GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
10. august 2006
/2005-222-167
/sml-ebst
Kommissionens forslag til indførelse af endelig antidumpingtold på
import af visse lædersko fra Kina og Vietnam. Kommissionens dok.
AD 499 af 25. juli 2006. (Consultation note IV)
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag om indførelse af endelig antidum-
pingtold på import af visse lædersko fra Kina og Vietnam. Visse sports-
sko fritages, mens børnesko nu omfattes af foranstaltningerne. Den ende-
lige antidumpingtold er gældende fra den 7. oktober og udgør 16,5 % for
Kina og 10,0 % for Vietnam. Rådet træffer senest den 7. oktober beslut-
ning om indførelsen af en endelig 5-årig antidumpingtold.
Forslaget om indførelse af antidumpingtold skal bidrage til at udligne den
skade, som en række sydeuropæiske skoproducenter mener at være blevet
påført som konsekvens af dumpet import af sko fra Kina og Vietnam.
Forslaget er i modstrid med dansk interesse på området, og regeringen vil
arbejde for, at der ikke indføres antidumpingtold.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har fremlagt forslag om indførelse af endelig antidum-
pingtold på import af visse lædersko fra Kina og Vietnam.
Forslaget om indførelse af antidumpingtold er fremlagt på baggrund af en
klage fra en række sydeuropæiske skoproducenter om voldsom dumping
af sko fra Kina og Vietnam. Kommissionen iværksatte i juli 2005 en un-
dersøgelse om påstået dumping og har nu konkluderet, at der er foregået
dumping fra de nævnte lande, og at denne har påført EU's producenter
skade, som i mindre grad gør dem i stand til at konkurrere på lige vilkår.
Forslagets indhold
Forslaget, der har hjemmel i Traktatens artikel 133 om handel, omfatter: