Bilag 1
Den schweiziske formel ser ud som følger:
T1= a x t0
a + t0
T1 er den nye reducerede toldsats, ”a” er en koefficient og t0 er den oprindeligt gældende
bundne toldsats. En schweizisk formel er kendetegnende ved, at den er ikke lineær, hvilket
betyder, at jo højere toldsats, der indsættes i formlen, jo mere beskæres denne.
Eksempel
Udregnes toldreduktioner for hhv. en høj (50%) og en lav (25%) toldtarif, og anvendes en
koefficient på 15 ses følgende:
T1= 15 x 50 = 11,54 (fra 50% til 11,54% svarer til en reduktion på 77%)
15 + 50
T1= 15 x 25 = 9,38 (fra 25% til 9,38% svarer til en reduktion på 62%)
15 + 25
Konklusion 1
Højere toldtariffer reduceres relativt mest ved brug af samme koefficient.
Eksempel
Udregnes toldreduktioner for samme toldtarif (25%), og anvendes en lavere koefficient på 10
ses følgende:
T1= 10 x 25 = 7,14 (fra 25% til 7,14% svarer til en reduktion på 71%)
10 + 25
Konklusion 2
Højere koefficienter resulterer i procentvis lavere toldreduktioner ved samme bundne toldtarif.
Som vist ovenfor vil en koefficient 15 reducere toldtariffen på 25% med 62%, og en koefficient
10 vil reducere 71%.
Eksempel
EU har foreslået koefficient 15 for udviklingslandene og G20 har som udgangspunkt indikeret
en koefficient på min. 30 (der er dog på det seneste i lukkede møder indikeret en koefficient
nærmere de 20). Udregnes toldreduktioner med Brasilien som eksempel ses følgende:
T1= 15 x 29,8 = 9,98
15 + 29,8