Parlamentets førstebehandling samt udtalelsen afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Formandskabet satte forslaget pÃ¥ den foreløbige dagsorden for rÃ¥dsmødet (KonkurrenceevnerÃ¥det) den 29. – 30. maj 2006 som eventuelt punkt med henblik pÃ¥ politisk enighed, men det blev i sidste øjeblik taget af. 

 

Forslaget forventes at blive viderebehandlet under det finske formandskab.

 

Kontakt: Sikkerhedsstyrelsen, tlf.: 33 73 20 00.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler, KOM(2005) 457 endelig

Kommissionen har fremlagt et direktivforslag, der skal gennemføre et indre marked for pyrotekniske artikler, herunder især fyrværkeri. Formålet med forslaget er at skabe en omfattende, sammenhængende retlig ramme på fællesskabsplan samt at indføre minimum sikkerhedskrav.

 

Direktivforslaget lægger op til en harmonisering af kategorisering, brugen af standarder samt godkendelsessystemet for pyrotekniske artikler. Hensigten med harmoniseringen er at forbedre produktsikkerheden i kombination med et indre marked for fabrikanter og importører.

 

Derudover udvider harmoniseringen anvendelsen af CE-mærkningen til pyrotekniske artikler, hvilket betyder, at kun CE-mærkede pyrotekniske artikler kan markedsføres i EU. Under hensynet til den offentlige sikkerhed kan staterne sætte højere krav til både begrænsning i markedsføring af bestemte kategorier af fyrværkeri samt opretholdelse af en højere mindstealder i forbindelse med køb af fyrværkeri.

 

Under det østrigske formandskab blev forslaget ikke behandlet i Rådet. Det finske formandskab har gennemført en første gennemgang i Rådsarbejdsgruppen hhv. den 4. juli og den 10. juli. Næste møde i arbejdsgruppen er fastsat til september måned. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse forelå 17. maj 2006.

 

I Europa-Parlamentet har forslaget været behandlet i Udvalget om Industri, Forskning og Energi, der har lavet et udkast til udtalelse d. 28. marts 2006. Efterfølgende har Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse lavet en ændring til udtalelsen den 17. maj 2006. Europaparlamentet har endnu ikke fremsendt en endelig udtalelse, men de foreløbige udmeldinger fra de to underudvalg har indgået i arbejdsgruppens drøftelser.

 

Forslaget har endnu ikke været behandlet på et Rådsmøde. Det finske formandskab sigter mod en vedtagelse allerede ultimo 2006 i forbindelse med færdiggørelsen af første læsning.

 

Kontakt: Sikkerhedsstyrelsen tlf.: 33 73 20 00.

7. Industriel ejendomsret

 

Forslag til forordning om EF-patenter KOM(2000)412

Kommissionen fremsatte i august 2000 forslag til forordning om EF-patenter. Formålet med forordningsforslaget er at indføre en ensartet beskyttelse af patenter i EU. EF-patentet vil have enhedskarakter, dvs. at et meddelt EF-patent vil have virkning for hele EU.

 

Der er endnu ikke opnået en endelig fælles holdning til forordnings-forslaget. På rådsmødet (Indre marked, forbruger og turisme) den 31. maj 2001 blev der opnået enighed om en fælles indstilling til rammerne for det videre arbejde med EF-patentet. På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 blev der opnået enighed om de overordnede elementer i forslaget, nemlig sprogspørgsmålet, domstolsordningen, de nationale kontorers rolle samt gebyrspørgsmålet.

 

Europa-Parlamentets holdning forelå den 10. april 2002. Parlamentet godkendte Kommissionens forslag med en række ændringsforslag.

 

Sagen har ikke været behandlet i Rådet under de nederlandske, luxembourgske, britiske og østrigske formandskaber. Kommissionen har i forbindelse med afviklingen af en fælles europæisk høringsproces vedrørende IPR systemet i Europa tilkendegivet, at man på ny vil søge at skabe fremdrift i forhandlingerne. Kommissionen har dog ikke oplyst om tidshorisonten herfor.

 

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf.: 43 50 80 00.

 

Forslag til Rådets afgørelse om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Genève-Aftalen om Haag-arrangementet vedrørende international registrering af industrielle design, vedtaget i Genève den 2. juli 1999, KOM(2005)687.

 

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 6/2002 og (EF) nr. 40/94 med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Genève-Aftalen om Haag-arrangementet vedrørende international registrering af industrielle design, KOM(2005)689.

Kommissionen fremsatte de ovennævnte forslag i december 2005.

 

Genève-Aftalen hører under FN-organisationen World Intellectual Property Organization (WIPO). EU har som sådan mulighed for at tiltræde Genève-Aftalen. Formålet med de to forslag er således at gøre det muligt for EU at tiltræde (ratificere) Genève-Aftalen om international registrering af design.

 

Genève-Aftalen gør det muligt for alle statsborgere og virksomheder hjemmehørende i lande, der er medlemmer af Genève-Aftalen, at opnå designbeskyttelse i disse lande. Efter EU’s ratifikation kan alle EU-statsborgere og virksomheder inden for EU derfor søge om registrering gennem Genève-Aftalen. En tiltrædelse til Genève-Aftalen vil følgelig gøre det lettere og billigere for brugerne at opnå designregistrering såvel i EU som i en række lande uden for EU.

 

Samtidig åbner Kommissionens forslag mulighed for at skabe en sammenkobling mellem Genève-Aftalen og EU’s designforordning om beskyttelse af design i EU. Det vil gøre det muligt med én enkelt ansøgning at opnå registrering på én gang i samtlige EU-lande og i de andre lande uden for EU, som er tilknyttet Aftalen.

 

De to forslag er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25. september 2006.

 

Der er indledt forhandlinger om forslagene på arbejdsgruppeniveau. Der er endnu ikke opnået fælles holdning om forslagene. Europa-Parlamentet vedtog den 17. maj 2006 en resolution, som godkendte Kommissionens forslag.

 

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.

 

Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre KOM(2004)582.

Kommissionen fremsatte i september 2004 et ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retlig beskyttelse af mønstre.

 

Baggrunden for ændringsforslaget er, at EU-medlemslandene uanset direktivets bestemmelser fortsat har forskellige regler om retlig beskyttelse af mønstre på området for reservedele. Af denne årsag indførtes der en revisionsbestemmelse i det oprindelige direktiv, ifølge hvilken Kommissionen skulle fremsætte forslag til en harmonisering af dette område senest 4 år efter direktivets ikrafttræden i 2001.

 

Formålet med ændringsforslaget er et ønske om at ophæve designbeskyttelsen af reservedele anvendt til reparation i hele EU. Forslaget vil medføre en harmonisering af designbeskyttelsen og en fuldstændig liberalisering af markedet for reservedele anvendt i forbindelse med reparation. Forslaget vil dermed sikre det indre markeds funktion.

 

Der er indledt forhandlinger om forslaget på arbejdsgruppeniveau.

 

Der er blandt medlemslandene uenighed om direktivforslaget. En række lande er imod forslaget, idet disse finder, at ændringsforslaget er en udvanding af den intellektuelle ejendomsret, at en vedtagelse af forslaget vil koste arbejdspladser i EU og endelig, at det vil have negative konsekvenser for sikkerheden ved de såkaldte uoriginale reservedele.

 

Forslaget afventer endelig betænkning fra Europa-Parlamentet.

 

Kommissionens ændringsforslag er endnu ikke sat på de foreløbige dagsordener til Rådsmøderne i andet halvår 2006, og det finske formandskab forventes ikke at tage sagen op.

 

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00.

 

 

8. Skibsfart

 

Kommissionens 3. søsikkerhedspakke

Kommissionen offentliggjorde den 23. november 2005 den 3. søsikkerhedspakke.

 

Pakken består af følgende 7 forslag:

1.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om overholdelse af flagstatsforpligtelser.

2.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om havnestatskontrol.

3.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om ændringer af fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed.

4.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervÃ¥gnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet.

5.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om fælles principper for ulykkesopklaring i den maritime transportsektor og til ændring af direktiverne 1999/35/EF og 2002/59/EF.

6.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om ansvar for befordrere af passagerer til søs og ad indre vandveje i tilfælde af ulykker.

7.      Forslag til Europa-Parlamentet og RÃ¥dets direktiv om rederes civilretlige ansvar og finansielle sikkerhed.

 

Kommissionen præsenterede pakken på Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 5. december 2005.

 

Overvågningsdirektivet (nr. 4) blev behandlet på rådsmødet den 9. juni 2006 med henblik på generel indstilling og der blev givet en statusrapport over arbejdet med havnestatskontroldirektivet.

 

Det finske formandskab forventes at fortsætte drøftelserne om ændringerne af havnestatskontroldirektivet (nr. 2), samt at påbegynde forhandlinger om direktivforslaget om passagerskadeansvar (nr. 6). Det finske formandskab forventes herudover at påbegynde en overordnet og principiel drøftelse af direktivet om flagsatsansvar (nr. 1) og eventuelt ”klassedirektivet”( nr. 3). De øvrige forslag vil følge i forskellig takt afhængig af de kommende formandskabers prioriteringer.

 

1.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om overholdelse af flagstatsforpligtelser, KOM(2005) 586

Hensigten med forslaget er at sikre, at medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser efter FN’s Internationale Søfartsorganisations (IMO’s) internationale konventioner om sikkerhed til søs. Målet er at fremme sikkerhed og undgå forurening fra skibe under medlemsstaternes flag i international fart.

 

Forslaget fastsætter krav om ratifikation af en række internationale konventioner samt en ensartet fortolkning og gennemførelse heraf. Forslaget forpligter også medlemsstaterne til at iværksætte en række nye foranstaltninger som eksempelvis gennemførelse af nye supplerende syn for visse skibe, etablering af en særlig skibsdatabase samt indførelse af kvalitetsstyringssystemer og gennemførelse af uafhængige audits af flagstatsadministrationerne.

 

Forslaget lægger op til, at en komité bestående af Kommissionen og medlemsstaterne efterfølgende præciserer direktivets fremtidige gyldighedsområde, formulerer harmoniserede undtagelsesbestemmelser og fortolkninger til internationale konventioner samt på en række områder nærmere fastlægger kravene til medlemsstaternes søfartsadministrationer, herunder krav til ressourcer og kompetencer samt til udførelsen af auditeringen.

 

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om forslaget i november 2006.

 

Der forventes en overordnet og principiel drøftelse af forslaget under det finske formandskab på arbejdsgruppeplan. Forslaget er dog ikke sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i december 2006.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

2.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om havnestatskontrol[4], KOM(2005) 588

Forslaget har til formål at sikre en styrket og mere effektiv havnestatskontrol af skibe, som anløber havne i fællesskabet. Forslaget skal endvidere forenkle og tydeliggøre direktivet om havnestatskontrol (95/21/EC med senere ændringsdirektiver) ved omarbejdning og sammenskrivning.

 

De væsentligste ændringer i forslaget i forhold til det nuværende direktiv er:

 

• Havnestatskontrollen udvides til ogsÃ¥ at omfatte skibe pÃ¥ ankerpladser.
• Udvidelse af lodsers meldepligt til ogsÃ¥ at omfatte transitsejlads.
• Prioritering af havnestatskontrol af skibe, der ikke følger IMO’s anbefaling om at tage lods ved sejlads gennem indsejlingerne til Østersøen.
• Udvidelse af bestemmelser om adgangsforbud for bestemte skibe (banning).

·        Rederier med dÃ¥rlige præstationer offentliggøres pÃ¥ en ”sortliste”.

• Nye krav vedrørende skibsinspektørernes kompetencer.
• Mere systematisk behandling af søfarendes klager vedrørende sikkerhed og sundhed samt levevilkÃ¥r om bord.
• Inspektionerne udvides til ogsÃ¥ at omfatte kontrol af skibets overholdelse af de internationale regler for terror-sikring af skibe i henhold til ISPS-koden[5].

·        Skibenes meldepligt præciseres, og havnemyndighederne pÃ¥lægges at indrapportere de skibe, som ikke har opfyldt deres meldepligt.

• Det nuværende system for udvælgelse og kontrol af skibe erstattes af et nyt system, som i højere grad mÃ¥lretter indsatsen mod risiko-skibe og samtidig tilgodeser kvalitetsskibsfarten.

 

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om forslaget i november 2006.

 

Forslaget forventes behandlet på Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i december 2006 med henblik på generel indstilling.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

3.      Forslag til Europa-parlamentets og RÃ¥dets direktiv om ændringer af fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed, KOM(2005) 587

Forslaget indeholder en revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed (94/57/EF). Direktivet fastsætter de overordnede betingelser for, hvordan en medlemsstat som flagstat kan indgå aftaler med de såkaldte klassifikationsselskaber om udførelse af inspektioner, udstedelse af certifikater mv. på vegne af medlemsstaten.

 

Hovedpunkterne i ændringsdirektivet er:

• Øget indsats for at styrke flagstaternes kontrol med de anerkendte klassifikationsselskaber.
• Styrke og forenkle de kriterier, som EU stiller som betingelse for anerkendelse af klassifikationsselskaberne, sÃ¥ledes at der i højere grad lægges vægt pÃ¥ krav om kvalitet og kompetence inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse.
• Oprettelse af en fælles kontrolinstans bestÃ¥ende af repræsentanter udpeget, men uafhængige af klassifikationsselskaberne, der blandt andet skal evaluere klassifikationsselskabernes kvalitetssikringssystemer.
• Reformer af sanktionssystemet over for klassifikationsselskaberne, bl.a. ved fastsættelse af bøder.

 

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om forslaget i november 2006.

 

Hvis der bliver tidsmæssig mulighed herfor vil det finske formandskab påbegynde forhandlinger om forslaget og i lyset heraf fremlægge en statussrapport på Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i december 2006.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

4.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om ændring af direktiv 2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervÃ¥gnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet, KOM (2005) 589

Forslaget er et ændringsdirektiv, der har til formål at supplere de gældende regler med en række nye foranstaltninger med henblik på at fremme søsikkerheden og undgå forurening fra skibe samt at harmonisere medlemsstaternes gennemførelse af planerne for nødområder.

 

De væsentligste ændringer er:

 

·        Afskiberens forpligtigelser til at oplyse om farligt eller forurenende gods skærpes.

·        Skærpede konsekvenser for skibe, der ikke opfylder forsikrings-, eller garantikravene i direktivforslaget om udbygning af reglerne om rederansvar (se nr. 7 nedenfor), eller som er blevet indrapporteret af lodser eller havnemyndigheder, for at have mangler, der kan influere pÃ¥ skibenes sikre navigation.

·        Medlemslandene forpligtes til at oprette en istjeneste, der kan oplyse skibe om isforhold og foretage foranstaltninger til at imødegÃ¥ den særlige risiko, der opstÃ¥r pÃ¥ grund af isforhold.

·        Medlemslandene skal udarbejde procedurer for skibe, der bliver henvist til et nødomrÃ¥de, herunder fÃ¥r medlemsstaterne bedre mulighed for at sikre sig mod skader forÃ¥rsaget af skibet, mens det befinder sig i et nødomrÃ¥de.

·        Medlemsstaternes indberetning af oplysninger om farligt og forurenende gods skal fremover foretages ved brug af et fælles europæisk maritimt informationssystem kaldet SafeSeaNet.

·        Fiskeskibe med en længde pÃ¥ 15 meter eller derover, der sejler i medlemsstaternes farvande skal fremover været udstyret med AIS (Automatisk Identifikationssystem)[6].

 

Forslaget blev behandlet på Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i juni 2006 med henblik på generel indstilling.

 

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om forslaget i november 2006. Forslaget er ikke sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i december 2006.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

5.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om fælles principper for ulykkesopklaring i den maritime transportsektor og til ændring af direktiverne 1999/35/EF og 2002/59/EF, KOM(2005) 590

Forslaget til direktiv om fælles principper for ulykkesopklaring er baseret på IMO’s gældende retningslinier for ulykkesopklaring. Forslaget har til formål at fastlægge ensartede principper for ulykkesopklaring, herunder for, hvornår medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre en undersøgelse af ulykker til søs.

 

Direktivet fastsætter ligeledes retningslinier for samarbejdet mellem medlemslande i situationer, hvor flere medlemslande har interesser i opklaringen af en ulykke.

 

Kommissionen skal oprette en database (European Marine Casualty Information Platform (EMCIP)) til indsamling af oplysninger om og baggrunden for ulykker. Dette skal medvirke til at øge sikkerheden til søs, bl.a. ved udarbejdelse af sikkerhedsanbefalinger.

 

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om forslaget i november 2006. Forslaget forventes ikke at blive taget op af det finske formandskab.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

6.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om ansvar for befordrere af passagerer til søs og ad indre vandveje i tilfælde af ulykker, KOM(2005) 592

Forslaget gennemfører Athenkonventionen om befordring af passagerer og deres bagage til søs af 1974, som ændret ved protokollen af 2002.

 

Med forslaget overgår kompetencen til at regulere passagerskadeansvar til Fællesskabet. De væsentligste ændringer i forhold til gældende dansk ret bliver en forhøjelse af ansvarsgrænsen pr. passager fra 175.000 SDR, svarende til 1,6 mio. kr. til 400.000 SDR, svarende til 3,6 mio. kr. Herudover indføres en skærpelse af ansvarsgrundlaget for skibsrelaterede hændelser og en pligt for de registrerede ejere af passagerskibe til at have forsikring for ansvaret. Endvidere sikres det, at skadelidte kan rejse krav direkte mod forsikringsgiveren.

 

Forordningsforslaget går på enkelte punkter videre end Athenkonventionen:

·        Reglerne udstrækkes til indenrigsfart og transport ad indre vandveje.

·        Der indføres et særligt princip for beregning af erstatning af handicappedes hjælpemidler.

·        Et krav om forudbetaling af 21.000€ i tilfælde af personskade eller død uanset om ansvar er fastslÃ¥et.

·        Et krav om, at passagerer oplyses om deres rettigheder under forordningen.

 

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om forslaget i november 2006. Det finske formandskab forventes at påbegynde drøftelsen af forslaget i efteråret 2006.

 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i december 2006 med henblik på generel indstilling.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

7.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om rederes civilretlige ansvar og finansielle sikkerhed, KOM (2005) 593

Formålet med forslaget er at indføre skærpede regler om erstatningsansvar for redere.

 

Forslaget medfører, at medlemsstaterne skal ratificere 1996 LLMC-protokollen (Protokol af 1996 til ændring af konventionen om ansvarsbegrænsning vedrørende søkrav) inden for en endnu ikke fastsat dato. Kommissionen tilkendegiver desuden i bemærkningerne til forslaget, at den på længere sigt ønsker mandat til at forhandle i FN’s søfartsorganisation, IMO, om ændringer af denne konvention.

 

Forslaget medfører endvidere, at skibe, der besejler EU-landes eksklusive økonomiske zone, skal have en forsikring for krav, der kan begrænses efter LLMC. Kravet om forsikring gælder ikke forhold, der allerede er dækket af forsikring som følge af andre konventioner. Derudover skal skibene have en forsikring til beskyttelse af søfarende, der er blevet efterladt. Som dokumentation for begge forsikringer udstedes der et særligt certifikat, som skibene skal være i besiddelse af.

 

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse om forslaget i november 2006. Forslaget forventes ikke at blive taget op af det finske formandskab.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

 

Kommissionens grønbog - En fremtidig maritim politik for EU: en europæisk vision for havene

Kommissionen pÃ¥begyndte i marts 2005 udarbejdelsen af en grønbog om en fremtidig maritim politik for EU.  Kommissionen offentliggjorde grønbogen den 7. juni 2006. Der er anlagt en holistisk synsvinkel, der gør at forskellige politikomrÃ¥der fra fiskeri og turisme til miljø og søtransport, som hidtil har været behandlet separat, nu søges tænkt ind i en samlet strategi for den maritime sektor. MÃ¥let er en gensidig styrkelse af økonomisk vækst, beskæftigelse og miljøbeskyttelse.

 

Grønbogen berører en variation af emner fra konkurrenceevne i de maritime industrier, til bedre regulering og kontrol, miljø, turisme, maritim forskning og udvikling, udnyttelse af havets ressourcer og havområdet, støtte til yderområder samt uddannelse og beskæftigelse. Der tages også mere kontroversielle spørgsmål op såsom brugen af søfarende fra tredjelande, EU-medlemskab af den Internationale Maritime Organisation (IMO) samt oprettelsen af et EU-skibsregister og en EU-kystvagt.

 

En bred konsultationsproces, der afsluttes den 30. juni 2007, er nu iværksat, hvorefter det forventes, at Kommissionen vil fremkomme med forslag til videre tiltag.

 

Det finske formandskab vil nedsætte en "friends of the presidency"-gruppe, hvor man vil drøfte en række spørgsmål til grønbogen, uden at man dog sigter mod konkrete vedtagelser. Arbejdet vil blive afsluttet med en rapport fra formandskabet til COREPER i december. Der foreligger dog ikke oplysninger om, hvorvidt formandskabet vil lægge op til en drøftelse på et rådsmøde af rapporten.

 

Grønbogen berører emner, der ligger under flere forskellige myndigheder. Søfartsstyrelsen varetager den nationale koordinering.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 82/714/EEC om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, KOM (2000) 419

Forslagets formål er at bringe det eksisterende direktivs tekniske krav til fartøjer på indre vandveje i hele EU i overensstemmelse med de mere avancerede standarder, der allerede gælder for fartøjer på Rhinen. Til forslaget er knyttet 11 tekniske bilag, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra EU og Den Centrale Kommission for Sejlads på Rhinen, CCNR.

 

Medlemsstater uden sejlbare indre vandveje, hvortil Danmark hører, er ikke forpligtet til at gennemføre direktivets bestemmelser.

 

Forslaget blev behandlet på Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 9.-10. december 2004, hvor der blev opnået delvis politisk enighed, dvs. politisk enighed om direktivets tekst, men ikke om direktivets 11 tekniske bilag, der på tidspunktet for rådsmødet endnu ikke var oversat til det nødvendige antal sprog. COREPER er af formandskabet blevet anmodet om at arbejde videre med færdiggørelsen af forslagets 11 bilag. Bilagene er blevet offentliggjort i alle sprogversionerne i december 2005.

 

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i juli 2006. De foreløbige indikationer tyder på, at der kort tid herefter vil kunne opnås enighed mellem Parlamentet og Rådet om forslaget.

 

Indre vandveje blev også behandlet på møde i Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 9. juni, 2006, hvor Rådet vedtog et sæt rådskonklusioner, der støtter Kommissionens meddelelse om fremme af transport ad indre vandveje.

 

Det finske formandskab forventes ikke i øvrigt at prioritere initiativer vedrørende indre vandveje.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

Kommissionens henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger med FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse, SEK(2002) 381

Kommissionen ønsker på Fællesskabets vegne at indlede forhandlinger med FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) med henblik på, at Fællesskabet opnår fuldt medlemskab af IMO. Kommissionen foreslår i den forbindelse bl.a. en overgangsordning i forhold til visse af IMO’s komitéer med henblik på at forbedre Fællesskabets koordinering af holdningerne i forbindelse med forhandlinger i IMO.

 

Forslaget behandles i henhold til proceduren i EF-traktatens artikel 300, og Europa-Parlamentet skal derfor ikke høres over forslaget.

 

Kommissionens henstilling til Rådet fra april 2002 er endnu ikke blevet behandlet på et rådsmøde, men som nævnt under den maritime grønbog kan sagen blive taget op i forbindelsen med drøftelsen af, hvilke tiltag der skal tages på baggrund af grønbogen.

 

I 2005 påbegyndtes behandling af et sæt uformelle retningslinier om samarbejdet mellem Fællesskabet og medlemsstaterne i forbindelse med IMO forhandlinger. Disse drøftelser vil muligvis blive afsluttet under det finske formandskab.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering af det europæiske søfartssikkerhedsagenturs tiltag til bekæmpelse af forurening fra skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002, KOM (2005) 210

Det europæiske søfartssikkerhedsagentur (EMSA) varetager blandt andet opgaver inden for forebyggelse og bekæmpelse af olieforurening. Forslaget skal tilvejebringe en flerårig finansiel budgetramme for bekæmpelse af olieforurening finansieret over fællesskabsbudgettet i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 med 154 mio. euro som finansielt referencebeløb.

 

Forslaget er primært begrundet i en foreslået etablering af et EU-beredskab af oprensningsskibe, således at agenturet efter anmodning fra en medlemsstat kan stille supplerende oliebekæmpelsesmidler såsom miljøskibe og udstyr til rådighed for medlemsstatens oliebekæmpelsesaktiviteter ved forurening fra skibe.

 

På Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 5. december 2005 blev der opnået delvis politisk enighed om forslaget, idet beslutningen om den konkrete finansiering måtte afvente forhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013.

 

Den samlede aftale om EU’s finansielle perspektiver 2007-2013 er nu vedtaget og den økonomiske ramme i forslaget på 154 mio. euro er blevet fastholdt.

 

Europa-Parlamentets 1. læsning af forslaget resulterede i en række ændringsforslag, som blev mødt med en del modstand blandt medlemsstaterne. Et kompromisudkast udarbejdet i juni 2006 af Formandskabet og Europa-Parlamentet fik flertallets støtte.

 

Det var forventet, at forslaget ville blive behandlet på et Rådsmøde i første halvår 2006 med henblik på politisk enighed. Dette skete ikke, og det er fortsat uafklaret, hvornår sagen behandles.

 

Det er aftalt med Forsvarsministeriet og Finansministeriet, at Søfartsstyrelsen varetager forhandlingerne.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2978/94), KOM(2006) 111

Forslaget skal bringe de gældende europæiske regler i overensstemmelse med de politiske erklæringer, der er blevet fremsat i forbindelse med indførelse af dobbeltskrogsreglerne mv. på internationalt plan.

 

Med forslaget indføres et forbud mod, at enkeltskrogede olietankskibe under en EU medlemsstats flag sejler med tung olie, uanset om sejladsen foregår uden for EU. Hermed udvides de eksisterende EU-regler om, at olietankskibe skal være dobbeltskrogede ved sådanne transporter til også at gælde transporter, der ikke finder sted mellem EU havne.

 

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

 

Forslaget forventes behandlet på Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i december 2006 med henblik på generel indstilling.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder, KOM (2006) 288, og Kommissionens meddelelse i henhold til EF-traktatens artikel 138, stk. 2 om styrkelse af søfarendes arbejdsstandarder, KOM (2006) 287

Forslaget indebærer, at Rådet bemyndiger medlemsstaterne til at ratificerede den konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder (2006-konventionen), der blev vedtaget den 23. februar 2006 på den internationale arbejdsorganisations, ILO’s søfartskonference.

 

Konventionen indeholder bestemmelser inden for fem hovedområder. Det er minimumskrav for at kunne arbejde om bord, ansættelsesvilkår, indkvartering og forplejning, social sikring og velfærd samt anvendelse og opfyldelse af konventionens bestemmelser. Bemyndigelsen til at ratificere konventionen er nødvendig, fordi konventionens bestemmelser om koordinering af sociale sikringsordninger berører udøvelsen af Fællesskabets enekompetence på dette område.

 

Kommissionen har endvidere udsendt en meddelelse om styrkelse af søfarendes arbejdsstandarder som følge af gennemførelsen af konventionen. Formålet hermed er at iværksætte første fase af den officielle høring af arbejdsmarkedets parter efter proceduren i EF-traktatens artikel 138, stk. 2, for at konstatere, om det er hensigtsmæssigt at indarbejde konventionens relevante bestemmelser i fællesskabslovgivningen. I så fald vil Kommissionen efterfølgende høre arbejdsmarkedets parter om indholdet af enhver foranstaltning, der påtænkes truffet i henhold til EF-traktatens artikel 138, stk. 3.

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget til Rådets beslutning. Forslaget forventes behandlet på Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i december 2006 til beslutning.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.  

 

Implementering af Rådets og medlemsstaternes regeringsrepræsentanters beslutning af 12. februar 1998, der bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om søtransport mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og Republikken Indien, SEK(1997) 113

EU-Indien Joint Commission traf på et møde i oktober 2005, hvor implementeringen af EU-Indien topmødets fælles aktionsplan blev gennemgået, beslutning om, at forhandlingerne om en søfartsaftale nu formelt skulle påbegyndes.

 

Som opfølgning på denne beslutning indledes det første forhandlingsmøde, hvori også EU-medlemslandene deltager, i juli 2006.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet), KOM (2005) 505

Forslagets formål er at etablere en ramme for udvikling af marine strategier, der har til formål at opnå ”god miljøtilstand” i det marine miljø i EU senest i 2021 og sikre fortsat beskyttelse af de marine økosystemer. Forslaget omfatter hele søterritoriet fra basislinien til grænsen for EEZ’en (200 sømil). Forslaget har primært betydning for forureningskilder på havet, herunder skibsfart.

 

Det er Miljøministeriet, der varetager den overordnede nationale koordinering, men Søfartsstyrelsen deltager i arbejdet med forslaget.

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget. Forslaget er sat på dagsordenen for møde i Rådet (Miljø) både den 23. oktober 2006 og den 18. december 2006.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

Midtvejsevaluering af Kommissionens transporthvidbog fra 2001, KOM(2006) 314

Kommissionen har den 22. juni 2006 vedtaget en meddelelse om midtvejsevaluering af Kommissionens transporthvidbog fra 2001. Meddelelsen er udsendt den 28. juni 2006.

 

I midtvejsevalueringen peges der på behovet for en bredt funderet tilgang på tværs af sektorerne til den fremtidige europæiske transportpolitik. Det er et mål, at alle transportformer optimeres og bliver mere miljøvenlige, sikre og energibesparende for at sikre en bæredygtig mobilitetspolitik.

 

Det fremgår endvidere, at den europæiske transportpolitik skal sigte mod at fjerne hindringer for intern handel og lade EU sætte høje standarder for miljø, sikkerhed og sociale spørgsmål og fremme konkurrencedygtig infrastruktur under hensyntagen til skibsfarts globale karakter. Kommissionen vil ved udviklingen af en integreret maritim transportstrategi inddrage erfaringerne fra det igangværende arbejde med udarbejdelse af en samlet europæisk maritim politik[7]. Meddelelsen nævner muligheden for, at EU-koordination af visse kystvagtfunktioner bør overvejes.

 

Meddelelsen indeholder endelig en oversigt over projekter på området frem til 2010. Det er Transportministeriet, der er overordnet ansvarlig for transporthvidbogen, men Søfartsstyrelsen deltager i arbejdet.

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet Kommissionens meddelelse. Kommissionens meddelelse er sat på dagsordenen for møde i Rådet (Transport) den 12. oktober 2006.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00.

 

Midtvejsevaluering af programmet til fremme af nærskibsfart

Kommissionens meddelelse af 13. juli 2006 foretager en midtvejsevaluering af programmet, der er fra 2003. For perioden 1995 til 2004 konstateres det, at nærskibsfart er den eneste transportform, der har kunnet hamle op med vejtransporten, idet nærskibsfartens transportarbejde er steget med 32 % mod vejtransportens 35 %. Målt ud fra det samlede transportarbejde tegnede nærskibsfarten sig for 42 % og vejtransporten sig for 44 % i 2004.

 

Det hurtigst voksende segment inden for nærskibsfarten har været containeriseret gods. Det konstateres, at følgende forhindringer fortsat gør det vanskeligt for nærskibsfarten at udvikle sig hurtigere:

·         Nærskibsfarten er endnu ikke fuldt integreret i den multimodale dør til dør transportkæde.

·         Der er komplekse administrative procedurer.

·         Nærskibsfarten kræver højere havneeffektivitet og god adgang til havnenes baglande.

 

Programmet fra 2003 indeholdt 14 aktiviteter for at forbedre nærskibsfartens effektivitet og overvinde forhindringer for udviklingen. Aktiviteterne er grupperet i de tre områder:

 

1.  Lovgivning

Området indeholder rapporteringsfaciliteter ved havneanløb, Marco Polo støtteprogrammet for udvikling af transportløsninger, intermodale lasteenheder, sømotorveje og nærskibsfartens miljø-performance.

 

 

 

2.  Tekniske aktiviteter

Vejledninger m.v. for toldbehandling ved nærskibsfart, identificering af flaskehalse og løsning heraf, nye toldprocedurer med vægt på elektroniske løsninger samt forskning og teknologisk udvikling er omfattet heraf.

 

3.  Operationelle aktiviteter

One stop administrative løsninger, short sea shipping focal points (Søfartsstyrelsen i Danmark), Short Sea Promotion Centres (ved Europas Maritime Udviklingscenter i Danmark), nærskibsfartens image og statistisk information er omfattet heraf.

 

Kommissionens overordnede konklusion er, at programmet er mere end halvvejs i forhold til at blive opfyldt. Det konstateres samtidig, at der er behov for en forøget indsats på en række områder, herunder at integrere nærskibsfarten mere i den multimodale transportkæde og at udvikle effektiviteten i havnene.

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget til Rådets beslutning. Som forberedelse til rådsmødet i december 2006 vil det finske formandskab i efteråret afholde et seminar om nærskibsfart.

 

Forslaget forventes behandlet på Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) i december 2006 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.: 39 17 44 00

 

 

 

 

9. Danmarks Statistik

 

Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om EF-statistikker over udenlandske datterselskabers struktur og aktiviteter, KOM(2005) 88 endelig

Kommissionen fremsatte forslaget i marts 2005. Forslagets formål er at danne grundlag for udarbejdelse af sammenlignelig statistik i EU vedrørende udenlandsk ejede firmaer. Statistikken skal supplere den eksisterende erhvervsstatistik med oplysninger om udenlandsk ejede firmaers omsætning, beskæftigelse, indtjening mv. fordelt efter branche. Forslaget skal ses i sammenhæng med et ønske om at belyse globaliseringen og vil kunne danne grundlag for politikformulering på området. Statistikken vil ligeledes kunne anvendes som en del af grundlaget for firmaernes forretningsmæssige dispositioner.

 

Det oprindelige forslag til forordning indeholdt krav om, at der skal udarbejdes statistik for udenlandsk ejede firmaer i hjemlandet, mens der skulle gennemføres (frivillige) pilotundersøgelser vedr. statistik for firmaer ejet i udlandet. For at imødekomme Parlamentet har Kommissionen udarbejdet et revideret forslag, hvor det uden forudgående pilotundersøgelser bliver obligatorisk at udarbejde statistik om firmaer i udlandet. Statistikken skal omfatte antal firmaer, omsætning og beskæftigelse fordelt på værtsland og aktivitet/branche.

 

Europa-Parlamentet forventes at komme med en udtalelse i løbet af efteråret 2006. Rådet formodes at kunne afslutte sin behandling af forslaget under det finske formandskab. Forslaget er endnu ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93, KOM(2005) 112 endelig

Formålet med dette forordningsforslag er at opdatere den eksisterende forordning om virksomhedsregistre til statistiske formål for at imødekomme nye statistiske behov - herunder måling af den økonomiske globalisering. Ændringerne i forhold til den eksisterende forordning betyder desuden, at alle virksomheder, der udøver økonomisk aktivitet, skal være registreret med en branchekode. Ligeledes indebærer det nye forordningsforslag, at medlemslandene skal registrere en række oplysninger om indenlandsk ejede multinationale koncerner, nationale koncerner samt nationale dele af udenlandske multinationale koncerner.

 

Kravene i forordningsforslaget forudsætter, at medlemslandene har adgang til identificerbare virksomhedsoplysninger fra andre medlemslande. Derfor indeholder det nye forordningsforslag en forpligtelse for medlemslandene til at videregive fortrolige oplysninger om multinationale koncerner inden for EU til Kommissionens statistiske generaldirektorat, Eurostat. Kommissionen bemyndiges til at videregive disse data til statistikkontorerne i de lande, hvor koncernerne har datterselskaber.

 

Kommissionen fremsendte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i april 2005. Rådets arbejdsgruppe for statistik har behandlet forslaget på flere møder. Europa-Parlamentet stemte for forslaget i juni 2006. Forslaget har været behandlet i COREPER og forventes at blive vedtaget på et af de kommende rådsmøder. Forslaget er endnu ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 for så vidt angår indberetning af nationalregnskabsdata, KOM(2005) 653 endelig

Formålet med det foreliggende forslag er at fastlægge de relevante oplysninger om EU- medlemslandenes nationalregnskaber, der skal indberettes til Kommissionens statistikkontor, Eurostat.

 

Ændret politisk prioritering – navnlig i forbindelse med den Europæiske Monetære Union - har nødvendiggjort justeringer i datatransmissionsprogrammet. Forslaget øger især kravene til kvartalsvise opgørelser. Udvidelserne er i et vist omfang søgt kompenseret gennem forenklinger i andre af transmis­sionsprogrammets tabeller. Samlet set er der dog tale om en udvidelse af omfanget af indberetningerne.

 

Kommissionen fremsendte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i december 2005. Rådets arbejdsgruppe for statistik har behandlet forslaget på flere møder. Europa-Parlamentets første læsning forventes til december 2006. Forslaget forventes ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende indsamling af statistik om migration og asyl, KOM(2005) 375

Med udgangspunkt i Kommissionens handlingsplan for migrations- og asylstatistik fremsatte Kommissionen forslag til lovgivning på området i 2005. Formålet med forordning er at fremskaffe og forbedre kvalitet af statistik om vandringer, statsborgerskab og asyl. Eurostats forsøg på at indsamle statistik på disse områder har ikke været tilfredsstillende. Mange landes migrationsstatistik er utilfredsstillende både med hensyn til kvalitet og detaljeringsgrad. Som konsekvens heraf har Kommissionen fremsat forordningsforslag på området med henblik på at etablere et harmoniseret statistikgrundlag.

 

Udkastet vedrører hovedsagelig statistik på asylområdet og statistik om vandring. Ansvaret for disse områder ligger overvejende hos Integrationsministeriet/Udlændingeservice.

 

Kommissionen fremsendte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i september 2005. Rådets arbejdsgruppe for statistik har behandlet forslaget på flere møder. Europa-Parlamentets første læsning forventes til november 2006. Forslaget forventes ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 37, eller Udlændingeservice, tlf. 35 30 80 32.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udarbejdelse af statistikker over uddannelse og livslang læring, KOM(2005) 625 endelig

Formålet med forslaget er at etablere et lovgrundlag, en rammeforordning, for al statistikproduktion vedr. uddannelsesforhold, både deltagelse i ordinære uddannelser og i videre- og efteruddannelse. Dog er der etableret et separat lovgrundlag for statistik om efteruddannelse i virksomhederne.

 

Kommissionen har med henvisning til Lissabon-strategien fremsat forslag til Parlaments- og Rådsforordning om udarbejdelse og udvikling af statistikker om uddannelse og livslang læring. Forslaget er opbygget i tre dele, som for det første omhandler statistik om uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, som Danmark allerede leverer statistik om til EU. Anden del af forslaget vedrører statistik om voksnes deltagelse i livslang læring, og forslagets tredje del omhandler andre statistikker end de ovennævnte om uddannelse og livslang læring, som kan understøtte særlige politikker på fællesskabsplan.

 

Kommissionen fremsendte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i december 2005. Rådets arbejdsgruppe for statistik har behandlet forslaget på flere møder. Europa-Parlamentets første læsning forventes til december 2006. Forslaget forventes ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS), KOM(2006) 11 endelig

Formålet med det foreliggende forslag er at skabe en sammenlignelig statistik i EU gennem etablering af et europæisk system af integrerede statistikker for social beskyttelse (ESSPROS). Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens meddelelse om styrkelse af Lissabon-strategiens sociale dimension, hvori behovet for indikatorer understreges. ESSPROS nævnes i den forbindelse som et vigtigt instrument.     

 

Forordningsforslaget betyder, at undersøgelserne, der hidtil har været finansieret af Eurostat fremover skal finansieres af medlemslandene selv.

 

Kommissionen fremsendte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i januar 2006. Rådets arbejdsgruppe for statistik har behandlet forslaget på et møde. Europa-Parlamentets første læsning forventes til november 2006. Forslaget forventes ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.

 

Kontakt Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE Rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder, KOM(2006) 39 endelig

Formålet med det foreliggende forslag er at opdatere den eksisterende forordning om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter og dermed give et mere tidssvarende billede af erhvervsstrukturen. Forslaget skyldes den hastige økonomiske udvikling siden 1990, hvor den gældende forordning om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter blev vedtaget. Herudover er den foreslåede NACE Rev. 2 mere sammenlignelig med andre internationale nomenklaturer. Revisionen af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter kræver en ændring af specifikke henvisninger til NACE Rev. 1 i en række relevante retsakter.

 

Revisionen af NACE vil øge virksomhedernes indberetningsbyrde og har væsentlige økonomiske konsekvenser for Danmarks Statistik.

 

Kommissionen fremsendte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i februar 2006. Rådets arbejdsgruppe for statistik har behandlet forslaget på flere møder. Europa-Parlamentets første læsning er programsat til den 5. september 2006. Rådet formodes at kunne afslutte sin behandling af forslaget under det finske formandskab. Forslaget er endnu ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde.

 

Kontakt Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om statistik over erhvervsstrukturer (strukturforordningen), KOM (2006) 66 endelig

Formålet med det foreliggende forslag er at forbedre den eksisterende strukturelle erhvervsstatistik. Forslaget skal ses i sammenhæng med behovet for at etablere et tilstrækkeligt dækkende statistikgrundlag for politisk beslutningstagning i relation til Lissabon-strategien generelt og iværksætterpolitik specifikt.

 

Forslaget erstatter den eksisterende forordning 58/97 af 20. december 1996 og indeholder en forbedret dækning af især serviceerhvervene. Herudover foreslås der ny statistik over tilgang og overlevelse af nye virksomheder samt ophør af eksisterende virksomheder. For at imødekomme behov for statistik over nye, aktuelle problemstillinger indføres muligheden for at gennemføre ad hoc undersøgelser. Endvidere indeholder forslaget enkelte lettelser af den administrative byrde i form af bortfald af et mindre antal variable i forhold til den eksisterende forordning.

 

Kommissionen fremsendte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i februar 2006. Rådets arbejdsgruppe for statistik har behandlet forslaget på flere møder. Europa-Parlamentets første læsning forventes til november 2006. Forslaget forventes ikke sat på dagsordenen for et rådsmøde under det finske formandskab.

 

Kontakt Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for indberetning af basisoplysninger om købekraftspariteter (PPP) og for beregningen og offentliggørelsen heraf, KOM(2006) 135 endelig

Formålet med det foreliggende forslag er at give et retligt grundlag for EU’s gældende praksis for beregning og formidling af de årlige købekraftspariteter. Købekraftspariteter belyser forholdet imellem prisniveauet for sammenlignelige produkter i forskellige lande. Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med Rådets forordning om strukturfondene. Heri anvender Kommissionen bruttonationalproduktet per indbygger, omregnet med købekraftspariteter, som basis for tildeling af midler fra strukturfondene.

 

Kommissionen fremsendte forslag til Europa-Parlamentet og Rådet i marts 2006. Den første behandling i Rådets arbejdsgruppe for statistik er programsat til den 6. september 2006. Der er endnu ikke sat dato for Europa-Parlamentets første læsning eller for hvornår forslaget forventes at blive sat på dagsorden for et rådsmøde.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Fællesskabets statistiske program 2008-2012

Forslaget udgør Kommissionens overordnede statistiske arbejdsprogram for den kommende femårsperiode, 2008-2012. Femårsprogrammet udgør de juridiske og finansielle rammer for udarbejdel­sen af de årlige arbejdsprogrammer. Det nuværende femårsprogram dækker perioden 2003-2007.

 

Kommissionen forventes at oversende forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af sommeren 2006. Behandling af forslaget i Europa-Parlamentet og i Rådets arbejdsgruppe for statistik forventes at starte i efteråret 2006 og at være afsluttet inden udgangen af 2007. Forslaget forventes således ikke at blive sat på dagsorden for et rådsmøde under det finske formandskab.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om folke- og boligtælling

Formålet med forslaget er at sikre harmoniserede og rettidige data om befolkningens størrelse, socioøkonomiske sammensætning, familieforhold, boligforhold m.v., eftersom disse data er uundværlige bl.a. til regionale statistikker og til kontrol af de estimerede folketal.

 

Kommissionen forventes at oversende forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af efteråret 2006. Behandling af forslaget i Europa-Parlamentet og i Rådets arbejdsgruppe for statistik forventes at starte kort herefter. Forslaget forventes ikke at blive sat på dagsorden for et rådsmøde under det finske formandskab.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om revision af den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA)

Kommissionen forventes at oversende forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af efteråret 2006. Behandling af forslaget i Europa-Parlamentet og i Rådets arbejdsgruppe for statistik forventes at starte kort herefter. Forslaget forventes ikke at blive sat på dagsorden for et rådsmøde under det finske formandskab.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

 

 

10. Forslag, der er vedtaget siden EU-nyhedsrapporten, 2. kvartal 2005

 

a.       Direktiv om ændring af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MIFID) - forlængelse af gennemførelsesfristen KOM(2005)253. Direktivet er vedtaget den 5. april 2006 og offentliggjort i EUT L 114/60 den 27. april 2006.

 

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2006/l_114/l_11420060427da00600063.pdf.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82.

 

b.      Forslag til ændring af kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter og fondsmæglere m.fl. i direktiv 2000/12 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut samt direktiv 93/6 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, KOM (2004) 486 - Basel II-direktivforslaget. Forslagene er vedtaget den 14. juni 2006 og offentliggjort i EUT L 177/1 og L 177/201 af 30. juni 2006.

 

Ændring af kreditinstitutdirektivet:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2006/l_177/l_17720060630da00010200.pdf.

Ændring af kapitalkravsdirektivet:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2006/l_177/l_17720060630da02010255.pdf.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf.: 33 55 82 82. 

 

c.       Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om maskiner og ændring af direktiv 95/16/EF (Elevatorer), KOM (2000) 899 endelig, er vedtaget og er offentliggjort i EU-tidende nr. L 157/24, d. 9.6.2006.

 

Direktivet skal være implementeret til national lovgivning senest d. 29. juni 2008. Direktivet træder i kraft d. 29. december 2009. Ingen overgangsordning.

 

Kontakt: Arbejdstilsynet tlf.: 70 12 12 88.

 

d.      Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik pÃ¥ eksport til lande med folkesundhedsproblemer KOM(2004)737 blev vedtaget den 17. maj 2006.

 

 

e.       Forslag til direktiv om ændring af direktiv om lovpligtig revision af Ã¥rsregnskaber (erstatter 8. selskabsdirektiv); Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af Ã¥rsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af RÃ¥dets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af RÃ¥dets direktiv 84/253/EØF.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.:33 30 77 00.

 

f.        Forslag til ændring af 2. selskabsdirektiv vedrørende aktieselskabers kapitalforhold; PE-CONS 3608/06 ændring af 2. selskabsdirektiv vedtaget pÃ¥ rÃ¥dsmøde d. 13. juli 2006.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.:33 30 77 00.

 

g.       Forslag til ændring af 4. og 7. direktiv om aflæggelse af Ã¥rsregnskab og koncernregnskab (78/660/EEC og 83/349/EEC) blev vedtaget den 17. maj 2006.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf.:33 30 77 00.

 

h.      Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM koden) i Fællesskabet, KOM (2003) 767 Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 3051/95 (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 1–24).

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf.:39 17 44 00.

 

i.         RÃ¥dets forordning (EF) Nr. 701/2006 af 25. april 2006 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 2494/95 for sÃ¥ vidt angÃ¥r den tidsmæssige dækning af prisindsamlingen til det harmoniserede forbrugerprisindeks. Forslaget blev offentliggjort i EU-tidende den 9. maj 2006.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf.: 39 17 39 37.

KONKURRENCEEVNERÃ…DET (INDRE MARED, INDUSTRI OG FORSKNNG)

 

25. SEPTEMBER 2006

 

 

(Indre markeds- og industripunkterne)

 

1.             Innovation Politik og Konkurrenceevne

·               Præsentation ved Kommissionen

·               Information fra formandskabet

Kirsten Alkjærsig, [email protected]  / Holger Rasmussen, [email protected]

 

2.             Udvikling af Indre Markedspolitik

·               Forberedelse af et Indre Markeds policy statement

·               Resultattavlen for Det Indre Marked

·               Præsentation ved Kommissionen/udveksling af synspunkter

Annette Mølgaard Jensen, [email protected] og Klaus Rostell, [email protected]

 

3.             Kommissionens meddelelse "En ny EU Turisme Politik"

·               RÃ¥dskonklusioner

Ole Ravnholt Jørgensen, [email protected]

 

4.             Ændret forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets beslutning om etableringen af et EU handlingsprogram om forbrugerpolitik (2007‑2013)

·               Politisk enighed

Annette Bergtorp Michaelis, [email protected] og Christine Maxner, [email protected]

 

5.             Forslag til RÃ¥dets afgørelse om godkendelse af Det Europæiske Fallesskabs tiltrædelse af Genève-Aftalen om Haag-arrangementet vedrørende international registrering af industrielle design, vedtaget i Genève den 2. juli 199, KOM(2005)687 endelig

 

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 6/2002 og (EF) nr. 40/94 med henblik på Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af Genève-Aftalen om Haag-arrangementet vedrørende international registrering af industrielle design, KOM(2005)689 endelig

·               Vedtagelse

Majbritt M. D. Vestergaard, [email protected]

 

 

__________

KONKURRENCEEVNERÅDET( INDRE MARKED, INDUSTRI  OG FORSKNING)

 

4–5 DECEMBER 2006

 

(Indre markeds- og industripunkterne)

 

6.             Innovationspolitik og konkurrenceevne

·               Politisk debat

·               RÃ¥dskonlusioner

Kirsten Alkjærsig, [email protected]

 

7.             Kommissionens meddelelse om eksterne aspekter af konkurrenceevne (evt.) Kommissionens meddelelse om markedsadgang

·               Politisk debat

·               RÃ¥dskonklusioner

Troels B. Danielsen, [email protected]

 

8.             Bedre regulering

·               fremskridtsrapport (evt.) RÃ¥dskonklusioner

Anders Bering, [email protected]

 

9.             Forslag til direktiv om aktionærers udøvelse af stemmerettigheder i selskaber, der har deres vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat, og hvis aktier er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, om ændring af direktiv 2004/109/EF, KOM(2005) 685 endelig  

·               (evt.) Politisk enighed

Tine Kromann Kapper, [email protected]

 

10.         Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om markedsføring af pyrotekniske artikler, KOM(2005) 457

·               Politisk enighed

Jan Roed, [email protected]

 

11.         Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv 76/769/EØF for sÃ¥vidt angÃ¥r restriktioner for markedsføringen af visse mÃ¥leinstrumenter med indhold af kviksølv, KOM (2006) 69 endelig

·               Politisk enighed

Annette Samuelsen, [email protected]

 

12.         Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om begrænsning af markedsføring og anvendelse af perfluoroktansulfonater (ændring af rÃ¥dsdirektiv 76/769/EØF)

·               Politisk enighed

Annette Samuelsen, [email protected]

 

13.         Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om ændring af RÃ¥dets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for sÃ¥ vidt angÃ¥r forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgÃ¥else af offentlige kontrakter (KOM (2006) 195 endelig af 4. maj 2006)

·               (evt.) Politisk enighed

Marianne K Larsen, [email protected]

 

14.         Forslag til Europa Parlamentets og RÃ¥dets beslutning om papirløse rammer for told og handel (e-told), KOM (2005)609

·               (evt.) Politisk enighed

Helene Modeweg-Hansen, [email protected]

 

15.         Forslag til ny moderniseret Toldkodeks, KOM(2005)608

·               Politisk debat

Helene Modeweg-Hansen, [email protected]  

 

16.         Forslag til Europa Parlamentets og RÃ¥dets beslutning om etablering af et handlingsprogram for told i Fællesskabet (Told2013)

·               (evt.) Politisk enighed

Helene Modeweg-Hansen, [email protected]

 

17.         Forbrugerkredit - ændret forslag til Europa Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler og ændring af RÃ¥dets direktiv 93/13/EØF, KOM(2005)483 endelig

·               Politisk enighed

Jens Teilberg Søndergaard, [email protected]

 

18.         (evt.) Europæisk aftaleret og revision af forbruger acquisset

·               RÃ¥dskonklusioner

Lennart Houmann, [email protected]

 

19.         Meddelelse fra Kommissionen om rammevilkÃ¥r for den europæiske automobilindustris konkurrenceevne

·               (evt.) udveksling af synspunkter

Annette Mølgaard Jensen, [email protected]

 

 

__________

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RÃ…DET (TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION OG ENERGI)

 

12. OKTOBER 2006

 

 

INTERMODAL AND HORISONTALE SPØRGSMÅL

 

20.         Midtvejsevaluering af Kommissionens transporthvidbog fra 2001, KOM(2006) 314

·               Politisk debat

Henriette Bytoft Flügge, [email protected]

__________

RÃ…DET (TRANSPORT, TELEKOMMUNIKATION OG ENERGI)

 

11.–12. DECEMBER 2006

 

SØTRANSPORT

 

21.         Meddelelse fra Kommissionen: Fremskridtsrapport fra Kommissionen om programmet til fremme af nærskibsfarten

·               RÃ¥dskonklusioner

Henriette Bytoft Flügge, [email protected]

 

22.         Kommissionens 3. søsikkerhedspakke

a)      Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om havnestatskontrol, KOM(2005) 588

·               Fælles holdning

 

b)      Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om ændringer af fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed, KOM(2005) 587

·               (evt.) Fremskridtsrapport

 

c)       Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ansvar for befordrere af passagerer til søs og ad indre vandveje i tilfælde af ulykker, KOM(2005) 592

·               Fælles holdning

 

Henriette Bytoft Flügge, [email protected]

 

23.         Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 417/2002 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog og om ophævelse af RÃ¥dets forordning (EF) nr. 2978/94), KOM(2006) 111

·                Fælles holdning

Henriette Bytoft Flügge, [email protected]

 

24.         Forslag til RÃ¥dets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder, KOM (2006) 288, og Kommissionens meddelelse i henhold til EF-traktatens artikel 138, stk. 2 om styrkelse af søfarendes arbejdsstandarder, KOM (2006) 287  

·               RÃ¥dskonklusioner

Henriette Bytoft Flügge, [email protected]