Europaudvalget 2005-06, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2005-06
EUU Alm.del Bilag 323, FLF Alm.del Bilag 583
Offentligt
292963_0001.png
NOTAT
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Europaudvalget
J.nr.:
Bilag:
97.A.40.a.
1
26. juni 2006
EIR
Notat om WTO-forhandlingerne om
markedsadgang for landbrugs- og
industrivarer i opfølgning af samråd
den 9. juni.
Dato:
1. Baggrund
Med folketingsvedtagelsen af 23. maj påtager regeringen sig at arbejde for, at ”toldreduktioner
for landbrug og industrivarer sker ud fra bundne satser, og ilandene påtager sig større
reduktioner end ulandene”.
Nedenstående gennemgås på baggrund af samrådet i Folketingets Europaudvalg den 9. juni
forskellige aspekter vedrørende WTO-forhandlingerne om markedsadgang for hhv. landbrugs-
og industrivarer (NAMA).
2. Problemstilling
EU finder både vedrørende landbrug og NAMA, at de fattigste udviklingslande i den såkaldte
G90-gruppe ikke skal påtage sig markedsåbningsforpligtelser i Doha-runden, med mindre de
selv ønsker det. I WTO-forhandlingerne omfatter G90-gruppen en række lande med delvist
sammenfaldene medlemskab af hhv. LDC-gruppen/de mindst udviklede lande, AVS-landene
samt Afrika-gruppen.
Da forhandlingerne endnu ikke har nået slutfasen – og da udviklingslandene modsætter sig, at
der i den nuværende forhandlingsfase differentieres mellem dem – er EU´s synspunkter endnu
ikke fuldt konkretiseret i forhandlingerne. Men som det vil fremgå nedenfor, er der i hhv. juli-
rammeaftalen fra 2004 og Hongkong-erklæringen forskellige indikationer af, hvorledes EU´s
tilbud til G90 om en ”Round for Free” vil kunne udformes.
EU´s krav til udviklingslandene i Doha-runden f.s.v.a. landbrug og NAMA er således
grundlæggende alene et ønske om, at en række større mellemindkomstlande (en række af
landene i den såkaldte G20-gruppe, eksempelvis Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika) bidrager
til Doha-runden med reel ny markedsåbning på især NAMA. EU har i den forbindelse
understreget, at EU selv vil påtage sig større markedsåbning end mellemindkomstlandene samt
at disse får mulighed for helt at undtage en række følsomme produkter for toldreduktion.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
292963_0002.png
3. Bundne toldsatser
Hverken for landbrug eller industrivarer er der endnu enighed om en reduktionsformel. Men
EU støtter, at toldreduktioner på begge områder sker ud fra bundne satser. Hermed anerkendes
bl.a., at de bundne satser er fastlagt i forhandlingsresultatet fra Uruguay-runden og derfor udgør
et mere hensigtsmæssigt udgangspunkt for toldreduktioner end anvendte satser, som typisk
varierer over tid. Såfremt udgangspunktet var de anvendte satser, ville dette medføre en
yderligere komplikation i forhandlingerne, fordi WTO´s medlemmer i givet fald ville skulle nå
til enighed om referenceperiode etc.
Det bemærkes, at en del udviklingslande i primært Afrika og Asien har mange ubundne
toldsatser. Som det fremgår under afsnit 5 nedenfor, udgør ubundne toldsatser derfor et særligt
teknisk emne, som det imidlertid ikke i nærværende notat skønnes hensigtsmæssigt at komme
nærmere ind på.
4. Landbrug
I udkastet til rammer for en landbrugsaftale (”modaliteterne” fremlagt af formanden for
landbrugsforhandlingerne, Crawford Falconer, den 22. juni) bekræftes, at udgangspunktet for
forhandlingerne om en reduktionsformel er de bundne satser. Denne forudsætning har ligget til
grund for forhandlingerne siden Rammeaftalen af august 2004. Det har ligeledes været
uanfægtet i forhandlingerne, at
de mindst udviklede lande (LDC) ikke skal påtage sig forpligtelser til toldreduktion
mere gunstige vilkår skal aftales for øvrige udviklingslande (special and differential
treatment) sammenlignet med udviklede lande. Det har konkret været udmøntet i
forhandlinger om
o
en mindre krævende generel toldreduktion
o
mulighed for en længere implementeringsperiode
o
adgang til at udpege et passende antal toldlinier som ”Special Products”. Begrundet i
hensyn til fødevareforsyningssikkerhed samt hensyn til erhvervsmuligheder og
landdistriktsudvikling skal der for visse toldlinier ikke og for andre kun i begrænset
omfang gives bedre markedsadgang
o
Endvidere skal udviklingslande have mulighed for at begrænse importadgangen bla.
gennem etableringen af en Special Safeguard Mechanism (SSM). Den særlige
sikkerhedsklausul, SSM, har til formål at beskytte udviklingslandes interne
produktion og prisdannelse gennem en mulighed for ekstraordinær toldforhøjelse i
tilfælde af væsentlige importstigninger eller fald i de (konkurrerende) importerede
varers priser.
Yderligere begunstigende elementer for særlige grupper af udviklingslandene indgår i fremlagte
forslag i forhandlingerne om særlige vilkår for små og sårbare økonomier, nytiltrådte
medlemmer, præference-erosion, toldeskalation, tropiske produkter og bomuld.
Disse målsætninger ventes afspejlet - og udmøntet – i de videre forhandlinger.
- 2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
292963_0003.png
I de hidtidige forhandlinger har fokus som udgangspunkt været på den generelle
toldreduktionsformel for udviklede lande samt omfang og håndtering af følsomme produkter,
for hvilke udvidelse i markedsadgangen tillige er forudset, men mindre end den generelle formel
tilsiger. Der har således været en fælles forståelse af, at når først denne centrale problemstilling
nærmer sig en afklaring, vil der være grundlag for at diskutere rækkevidde og berettigelse af
undtagelser og særlige vilkår for udviklingslande.
I den seneste fase af forhandlingerne har formanden imidlertid mhp. det opsamlende
oversigtspapir (samlede modaliteter) ønsket og modtaget en udmelding af forslag og krav også
på disse udviklingsrelaterede spørgsmål. Generelt er de udviklingsrelaterede forslag kun blevet
diskuteret kort. Af disse diskussioner er dog fremgået en udstrakt forventning fra adskillige
udviklingslande om fritagelser jfr. ovenstående punkter fra forpligtelsen til udvidet
markedsadgang. Omfanget af disse forventninger har afstedkommet kritiske bemærkninger fra
især USA, men også fra fødevareeksporterende udviklingslande med forventninger om nye
markedsmuligheder i forlængelse af en ny WTO-aftale.
Særligt mhp. forslag om, at ”Special Products” skal kunne omfatte ca. 20 % af toldlinierne, har
disse lande været kritiske. Formanden for forhandlingerne har ligeledes udtrykt bekymring over,
om det overordnede mål om forbedret markedsadgang hermed risikerer at blive undermineret.
Til forskel fra USA har EU i løbet af forhandlingerne gennemgående vist stor forståelse for, at
udviklingslandene skal yde et mindre bidrag end de udviklede lande. Dette er bla. udmøntet i
forslag om, at udviklingslandenes toldreduktion skal udgøre 2/3 af den reduktion som
udviklede lande påtager sig (jfr. nedenfor) samt forståelse for en række af de særligt fremførte
ønsker (jfr. ovenfor).
Til gengæld har EU mødt kritik for et forhandlingsudspil på markedsadgang/landbrug, som
især USA og G20 bedømmer som utilstrækkeligt. Kritikken retter sig dels mod
ambitionsniveauet for den foreslåede generelle toldreduktion og dels mod foreslået omfang af
følsomme produkter.
EU har tilbudt toldreduktioner i fire bånd (forslag af 28. oktober 2005):
Udviklede lande
Toldbånd
0-30%
30-60%
60-90%
>90%
Toldloft – 100%
Reduktion i pct.
Gns. 35 (20-45)
45
50
60
Udviklingslande
Toldbånd
0-40
40-80
80-120
>120
Toldloft 150%
Reduktion i pct.
Gns. 25 (10-40)
30
35
40
- 3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
292963_0004.png
Forslaget indebærer for EU´s vedkommende ca. en halvering af de nuværende bundne og
anvendte (generelt sammenfaldende) toldsatser til ca. 12 %. For udviklingslandenes
vedkommende indebærer EU´s forslag en væsentligt mindre reduktion, dels fordi den
procentmæssige reduktion som det fremgår generelt er mindre i de fire bånd, dels fordi langt
hovedparten af udviklingslandene har betydelig forskel mellem bundne og anvendte satser jf.
nedenstående diagram.
Bound vs Applied Tariffs
Kilde: Rajesh Aggarwal, International Trade Center, ITC, juni 2006
EU har endvidere foreslået, at op til 8% af toldlinierne kan klassificeres som ”følsomme”. For
disse følsomme produkter skal toldreduktionen være mindre – men toldsatserne skal reduceres
også for følsomme produkter, og endvidere skal der etableres større toldkvoter, som ligeledes
bidrager til at sikre reelt øget markedsadgang. USA og G-20 ønsker at begrænse listen over
følsomme produkter til 1% af toldlinierne for udviklede lande. Danmark vil jf. vedtagelsen af
23. maj arbejde for, at andelen af følsomme produkter begrænses mod et slutniveau på 1%. I
den anden ende af skalaen har G10-landene (Japan, Schweiz, Norge etc. men inden for EU
også Frankrig) foreslået 15% følsomme produkter.
5. NAMA
På industriområdet er der jf. Hongkong-erklæringens para 14 enighed om, at grundlaget for
toldreduktion skal være en såkaldt ”Swiss formula”. Jf. para 13 skal reduktionen ske ud fra
bundne satser.
I modsætning til på landbrugsområdet opereres der således for NAMA ikke med procentvise
reduktioner inden for fastlagte bånd, men i stedet med en matematisk formel, som reducerer de
- 4-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
højeste toldsatser mest. Dette er helt i overensstemmelse med Doha-erklæringens målsætning
om at reducere eller eliminere høje toldsatser og toldeskalering.
EU har foreslået en Swiss Formula med to koefficienter, hvor der for de udviklede lande
anvendes en koefficient på 10, medens der for udviklingslandene anvendes en koefficient på 15.
Disse koefficienter betyder, at der vil ske en større reduktion for udviklede landes toldsatser
end den reduktion, der sker for de samme toldsatser for udviklingslandene.
Hvis for eksempel toldsatsen for begge landegrupper er på 25, vil en koefficient på 15 reducere
denne toldsats til 9,4, eller en reduktion på 62,5 %. Hvis der anvendes en koefficient på 10, vil
toldsatsen blive reduceret til 7,1 eller en reduktion på 71,6 %. I bilag 1 redegøres nærmere for
”Swiss Formula” konceptet.
Den model for toldreduktioner, som EU anvender, lever derfor i matematisk henseende fuldt
og helt op til Folketingets beslutning om, at industrilandene skal påtage sig større reduktioner
end ulandene.
Det bemærkes, at der i NAMA-forhandlingerne allerede er opnået en vis grad af differentiering
mellem udviklingslandene, således at G90 formentlig vil undgå markedsåbningsforpligtelser:
I 2004 blev det i rammeaftalens annex B, para 9 fastslået, at de mindst udviklede lande
ikke forpligtes til toldreduktioner.
Endvidere lægges der i para 6 op til, at udviklingslande med mange ubundne toldsatser
(mindre end 35% bundne satser af samtlige toldlinier) fritages for toldreduktion, men
dog skal binde de ubundne toldsatser på et niveau svarende til gennemsnittet for alle
udviklingslande som fastlagt i Uruguay-runden. I praksis vil der formentlig blive tale om
12-13 AVS-lande.
Endelig fremgår det af Hongkong-erklæringens para 21, at der skal tages hensyn til
såkaldt ”små og sårbare økonomier”. I praksis har det været svært nærmere at fastlægge,
hvilke lande der her menes, især fordi de lidt større udviklingslande modsætter sig
fordele til nogle af de lande, som kæmper for at blive omfattet i gruppen af små og
sårbare økonomier.
Der lægges således op til, at det alene vil være en række større mellemindkomstlande, som
blandt udviklingslandene omfattes af toldreduktion. Mange af disse lande har imidlertid langt
højere bundne toldsatser end ilandene. Mens de bundne toldsatser for EU og USA således
ligger på 4% i gennemsnit, er de eksempelvis for Argentina (30,6%), Brasilien (29,8%), Chile
(25%), Indien (ca. 40%) og Indonesien (ca. 35%) langt højere.
Disse høje gennemsnitlige bundne toldsatser gør, at den numeriske toldreduktion for
mellemindkomstlandene vil blive større end for de udviklede lande, som i sagens natur ikke kan
reducere i samme omfang jf. det gennemsnitlige niveau på ca. 4%. Også procentmæssigt vil
reduktion ved brug af en Swiss Formula - helt som tilsigtet - betyde større reduktion på de høje
toldsatser end på de lave toldsatser.
- 5-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
292963_0006.png
Sammenfattende vil den største reduktionsforpligtelse jf. Doha- og efterfølgende erklæringers
princip om ”less than full reciprocity” imidlertid påhvile de udviklede lande. Der er således fuld
enighed blandt de udviklede lande om, at begrebet ”less than full reciprocity” indebærer, at de
udviklede lande skal bidrage med mere reel ny markedsåbning end udviklingslandene. Samtidig
er de udviklede lande imidlertid også enige om, at mellemindkomstlandene vil skulle bidrage
med reel ny markedsåbning.
Derfor lægger EU i sit tilbud også op til, at den reelle nye markedsåbning skal være større for
udviklede lande end for udviklingslande. For EU´s vedkommende er der ikke forskel på
bundne og anvendte toldsatser, hvorfor enhver toldsænkning vil resultere i reel ny
markedsadgang. For mellemindkomstlandenes vedkommende vil reduktionen i de bundne
toldsatser skulle være tilstrækkelig stor til, at slutniveauet bliver lavere end det aktuelle faktisk
anvendte toldniveau.
6. Konklusion
Den i indledningen nævnte formulering fra Folketingsvedtagelsen af 23. maj indeholder således
to selvstændige pointer, én på hver side af sætningens komma: For det første at toldreduktioner
for landbrug og industrivarer sker med udgangspunkt i bundne satser. For det andet at ilandene
skal påtage sig større reduktioner end ulandene, altså at ilandene skal give mere ny
markedsadgang end en række af G20 landene jf. princippet om ”less than full reciprocity”.
Den grundlæggende hensigt med formuleringen er således at slå fast, at EU vil bidrage med
mere ny markedsadgang for både landbrug og industrivarer end visse G20-lande, men at også
disse vil skulle bidrage til Runden, herunder ikke mindst m.h.p. at udnytte potentialet i syd-syd
liberalisering. Med andre ord arbejder regeringen for, at udgangspunktet for toldreduktion skal
være bundne satser, at reel ny markedsåbning skal være målestokken for reduktion, og at EU og
andre udviklede WTO-medlemmer skal påtage sig større reduktioner end ulandene (som i
realiteten er begrænset til G20 + enkelte andre som Hongkong, Korea og Singapore).
EIR
- 6-